/rumfart

Vildfaren satellit hamrer mod Jorden i slutningen af ugen

Nasa har ingen kontrol over de satellitdele, der er på vej mod Jorden, men sandsynligheden for, at mennesker bliver ramt, er meget lille.

Af Kent Krøyer, mandag 19. sep 2011 kl. 15:27

Den seks ton tunge, vildfarne Nasa-satellit UARS (Upper Atmosphere Research Satellite), ventes at styrte ned på Jorden på fredag. Der er risiko for, at den falder ned i beboede områder, men risikoen er lav, oplyser Nasa.

Der er dog plus-minus én dags unøjagtighed i den forudsigelse, så det kan ske så tidligt som torsdag og så sent som lørdag. Fra og med onsdag vil Nasa opdatere det forventede nedslagstidspunkt en gang i døgnet, og til sidst vil opdateringerne ske med stadig kortere mellemrum. Det vil sige 12 timer før, seks timer før og to timer før nedslagstidspunktet.

Satellitten vil med sikkerhed ramme Jorden syd for den 57. nordlige breddegrad. I Danmark vil det sige syd for en øst-vest linje, der går gennem Nørresundby ved Limfjorden.

Nasa gør på sin hjemmeside opmærksom på, at der i de seneste 50 år gennemsnitligt er faldet ét stykke rumskrot ned gennem atmosfæren hver dag. Og der har indtil nu aldrig været nogen rapporter om ulykker. Størst sandsynlighed er der for, at vragdelene falder i havet over en 800 km lang strækning.

Bliver revet i tusind stykker
Satellitten vil blive revet i stumper og stykker, når den begynder at få luftmodstand i atmosfæren. Den vil gå i tusinder af stykker, hvoraf de fleste stykker brænder op på grund af gnidningsmodstand. Men Nasa har beregnet, at 26 klumper vil være så store, at de falder helt igennem atmosfæren og rammer jorden. Det drejer sig om ialt 532 kg gods.

Den største stump er en såkaldt SSPP structure, som er en kasse af aluminium. Den vejer 158,3 kg, og den ventes at blive nedbremset til 44 meter/sekund (cirka 160 km/h). Vægten forbliver 158,3 kg hele vejen ned i modsætning til andre dele, der vil slides i mindre stykker under den voldsomme nedtur gennem lufthavet.

En anden ubehagelig genstand at blive ramt af vil være en af de fire stålcylindre, som har navnet Reaction Wheel Rims. De vejer indledningvis 2,04 kg stykket, men reduceres til 2,01 kg, før de rammer. Det ubehagelige ved dem er, at de er forholdsvis kompakte. De beregnes til at have en såkaldt ballistisk koefficient på 678,79 – et tal fra ammunitionsindustrien, som i korthed fremkommer ved at dividere emnets masse med luftmodstanden. Disse cylindre bliver altså ikke nedbremset så meget i atmosfæren. De rammer Jorden med 386 km/h.

Nasa fortæller også, at man i dag designer dele til rumfartsindustrien på en måde, der minimerer mængden og alvorligheden af stumper, der har mulighed for at ramme Jorden. Der findes nu internationale aftaler om den slags, men disse aftaler fandtes ikke, da UARS blev sendt op 15. september 1991.



19. sep 2011 kl 16:21

Klaus Elmquist Nielsen

Tja

Kan man gøre andet end at håbe der ikke bliver behov for et "1:3200 my ass" billedgalleri (og efterfølgende retssager).


19. sep 2011 kl 17:02

Finn Jensen

Re: Tja

@ Klaus Elmquist Nielsen

Og det klippestykke som er på vej i 2029 tæt forbi Jorden/Månen, her kan tidspunktet fastsættes til noget indenfor en bestemt time og klart en bestemt dato. På den sjove måde :-) I løbet af 7 min. har Jorden (Skydeskiven) flyttet sig sig egen diameter.


19. sep 2011 kl 17:28

avatar

Tine Andersen

Kan I huske balladen

Om den der sovjetrussiske satellit, der engang i 80-erne helt sikkert ville ramme den Vestlige Verden, lige i nødden?
Nu er det NASA- så bare rolig.

Nu er Verden mest vand, så jeg håber da, at delene dratter i havet.

Hvis,de rammer mig, håber jeg, jeg vinder i Onsdags Lotto. Sandsynligheden er vist lige stor- eller lille.

Mvh
Tine- poteniel lottovinder


19. sep 2011 kl 23:30

Ask Møller

Statistik

Der er 6.86 milliarder mennersker på jorden, dvs. chancen for at blive ramt er en ud af 6.86*10^9*3200 eller 22 billioner.

Chancen for at vinde i lotto er en ud af 10 millioner. Dvs for hver gang du bliver ramt af en satellit, burde du vinde 2.2 millioner gange i lotto.

Eller blive ramt a et lyn 38 millioner gange!

Desuden er der 44.000 større chance for at blive dræbt på en 8 km bus tur, eller 32 millioner større chance for at drukne i et badekar.

Livet er farligt at leve og det ender helt sikkert fatalt, men det bliver sandsynligvis ikke pga. en satellit:)


20. sep 2011 kl 03:50

Lars Verner Jensen

Jeps

Det er nok bedst at blive indendøre på fredag.


20. sep 2011 kl 10:53

Henrik Hansen

Re: Jeps

Det er nok bedst at blive indendøre på fredag.

Fordi dit tag kan helt sikkert modstå en 2 kg stålcylinder med knap 400 km/t?


20. sep 2011 kl 11:04

avatar

Ole Oberg

SSPP structure

SSPP structure, som er en kasse af aluminium. Den vejer 158,3 kg er det fordi den er af aluminium den ikke bliver revet i stykker?

Ole Oberg
www.oleoberg.dk


20. sep 2011 kl 11:36

avatar

Esben Madsen

Re: Statistik

Umiddelbart vil jeg gætte på at *hvis* nogen bliver ramt (hvilket ikke er så sandsynligt), så er der nok en god chance for at der er mere end en kommer til skade...
Derudover skal du huske at sortere alle dem uden for 57°N/S fra med sikkerhed ikke vil blive ramt ;)
Endelig, de 1:3200 er for casualties - blot "tilskadekomst" må vel være en smule højere?


20. sep 2011 kl 12:21

avatar

Steen Jensen

Accelerere ?

Under det lille billede oppe til venstre i artiklen står, at satellitten accelererer ned mod Jorden, men er det ikke en deceleration, som foregår i stedet for (læs: opbremsning i atmosfæren) ?


20. sep 2011 kl 12:35

Alf Blume

Re: Accelerere ?

vertikal acceleration måske ;-)
I øvrigt er overskriften "hamrer mod Jorden" bedre placeret i Ekstrabladet end i Ingeniøren . .


20. sep 2011 kl 12:37

Jeppe Toustrup

Usikkerheden mht. nedfaldssted

Jeg har fundet følgende PDF dokument som jeg formoder meget af artiklen er bygget op omkring:
http://www.nasa.gov/pdf/585584....pdf

Det mest skræmmende syntes jeg fremgår af side 4 i dokumentet, hvor der står:

TIP (Tracking and Impact Prediction) messages provide the best estimates of reentry time and location but have large uncertainties. Even at T – 2 hours, the uncertainty of reentry time is on average +/- 25 minutes for nearly circular orbits. This equates to +/- 12,000 km on the Earth.

Det er på trods af NASA kan regne ud hvor meget masse der er tilbage af hver enkel del på satellitten efter den er kommet ned i gennem atmosfæren...


20. sep 2011 kl 12:56

Brian Nielsen

Silvan,,

Sælger hjelme til rimelige penge,,,,


20. sep 2011 kl 17:10

Finn Jensen

Re: Usikkerheden m´ht. nedfaldssted

Hvad er det eller hvorfor er noget af denne satellit så kompakt, at samme eller diverse enheder kan holde til turen ned gennem atmosfæren uden blive splittet ad? :-)


20. sep 2011 kl 17:17

Bjørn Sune Andersen

Re: Usikkerheden mht. nedfaldssted

Det er på trods af NASA kan regne ud hvor meget masse der er tilbage af hver enkel del på satellitten efter den er kommet ned i gennem atmosfæren...
Nasa kan ikke forudsige hvordan satellitten og de enkelte stumper vil tumle på vej igennem atmosfæren - det påvirker det / de endelige nedslagssteder.


Bjørn


20. sep 2011 kl 21:02

Stig Thomsen

Nedfaldssted

En yderligere søgning på : http://rt.com/news/nasa-satell...713/
Giver dette: Russian space troops say the satellite will fall to Earth in the Pacific Ocean.

“As of September 15, the debris of the spacecraft UARS is expected to fall on September 23 in the region of the Pacific Ocean with coordinates 18 degrees of southern longitude and 173 degrees of eastern latitude,” a spokesman for the Space Control Center, Colonel Aleksey Zolotukhin, said.

The American space tracking center at NORAD expects the satellite to fall in the Indian Ocean between the Horn of Africa and the Seychelles.

Both centers are continuously tracking the defunct satellite.

Hvis dette er rigtigt behøver vi ikke at rejse til Skagen.

Mvh


21. sep 2011 kl 01:30

Jimmi Ehrenreich Bachorek

Mastodont-Diktatur

Er det acceptabelt, at afvente en katastrofe fordi synderen nu engang er
en af verdens største organisationer.. Eller er det mere på sin plads, at
skyde lortet ned en af de 16 gange i døgnet den passerer over ubeboet
område..
Der må rejse sig et krav overfor NASA, at de trods besparelser må bruge
det antal dollars der er nødvendigt, for at VI ALLE INDENFOR 57 NORD OG SYD kan sove roligt, uden at frygte for vore kære eller os selv.
ANSVARLIGHED OG RESPEKT FOR LIV ØNSKES.. TAK <3 <3 <3 <3
Jimmi .. Pink Evolution .. 4-9-bi


21. sep 2011 kl 16:38

avatar

Esben Madsen

Re: Mastodont-Diktatur

øhm... hvordan havde du tænkt dig de skulle "skyde den ned"? det er jo ikke et fly med vinger vi snakker om... den har den afstand til jorden den har, fordi den flyver jævnt hurtigt med retning "forbi" jorden... og jordens tyngdekraft trækker den så indad... hvis man skød på den her nede fra (og ramte), så ville man bare gøre det hele værre... man kan f.eks. få slået stumper af, der kan flyve ud og ramme andre satellitter eller få den slået ud af kurs så det bliver endnu mere uforudsigeligt hvor og hvornår den styrter ned... og fra risk assessment dokumentet:

UARS does NOT meet the IADC definition of a risk object.
http://www.nasa.gov/pdf/585584....pdf


21. sep 2011 kl 16:59

Finn Jensen

Re: Re: Mastodont-Diktatur

@ Esben Madsen

Der kom en og læste mig over skulderen og udbrød "Demokrati er squ endnu værre"

Altså helt ærligt man kan f.eks. få slået stumper af, ved skyde efter og ramme, der kan flyve ud og ramme andre satellitter ____ for satellitdele der i forvejen er på vej ned igennem atmosføren, er en sådan bemærkning ikke noget, i det mindste misvisende? For de som nu er herinde!


21. sep 2011 kl 17:05

Finn Jensen

Re: Re: Mastodont-Diktatur

@ Esben Madsen

Ligesom sunde mig og spørge om den absolut laveste højde man kan kredse om I. Eller når man kommer lavere går der kun få dage eller et par uger inden det er slut, og man bliver splittet ad inden delene endeligt falder ned på overfladen. :-)


21. sep 2011 kl 17:15

avatar

Ole Oberg

Nedfald

Det er egentlig mærkeligt at man kan ramme en komet jeg ved ikke hvor langt ude i verdensrummet, men man kan ikke sige hvor 6 tons skrot rammer mere præsist.

Ole
www.oleoberg.dk


21. sep 2011 kl 17:35

kurt christensen

Re: Nedfald

nu er den jo ikke designet til en nydelig indtræden i atmosfæren


21. sep 2011 kl 18:03

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Nedfald

Det er vel ikke så mærkeligt at man ikke med sikkerhed kan sige hvor den går ned.

På ned gennem atmosfæren falder den fra hinanden, smelter, tumler osv osv.

Indtrædelseshastighed vel omkring 6-8 km/s. Da den er helt ude af kontrol tumler den rundt og det ene øjeblik den ene ende mod vinden, næst langsiden osv osv. Helt umuligt at forudsige og regne på.

Stadig er det farligere at køre i bil fra Aarhus til Aalborg end at få lidt skrot i hovedet :-) Der er noget større ting af bekymre sig om end lidt skrammel fra rummet :-)


21. sep 2011 kl 22:20

avatar

Steen Jensen

Skrot

Skrot er godt - sagde en tysker engang, da han åd sin gamle folkevogn.

:-)


21. sep 2011 kl 22:34

avatar

Poul-Henning Kamp

Prognosen...

I kan holde øje med den løbende opdaterede prognose her:

http://reentrynews.aero.org/19...html


22. sep 2011 kl 15:21

Karl Lohse

Re: Prognosen...

I kan holde øje med den løbende opdaterede prognose her:

http://reentrynews.aero.org/19...ote>
Dvs den kan ramme Danmark lige i aftenkaffen fredag aften? Ca kl 23:30 eller der omkring, kunne den vist være tæt på. Men det lader til, at forskellige sites har forskellige prognoser. Ifølge http://heavens-above.com skulle den slet ikke komme tæt på Danmark før den når at falde ned ...


23. sep 2011 kl 19:16

avatar

Tine Andersen

Det bliver sjovere

I går advarede politiet mod, at man berørte dele, hvis de nu faldt ned, da de er foruerenet af giftigt raketbrændstof.

I dag kan man læse, den er løbet tør for brændstof.

Ja ja. Kunne de ikke bare sige, at af sikkerhedsgrunde, så spionerne ikke myldrer frem?!

Hvis den lander nær min matrikel, må vi nøjes med billeder.

Mvh
Tine


23. sep 2011 kl 19:31

Hans Henrik Hansen

Re: Det bliver sjovere


Hvis den lander nær min matrikel, må vi nøjes med billeder

- og hvis den lander nærmere, kan du måske endda få ejendommen 'nedrevet' uden kommunal støtte??:

http://ing.dk/artikel/122329-h...5320

I så fald må vi dog krydse fingre for, at du undgår jordforurening! :))


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.