Luften emmer af hektisk aktivitet på Bombardier Danmarks kontor i Ørestad, og alle medarbejderne sidder travlt beskæftigede og koncentrerede ved deres skriveborde. De er i gang med den sidste og mest intensive fase af tilbudsskrivningen til Banedanmarks historisk store jernbaneudbud om udskiftning af signalsystemerne på fjernbanen. Teamet på fjernbanetilbuddene har hidtil talt mellem 30 og 40 ansatte, der har arbejdet on and off på projektet i de to et halvt år, det har varet, men teamet er vokset op til de sidste hårde dage.

»Vi har mandet fuldstændig op nu. Vi er ved kvalitetssikringen i den sidste fase, og der lægger vi et ekstra lag folk ind, der er i stand til at kvalitetssikre på et højere niveau. Når vi afleverer tilbuddet til Banedanmark, skal jeg vide, at det er af en fantastisk kvalitet. Ikke bare godt nok eller velgjort - det skal være fantastisk,« fortæller Peter Sonne, der er salgsdirektør i Bombardier Danmark og projektleder på tilbuddet.

For Bombardier Danmark er der meget på spil i kampen om at vinde en af de to store kontrakter i Banedanmark-udbuddet. Jernbanevirksomheden har siden sin oprindelse som Dansk Signal Industri i 1930 været hovedleverandør af signalsystemer til de danske jernbaner - en position, som den har opretholdt under navnet Bombardier siden 2001.

Men hvis virksomheden ikke vinder udbuddet - og må opgive den position - vil det ikke bare betyde enden på en epoke. Det vil også være fatalt for virksomheden.

»For Bombardier er det her så vigtigt, at hvis ikke vi vinder en af kontrakterne, så forsvinder signalmarkedet og dermed vores levebrød i Danmark. Det danske signalsystem har været vores hjemmemarked i 80 år, og hvis det ikke er os, der leverer det fremover, så er der ikke rigtig noget marked for os længere,« fortæller Peter Sonne.

Derfor arbejder de hos Bombardier heller ikke med scenariet om, at de ikke vinder, for så kunne de lige så godt gå hjem nu, tilføjer han.

»Det skaber motivation hos medarbejderne og hos mig selv, at vi ved, at vi ikke har noget marked, hvis vi ikke vinder. Man bliver ekstremt grebet af det, fordi man har et mål. Det er lidt ligesom at løbe et løb. Vi befinder os der, hvor vi kan se målstregen, og der stopper man bare ikke. Vi har et mål, og det er meget stærkt motiverende,« fortæller han.

Og det varer ikke længe, før de travle medarbejdere må til at tænde for lamperne i de ellers lyse kontorlokaler, for i den næste tid kan de ikke undgå at tage de sene nattetimer i brug, hvis målet skal nås.

»De næste 14 dage kommer vi alle sammen til at sidde ved vores skriveborde til langt ud på natten. Vi kender nok alle det med, at man altid kan forbedre tingene, så selvom det kunne være dejligt at blive færdig flere dage før, bliver det ikke sådan,« fortæller Peter Sonne.

Så mens alle de omkringliggende bygninger ligger mørke hen om aftenen efter fyraften, er der fyldt med liv hos Bombardier frem til afleveringsdagen.

Men for Peter Sonne gør det ikke noget, at aftener og weekender bliver inddraget til arbejdet, der langt overstiger 50 timer om ugen, for det er det hele værd, når man får lov at være en del af et så enormt projekt.

»Man er klar over, at man gør noget, der er usædvanligt - det er den fornemmelse, man har. Det er sikkert samme fornemmelse folk har, hvis de bestiger et bjerg. Det er virkelig anderledes end dagligdagen. At være med i et kæmpetilbud og prøve det her, det er der altså ikke ret mange, der har prøvet,« fortæller han.

Samarbejdet omkring det usædvanligt store og meget vigtige projekt giver også en helt speciel form for sammenhold mellem medarbejderne, der især kan mærkes i den sidste tid op til afleveringen.

»Det er ret fantastisk de sidste aftener, hvor vi måske sidder til klokken fire eller fem om natten. Det er ligesom at være på spejderlejr. Du får jo et anderledes kammeratskab med folk, som du er sammen med på den måde. Det er anderledes at spise sammen og blive trætte sammen og til sidst nå målet sammen,« forklarer Peter Sonne.

Han understreger, at det er vigtigt, at alle lige fra piccolinen til senioringeniøren føler sig som en del af holdet og er med på, hvad der foregår, for at projektet kan lykkes.

»Det vil sige, at de assistenter, der skal printe og trykke alt det her i sidste ende, de skal altså også være med. De skal vide, hvad der sker, og føle sig som en del af holdet, for det er det, der gør, at de kan klare at være her til klokken fire eller fem om natten den sidste uge, indtil vi er færdige,« fortæller Peter Sonne.

Når tilbuddet er færdigt, tæller det flere tusinde siders dokumenter, der beskriver alt fra, hvordan man går ud og støber fundamenter til nye signalhuse og elektrikeren, der kommer og trækker kablerne, til hvordan man laver den it-mæssige del af signalsystemet med højteknologi og radiokom-munikation.

Og når det er forsvarligt afleveret hos Banedanmark, ville det umiddelbart være oplagt for Peter Sonne og Bombardiers medarbejdere at gå hjem og slappe af, men sådan bliver det ikke.

»Den 7. oktober skal vi aflevere onboard-tilbuddet til Banedanmark, så i virkeligheden bliver der ikke tale om at holde fri. Vi tager lige et ryk mere først,« siger Peter Sonne.

Så skal der endnu en gang skrues maksimalt op for produktionen, og medarbejderne må indstille sig på flere lange dage, indtil tilbuddet er afleveret.

»Men så tror jeg heller ikke, at vi skal lave meget mere resten af året. Så er det på tide at holde fri,« siger Peter Sonne.