blogs kategori-billede

Sådan skal det gøres: Universets skala fra STORT til meget småt

Af Peter Bøggild,  torsdag 15. sep 2011 kl. 16:30

The Scale Of Everything: har været lavet utallige gange men aldrig bedre end her. Simpel, smuk og sjov.

På vej hjem fra et spændende måde i Århus om hvordan vi skal lave grafen om til det ultimative elektrodemateriale til molekylær elektronik, lister jeg lige forbi facebook for at se hvad mine venner tosser rundt med: stort set alle snakker om røde og blå farver, men der smutter også lige et enkelt guld-link ind i strømmen af kedelige politiske statements og tonedøve slogans:

Den Ultimative Universets Skala (<– klik dette link)



Det er set flottere, mere storslået, og dyrere, men ikke bedre. Det startede med powers of ten, den berømte film der på få minutter zoomede helt ind på universets mindste, og helt ud på universets største bestanddele. Jeg har set mange andre bud på en superzoom, der spænder over alt vi kender. Men nu er den her.
Det er en simpel interaktiv zoom lineal der bringer dig fra noget der er 10^16 gange mindre end kvarker - har du hørt om yoctometers? - til 10^26 meter, hele universets størrelse... en interessant sammenfatning af de objekter det er lykkes mennesket at undersøge gennem de sidste par tusinde år.

Smuk, simpel og elegant. Sådan!

Og så er det jo dejligt at der lige er sneget et kulstof nanorør med. Det borger for kvaliteten - men er der nogen af jer andre der kan sige noget om resten holder?

Vis den til din mor, din far, dine søskende, dine børn og alle du kender.



15. sep 2011 kl 20:22

Mogens Kjær

Den holder slet ikke!

På Rubik's Cube sidder gul og hvid modsat hinanden, så der findes ikke et hjørne hvor både hvid og gul indgår.

Nej seriøst. Det er godt lavet. Også selvom den ikke er helt ny :o)

Den her vender kun opad i størrelse, men giver også en gisp-det-er-stort-oplevelse: http://blog.chron.com/sciguy/f....jpg


15. sep 2011 kl 23:04

Jakob Bruun Hansen

1^n

Jeg kan nu også godt lide powers of one:
http://xkcd.com/271/


16. sep 2011 kl 00:38

avatar

Peter Bøggild

power of one - or is it two

Den er rigtig god - den sætter faktisk også tingene i perspektiv :)... tak for tippet !


16. sep 2011 kl 16:28

Ulf Larsen

Herligt!

Og så er det jo dejligt at der lige er sneget et kulstof nanorør med. Det borger for kvaliteten - men er der nogen af jer andre der kan sige noget om resten holder?

Umiddelbart ser det da rigtigt nok ud - men det yderste billede af "hele universet" skal man nok ikke tage for bogstaveligt.


17. sep 2011 kl 07:47

avatar

Peter Bøggild

Re: Herligt!

Umiddelbart ser det da rigtigt nok ud - men det yderste billede af "hele universet" skal man nok ikke tage for bogstaveligt.

hvem ved - måske er det lige til at putte i lommen?


17. sep 2011 kl 16:22

Ulf Larsen

Re: Herligt!

Umiddelbart ser det da rigtigt nok ud - men det yderste billede af "hele universet" skal man nok ikke tage for bogstaveligt.

hvem ved - måske er det lige til at putte i lommen?

He-he, men jeg opfordrer alligevel til at vi bliver mere udtrykkelige med at skelne mellem science-fiction og science-fact overfor offentligheden.


17. sep 2011 kl 20:15

Kim Sahl

Stort og småt

Men hvad er nu det største og hvad er det mindste:
øh, jeg mener det allerstørste og det allermindste.

Er der noget større end universet og noget mindre end kvarken eller superstrengen.




18. sep 2011 kl 13:12

avatar

Peter Bøggild

Til Kim

Men hvad er nu det største og hvad er det mindste:
øh, jeg mener det allerstørste og det allermindste.

Er der noget større end universet og noget mindre end kvarken eller superstrengen.


Kim - om der er noget større end universet er - uanset hvor mange tossede fysikere der gør sig klog på det - et spørgsmål som ligger uden for den menneskelige erkendelses rækkevidde (men ikke fantasien - den er grænseløs).

Om der er noget mindre end kvarker?... såvidt jeg ved har de ingen udstrækning, men skalaen nævnt i bloggen, har temmelig mange størrelsesordener "under" kvarker... jeg må indrømme, at jeg opfatter diskussioner af størrelser under kvarken (inklusiv superstrenge etc) som næsten lige så metafysisk / langt ude som om der er noget større end universet.

Det er meget sjovt, men somme tider ville jeg ønske at de mange teoretiske superhjerner (vi danskere har jo en meget berømt/berygtet fysiker med denne interesse) ville bruge deres energi på at løse noget der havde lidt mere med dette univers at gøre - men det er ikke sådan nysgerrighed fungerer :)

Så jeg vil sige at herfra hvor jeg sidder, synes jeg at diskussionen om "større end universet , og mindre end kvarker" - er lidt ... tja bom bom --- har engle forresten vinger? har sten en sjæl? hvor mange universer kan der være i lommen på Gud? ...


18. sep 2011 kl 13:53

Ulf Larsen

Hørt!

Lad os holde fast ved at fys-astro-etc er empiriske videnskaber.

Som bekendt betyder det, at teorier i princippet skal kunne afprøves experimentelt eller i det mindste ved observationer - og hvis de skal føres frem som "virkelighed" skal de også helst ha' kunnet holde til at være blevet det.

Erfaringen viser, at der er mange flere teorier end hvad virkeligheden kan rumme. Om ikke andet, så fordi teoriernes forudsigelser, om hvad der muligvis kunne være virkeligt, er i modstrid. Så vi skal vælge - eller vi skal finde ud af hvad naturen har valgt, om man så må sige.


18. sep 2011 kl 14:02

Kim Sahl

Stort

Peter
Jo, man kan gøre sådanne emner som stort og småt til en omgang indholdsløs tidsfordriv, men faktisk også det modsatte.
I mine gemmer skrev jeg blandt andet:
ALTET (A) er det fuldstændig altomfattende.
Da ethvert indhold er sig selv lig (A = A) findes der intet der er større end A.
Med den smøre i baglommen, kan der arbejdes meningsfuldt videre indtil vi rammer det mindste der også kan analyseres meningsfuldt.
Ligesom at cykle uden hænder på styret, arbejdes der uden Guds indgriben.


19. sep 2011 kl 13:26

avatar

Peter Bøggild

Re: Stort

Peter
Jo, man kan gøre sådanne emner som stort og småt til en omgang indholdsløs tidsfordriv, men faktisk også det modsatte.
I mine gemmer skrev jeg blandt andet:
ALTET (A) er det fuldstændig altomfattende.
Da ethvert indhold er sig selv lig (A = A) findes der intet der er større end A.
Med den smøre i baglommen, kan der arbejdes meningsfuldt videre indtil vi rammer det mindste der også kan analyseres meningsfuldt.
Ligesom at cykle uden hænder på styret, arbejdes der uden Guds indgriben.

Det er for klogt til mig !


19. sep 2011 kl 13:31

kurt christensen

Re: Stort

Peter
Jo, man kan gøre sådanne emner som stort og småt til en omgang indholdsløs tidsfordriv, men faktisk også det modsatte.
I mine gemmer skrev jeg blandt andet:
ALTET (A) er det fuldstændig altomfattende.
Da ethvert indhold er sig selv lig (A = A) findes der intet der er større end A.
Med den smøre i baglommen, kan der arbejdes meningsfuldt videre indtil vi rammer det mindste der også kan analyseres meningsfuldt.
Ligesom at cykle uden hænder på styret, arbejdes der uden Guds indgriben.

det er sgu da at slippe let om det, er der nogen der vil modsige at altet er alt og tror du på der kommer en teori der beviser det mindste ikke er uendeligt mindre


19. sep 2011 kl 14:30

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Stort

det er sgu da at slippe let om det, er der nogen der vil modsige at altet er alt og tror du på der kommer en teori der beviser det mindste ikke er uendeligt mindre

Allerede ved fotonen knækker filmen, så det ikke kan overses. Modellen mangler noget til trods for sine fortræffeligheder.


19. sep 2011 kl 19:00

Kim Sahl

Det mindste

Kurt
Engang imellem skal det være nemt:
Intet er større end ALTET (A), og intet er mindre end intetheden (I).

Det skyldes at alt (d.v.s. ALTET eller et hvilket som helst fra ALTET stammende element x) er sig selv lig: x = x. Det fører til A = A og I = I. Mellem A og I udfolder naturen sig i et mylder af detaljer, der aldrig overskrider A og I.
Der findes intet større end A fordi: A = A - og A er ikke mindre end A fordi:
A = A.
Der findes intet mindre end intet fordi I = I - og I er ikke større end I fordi:
I = I.

Dette er et umådeligt stærkt fundament at bygge grundforskning på, og er som du nævner modsigelsesfrit.









19. sep 2011 kl 19:11

Kim Sahl

Dumt

Peter
Jeg snakkede med en lærer om stort/småt, og det var ikke for klogt for ham men - "Det er squ for dumt til mig".
Men det er nu hverken klogt eller dumt, det er bare rammerne for naturen - de grundlæggende grænseegenskaber for denne.


20. sep 2011 kl 12:12

avatar

Peter Bøggild

Klogt og dumt

Tja - jeg synes filosofi er både sjovt og hyggeligt, og somme tider endda rigtig vigtigt. Jeg synes bare at den rå sammenblanding mellem matematik og ting der ikke er ret meget mindre metafysisk end religion er problematisk - i al fald for mig .Jeg bliver ikke hverken klogere eller dummere af at Alt = Alt. Jeg vil sige at hvis man vil lære noget om universet er en kikkert eller et mikroskop en bedre investering.

For at vende tilbage til filosofien, så har vi menneskemus en (efter min mening praktisk men begrænset) evne til at "tænke" udover det vi direkte kan se, høre lugte og føle, og denne evne når "forstærket ad absurdum" fører til tankespor der fører ind i ... intetheden. :)

Det tog mennesket temmelig længe at acceptere at "nul" er et tal, så vi er nok ikke bygget til hverken at begribe "alting" eller "ingenting"... det bliver sgu noget famlende ... og jeg mister hurtigt interessen.

Men det er nok bare mig.


20. sep 2011 kl 13:33

avatar

Lars Worm Andersen

Det observerbare univers er 46 mia.lysår

Vores univers blev skabt ved Big Bang for 13,7 milliarder år siden, derfor er det nærliggende at tro at det fjernest observerbare er 14 milliarder lysår væk (oprundet).

Det er bare ikke rigtigt: Partikelhorisonten er den teoretisk maksimale afstand, som elementarpartikler i løbet af universets alder kan have tilbagelagt for at nå frem til os.

Partikelhorisonten er omkring 46 milliarder lysår væk, det skyldes at universet har udvidet sig siden at de fjerneste fotoner blev udsendt i retning af os http://www.scientificamerican....ge=5 (Misconceptions about the Big Bang)

Partikelhorisonten er 14 gigaparsec væk, skaberne af "Scale of universe" har byttet om på mia. lysår og gigaparsec.

Til en orientering er en parsec cirka 3,26 lysår, 30,856x10^15 m - så "Observable Universe" er snarere 432 yottameter på skalaen.


20. sep 2011 kl 16:37

Ulf Larsen

Re: Klogt og dumt

Peter:

Det tog mennesket temmelig længe at acceptere at "nul" er et tal, så vi er nok ikke bygget til hverken at begribe "alting" eller "ingenting"... det bliver sgu noget famlende ... og jeg mister hurtigt interessen.

Men det er nok bare mig.

Well - hvis vi kalder det "vacuum", mon så ikke du genvinder interessen?

P.S. Jeg forstår ikke hvordan Kim, med den interesse for sagen som han så ofte viser, er i stand til at holde sig fra al den dejlige matematik der findes, og er lige til at gå til.


20. sep 2011 kl 16:40

Ulf Larsen

Re: Det observerbare univers er 46 mia.lysår

Uh - der var godt jeg sagde "umiddelbart" for oven:)


20. sep 2011 kl 18:23

kurt christensen

Re: observerbare univers er 46 mia.lysår

det forstår jeg ikke, det observerbare kan vel ikke have rejst i mere end 13.7 mia. lysår? det er jo ikke det samme som det vi ser nu er et andet sted, altså vi kan fysisk ikke se andet end noget der har været 13,7 mia. år væk?


20. sep 2011 kl 18:35

Kim Sahl

Alt og intet

Peter og Ulf
Ikke sjældent betragtes filosofi som et ubrugeligt overflødighedshorn.
Alt og intet ses på linie med fantasterier lige så luftig som drømme om Joachim von Ands millioner.
I den anden ende af filosofien har vi kontante udmeldinger, særdeles brugbare - blot et eks. jeg selv bruger, og som er uopslideligt:

1) alt hvad et indhold omfatter (x)
2) alt hvad indholdet ikke omfatter (y)

1) og 2) er altid ALTET (A) lig: x+y=A => A-x=y og A-y=x
Jeg stopper her, inden Peter falder i søvn.

Matematik. Forsøger at være opmærksom på hvad matematik kan og ikke mindst hvad den ikke kan - hvor den har sine begrænsninger.
Man kan bruge den som et nødvendigt onde, eller som en fortrolig støtte for sine ideer. Somme tider er den en djævel somme tider en engel.
Håber ikke at der er matematikere der læser her.





20. sep 2011 kl 18:50

Kim Sahl

Universet

Kurt
En fysisk størrelse er en størrelse der kan måles.
Størrelsen må derfor være statisk (hvilende) ved målingen, og dermed udvise en diskret størrelse. Er størrelsen (som Universet) ustatisk kan den ikke måles, men vi nøjes med en omtrentlig størrelse. Det lever vi nok med.
Værre er det at vi må spørge, "Universets størrelse i forhold til hvem eller hvad?".


20. sep 2011 kl 19:17

kurt christensen

Re: Universet

hvad var det et svar på, og kan du omformulere det til noget brugbart


20. sep 2011 kl 19:29

avatar

Lars Worm Andersen

Re:Re observerbare univers er 46 mia. ly

En foton der har rejst i 13,7 milliarder år, vil opleve at den har tilbagelagt 13,7 milliarder lysår. Men rummet har udvidet sig i mellemtiden, så udgangspunktet er nu 46,5 milliarder lysår væk. Selvom den rejser med lysets hastighed i forhold til det ekspanderende rum, vil den i forhold til universet i dag være 46,5 milliarder lysår (14 Gpc) fra udgangspunktet.

Rent hverdagsmæssigt kan man sammenligne det med en flypassager, der går fra række 55 til række 1 om bord på en transatlantisk jumbojet. I forhold til gulvet flytter han sig med 1,8 m/s, samtidig med at han fjerner sig fra afgangslufthavnen med 255 m/s.
Efter 10 sekunder har han flyttet sig 10 s * 1,8 m/s = 2.550 m fra Kastrup.

Normalt kan man ikke tillægge eller fratrække lysets hastighed - fx lyset fra en bils lygter har samme hastighed uanset bilens egenhastighed - men i universets tilfælde er det rumtiden der strækkes.


20. sep 2011 kl 19:36

kurt christensen

Re: observerbare univers er 46 mia. ly

joo, måske, eller, det man ser er vel maksimalt sådan tingene så ud for 13.7 mia. år siden, man kan vel ikke se den forandring der er sket i mellemtiden, eller hvad er det jeg ikke ser i ligningen?


20. sep 2011 kl 19:56

Ulf Larsen

Re: Alt og intet

Kim:

Håber ikke at der er matematikere der læser her.

Men du er selvfølgelig klar over, at når du skriver kommentarer på ingeniørernes hjemmebane, så er der en til vished grænsende sandsynlighed for, at det er der?

Selvom jeg er sikker på at de ikke uden videre bliver stødt på manchetterne, så alligevel. Stikke fingeren i jorden og..., ikke hvad? Du kunne jo risikere at rende ind i en samtale mellem et par fysikere, fx., omend de er kendt for at være rigtig flinke.


20. sep 2011 kl 20:42

Kim Sahl

Universet

Kurt
øh, ville blot gøre opmærksom på at Universets størrelse ikke er en "objektiv" størrelse (en størrelse alle er enige i), men at størrelsen er afhængig af iagttageren/iagttagelsen - altså hvorfra og hvornår der måles.



20. sep 2011 kl 20:52

Kim Sahl

Flink

Ulf
Ser gerne samtale i en god atmosfære, men også en med råkostjernet skarp videnskabelig debat uden tom skånesnak.


20. sep 2011 kl 21:24

Kim Sahl

Bil

Lars
Den der bilens "egenhastighed" skurrer i mine ører.
Enhver inertiel hastighed er et forhold mellem en iagttager og det observerede:
Iagttageren er altid i hvile, og det iagttagede er altid i bevægelse.
Det lyder mærkeligt, og det er det også.


21. sep 2011 kl 00:10

avatar

Lars Worm Andersen

Re: observerbare univers er 46 mia. ly

Fotoner der blev afsendt for 13,7 milliarder år siden ankommer til vores instrumenter i dag. Fotonerne viser hvordan noget, der i dag er 46,5 mia. lysår væk, så ud for 13,7 mia. år siden. Det er den teoretisk maksimale afstand, vi kan modtage informationer fra.

Mht. bilen er dens 'egenhastighed' i forhold til vejbanen. Bilen bevæger sig jo rundt om Solen med 30 km/s, der igen suser rundt om Mælkevejens centrum med 220 km/s. Galakserne i vores lokale galaksehob er på vej mod "The Great Attractor" med 600 km/s.... Sikke nogle fartbøder man kan få.


21. sep 2011 kl 10:51

kurt christensen

Det beregnet univers

burde være navnet


21. sep 2011 kl 16:46

Kim Sahl

Bil

Lars
Ok bilens hastighed er 10m/s (målt mod vejen), der så er egenhastigheden.
Men hvorfor er egenhastigheden ikke 30 km/s eller 220 km/s eller ....

Er 10 m/s ikke bare bilens vejhastighed.
Er 30 km/s ikke bare bilens solhastighed.
Er 220 km/s ikke bare bilens mælkevejshastighed.

Herved henvises til vej/sol/mælkevej som den hvilende ramme for bilens hastighed.
Men en egenhenvisning, en henvisning til bilens hvile, duer ikke når vi angiver 10 m/s (bilen kan ikke både være i hvile og bevægelse, ved en observation).

Bøder i rummet. Får vi fartbegrænsninger her, må vi være enige om et hvilende referencepunkt. Så længe vi ikke er enige, kan rumbøllerne bare fyre den af.



Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.