/elektronik

Oldtidens elektronikchips bringes til live igen

Elektroarkæologer graver chips fra elektronikkens fortid frem for at nyproducere gamle analogchips, som ikke kan undværes, selv om ny, digital elektronik er mere avanceret.

Af Kent Krøyer, lørdag 24. sep 2011 kl. 10:00

Industrier, der med sorg har opgivet at producere et indbringende produkt, som ikke fejlede andet, end at komponenterne ikke længere kunne skaffes, kan nu tørre tårerne bort. Fortidens elektronik behøver ikke længere blot være noget, man læser om i historiebøger. Det sørger et californisk firma, JVD Inc., nu for.

JVD fra San José vil genoplive de bedste analoge chips, som er gået bort, fordi efterspørgslen efterhånden blev så lav, at gamle, afskrevne produktionslinjer måtte give plads på fabriksgulvene til nye maskiner.

Det gælder for eksempel for operationsforstærkere med fulde militære specifikationer, såsom AD584 Programmable Precision Vref, NE5534 Low Noise, High Speed Op Amp, OP-07 Ultra Low Noise Op Amp, OP-97 Low Power og mange andre.

Det betyder, at rumfarten og diverse flyvevåben i verden, som måske kæmper med svigtende politiske bevillinger og forsøger at holde en skrammet samling af gamle jagerfly i luften så længe som muligt, kan se frem til at kæmpe en mindre sej kamp mod teknisk slid og forældelse, mens digitale, førerløse minidroner truer i horisonten.

JVD's folk ved, hvad de taler om. De har været i analogbranchen siden oldtiden (1982), og de er i adskillige tilfælde blevet bedt om at producere små og mellemstore serier af de 'uddøde' chips, skriver JVD i en pressemeddelelse.

Nyt design fra bunden
Ofte har den oprindelige producent uden videre givet JVD de originale masker, matricer og procesinformation, og det gjorde opgaven nem. Men andre gange har det været nødvendigt at genopfinde chippen på samme måde, som hvis det havde været en ny analog Asic. Det fortæller lidt om, hvor desperate og betalingsvillige kunderne har været.

For de originale chips havde særheder og små skavanker, som datidens ingeniører vænnede sig til og kompenserede for i deres produktdesign. Så hvis en klonet, ny (gammel) chip skal loddes ned i et gammelt motherboard, så skal den helst opføre sig helt som den originale. Men JVD har gjort det til en forretning at analysere og kopiere en hel række af de gamle chips ned til mindste detalje.

Den nye (gamle) chipserie har fået navnet Jur-ASIC Parts, en munter association til Spielberg-filmen 'Jurassic Park', som blev indspillet 480 kilometer længere mod syd, i Hollywood. På samme måde som i filmens genoplivning af dinosaurer fra beskadiget dna-materiale i ravklumper bruger JVD de gamle, dårligt vedligeholdte chipbiblioteker fra fortiden til at 'genoplive' elektronik fra dinosaurtiden, det vil altså sige for cirka 30 år siden.



24. sep 2011 kl 11:44

Jørgen Rasmussen

Gammelt bedre end nyt

Ofte er det gamle også bedre en det nye, i det de nye komponenter er så spinkle i deres indmad, at de ikke holder så længe som de gamle. Moderne komponenter skal kunne mange flere ting og må ikke fylde ret meget. Dette er svært at få til at gå op med, at komponenterne samtidig skal holde til ligeså meget, som deres forgængere, der havde mere mateiale og plads til at komme af med varmen.


24. sep 2011 kl 12:16

Jens Madsen

Bipolære

Måske skal "kvalitetsforskellen" også findes i, at de fleste ældre komponenter var bioplære. Det er en anden teknologi end CMOS. Naturligvis, så var transistorerne også større, og det kan også have gjort en forskel. Idag søger man naturligvis at presse komponenterne til det yderste - så de yder bedst, indenfor en acceptabel levetid. Måske, var den acceptable levetid sat længere, for de gamle komponenter, fordi man ikke kunne styre levetiden så præcis. Ligesom med glødepæren.


25. sep 2011 kl 10:39

kenneth krabat

ok, glødepæren kunne styres

Som måske bekendt blev dens levetid ved mange års forsøg "arbejdet ned" på 1000 timer, frem for stort set uendeligt for nogle og "kortere" for andre. Fe.eks.: På en brandstation i USA sidder en glædepære, som har brændt i 100 år stort set kontinuerligt.


25. sep 2011 kl 12:07

Kim Gjøl

Re: ok, glødepæren kunne styres

Som måske bekendt blev dens levetid ved mange års forsøg "arbejdet ned" på 1000 timer, frem for stort set uendeligt for nogle og "kortere" for andre. Fe.eks.: På en brandstation i USA sidder en glædepære, som har brændt i 100 år stort set kontinuerligt.

Konspirationsteorier om problemer med at få kort nok levetid på diverse tekniske produkter er nok for det meste... konspirationsteorier.
At glødelamper har begrænset levetid skyldes vel først og fremmest, at effektiviteten kræver høj brændetemperatur, hvilket kan kompromittere levetiden.
Ser vi os omkring, er kvaliteten af teknik steget mangefold over årene.
Og det bliver vist svært at finde en moderne glødelampe på nominelt 60 watt, som ikke vil kunne brænde mindst 110 år ved de 4 watt, den berømte lampe på brandstationen udsættes for. Bortset fra at det vel bliver vanskeligt at finde en 60 w glødelampe i handelen overhovedet.


27. sep 2011 kl 09:30

Matias Bennike

Re: Gammelt bedre end nyt

Naturligvis er gammelt ikke ubestridt bedre end det nye, det siger sig selv. Dog giver det god mening at systemer der er født med specifikke komponenter, fungerer bedst med disse komponenter. Ældre komponenter er f.eks. ubrugelige i mange nyere systemer, hvis ikke din mobil telefon skal være på størrelse med en mindre rygsæk.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.