Grafen og robotter skal kæmpe om 7,5 mia. forskningskroner
To store flagskibsprojekter får til foråret 7,5 milliarder kroner af EU, fordelt over ti år. Seks forskningsprojekter inden for bl.a. grafen og robotter kæmper om pengene.
Grafen er et enkelt lag af kulstofatomer med en lang række interessante egenskaber. (Grafik: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Europæiske forskere fra seks områder kæmper om at blive få sit projekt udpeget som flagskib i EU – og dermed sikre sig bevillinger på en milliard euro over ti år.
Oprindeligt var der omkring 20 projekter med i kampen om de mange penge, men opgøret står nu mellem seks forskningskonsortier, der i år har modtaget en bevilling på en halvanden millioner kroner for at færdiggøre en endelig ansøgning til EU.
I april 2012 forventes EU at udpege to af disse som flagskibsprojekter.
Fleksibel elektronik med grafen
Et af forskningskonsortierne vil studere det nye ’vidundermateriale’ grafen.
Grafen er et enkelt lag at kulstofatomer, som besidder en lang række exceptionelle egenskaber. Det er let og fleksibelt, men stærkere end diamant, og besidder desuden en lang række interessante elektriske og optiske egenskaber.
Lederen og initiativtageren til dette konsortium, Jari Kinaret fra Chalmers Tekniske Høgskola i Gøteborg, fortæller til ing.dk, at der er mere end 400 forskningsgrupper i Europa, der arbejder med grafen.
Han oplyser, at opgaven i den kommende tid bliver at skabe en form for koordination i dette fragmenterede landskab og at få kontakt med interesserede virksomheder.
»Vi ønsker ikke tilskuere, vi ønsker spillere,« siger Jari Kinaret.
Andre interessante materialer
Nokia spiller allerede en central rolle i konsortiet og ser en stor mulighed i at skabe fleksibel elektronik med grafen, som kan være med til at forme fremtidens forbrugerelektronik på en helt ny måde.
Selvom grafen er det ’hotte’ emne for tiden, vil et eventuelt kommende projekt også studere andre todimensionelle materialer. Jari Kinaret peger bl.a. på bor-nitrid, som et andet interessant materiale.
Han understreger, at europæisk forskning i grafen, bor-nitrid og lignende materialer ikke står og falder med flagskibsansøgningen.
»Men den vil være med til kunne sikre Europa en fortsat førerposition på dette område,« siger Jari Kinaret.
Dansk støtte
I forbindelse med konferencen Carbonhagen 2011 om grafen og kulstofnanorør gav Thomas Bjørnholm fra Københavns Universitet sin støtte til flagskibsansøgningen fra grafen-forskerne.
De første eksperimenter med grafen blev foretaget af de russiske forskere Andre Geim og Konstantin Novoselov, der blev ansat på Manchester University i England i 2004 – de modtog nobelprisen i fysik i 2010 for deres banebrydende eksperimenter.
Flere danske forskere arbejder i dag med grafen – en af dem er lektor Peter Bøggild på DTU Nanotech, som jævnligt skriver om grafen på sin blog Nanoblogien. DTU har også en maskine stående i renrummet ved DTU Danchip, der kan fremstille grafen på en kontrollerbar måde.
Hvis det lykkes for Jari Kinaret og co. at hive et flagskibsprojekt i land, kan det derfor også få stor betydning for danske forskeres muligheder i de kommende år.
De fem andre kandidater
De øvrige kandidater til at blive EU-flagskibsprojekter er:
Guardian Angels for a Smarter Life: Udvikling af små intelligente enheder til bl.a. medicinsk overvågning.
The Human Brain Project: Udvikling af nye former for computerarkitektur, neurovidenskab og medicin ud fra en viden om, hvordan hjernen fungerer.
IT Future of Medicine: Udvikling af personlig medicin baseret på molekylære, fysiologiske og anatomiske data.
Robot Companions for Citizens: Udvikling af intelligente robotter med kognitive og følelsesmæssige egenskaber som assistenter til mennesker.
FuturICT Knowledge Accelerator and Crisis-Relief System: Udvikling af informations- og kommunikationsteknologi til bl.a. nødhjælpssituationer.






