Afgrænsning

Interessant at der ikke nævnes noget om forureningen fra anlæg og vedligeholdelse af infrastruktur.

100% ikke max ?

Det er spøjst som nogle hævder at transport udgør 90% af Co2 forureningen. Andre mener slagtedyrs prutteri udgør 25-30% og opvarmning af huse udgør 40%, afbrænding af skove 20-25%, vulkanudbrud op til 50%, skibe 25%, industri 30%

Sig mig engang, er 100% afskaffet og erstattet med 300% ?

Jeg fatter intet længere..... (kommentarer frabedes på denne do... :o) )

Re: 100% ikke max ?

slettet - så lige du frabad dig kommentarer.

Re: 100% ikke max ?

Den må du vist lige læse igen:

"Forurening fra transport kan opgøres i elementer, der er relateret frembringelse af transportmidler, elementer fra brugsfasen og elementer fra bortskaffelsesfasen. Med få undtagelser ligger den altovervejende del af miljøbelastningen i brugsfasen. En tommelfingerregel siger, at ca. 90 pct. af belastningen kan henføres til brugen af køretøjer. "

Du har ret - jeg skimmede lidt for hurtigt.
Men det ændrer ikke ved at mange har den ide at lige præcis det de har sat sig i hovedet at undersøge forurener mere end alt det andet. Det er det jeg mener med de 300% - alle synes at komme frem med hovedårsagen til Co2 problemet ved at komme med høje procentsatser..

Og den med "ingen kommentarer" er altså mht. at "jeg intet fatter"... :o)

Ja, hvad er bedst større eller en lille

Det er en god ide at der kommer lidt focus her.
Et køretøj der holder til over en million km, contra en der er slidt op efter kun 150 - 200 tusinde km.
Det får jeg så til at der produceres fire - seks stykker med deraf følger og de ressourser der kræver hertil.
Er der en ide i, at alle biler der skrottes skal opgive kørte km.
Forleden på skrotpladsen for at se hvad der er at finde og der var alt fra 80 - 325 tusinde kørte km. De fleste var ikke over 300 tusinde kørte km.

Re: Ja, hvad er bedst større eller en lille

Hvorvidt det er godt eller skidt om et køretøj kan holde til en million kilometer eller 200 tusinde kilometer skal ses i sammenhæng med den teknologiske udvikling, der sker i køretøjets levetid.

Danmark er jo i den sammenhæng et land, hvor vi som følge af høje bilafgifter kører i ældre biler, der miljømæssigt er dårligere.

I de senere år har der dog været en klar tendens til at de mest populære bilmodeller, i stort omfang er meget små biler med en relativt god brændstoføkonomi og et mindre ressourceforbrug til fremstillingen. Så denne tendens er isoleret set miljømæssigt god.

For år tilbage var der er en stor dansk import af ældre tyske biler, og denne import var ikke ligefrem gavnlig set ud fra den belastning bilerne gav til luftforureningen, selvom der blandt de importerede biler også var biler som havde en lang levealder. Kort og godt, de gamle importerede tyske biler betød e n relativ øgning af emissionerne fra den danske bilpark og en stigning i den del af bilerne der kørte med gammel teknologi, og dermed alt andet lige, medførte større luftforurening (partikler, CO, NOx, CH m.v.).

Med hensyn til elbiler er det korrekt, at der med den nuværende batteriteknologi bruges skadelige tungmetaller i store mængder, men da batterierne er så dyre at fremstille, er jeg helt sikker på, at der også vil komme en effektiv genanvendelses sektor til at genbruge akkumulatorerne.

Det er jo i alle tilfælde kendt, at mange metalgenbrugsvirksomheder er nødt til at gøre meget for at tyverisikre deres pladser.

Så konklusionen må være, at man kan prøve at lave livscyklusanalyser på biler for at optimere deres holdbarhed i relation til miljøbelastningen. Når man i sådanne analyser tager hensyn til en forventet teknologisk udvikling i køretøjets levetid, er jeg dog ikke sikker på, at det er biler med den ekstra lange levetid (og dermed antal kilometers holdbarhed), der samlet set vil være mest fordelagtige for miljøet.