Leder: Opgavehæfte til næste vagtmester

SÅDAN BLIVER DET LAVET » Se videoer af hvordan ting bliver til.

Spørg Læserne » Hvad er de mest effektive metoder til at fjerne myg fra haven?

Leder: Opgavehæfte til næste vagtmester

Læs også

Klar besked til Thorning: Teknologi kan sikre dansk økonomi - giv den brændsel

16. september 2011

Læs mere om

Af Arne R. Steinmark, fredag 16. sep 2011 kl. 07:11

Der bliver ikke meget tid til at fejre sejren eller slappe af oven på en udmattende valgkamp. Så mens vi kan, lad lyde et pænt tillykke til de partier, der trak det længste strå om vælgernes gunst i går, torsdag.

Uanset hvilke partier der ender med at indtage regeringskontorerne, vil landets politiske magthavere blive mødt med udfordringer, der giver begrænset spillerum for selvstændige, lokale beslutninger. Mere end nogensinde vil rammerne for handlemulighederne blive sat internationalt.

Hvad det er for rammer, kan man ane på den meget respekterede tyske avis Die Zeits hjemmeside over onsdagens mest læste historier: Den dybe økonomiske eurokrise topper - i særdeleshed ligger opmærksomheden på handlinger gennemført af Europas vigtigste politiker, den tyske kansler, Angela Merkel.

Toer er den amerikanske fattigdomsrekord. Over 46 mio. amerikanere bliver nu rubriceret som fattige, og middelklassen er på et økonomisk stade, der er på niveau med 1997 - en historisk udfordring for verdens største økonomi.

Treeren omhandler selve den kritiske situation med en truende statsbankerot i Grækenland, der kan blive tændsatsen til et splittet Europa. Fire er Egyptens fejring af Tyrkiets stærke Israel-kritik, som dramatisk forstærker spændingerne i et om muligt endnu mere skrøbeligt Mellemøsten. Først på femtepladsen er der en historie om tysk landsholdsfodbold.

Allerede inden Danmark fra årsskiftet overtager formandskabet i EU, vil den tunge skygge fra den globale økonomiske krise, et EU, der knager i fugerne, og den geopolitiske usikkerhed syd for Europas grænser blive særdeles påtrængende i en dansk sammenhæng. En hård opgave for den kommende statsminister venter.

I en stadigt mere gensidigt afhængig verden, hvor selv Kinas premierminister, Wen Jiabao, nu vil ændre lokalpolitik for at stimulere verdenshandlen, bliver frihedsgraderne for en særlig dansk økonomisk politik og godefordeling vanskeligere at fastholde, hvis samfundet skal eksistere og arbejdspladserne fastholdes.

Det er muligt for en kommende regering at komme med nye svar på to helt centrale områder. For det første bør uddannelsessektoren reformeres, så den kommende generation har de bedste vilkår for at konkurrere og skabe værdi.

At vi har indrettet vores universiteter, så de kan sparke flest muligt studerende igennem på kortest mulig tid, i stedet for at give dem incitamentet til at konkurrere om at uddanne de dygtigste kandidater, er blot et eksempel på problemerne her.

Det andet er knaphed på ressourcer og miljøvenlig energi, der er til at betale. Tankevækkende er det, at merudgifter i de danske husholdninger hertil langt overgår og vil overgå de beløb, der har huseret i valgkampens fordelingspolitiske diskussioner.

Ambitiøse mål og rammer for bæredygtighed, energieffektivitet, digital borgerbetjening, miljøkrav i udbud, opbygning af genbanker osv. vil give virksomhederne et grundlag, så de tør satse, investere og etablere nye arbejdspladser.

Det beder de selv om, som vi i dag kan læse i Ingeniøren. Politikerne skal ikke kloge sig på fremtidens vækst og bruge flere af borgernes penge med risiko for fiasko. Men ved at lave en klar aftale om, hvad vi som samfund kræver af løsninger, har vi tegnet signalementet af et stærkt Danmark i 2020.

Deltag i debatten (7 kommentarer) »

Kommentarer (7)

16. sep 2011 kl 14:18

Jens-otto Andersen

Drømmedansen

"Vækst er svaret - hvad er spørgsmålet?"

Ovenstående citat fra P1 Selvsving dækker næsten 100% den nuværende politiske diskussion. Alt er blevet til anråbelse af en vækst, der med stor sikkerhed ikke vil komme i den nærmeste fremtid, og som på lidt længere sigt med lige så stor sikkerhed vil vise sig at være umulig.

Dvs. vi har at gøre med en virkelighedsflugt på et meget højt niveau, og at denne alene tjener til at undgå ubehagelige diskussioner om fordelingspolitik og prioriteringer af enhver art.

Realiteten er, at økonomien kører på kanten af kollaps (kig f.eks. engang på ejendomsmarkedet!). Den relevante diskussion er derfor, hvorledes en sådan kollaps undgås/afbødes, og dernæst hvorledes vi kan indrette os fornuftigt UDEN vækst.

Når det er sagt, kan jeg faktisk være ganske enig i lederens bud på to centrale områder. Nulvækst betyder nemlig ikke "nul dynamik" - kun lidt skærpet realitetssans.

17. sep 2011 kl 11:22

Steen Ole Rasmussen

Skoven synes glemt i mængden af træer

Lederen er sådan set velfunderet, og endda med lidt udsyn til det udenlandske nærområde, eller, hvis vi regner EU for en stat, det lidt større indenrigs.

Det økonomiske system har sine problemer. Evnen til at se dem - indgrændse og forstå dem som økonomiens problemer, og dermed reducere økonomiens problemer til kun at have gyldighed for resten af det sociale, det sociales mulighedsbetingelser som de findes i natur og miljø, for så vidt som de forpligter, er gyldige i bred forstand - den evne er sjælden.

Det store pengeøkonomiske system er klart nok i krise. Og det fylder uoverskueligt meget for os.

Vækstfilosofien, der er denne uoverskuelige mekanisme iboende, er kilden til de mange former for mangel og forsvindende livsbetingelser, som vi ser om os. Og fordi vi er domineret af vækstfilosofiens tilsyneladende evigt gyldige trossætninger, ja så orienterer vi os, "som om" vi måtte vækste os ud af den mangelsituation, som netop væksten har ført os ud i!

Mangel på energi, ressourcer, (mad i den tredje verden) livsrum, skyldes omsætningen af selv samme i økonomisk forstand.

Hvis den nye regering skal gøre sig håb om at fremstå som en succes, så vil det være betinget af, om den har formået at gå på tværs af de altdominerende forestillinger om vækst og udvikling.

Mediernes konstruerede realitet er en del af problematikken, fordi denne konstruktion lever ved de yderst problematiske og paradoksale former for succes, som man har levet af at sælge billedet på alt for længe.

Det er alt sammen langt fra lige til. Rigtigt meget skal tænkes om:

http://arbejdsforskning.dk/pdf....pdf

17. sep 2011 kl 21:47

Bjarke Mønnike

Mener du det her Steen Ole Rasmussen

...som jeg har sakset fra dit link om din egen artilkel:

>>>>>Den danske medieverden har til udlandets forundring samarbejdet og forsvaret
VKO´s blokpolitik med hud og hår i gennem hele perioden. Den har ikke udfyldt
sin rolle som en kritisk 4. magt, dvs. som den lovgivende, dømmende og udøvende
magts kontrollør. Det vil den klart nok komme til, så snart en Helle Thorning
skulle have opnået en legitim funktion som statsminister.>>>>>

Denne udtalelse passe ikke med min opfattelse af pressens og mediernes opførsel i den foreliggende periode sammenlignet med tidlere tider.

Lad mig starte med at mediernes rolle og magt ikke er grundlovsfæstet, men alene hviler på ytringsfriheden.....desværre......da mediernes økonomiske evner for at skaffe sig et et ordentligt forsvar, betale sagsanlæggende samt at tilsvine kritiske personer langt overgår selv den mest forargede borgers oratoriske og økonomiske evner.

De løgne der er kolporteret gennem pressen skyldes alene mangel på pli fra en presset medieverden, der under så kraftig forandring så etikken træder i baggrunden for økonomiske hensyn .......der faktisk gør medier uegnede til at have nogesom helst magt og mening overhovedet.

Da der ikke er et skarpt og meget synligt skel om mediernes meninger er en del af betaling for store annoncer......fortsæt selv.Hverken rød eller blå blok holder sig tilbage på det område.

Hvis jeg, der hvor jeg står, må sige, at at selv garvede jounalister har det meget svært, når de skal rose blå blok.

18. sep 2011 kl 10:12

Steen Ole Rasmussen

Re: Mener du det her Steen Ole Rasmussen

Nu er der ikke andre muligheder for at demonstrere sin uforbeholdne mening, end den der består i at ”udtrykke den”. Vi kan jo ikke krænge vrangen ud på os selv, dvs. hænge vore meninger op på skærmen på andre måder, end via vore udsagn.

Så når jeg bliver spurgt, om jeg mener det, som min tekst giver udtryk for, så kan jeg 1) gentage indholdet eller 2) afvise det med påstand om, ”at jeg ikke mener, hvad jeg mener”.
Det første kan gøres på mange måder. Med eksempler kan kernen i det fremførte udbygges, konfirmeres, og eksemplerne kan koges ned, så kernen står ren tilbage, kondenseres.
Det andet er paradoksalt, dvs. det neutraliserer udsagnsværdien af det, der figurerer under ”mine udsagn”. Det er jo komplet umuligt at afgøre ude fra, om jeg mener, at jeg ikke mener, hvad jeg mener, eller om jeg mener det, når jeg skriver, at jeg ikke mener, hvad jeg skriver!

Hvad angår de indre tilstande, politikernes følelser og tilstande, så har journalisterne fuldstændigt frit spil i deres perverse jagt på dem.

Det er så komplet pseudoagtigt, når medierne render rundt efter dem, der lever af at have en holdning til det meste, og som gerne vil være med til at styre landet ud fra dem, med deres evindelige jagt på de sande indre tilstande.

Det har internettet hjulpet mig med at erindre mine egne konstateringer af gennem tiderne: http://www.information.dk/1499...7419 og http://www.information.dk/1499...7459

Citat: Hvad vi vidste i forvejen om sidste (2004) valgkamp var, at medierne var ekstremt fokuseret på at ødelægge socialdemokratiets mulighed for at komme til magten. Det eneste man kunne spørge Måvens (Mogens Lykketoft) om, var hvordan han havde det med opinionsundersøgelserne/opinionsmanipuleringerne, som man selv lavede, og som pegede på Måvens som ren taber: ”Ja men lille Måvens, hvordan har du det med, at der ikke er nogen der kan li dig, og hvorfor er der i det hele taget ikke nogen, der kan li dig, og hvorfor blinker du sådan med øjnene, hver gang du får et spørgsmål, og hvorfor bliver du sur for ingen ting osv.” Selvfølgelig tabte Måvens valget,...

Georg Metz har også opdaget det med ugens klumme: http://www.information.dk/2794...9441

Bjarkes kommentar sigter måske til, at min mening er for langt ude. Dertil kan jeg svare med, at mange andre af de ting jeg har skrevet, kører i samme spor, underbygger og gentager på mange måder.

Fx har jeg lavet en tekst, som man kan finde ved at søge på ”Censur i ytringsfrihedens navn”.

Den handler om den debat, som har kørt højt og længe omkring retten til at provokere muslimerne ved at fortegne deres profet. Min påstand er, at medierne ikke tåler at blive provokeret på samme måde, at de ikke tåler at man provokerer dem og deres brugere med samme mønt.

Hvad venstrefløjens anvendelse af kampagnemidler angår, så kan jeg fortælle, at deres andel er langt mindre, end dem højrefløjen har haft til rådighed. Og jeg vil også minde om, hvor ensidigt massemedierne har forsøgt at italesætte fagforeningernes bidrag som suspekte, og som moralsk forkastelige.

Her over for skal man huske, hvor fx Danske Bank, Mærsk, Saxo Bank, Aasker Aamund, Børsen, Berlingske Tidende, Stiftstidenderne, JP har lagt deres sympatier! Hvad Ínformation og Politiken angår, så er de radikale og ekstremt kritiske og usaglige i deres meget ensidige angreb på både Enhedslisten og SF.

Jeg tror det flertal, der har vist sig med dette valg, er fuldstændigt klar over, hvor medierne befinder sig henne i det store og hele.

Medierne er afslørede som værende i opposition til det demokratiske flertal i landet. Derfor afhænger Helle Thornings succes af i hvor høj grad hun formår at manifestere sig og sætte sig igennem på tværs af massemediernes intentioner.

Det nye er, at det er så tydeligt at flertallet af befolkningen har vendt sig mod de kommercielle massemedier og den afsatte regerings alliancer med dem og erhvervslivet.

18. sep 2011 kl 10:53

Bjarke Mønnike

Tak for svaret

Jeg kan konstatere at vi nok ikke bliver enige ,fordi du læner dig for meget op ad Information som sandhedsvidne og deres menings playboy magnificient outstanding Gorge ,uden anden substans end negativ kritik.

Jeg vover de påstande, at flertallet af befolkningen ikke kan skelne mellem spin og fakta. Hvilket ydligst er kommet til udtryk med enhedslistens fremgang . Johanner er da også et sødt ansigt.....men..!

Af de lyde der er kommet ud af politikerne, især Helle, viser at deres opfattelse af danskerne antyder, at de mener at flertallet tror, at de kan købe sig til nye arbejdspladser....ved at fremskynde offentlige investeringer....det er jo molboøkonomi.

Og din opremsning af finansielle investorer der har skullet have fremmet blå blok, er efter din mening mere indflydelses rige end end fagbevægelsen og undervisningssektoren.

Glem det. På alle arbejdspladser er blå blok blevet dæmoniseret i en grad så man er i tvivl om vi har demokrati her i landet.

18. sep 2011 kl 11:22

Steen Ole Rasmussen

Re: Tak for svaret

Min kritik af mediene retter sig i den grad også mod Ínformation.

De to links, er til mine egne kommentarer, på Ínformation.

Min reference til George Metz drejer sig alene om en artikel, som han har skrevet om TV2s og DRs dækning af valget, på selve valgaftenen. I øvrigt er jeg ikke meget på linie med ham, eller hans avis for den sags skyld.

I 2008 fik jeg trykt en kronik i både sept., okt. og nov., med andre ord, her var jeg inde i varmen. Men da jeg sagde mit abonnement op, og lagde mig aldeles ud med EU-linien og den almindelige journalistiske adfærd på sprøjten, ja så var der ikke længere plads til mine indlæg.

Se desuden hvordan den gode Georg Metz reagerer, når jeg dybt ironisk komplimenterer ham: www.arbejdsforskning.dk/pdf/ar....pdf

Lad venligst være med at beskriv mig som lænende op af den avis. Jeg synes dybest set at netop Ínformation er noget af det mest hykleriske medie vi har.

18. sep 2011 kl 12:49

Bjarke Mønnike

Tak for svaret

Så har vi da hr Metz tilfælles :o)

Men stadig mener jeg at medierne har svært ved at skelne mellem det nationale og Europa.

Når man hører Helles intentioner, virker det på mig som om hun har glemt at der er noget der hedder EU, der gør at hendes offentlige fremskyndinger af offentlige projekter lige er hvad polakkerne ønsker, da den slags skal i EU licitation.

EU er jo et radikalt/socialistisk projekt (som jeg ser det....aldrig mere krig i Europa) startende med Schumanns stål og kulunion.
Solgt til os af Krag som Fællesmarkedet og tanken er nu et fælles Europa....for nogen. Jeg ville gerne et fællesmarked....men ønsker bestemt ikke at komme i union med nogen som helst.
Men hvilken værdi har fællesmarkedet idag hvor alle er tilsluttet WTO hvor varerne flyder frit over alle grænser fra alle steder, med ruinerende virkning på vore arbejdspladser.