Norge vil kræve brobizz til alle bilister
I Norge kører hver tredje bilist forbi betalingssteder uden at betale. Omkostningerne ved at finde og sende regninger ud til bilisterne er så høje, at bemandede poster er billigere. Derfor vil politikerne indføre krav om en betalingsbrik i forruden.
Læs også
-
Københavnske bilister får selv den største regning for betalingsringen
-
Finansministeriet: Betalingsring er eneste løsning i København
Læs mere om
I Norge skal alle køretøjer over 7,5 ton til næste sommer have en brobizz i forruden, og de norske politikere overvejer at gøre samme krav gældende for personbiler, der skal forbi betalingssteder på vejene.
I dag er det frivilligt, om man bruger brobizz. Bilister uden brobizz afkræves betaling via et kamerasystem, der indsamler billeder af nummerplader, men erfaringer fra den mest trafikerede bompengestation i Norge viser, at hver tredje bilist slipper forbi uden automatisk genkendelse af nummerpladen.
Det har udløst store administrative omkostning med at finde ejeren og efterfølgende sende regninger ud.
Faktisk er omkostningen så stor, at det bedre kan betale sig at have bemandede betalingssteder på veje end automatisk betaling, skriver Aftenposten.
»Man flytter bare omkostningen ind i administrationen«
»Det sidder rigtig mange mennesker og bearbejder billederne for at finde ejeren af bilen. Man skulle tro at en helautomatisk bomstation er billigere at drive, men i realiteten så flytter man bare omkostningerne fra vejen og ind i administrationen. En manuel bomstation er mere effektiv, men det er ikke hyggeligt for trafikanterne at stoppe,« siger daglig leder af bompengeselskabet E18 Vestfold Sigmund Aasly til Aftenposten.
Sigmund Aasly bestyrer en af Norges mest trafikerede bomstationer, E18 ved Sandefjord i Vestfold sydvest for Oslo.
I praksis tager den helautomatiske bomstation et billede af bilernes to nummerplader og reglen er, at der straks bliver sendt en regning til ejeren af bilen på baggrund af oplysninger i motorregistret, hvis billederne matcher hinanden. Men ofte er billederne så utydelige, at mennesker må tage over og manuelt afgøre, hvad der står på nummerpladen.
Halvdelen af indtægter går til administration
Omkostningerne på E18 er så høje, at over halvdelen af pengene fra 7,2 millioner biler om året går til administration. I alt koster det 10 millioner kroner om året at drive bompengestationen.
Det svarer til, at hver gang en bilist betaler ti kroner, så går seks kroner til administration.
Det er dobbelt så meget, som forventet, og det er netop det regnestykke, som har fået norske politikere fra venstre- til højrefløjen til at overveje obligatoriske brikker i forruden.
I Transportministeriet i Norge bliver der nu arbejdet på at skræddersy en teknisk løsning, hvor persondata bliver anonymiseret ved brug af en brik i forruden.
Flere bompengestationer bliver nedlagt
Erfaringerne med bompengestationer er dog generelt gode i Norge, når det gælder om at bruge pengene til at finansiere veje. Om to år bliver det for eksempel gratis at køre gennem den 7,3 kilometer lange Oslofjordtunnel, da pengene er tjent ind.
Og på den nye motorvejsstrækning på riksvejen mod Kongsvinger skal bomstationerne fjernes tidligere end planlagt.
Den første, der forsvinder, er bomstationen for enden af broen Straumsbrua i Skodje i Møre og Romsdal i Vestnorge.
Den vigtigste årsag til, at flere bomstationer bliver demonteret længe før, det er planlagt, er, at trafikken gennem bommene har været langt større end forudsat.
En lav lånerente er en anden årsag til, at bomstationerne fjernes før tiden, skriver Aftenposten.






