DTU om betalingsringen: En samfundsøkonomisk bommert
Højere parkeringsafgifter og en udvidelse af parkeringszonen ville give de samme effekter som en betalingsring og det til langt lavere omkostninger, fastslår en professor og en institutdirektør fra DTU Transport.
Læs også
-
Betalingsringen flytter 40.000 ture til den kollektive trafik
-
Eksperter: Brobizz er den bedste teknologi til betalingsringen
-
Københavnske bilister får selv den største regning for betalingsringen
-
Finansministeriet: Betalingsring er eneste løsning i København
Dokumentation
De samfundsøkonomiske ulemper ved en betalingsring omkring København overstiger langt de samfundsøkonomiske fordele.
Sådan lyder budskabet fra DTU Transport, som i en kronik i dagens udgave af Berlingske forsøger at skabe klarhed i den ophedede debat om SF’s og Socialdemokraternes plan om at forebygge trængslen i København ved at etablere en betalingsring.
Professor i trafikplanlægning Otto Anker Nielsen fra DTU Transport og Niels Buus Kristensen, institutdirektør samme sted, skriver i kronikken, at omkostningerne til anlæg og drift af betalingsringen 'æder' alle de trafikale fordele.
De store anlægs- og driftsomkostninger skal nemlig sammenlignes med, at 'man kunne opnå lignende skattemæssige og trafikale effekter på anden vis – eksempelvis ved at hæve parkeringsafgifterne i København og udvide parkeringszonen samt måske indføre en skat på privat parkering'. (…) 'Uanset om man er for eller imod yderligere beskatning af bilister, så vil det være meget billigere at inddrive sådanne afgifter end at anlægge en bompengering', skriver professoren og institutdirektøren.
De to kronikører skoser debatten om betalingsringen for i alt for beskedent omfang at interessere sig for den forskning, der rent faktisk har belyst emnet: en analyse fra 2006 fra Institut for Miljøvurdering og DTU samt en analyse fra rådgivervirksomheden Cowi fra 2006.
Otto Anker Nielsen og Niels Buus Kristensen medgiver, at der inden for betalingsringen vil være positive miljøeffekter i form af færre biler, mindre trafikstøj og en reduktion i sundhedsskadelig luftforurening. Men værdien er de lokale miljøeffekter er ifølge kronikørerne relativt lav sammenlignet med andre effekter som f.eks. den stigende omvejskørsel for at undgå betalingen eller det faktum, at nogle bilister vil vælge destinationer – eksempelvis indkøb – længere væk end hidtil for at undgå betalingsringen:
'I København er der mange muligheder for at køre uden om ringen. Derfor viser de forskellige beregninger i København større omvejskørsel blandt de bilister, der fortsat benytter bilen. Det er en vigtig forskel i forhold til Oslo og Stockholm, hvor fjorde og fjelde er naturlige barrierer, som gør en bompengering til en bedre løsning i disse byer, som i hvert fald for Stockholms vedkommende er samfundsøkonomisk rentabelt'.
