Ingeniørens Visionarium: Kedelig el skal sælges med spændende apparater
Hvis elmarkedet for private skal komme til at virke, så skal forsyningspligtsprisen droppes og en lang række teknisk/organisatoriske barrierer fjernes. Og så skal forbrugerne gøres interesserede i elmarkedet via en række nye produkter, mener fire eksperter
Ingeniørens Visionarium
Disse fire eksperter giver i Ingeniørens Visionarium om elmarkedet deres bud på, hvordan liberaliseringen kan blive en gevinst for private danskere:
Anders E. Larsen: Ekstern lektor på Roskilde Universitet og rådgiver i Ea Energianalyse. Tidligere medlem af Energitilsynet og konsulent i De Økonomiske Råd med speciale i miljø- og energipolitik. Medforfatter til rapporter om elpriser i Danmark, som Ea Energianalyse har udarbejdet for Energistyrelsen.
Anders Millgaard: Partner i konsulentvirksomheden Exergi, der arbejder med udvikling af elmarkedet. Tidligere ansat hos den uafhængige el-leverandør Modstrøm.
Ole Jess Olsen: Professor emeritus ved Roskilde Universitet. Har løbende fulgt og analyseret elliberaliseringen og dens effekter i Norden og herhjemme.
Rasmus Christensen: Underdirektør i andelsejede Sydenergi, et af landets største elselskaber. Medstifter af elselskabet Naturenergi.
Læs også
-
Visionariet: Tving elmonopolerne til at se fremad og kræv effektivitet
-
Ingeniøren dokumenterer: Danske familier betaler en milliard for meget for strømmen
Læs mere om
Elmarkedet for husholdningerne kan komme til at fungere, hvis vi fjerner en række af de barrierer, der i øjeblikket gør privatkundemarkedet uinteressant for både elkøbere og elhandlere.
Det mener de fire eksperter i Ingeniørens Visionarium, som her giver en række konkrete bud på, hvordan det kan ske - efter at Ingeniøren hen over sommeren har afdækket, at elmarkedet stik imod hensigten har givet privatforbrugerne højere strømpriser.
Først og fremmest skal forsyningspligtprisen fjernes og dermed give strømhandlerne incitament til at konkurrere om privatkunderne, mener eksperterne. 90 procent af privatkunderne har ikke selv valgt el-leverandør og får derfor forsyningspligtstrøm fra deres lokale elselskab til en i forvejen godkendt pris.
»En fast pris på forsyningspligtstrømmen er et misfoster, hvis man vil skabe et marked. Den gør det uinteressant for elselskaberne for alvor at konkurrere om de privatkunder, som de alligevel har i stalden, og hvor der er relativt få øre at vinde - med en relativt stor anstrengelse,« siger underdirektør Rasmus Christensen fra elselskabet Sydenergi.
Han kalder forsyningspligtprisen for en 'sofaløsning', der også modarbejder en nødvendig konsolidering i branchen, fordi den holder gang i alt for små elhandelsselskaber.
Eller som professor emeritus Ole Jess Olsen fra Roskilde Universitet udtrykker det:
»En fast forsyningspligtpris er et udtryk for den noget modstræbende måde, vi har liberaliseret på her i Danmark. Vi vil ikke slippe kræfterne helt fri,« siger han.
Dog er Visionarie-deltagerne enige om, at åbningen af elmarkedet vil give 'sofavælgere' dyrere strøm det første stykke tid, indtil andre konkurrenter kommer på banen og er klar til at tilbyde elkunderne lavere priser. Anders E. Larsen fra RUC og Ea Energianalyse mener, at en ny model for forsyningspligtprisen ville være bedst, hvis man kigger meget snævert på forbrugernes tarv på kort og mellemlang sigt, men han erkender, at man så risikerer, at markedet ikke kommer i gang.
Men det er - ifølge eksperterne - samtidig vigtigt at få fjernet en række administrative barrierer for markedet:
I dag kan private elkunder, der flytter, ikke automatisk få flyttet deres kontrakt med det kommercielle elselskab med til en ny adresse. I stedet bliver man automatisk kunde hos det lokale forsyningspligtselskab og skal så have besvær med at lave en ny kontrakt med sit valgte selskab. Hos Sydenergi flytter 10 pct. af kunderne om året, og det giver unødigt bøvl og gør det besværligt at være aktiv elkunde.
Det er også sådan, at hvis man køber strøm af en leverandør uden for det lokale netselskabsområde, så får man både en regning fra netselskabet på transport af strømmen og en fra elleverandøren på markedsel. Det medvirker ikke til at give kunderne en god oplevelse af at handle på det frie elmarked, mener Anders Millgaard, som er partner hos rådgiveren Exergi og som tidligere har været tilknyttet elselskabet Modstrøm:
»Det forvirrer kunderne unødigt med de to regninger og gør det rigtig svært for nye selskaber at komme ind og brande sig, fordi de eksisterende selskaber bruger næsten samme navn - uanset om det er et netselskab eller elhandelsselskabet,« siger han.
At samordne elregningen til én bliver nemlig muligt med Energinet.dk's nye såkaldte datahub, hvor alle forbrugsdata for hver enkelt elkunde - også de private - skal samles og om et par år kan stilles til rådighed for elhandlerne. Dermed kan de købe ind efter forbrugernes reelle forbrugsprofil.
Med til buketten hører også fjernaflæste målere til kunderne, efterhånden som det er muligt at købe el på timebasis samt en redelig og let gennemskuelig oplysning om - og benchmark af - forskellige standard elprisprodukter, så folk kan vurdere tilbuddene fra diverse konkurrenter.
De fire eksperter er fuldt ud klar over, at netop det at gøre folk interesserede i at handle med noget så usexet som strøm, er én af hovedudfordringerne ved det frie elmarked.
»Derfor er det en vigtig del af pakken, at der skal være økonomisk gevinst for forbrugerne ved at handle, og her er forskellene på den rene markedselpris ikke nok. Vi må have introduceret variable afgifter og variable nettariffer, således at folk oplever, at det er værd at flytte elforbrug væk fra spidsbelastningstimerne,« siger Anders E. Larsen.
Og eksperterne bakker alle op om Anders Millgaards anderledes tanker om, at det i bund og grund handler om at give elkunderne en god oplevelse omkring strøm ved at fokusere på elforbrugende produkter. Det er dem, der skaber merværdi for folk - og som de derfor gerne vil investere i:
»Det skal for eksempel være muligt at sælge en varmepumpe med strøm til kunderne, således at det er varmepumpen, de køber og forholder sig til, mens strømmen så er biproduktet. I praksis kræver det, at det bliver muligt for f.eks. elhandlerne at opsætte bi-målere ude hos kunden, som kan benyttes til afregning. Det kan ikke lade sig gøre i dag,« forklarer han.
Anders Millgaard peger på, at netop at flytte netselskabernes monopolområde om 'bagved' hovedmålerne kan skabe rum for udvikling af nye produkter og tjenester, der kan give elmarkedet et frisk pust. Og at mobiltelefonmarkedet jo allerede har vist, at det er muligt at måle folks individuelle forbrug med et lille sim-kort.
