I lyset af teknologiens ringe kår i Danmark, må en af hovedstenene være at sige klart fra og klart stop når teknoanalfabetiske ledelser tager idiotiske beslutninger.
Ingeniører er gode til at sige nej, er min erfaring. Udfordringen er, at tekno analfabeter (der har magten over skriveborde) ikke forstår hvad ingeniører siger. Når man som analfabet vender tilbage til sit kontor og drøfter med kollegaer, så siger man typisk: "Den fyr var negativ? Han forsøger at vinde magt, og vil sabotere vort projekt. Hvem er hans venner? Kan vi stække dem? Lad os kigge på organisationen, og næste gang den fyr stikker sin næse frem, hugger vi den af med en økse."
Dette er ikke parodi, desværre, sådan har jeg oplevet det. Man har forelsket sig i et projekt, ønsker at score penge til projektet hos en topledelse, og man søger at få grønt lys for ideerne hos græsrødder, som kan være kunder, sælgere, og ingeniører om det tekniske i ideen. En ingeniør siger da typisk nej, peger på problemerne, men da eksploderer kæden, fordi ingeniører bliver koblet væk fra beslutningerne. Problemet er, at "nej" bliver opfatter som en sabotage af ideen, alle andre der bliver involveret, siger jo "ja", fordi de ikke ved bedre, og fordi de ser mulighederne, overser problemerne. Analfabeter i teknologi forstår godt, at ingeniører har forstand på teknik, men hvis analfabeterne ser eksempler på teknologi der virker, af den art som de ønsker at indbygget i et projekt, da nægter de at tro på ingeniørens "nej". For eksempel, at man i kontorer har bærbare computere der virker perfekt med trådløs kommunikation, altså tænker man, i kontorerne, at det også vil virke perfekt imellem togvogne der skal sammenkoble sig. Fantasien slår ikke til, at en art af teknologi kan virke i A-miljø, men ikke i B-miljø. Fantasien forstår heller ikke, at en billig computer der virker, kan være 30 år om at blive udviklet af et marked, man tænker i stedet, at der kommer nye modeller på markedet hvert år, at så ligner det, at teknologierne også kan laves til et tog, i løbet af cirka et år. Man indser ikke skalaen, at der bag en billig computer i et kontor, kan være ti tusinde ingeniørers årsværk. Man kender heller ikke forskellen på "standard" og "skræddersyet". Jeg har ofte hørt direktører udtale, at deres ønskede løsning er "standard med nogle få ændringer og et par tillægs-moduler". Det er abe-tale helt uden forståelse, men man ved det ikke, i kontorerne, og de mennesker der sidder i en bestyrelse, får aldrig detaljerne at vide, om hvor tåbeligt beslutningerne er blevet truffet, det vil sige, af hvem, og om hvem der slet ikke er blevet involveret. Når ét hundrede kontorfolk tilsammen har skrevet et dokument til en bestyrelse, om at få en bevilling til et projekt, da ser dokumentet meget professionelt ud, et narreværk.
Ingeniørers problem er, at de ikke kan kommunikere. Ingeniører er jo typisk interesseret i teknik, de har fokuseret på teknik i det meste af deres liv, de kan deres matematik og fysik og kemi og alle andre tilsvarende fag, men kan ofte ikke stave eller skrive eller tale så andre forstår dem. Ingeniører fatter typisk ikke, om pyramiden over dem, at mennesker højere oppe intet ved om teknik, og det betyder, at ingeniører anvender fagord og termer der er som russisk-kinesisk for kontorfolk at lytte til, nul-kommunikation, samt, at man meget tydeligt hører ordet "nej", altså negativt. Kontorfolk elsker at prygle ingeniører, rent ud sagt, og kontorfolk har magten over budgetter, man kan meget let sende ingeniører langt ud på et sidespor til ned i en kælder, ved at dirigere budgetter udenom ingeniører. Ingeniører har magt alligevel, fordi de har den tekniske forstand og er uundværlige, men, dette betyder at ingeniører bliver tæsket til især kun at have ansvaret for daglige drift af systemer, og små-tilpasninger af systemer, mens beslutninger om nye store projekter aldrig bliver besluttet af ingeniører. Tegneserien "Dilbert" er med guddommelig indsigt i kløften imellem ingeniører og chefer, jeg læser den hver eneste dag via Yahoo, fordi jeg genkender min karriere i næsten hver eneste stribe, jeg har set sådant hver eneste dag i mange år i mit liv.
Hvad kan vi gøre for at dæmpe på problemer? Al ledelse handler især om at danne et fælles sprog i en organisation. Når man samtaler på tværs af faglige skel, da skal ordene og begreberne, som man anvender, være fra en fælles ordbog, det er en topleders fornemste opgave at sikre dette. Hvis en ingeniører taler på vegne af sin afdeling, i et møde med mennesker fra andre afdelinger, så skal ordene og begreberne være fuldstændig forstået af lytterne. En advokat, for eksempel, lægger helt andre betydninger i sine ord, end en ingeniør, og en sælger har også sin helt egen forestillingsverden, og en økonom. En topledelse skal sørge for at dyrke ansattes forståelse for ord og begreber der har betydning for organisations idemæssige udvikling og daglige virke.
En udfordring er også, at opnå at individuelle afdelinger forstår den samlede organisations virkemåde, om hvordan beslutninger bliver truffet, når det handler om noget der involverer alle afdelinger. Den art er viden er ofte tabu, forbudt for alle andre end selveste topledelsen, fordi topledelsen ønsker at skåne sig selv for modstand. Det siger sig selv, at hvis en topledelse tænker sådan i ekstrem grad, så vil lederne køre organisationen i sænk i løbet af en årrække. "Du skal gøre som jeg forlanger, holde din kæft, det er kun mig der må tænke!" Sådan hørte jeg en direktør brøle i et forsikringsselskab, til en mellemleder, og sidenhen gik selskabet konkurs, brølet var symptomatisk for stemningen i det selskab, når det handlede om vigtige beslutninger. Når løver brøler sådan, da har ingeniører ingen chancer for at komme til orde, fordi ingeniører typisk er for svage i deres evne til at kommunikere, og ingeniører er ofte fysisk alt for svage mennesker, fordi ingeniører er faglige eksperter der har haft deres rumpe limet til en stol i mange år, de kan med deres mangel på fysik og talegaver ikke konkurrere imod en banditagtig leder der har dyrket sin evne til at tale og samtidig har anvendt megen af sin tid i en roklub, for eksempel. Et godt råd til ingeniører er: Sørg for at dyrke motion og sport.
Når projekter er store og komplekse, da er en forståelse af kompleksitet et problem, som helhed, i en fælles organisation med mange afdelinger. Der er behov for at alle kan regne på "kaskader af virkninger", "dominobrikker der vælter", "turbulens", "kontraster og skygger", det vil sige abstrakte fænomener og sammenhænge i et projekt. For eksempel, man bør indse i tide, at hvis et tog ikke evner at åbne og lukke for dørene på fejlfrie hurtige måder, hvad betyder det egentlig for togets succes som helhed? Et svar kræver, at man analyserer på alt i alle retninger, om et togs praktiske virkemåde i daglig drift, og om hvordan et togs performance indvirker på andre togs performance og drift i et fælles tidssystem på et fælles system af skinner. Det handler om at kunne simulere og visualisere, så tekno analfabeter indser, at den teknologi, der skal styre døre og sammenkoblinger, altså er en livsvigtig teknologi for togets evne til at blive en succes, og hvis den detalje bliver forstået, da kommer der en helt anden art af seriøs fokus på beslutninger om det. Man bør spørge: Hvem er ansvarlig for, i en stor organisation, at der er nemme måder at kunne visualisere og simulere en kompleks produktidé? I min karriere har sådant været anset for en unødvendig luksus, det er aldrig blevet gjort i de verdener hvor jeg har været. Jeg kan huske i forsikringsselskabet der gik konkurs, at It-afdelingens ansatte ville visualisere en projektidé, de opstillede sig i et stort lokale og anbragte spidshatte på hovedet med symboler på, og udskiftede deres hatte med andre hatte, i takt med at de skulle reagere på andres symboler, en videnskabelig kontrol af, om et kommunikationssystem ville virke som tiltænkt. Det var nemt, det var billigt, det var rigtigt tænk, men toplederne skreg af raseri, anså det for en parodi på deres egen ledelse, og så blev hele projektet kasseret, og i stedet drog lederne på indkøb i London, købte et dyrt system fra Australien, og nåede næppe at få det implementeret, før hele den koncern gik konkurs.
Om ingeniører: Jeg tror på, at ingeniører anvender etik, akkurat som alle andre. Problemet er, at ingeniører anvender en kommunikation der ikke bliver forstået, og endda heller ikke respekteret. Løsningen er at øve sig i at kommunikere, og træne sig i at blive stor og stærk i sin fysik, det hjælper på respekt og forståelse.
5
