Omstridte drænrør bliver gravet ned ved Esbjerg om fire måneder
Et nyt og statsbetalt forsøg skal fra 2012 til 2015 afgøre, om nedgravede blå plastikrør forhindrer kysterosion. Forsøget starter om fire måneder ved Skallingen nær Esbjerg på trods af, at tidligere forsøg, eksperter og kystdirektoratet kalder rørene virkningsløse.
Læs også
-
DTU-professor om drænrørssag: Politikere lader sig narre af naturen
-
Drænrør: Ministeren skal redegøre for 'grotesk spild af penge'
-
Kystdirektoratet: Blå plasticrør er vores største sagskompleks
-
»Vi har i Dansk Folkeparti hele tiden troet på, at de drænrør virker«
-
Opfinder af drænrør får en halv million kroner om året for nye forsøg
Fem kilometer af kyststrækningen ved Skallingen i nærheden af Esbjerg bliver gennemhullet af blå plasticrør, når et nyt forsøg med de omstridte drænrør starter om fire måneder, viser dokumenter fra Transportministeriet.
Drænrørene er halvanden meter lange blå plastikrør, der ifølge opfinder Poul Jakobsen fra Skagen Innovation Center reducerer kysterosion.
Rørene er uden aktivt dræn og aldeles passive, men mindsker ifølge opfinderen havets glubende appetit på kyststrækninger, når de er gravet ned i sandet.
Poul Jakobsen har længe presset på for et nyt statsbetalt forsøg, og det er nu lykkedes ham at få forsøg, der strækker sig frem til januar 2015.
Efterfølgende skal en endnu ukendt rådgiver i august 2015 præsentere en rapport, der klart konkluderer, hvorvidt drænrørene er egnet til kystbeskyttelse.
Eksperterne står på stribe for at advare mod nye forsøg
Det er ikke første gang, at staten betaler for at dokumentere, om drænrørene virker.
Mellem 2005 og 2008 blev der udført et treårigt fuldskala forsøg med rørene ved Holmsland Klit på Vestkysten.
I den endelige rapport konkluderede de to professorer og internationalt anerkendte eksperter i kystbeskyttelse, Jørgen Fredsøe fra DTU og Hans F. Burcharth fra Aalborg Universitet, at rørene er aldeles virkningsløse til kystbeskyttelse.
Begge har efterfølgende fastholdt konklusionen, og så sent som i februar 2011 skrev Jørgen Fredsøe i Ingeniøren, at et ”nyt treårigt storskalaforsøg er meningsløst”. Også Kystdirektoratet har frarådet et nyt forsøg.
Ingeniøren søgte tidligere aktindsigt i sagen og kunne dengang beskrive, hvordan eksperter - foruden de to professorer og fagfolkene i Kystdirektoratet - har advaret mod et nyt skatteyderbetalte forsøg.
Koncernchef i GTS-instituttet DHI Asger Kej skrev i 2008 et brev til Transportministeriet, hvor han sammen med en kollega advarer mod nye forsøg:
»… vi anbefaler, at der ikke foretages yderligere bekostelige undersøgelser af dets (drænrørets, red.) mulige virkninger. Ministeriet har allerede investeret tilstrækkeligt til at kunne påvise systemets manglende virkning.«
Det samme gjorde rådgivningsvirksomheden Niras.
»Det er min klare opfattelse, at den højeste sagkundskab i Danmark har udtalt sig endegyldigt om effekten af drænrørene, og jeg skal kun tilføje, at jeg fuldt ud tilslutter mig konklusionerne af sagkundskabens teoretiske og praktiske analyser,« skrev afdelingschef Jesper Harder.
Forsøg svækker tilliden til dansk sagkundskab
Både Niras og DHI advarede dengang om, at drænrørene ikke alene dræner statskassen for penge.
De risikerer også at koste danske virksomheder kystbeskyttelseskontrakter i udlandet, fordi nye, statsstøttede forsøg svækker tilliden til den danske sagkundskab på området.
Det treårige forsøg ved Holmsland Klit mellem 2005 og 2008 kostede otte millioner kroner.
Dengang "lejede" Kystdirektoratet de blå plastikrør af Skagen Innovation Center til en pris af 500.000 kr. om året.
Det fremgår ikke af dokumenterne fra Transportministeriet, hvad prisen bliver for et nyt forsøg ved Skallingen nær Esbjerg, eller hvorvidt ministeriet også denne gang betaler Poul Jakobsen for leje af rørene.
Til gengæld fremgår det, at arbejdet er berammet til 620 mandetimer.






