Den holder slet ikke!

På Rubik's Cube sidder gul og hvid modsat hinanden, så der findes ikke et hjørne hvor både hvid og gul indgår.

Nej seriøst. Det er godt lavet. Også selvom den ikke er helt ny :o)

Den her vender kun opad i størrelse, men giver også en gisp-det-er-stort-oplevelse: http://blog.chron.com/sciguy/f....jpg

1^n

Jeg kan nu også godt lide powers of one:
http://xkcd.com/271/

power of one - or is it two

Den er rigtig god - den sætter faktisk også tingene i perspektiv :)... tak for tippet !

Herligt!

Og så er det jo dejligt at der lige er sneget et kulstof nanorør med. Det borger for kvaliteten - men er der nogen af jer andre der kan sige noget om resten holder?

Re: Herligt!

Umiddelbart ser det da rigtigt nok ud - men det yderste billede af "hele universet" skal man nok ikke tage for bogstaveligt.

hvem ved - måske er det lige til at putte i lommen?

Re: Herligt!

Umiddelbart ser det da rigtigt nok ud - men det yderste billede af "hele universet" skal man nok ikke tage for bogstaveligt.

hvem ved - måske er det lige til at putte i lommen?

Stort og småt

Men hvad er nu det største og hvad er det mindste:
øh, jeg mener det allerstørste og det allermindste.

Er der noget større end universet og noget mindre end kvarken eller superstrengen.

Til Kim

Men hvad er nu det største og hvad er det mindste:
øh, jeg mener det allerstørste og det allermindste.

Er der noget større end universet og noget mindre end kvarken eller superstrengen.

Hørt!

Lad os holde fast ved at fys-astro-etc er empiriske videnskaber.

Som bekendt betyder det, at teorier i princippet skal kunne afprøves experimentelt eller i det mindste ved observationer - og hvis de skal føres frem som "virkelighed" skal de også helst ha' kunnet holde til at være blevet det.

Erfaringen viser, at der er mange flere teorier end hvad virkeligheden kan rumme. Om ikke andet, så fordi teoriernes forudsigelser, om hvad der muligvis kunne være virkeligt, er i modstrid. Så vi skal vælge - eller vi skal finde ud af hvad naturen har valgt, om man så må sige.

Stort

Peter
Jo, man kan gøre sådanne emner som stort og småt til en omgang indholdsløs tidsfordriv, men faktisk også det modsatte.
I mine gemmer skrev jeg blandt andet:
ALTET (A) er det fuldstændig altomfattende.
Da ethvert indhold er sig selv lig (A = A) findes der intet der er større end A.
Med den smøre i baglommen, kan der arbejdes meningsfuldt videre indtil vi rammer det mindste der også kan analyseres meningsfuldt.
Ligesom at cykle uden hænder på styret, arbejdes der uden Guds indgriben.

Re: Stort

Peter
Jo, man kan gøre sådanne emner som stort og småt til en omgang indholdsløs tidsfordriv, men faktisk også det modsatte.
I mine gemmer skrev jeg blandt andet:
ALTET (A) er det fuldstændig altomfattende.
Da ethvert indhold er sig selv lig (A = A) findes der intet der er større end A.
Med den smøre i baglommen, kan der arbejdes meningsfuldt videre indtil vi rammer det mindste der også kan analyseres meningsfuldt.
Ligesom at cykle uden hænder på styret, arbejdes der uden Guds indgriben.

Re: Stort

Peter
Jo, man kan gøre sådanne emner som stort og småt til en omgang indholdsløs tidsfordriv, men faktisk også det modsatte.
I mine gemmer skrev jeg blandt andet:
ALTET (A) er det fuldstændig altomfattende.
Da ethvert indhold er sig selv lig (A = A) findes der intet der er større end A.
Med den smøre i baglommen, kan der arbejdes meningsfuldt videre indtil vi rammer det mindste der også kan analyseres meningsfuldt.
Ligesom at cykle uden hænder på styret, arbejdes der uden Guds indgriben.

Re: Stort

det er sgu da at slippe let om det, er der nogen der vil modsige at altet er alt og tror du på der kommer en teori der beviser det mindste ikke er uendeligt mindre

Det mindste

Kurt
Engang imellem skal det være nemt:
Intet er større end ALTET (A), og intet er mindre end intetheden (I).

Det skyldes at alt (d.v.s. ALTET eller et hvilket som helst fra ALTET stammende element x) er sig selv lig: x = x. Det fører til A = A og I = I. Mellem A og I udfolder naturen sig i et mylder af detaljer, der aldrig overskrider A og I.
Der findes intet større end A fordi: A = A - og A er ikke mindre end A fordi:
A = A.
Der findes intet mindre end intet fordi I = I - og I er ikke større end I fordi:
I = I.

Dette er et umådeligt stærkt fundament at bygge grundforskning på, og er som du nævner modsigelsesfrit.

Dumt

Peter
Jeg snakkede med en lærer om stort/småt, og det var ikke for klogt for ham men - "Det er squ for dumt til mig".
Men det er nu hverken klogt eller dumt, det er bare rammerne for naturen - de grundlæggende grænseegenskaber for denne.

Klogt og dumt

Tja - jeg synes filosofi er både sjovt og hyggeligt, og somme tider endda rigtig vigtigt. Jeg synes bare at den rå sammenblanding mellem matematik og ting der ikke er ret meget mindre metafysisk end religion er problematisk - i al fald for mig .Jeg bliver ikke hverken klogere eller dummere af at Alt = Alt. Jeg vil sige at hvis man vil lære noget om universet er en kikkert eller et mikroskop en bedre investering.

For at vende tilbage til filosofien, så har vi menneskemus en (efter min mening praktisk men begrænset) evne til at "tænke" udover det vi direkte kan se, høre lugte og føle, og denne evne når "forstærket ad absurdum" fører til tankespor der fører ind i ... intetheden. :)

Det tog mennesket temmelig længe at acceptere at "nul" er et tal, så vi er nok ikke bygget til hverken at begribe "alting" eller "ingenting"... det bliver sgu noget famlende ... og jeg mister hurtigt interessen.

Men det er nok bare mig.

Det observerbare univers er 46 mia.lysår

Vores univers blev skabt ved Big Bang for 13,7 milliarder år siden, derfor er det nærliggende at tro at det fjernest observerbare er 14 milliarder lysår væk (oprundet).

Det er bare ikke rigtigt: Partikelhorisonten er den teoretisk maksimale afstand, som elementarpartikler i løbet af universets alder kan have tilbagelagt for at nå frem til os.

Partikelhorisonten er omkring 46 milliarder lysår væk, det skyldes at universet har udvidet sig siden at de fjerneste fotoner blev udsendt i retning af os http://www.scientificamerican....ge=5 (Misconceptions about the Big Bang)

Partikelhorisonten er 14 gigaparsec væk, skaberne af "Scale of universe" har byttet om på mia. lysår og gigaparsec.

Til en orientering er en parsec cirka 3,26 lysår, 30,856x10^15 m - så "Observable Universe" er snarere 432 yottameter på skalaen.

Re: Klogt og dumt

Peter:

Det tog mennesket temmelig længe at acceptere at "nul" er et tal, så vi er nok ikke bygget til hverken at begribe "alting" eller "ingenting"... det bliver sgu noget famlende ... og jeg mister hurtigt interessen.

Men det er nok bare mig.

Re: Det observerbare univers er 46 mia.lysår

Uh - der var godt jeg sagde "umiddelbart" for oven:)

Re: observerbare univers er 46 mia.lysår

det forstår jeg ikke, det observerbare kan vel ikke have rejst i mere end 13.7 mia. lysår? det er jo ikke det samme som det vi ser nu er et andet sted, altså vi kan fysisk ikke se andet end noget der har været 13,7 mia. år væk?

Alt og intet

Peter og Ulf
Ikke sjældent betragtes filosofi som et ubrugeligt overflødighedshorn.
Alt og intet ses på linie med fantasterier lige så luftig som drømme om Joachim von Ands millioner.
I den anden ende af filosofien har vi kontante udmeldinger, særdeles brugbare - blot et eks. jeg selv bruger, og som er uopslideligt:

1) alt hvad et indhold omfatter (x)
2) alt hvad indholdet ikke omfatter (y)

1) og 2) er altid ALTET (A) lig: x+y=A => A-x=y og A-y=x
Jeg stopper her, inden Peter falder i søvn.

Matematik. Forsøger at være opmærksom på hvad matematik kan og ikke mindst hvad den ikke kan - hvor den har sine begrænsninger.
Man kan bruge den som et nødvendigt onde, eller som en fortrolig støtte for sine ideer. Somme tider er den en djævel somme tider en engel.
Håber ikke at der er matematikere der læser her.

Universet

Kurt
En fysisk størrelse er en størrelse der kan måles.
Størrelsen må derfor være statisk (hvilende) ved målingen, og dermed udvise en diskret størrelse. Er størrelsen (som Universet) ustatisk kan den ikke måles, men vi nøjes med en omtrentlig størrelse. Det lever vi nok med.
Værre er det at vi må spørge, "Universets størrelse i forhold til hvem eller hvad?".

Re: Universet

hvad var det et svar på, og kan du omformulere det til noget brugbart

Re:Re observerbare univers er 46 mia. ly

En foton der har rejst i 13,7 milliarder år, vil opleve at den har tilbagelagt 13,7 milliarder lysår. Men rummet har udvidet sig i mellemtiden, så udgangspunktet er nu 46,5 milliarder lysår væk. Selvom den rejser med lysets hastighed i forhold til det ekspanderende rum, vil den i forhold til universet i dag være 46,5 milliarder lysår (14 Gpc) fra udgangspunktet.

Rent hverdagsmæssigt kan man sammenligne det med en flypassager, der går fra række 55 til række 1 om bord på en transatlantisk jumbojet. I forhold til gulvet flytter han sig med 1,8 m/s, samtidig med at han fjerner sig fra afgangslufthavnen med 255 m/s.
Efter 10 sekunder har han flyttet sig 10 s * 1,8 m/s = 2.550 m fra Kastrup.

Normalt kan man ikke tillægge eller fratrække lysets hastighed - fx lyset fra en bils lygter har samme hastighed uanset bilens egenhastighed - men i universets tilfælde er det rumtiden der strækkes.

Re: observerbare univers er 46 mia. ly

joo, måske, eller, det man ser er vel maksimalt sådan tingene så ud for 13.7 mia. år siden, man kan vel ikke se den forandring der er sket i mellemtiden, eller hvad er det jeg ikke ser i ligningen?

Re: Alt og intet

Kim:

Håber ikke at der er matematikere der læser her.

Universet

Kurt
øh, ville blot gøre opmærksom på at Universets størrelse ikke er en "objektiv" størrelse (en størrelse alle er enige i), men at størrelsen er afhængig af iagttageren/iagttagelsen - altså hvorfra og hvornår der måles.

Flink

Ulf
Ser gerne samtale i en god atmosfære, men også en med råkostjernet skarp videnskabelig debat uden tom skånesnak.

Bil

Lars
Den der bilens "egenhastighed" skurrer i mine ører.
Enhver inertiel hastighed er et forhold mellem en iagttager og det observerede:
Iagttageren er altid i hvile, og det iagttagede er altid i bevægelse.
Det lyder mærkeligt, og det er det også.

Re: observerbare univers er 46 mia. ly

Fotoner der blev afsendt for 13,7 milliarder år siden ankommer til vores instrumenter i dag. Fotonerne viser hvordan noget, der i dag er 46,5 mia. lysår væk, så ud for 13,7 mia. år siden. Det er den teoretisk maksimale afstand, vi kan modtage informationer fra.

Mht. bilen er dens 'egenhastighed' i forhold til vejbanen. Bilen bevæger sig jo rundt om Solen med 30 km/s, der igen suser rundt om Mælkevejens centrum med 220 km/s. Galakserne i vores lokale galaksehob er på vej mod "The Great Attractor" med 600 km/s.... Sikke nogle fartbøder man kan få.

Det beregnet univers

burde være navnet

Bil

Lars
Ok bilens hastighed er 10m/s (målt mod vejen), der så er egenhastigheden.
Men hvorfor er egenhastigheden ikke 30 km/s eller 220 km/s eller ....

Er 10 m/s ikke bare bilens vejhastighed.
Er 30 km/s ikke bare bilens solhastighed.
Er 220 km/s ikke bare bilens mælkevejshastighed.

Herved henvises til vej/sol/mælkevej som den hvilende ramme for bilens hastighed.
Men en egenhenvisning, en henvisning til bilens hvile, duer ikke når vi angiver 10 m/s (bilen kan ikke både være i hvile og bevægelse, ved en observation).

Bøder i rummet. Får vi fartbegrænsninger her, må vi være enige om et hvilende referencepunkt. Så længe vi ikke er enige, kan rumbøllerne bare fyre den af.