Ekspert: Softwarefejl i IC4-tog er umulige at reparere
It-ekspert forudså allerede i 2008, at DSB havde overset en potentielt katastrofal softwarefejl i IC4-togenes kørecomputer. Kun en total nyudvikling af programmellet kan redde IC4, vurderer han i dag.
IC4-tog på Aarhus Hovedbanegård. (Foto: Jens Hasse/Chili)
Fakta
Tema
Læs også
Læs mere om
IC4-togenes altafgørende problem er gemt dybt nede i en softwarepakke.
Allerede i 2008 forudsagde lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet – i en artikel i Prosabladet samt i Politiken – præcis hvad DSB i dag må erkende er gået i opfyldelse: at grundlæggende softwarefejl i IC4-togenes kørecomputer år efter år blokerer for togsættenes evne til at koble sig sammen, og at IC4-projektet dermed ville udvikle sig til en ny offentlig it-skandale.
Og ifølge Frøkjær, der er ekspert i offentlige it-projekter, bekræfter IC4-skandalen hans hypotese om de vigtigste årsager til kuldsejlede offentlige it-projekter: manglende visioner, utilstrækkelige kundskaber og elendig ledelse.
DSB er fortsat milevidt fra at have løst sammenkoblingsproblemerne. Et lille antal IC4-togsæt er ganske vist i stand til at køre sammenkoblet med passagerer. Men der er tale om en sammenkobling, som mest af alt bliver gennemført på trods, og som kun kan foretages af de tekniske eksperter hos DSB’s IC4-værksted.
Samtidig er IC4-togene meget langt fra at kunne til- og frakoble ved perron, altså en tilstand, hvor et sammenkoblet togsæt fra København kan ’smide’ det bagerste togsæt i f.eks. Fredericia, hvorefter dette togsæt kører alene videre mod Esbjerg. Så længe IC4-togene ikke kan til- og frakoble på denne måde, kan de ikke indsættes som erstatning for IC3-togene.
Grundlæggende fejl i softwaren
Når DSB ikke har løst problemerne for længst, hænger det ifølge Erik Frøkjær sammen med, at der er grundlæggende systemfejl i kørecomputerens software-arkitektur – og vel at mærke så grundlæggende fejl, at de sandsynligvis slet ikke lader sig afhjælpe uden nyudvikling af meget store dele af softwaren.
»Når sådanne problemer opstår, er det typisk, fordi der ved designet af programmellets grundlæggende arkitektur ikke er arbejdet professionelt med de eksisterende datalogiske teknikker til at håndtere potentielle og forudsigelige it-problematikker,« siger Erik Frøkjær og fortsætter:
»I forhold til IC4-togets kørecomputer betyder dette konkret, at DSB ikke har været tilstrækkelig opmærksom på faldgruberne inden for parallelle kommunikerende processer, brug af semaforer og skift mellem master-slave computere.«
Erik Frøkjær er ikke i tvivl om, at den fejl, der forhindrer sammenkoblingen i at fungere, findes i den grundlæggende it-arkitektur, der så efterfølgende griber ind i rigtig meget af alt det øvrige programmel.
»Det er derfor, jeg gætter på, at det slet ikke er muligt at løse IC4-togenes softwareproblemer på en tilfredsstillende måde. Det kræver reelt en hel nyudvikling af programmellet, hvis det skal løses ordentligt. Det pegede jeg på allerede i 2008; og alligevel besluttede DSB's ledelse i 2008 at holde netop den meget afgørende sammenkoblingsproblematik uden for afleveringsprøverne med Ansaldobreda,« siger Erik Frøkjær.
Faglig inkompetence og elendigt lederskab
Ifølge Erik Frøkjær er IC4-projektet et helt typisk eksempel på, at manglende it-kompetencer hos bestilleren kan få et offentligt indkøbsprojekt til flere milliarder til at kollapse.
»Det burde ikke have været vanskeligt at forudse, at sammenkobling af togsæt med skift af styrende datamat kunne udvikle sig til en potentielt katastrofal fejlkilde,« siger Erik Frøkjær.
Erik Frøkjær er følgelig helt uforstående over for, at DSB tilsyneladende har undladt at gøre et krav om effektiv sammenkobling til en uomgængelig del af afleveringsprøven, før DSB accepterede at modtage det første togsæt fra Ansaldobreda.
»Rent ud sagt er det decideret tåbeligt at modtage togsæt, der ikke kan sammenkobles, når de fleste med fagkundskab netop kunne forudse, at lige præcis sammenkoblingen er et udestående, som DSB ikke bare kan klare senere i processen,« siger Erik Frøkjær.
»Dermed forspildte DSB’s ledelse en sagligt set helt rimelig mulighed for at komme ud af kontrakten med Ansaldobreda med et langt mindre tab end det, vi nu er vidne til. Det er et trist udtryk for faglig inkompetence og elendigt lederskab,« konstaterer han.
Burde have krævet simuleringer
Ifølge Erik Frøkjær kan software-problemerne i IC4-togets kørecomputer sagtens ende med, at hele projektet går i vasken, og togene aldrig bliver i stand til at efterfølge IC3-togene i intercity-trafikken.
»Problemet ligger naturligvis hos Ansaldobreda, der bygger togene, men ansvaret er også hos DSB. De burde meget tidligere have haft fokus på det og skulle have krævet, at løsningerne blev demonstreret allerede for flere år siden. Det kunne ske via simuleringer. DSB synes at have været en rigtig dårlig indkøber i denne sag,« siger Erik Frøkjær.
Tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) bad i foråret rådgivervirksomheden Atkins om at udarbejde en teknisk evaluering af IC4-togene for at få klarhed over, hvorvidt det giver nogen mening fortsat at forsøge at få IC4-togenes sammenkoblingsmekanisme til at fungere.
Atkins-evalueringen skulle have været afleveret til Transportministeriet inden udgangen af august, men vil ifølge Ingeniørens oplysninger nu tidligst blive afleveret til den kommende transportminister i begyndelsen af oktober.
DSB bestilte i 2000 83 IC4-togsæt hos Ansaldobreda til en samlet pris på fem mia. kr. Ved et forlig i 2009 accepterede DSB at modtage de 83 togsæt i defekt tilstand mod et afslag i prisen på 2,5 mia. kr.
