/energi

Ingeniørens Visionarium: Kedelig el skal sælges med spændende apparater

Hvis elmarkedet for private skal komme til at virke, så skal forsyningspligtsprisen droppes og en lang række teknisk/organisatoriske barrierer fjernes. Og så skal forbrugerne gøres interesserede i elmarkedet via en række nye produkter, mener fire eksperter


Ingeniørens Visionarium

Ingeniørens Visionarium er en tænketank bestående af fagfolk og forskere, der nedsættes ad hoc af Ingeniøren for at give et bud på løsning af en stor teknologisk udfordring i samfundet. Ingeniøren har i en serie artikler dokumenteret, at elmarkedet ikke virker for danske husholdninger, der betaler 1 mia. kr. for meget for strømmen.

Disse fire eksperter giver i Ingeniørens Visionarium om elmarkedet deres bud på, hvordan liberaliseringen kan blive en gevinst for private danskere:



Anders E. Larsen: Ekstern lektor på Roskilde Universitet og rådgiver i Ea Energianalyse. Tidligere medlem af Energitilsynet og konsulent i De Økonomiske Råd med speciale i miljø- og energipolitik. Medforfatter til rapporter om elpriser i Danmark, som Ea Energianalyse har udarbejdet for Energistyrelsen.



Anders Millgaard: Partner i konsulentvirksomheden Exergi, der arbejder med udvikling af elmarkedet. Tidligere ansat hos den uafhængige el-leverandør Modstrøm.



Ole Jess Olsen: Professor emeritus ved Roskilde Universitet. Har løbende fulgt og analyseret elliberaliseringen og dens effekter i Norden og herhjemme.



Rasmus Christensen: Underdirektør i andelsejede Sydenergi, et af landets største elselskaber. Medstifter af elselskabet Naturenergi.

Læs også

Læs mere om

Af Magnus Bredsdorff, Sanne Wittrup, lørdag 17. sep 2011 kl. 12:00

Elmarkedet for husholdningerne kan komme til at fungere, hvis vi fjerner en række af de barrierer, der i øjeblikket gør privatkundemarkedet uinteressant for både elkøbere og elhandlere.

Det mener de fire eksperter i Ingeniørens Visionarium, som her giver en række konkrete bud på, hvordan det kan ske - efter at Ingeniøren hen over sommeren har afdækket, at elmarkedet stik imod hensigten har givet privatforbrugerne højere strømpriser.

Først og fremmest skal forsyningspligtprisen fjernes og dermed give strømhandlerne incitament til at konkurrere om privatkunderne, mener eksperterne. 90 procent af privatkunderne har ikke selv valgt el-leverandør og får derfor forsyningspligtstrøm fra deres lokale elselskab til en i forvejen godkendt pris.

»En fast pris på forsyningspligtstrømmen er et misfoster, hvis man vil skabe et marked. Den gør det uinteressant for elselskaberne for alvor at konkurrere om de privatkunder, som de alligevel har i stalden, og hvor der er relativt få øre at vinde - med en relativt stor anstrengelse,« siger underdirektør Rasmus Christensen fra elselskabet Sydenergi.

Han kalder forsyningspligtprisen for en 'sofaløsning', der også modarbejder en nødvendig konsolidering i branchen, fordi den holder gang i alt for små elhandelsselskaber.

Eller som professor emeritus Ole Jess Olsen fra Roskilde Universitet udtrykker det:

»En fast forsyningspligtpris er et udtryk for den noget modstræbende måde, vi har liberaliseret på her i Danmark. Vi vil ikke slippe kræfterne helt fri,« siger han.

Dog er Visionarie-deltagerne enige om, at åbningen af elmarkedet vil give 'sofavælgere' dyrere strøm det første stykke tid, indtil andre konkurrenter kommer på banen og er klar til at tilbyde elkunderne lavere priser. Anders E. Larsen fra RUC og Ea Energianalyse mener, at en ny model for forsyningspligtprisen ville være bedst, hvis man kigger meget snævert på forbrugernes tarv på kort og mellemlang sigt, men han erkender, at man så risikerer, at markedet ikke kommer i gang.

Kontrakt slettes ved flytning

Men det er - ifølge eksperterne - samtidig vigtigt at få fjernet en række administrative barrierer for markedet:

I dag kan private elkunder, der flytter, ikke automatisk få flyttet deres kontrakt med det kommercielle elselskab med til en ny adresse. I stedet bliver man automatisk kunde hos det lokale forsyningspligtselskab og skal så have besvær med at lave en ny kontrakt med sit valgte selskab. Hos Sydenergi flytter 10 pct. af kunderne om året, og det giver unødigt bøvl og gør det besværligt at være aktiv elkunde.

Det er også sådan, at hvis man køber strøm af en leverandør uden for det lokale netselskabsområde, så får man både en regning fra netselskabet på transport af strømmen og en fra elleverandøren på markedsel. Det medvirker ikke til at give kunderne en god oplevelse af at handle på det frie elmarked, mener Anders Millgaard, som er partner hos rådgiveren Exergi og som tidligere har været tilknyttet elselskabet Modstrøm:

»Det forvirrer kunderne unødigt med de to regninger og gør det rigtig svært for nye selskaber at komme ind og brande sig, fordi de eksisterende selskaber bruger næsten samme navn - uanset om det er et netselskab eller elhandelsselskabet,« siger han.

At samordne elregningen til én bliver nemlig muligt med Energinet.dk's nye såkaldte datahub, hvor alle forbrugsdata for hver enkelt elkunde - også de private - skal samles og om et par år kan stilles til rådighed for elhandlerne. Dermed kan de købe ind efter forbrugernes reelle forbrugsprofil.

Med til buketten hører også fjernaflæste målere til kunderne, efterhånden som det er muligt at købe el på timebasis samt en redelig og let gennemskuelig oplysning om - og benchmark af - forskellige standard elprisprodukter, så folk kan vurdere tilbuddene fra diverse konkurrenter.

Gør elhandel sexet

De fire eksperter er fuldt ud klar over, at netop det at gøre folk interesserede i at handle med noget så usexet som strøm, er én af hovedudfordringerne ved det frie elmarked.

»Derfor er det en vigtig del af pakken, at der skal være økonomisk gevinst for forbrugerne ved at handle, og her er forskellene på den rene markedselpris ikke nok. Vi må have introduceret variable afgifter og variable nettariffer, således at folk oplever, at det er værd at flytte elforbrug væk fra spidsbelastningstimerne,« siger Anders E. Larsen.

Og eksperterne bakker alle op om Anders Millgaards anderledes tanker om, at det i bund og grund handler om at give elkunderne en god oplevelse omkring strøm ved at fokusere på elforbrugende produkter. Det er dem, der skaber merværdi for folk - og som de derfor gerne vil investere i:

»Det skal for eksempel være muligt at sælge en varmepumpe med strøm til kunderne, således at det er varmepumpen, de køber og forholder sig til, mens strømmen så er biproduktet. I praksis kræver det, at det bliver muligt for f.eks. elhandlerne at opsætte bi-målere ude hos kunden, som kan benyttes til afregning. Det kan ikke lade sig gøre i dag,« forklarer han.

Anders Millgaard peger på, at netop at flytte netselskabernes monopolområde om 'bagved' hovedmålerne kan skabe rum for udvikling af nye produkter og tjenester, der kan give elmarkedet et frisk pust. Og at mobiltelefonmarkedet jo allerede har vist, at det er muligt at måle folks individuelle forbrug med et lille sim-kort.



17. sep 2011 kl 12:51

Svend Ferdinandsen

Gennemsigtighed

De sidste forslag vil ikke specielt øge gennemsigtigheden, men give anledning til en masse mellemhandlere der formodentlig også vil tjene lidt, og der er ikke andre end forbrugerne til at betale det.
Liberaliseringen af elmarkedet betød jo egentlig blot, at vi fik nogle store internationale aktieselskaber, som skal give udbytte til investorerne, til erstatning for de lokalt forankrede (kundejede) selskaber, som måske kunne være mere effektive, men pengene blev hjemme.


17. sep 2011 kl 20:49

Benny Olsen

Slørede priser.

Fra artiklens overskrift.

Og så skal forbrugerne gøres interesserede i elmarkedet via en række nye produkter, mener fire eksperter

Klart at elselskaberne ønsker at sløre priserne bag alverdens kombinationer som, billig varmepumpe på kredit hvis du binder dig hos os osv. men det er jo kun eksperter der er fedtet ind i branchen der synes det er godt.

Giv os få enkle og sammenlignelige produkter, og forbyd kombinationer med lotterisedler fladskærme og el-køretøjer, det her lugter langt væk af at når man kan slippe af sted med så uhyrlige gebyrer som vi har nu, uden at få en folkebevægelse på nakken, så må der være uanede indtægter i fjollede marketingtricks.


17. sep 2011 kl 21:06

Preben Rose

Sex

Gør elhandel sexet

Jeg vil meget hellere have billig strøm, og selv sørge for at få tilstrækkelig (og rigelig :o)) sex.

I øvrigt er jeg enig med Svend og Benny.


17. sep 2011 kl 22:00

Jens Madsen

Hvorfor alt den snak?

Anders Foghs filosofi, var at pengene til staten skulle ind, hvor folk vil betale den. Folk vil ikke betale skat. Derfor, skulle skatten på varerne, var Fogh's konklussion. Det, som det drejer sig om, er at opkræve pengene, hvor de er - og hvor folk vil betale.

Hvorfor ødelægge en god indtægtskilde for staten, ved at gøre folk utilfredse over elregningen? Idag, er alle jo godt tilfredse. Der er fuld konkurence, og de kan bare vælge et billigere elselskab. Hvorfor ikke i stedet gå efter Microsoft, og alle de penge, som de skovler i lommen? De fiser jo bare direkte til U-landende, og investeringer i plutoniumproducerende reaktorer, så de på sigt kan lave a-bomber.

Masser af mennesker finanseres af elselskaberne. Hvis danskerne skal have mad på bordet - så skal pengene ind et sted. Virksomhederne flytter til udlandet - fordi at de foretrækker kommunist regimer. Og vi når snart det punkt, hvor vi skal stemme på enshedslisten, så vi kan få de få danske virksomheder der er tilbage nationaliseret, for at undgå alt går til udlandet.

Over 2/3 af den danske befolkning, får udbetalt løn, kontanthjælp, eller sociale ydelser, fra staten, for at de kan få mad på bordet. Og det kræver naturligvis, at 1/3 af befolkningen, må betale en stor del af deres indtægt til staten. Måske, kan vi sænke skatten, hvis vi sænker lønnen til alle offentligt ansatte. Men mon de vil gå med til det? Eller, vil de kræve, at vi læggere mere topskat på først, så de bliver fri for, at skulle gå ned i løn?

Det er nødvendigt, at der kommer penge ind til staten. Staten må ikke tjene penge, på at konkurere med det private erhvervsliv. Ej heller kineserne. Statens eneste indtægtskilde er skat og afgifter.

Danskerne er tilsyneladende tilfredse med deres strømpris. Men ikke med licensen. Hvorfor komme efter elselskaberne, som åbentbart forstår, at hente pengene ind på en måde, som danskerne er tilfredse med? Og ikke DR, der åbentbart ikke formår det?


17. sep 2011 kl 22:12

Jens Madsen

El-scooter er ikke gratis.

Det som betaler sig er el-cykler. De har god levetid, og små reparationer. Batterierne holder bedre - mindst 3.000 km - og de er forholdsvis billige i indkøb. Skift, kræver ikke en mekanikkerløn, men kan gøres af brugeren. Typisk, koster de højst 1 krone per km. incl. vedligeholdelse, og afskrivning.

Så vidt jeg ved, så er el-cykler allerede uden særlige afgifter, på samme måde, som kondicykler.


17. sep 2011 kl 22:51

Jens Madsen

Ingeniørens ekspert panel.

Ingeniørernes "ekspert" panel:
Anders E. Larsen: Økonom. Uddannet på københavns universitet. Professor i "Society and Globalisation".
Anders Millgaard: Uddannet på Copenhagen Business School.
Ole Jess Olsen: Uddannelse: Sociology (Københavns Universitet)
Rasmus Christensen: MA Sociologi (Københavns universitet). Handelshøjskole. MBA:Economics and Management.

Ikke en eneste rigtig ingeniør, der ved noget om energi og strøm.
Hvorfor ikke i stedet spørge de ingeniører, som er ansat i elselskaberne?


18. sep 2011 kl 11:10

Henrik Biering

God basal idé - blot ikke gennemtænkt

»Det skal for eksempel være muligt at sælge en varmepumpe med strøm til kunderne, således at det er varmepumpen, de køber og forholder sig til, mens strømmen så er biproduktet. I praksis kræver det, at det bliver muligt for f.eks. elhandlerne at opsætte bi-målere ude hos kunden, som kan benyttes til afregning. Det kan ikke lade sig gøre i dag,« forklarer Anders Millgaard.

(Bi)målerne skal da være integreret i udstyret, hvadenten det drejer sig om varmepumper, vaskemaskiner, computere eller elpærer.

Ligesom mange foretrækker at købe en mobiltelefon med fri datatrafik vil det formentligt være attraktivt at kunne købe (eller lease) en vaskemaskine med fri strøm og sæbeforbrug, så man kun skal forholde sig til købs- eller leasingprisen og kan glemme alt om energimærkning og forurening, da det bliver sælgers og/eller producentens professionelle (udgift =) interesse.

Hvis jeg kan købe 8000 timers lys af en vis styrke til en fast pris kan jeg som forbruger også være ligeglad med de underliggende teknologiers effektivitet og levetid (og slippe for ærgrelser, når levetiden ofte viser sig at være 5-10 % af det lovede)

Så lad os nu blot starte med at få internet på strømmen gjort standardiseret/lovpligtig som en integreret del af forsyningspligten. Så åbnes der automatisk for teknologisk, markedsmæssig (og Jens Madsen: skattemæssig) innovation.


18. sep 2011 kl 11:17

Jens Arne Hansen

Re: Ingeniørens ekspert panel.

Hvorfor ikke i stedet spørge de ingeniører, som er ansat i elselskaberne?

Jeg tror at du misforstår den moderne definition af "ekspert"?

En ekspert i vore dage er en akademisk uddannet person der kan udtale sig så tilpas primitivt om et kompliceret emne at journalister og medier tror at de har forstået et eller andet:-)

Hvad elforbrug angår er det særlig vigtigt da man ikke kan have at folk der har forstand på el begynder at anbefale en masse fornuftige anvendelser der vil medføre øget elforbrug med deraf følgende risiko for nytænkning omkring elforsyningen :-)


18. sep 2011 kl 12:16

Svend Ferdinandsen

Re: Sex og el

Jeg tænker på om det er mobiltefonmarkedet eksperterne har som forbillede.
Det er jo et marked hvor basisydelsen og midlet til at udnytte den er blandet sammen, så ingen har mulighed for at finde ud af hvad der er hvad.
Jeg synes ikke det er noget at stræbe efter.
Hvis de ønsker liberalisering, så kunne de sætte et simkort i elmålerne, og så kunne man købe strøm i Bilka på tilbud. Hvor svært kan det være.
Lovgiverne må så sikre at der ikke sættes simlåste målere op.


18. sep 2011 kl 17:03

Per L. Grunth

Väk med monopolerne

Man maa undre sig over at et helt lands befolkning stort set akcepterer, at noget der kaldes "liberalisering" medförer, at private forbrugere bliver tvangsindlagt som kunder i et privat aktieselskab paa en maade, som forhindrer at der kommer en fri konkurrence paa landets totale elforsyning.

Og det tilmed naar man fra politikernes side netop paastod, at man ville liberalisere elmarkedet.

Ved den nye markedsordning sikrede elmafiaen sig, at de paa deres indköbs-, export- og importside fik frie markedsforhold. Dertil blev Dansk Energinet og Nordpolbörsen oprettet.

Men paa forbrugersiden opretholder man monopoltilstande med tvangsindlagte kunder i netselskaberne, hvorved de större elselskaber kan bevare deres separate kundegrundlag relativt uforstyrret af konkurrene fra andre betydende konkurrenter.

Hvis en elproducent ikke skal anstrenge sig for at bevare sin markedsandel, og hvis mere betydende potentielle elleverandörer ikke kan faa let adgang til et marked, saa vil der ikke fremkomme nogen väsentlig priskonkurrence.

Men der findes eksempler i Europa paa, at man paa elforbrugeromraadet har indfört et enkelt offentligt markedsneutralt netselskab netop saadan som Dansk Energinet paa engrosomraadet i Danmark.

Naar nu Dansk Energinet alligevel skal udvikle en fälles "datahub" med forbrugerdata som skal stilles til raadighed for elhandlerne, saa kunne man jo ogsaa lade DE overtage forbrugetnetselskaberne og gennemföre en fällesafregning af elleverancer og nettjeneste, saaledes at alle forbrugere kun modtog en enkelt regning der ogsaa indeholdt afregning af el fra den elleverandör, som den enkelte kunde havde valgt.

Danmark er ikke noget stort omraade, og efter at der nu er kommet fast direkte elforbindelse mellem Öst- og Vestdanmark kunne man passende göre Danmark til et enkelt netselskab.

Saa kunde man anvende en samordnet maalerpolitik med nogle faa maalertyper, i stedet for at 75 netselskaber hver indförer deres eget program der uden tvivl vil medföre hundreder af forskellige typer.

Visionariet frygter at nedbrydning af netselskabernes monopoler kunne före til opbygning af separate paralelle netselskaber i de enkelte omraader.

Ja det ville väre ueffektivt. Men jeg synes at vi skal den stikmodsatte vej.
Kun eet netselskab som er markedsneutralt og kun faa typer af maalere.

Og saa kunne elproducenterne koncentrere sig om deres pristilbud men til gengäld faa adgang til et markedsomraade, som omfatter hele Danmark
Og alle elforbrugere burde have mulighed for at kunne modtage de samme tilbud. Det ville resultere i et mere effektivt marked.

Iövrigt mener jeg at Dansk Energinet allerede har begyndt at tage hul paa et udvidet forbrugermarked gennem den maade hvorpaa man har inkluderet Bornholm og Östkraft i det nuvärende (men dog ikke särligt effektive) tilbudssystem fra elhandlere.


18. sep 2011 kl 20:31

Svend Ferdinandsen

Re: Väk med monopolerne

Nu er det jo rent fysisk ikke muligt at købe el fra Frankrig eller for den sags skyld USA, så en vis begrænsning i liberaliseringen er uundgåelig.
Det klinger også derfor noget hult, når politikerne taler om LIBERALISERING af sådanne basisydelser der ovenikøbet er bundet til geografien.
Det samme gælder for vand og spildevand, hvor du ikke kan vælge leverandør uafhængigt af hvor du bor.
Det giver ikke særlig meget liberalisering, at regeringen så ønsker, at selskaberne der varetager disse opgaver gøres til aktieselskaber.
Er det sidegadevekselererne der skal tilgodeses? For det giver ikke nogen fordel for de i forvejen tvangsindlagte kunder.
Måske der er en kapitalfond som vil købe Danmark? Det kunne blive en interessant øvelse, som måske kunne vise bagsiden af medaljen.


18. sep 2011 kl 22:14

Victor Eremita

Monopoler er sjældent effektive

"Hvile i sig selv" selskaber, der ikke er udsat for konkurrence, har sjældent interesse i at være effektive. Hvad skulle dog drive dem til at slanke medarbejderstaben, direktørernes antal og lønninger, konsolidere etc. når der ingen kontrol er...?

Eksempler ses i DSB/IC4/DSB-First og manglende udbud af større vedligeholdsopgaver ol. og hærens hidtidige beslutningsproces omkring evt. nye fly etc.

Det er altid let at klage... men er det ikke, som artiklen er inde på, tide at efterse den handelsmæssige og, hvor det er relevant, ligeledes den tekniske drift af net-, transmissionsselskaber og for den sags skyld systemansvaret. Fælles for disse er at der er liden, om ikke ingen, kontrol af behovet for de investeringer, der foretages. Det nærmeste en form for "kontrol" netselskabernes investeringer udsættes for er benchmarkingen (tidligere behandlet af Ing.dk), som ikke har til formål at kontrollere behovet for nyinvesteringer, men mere ser til historiske investeringer mm.

Behovet for transmissionselskabers og systemansvarets investeringer kontrolleres af få/enkelte personer i Energistyrelsen og delvis Energistyrelsen. Denne kontrol bygger på oplysninger fra transmissionselskaberne og/eller systemansvaret. Det ville være interessant at se effekten af at den enkeltes skatteoplysninger/-grundlag udelukkende stammede fra den skattepligtige...

Jeg er ikke generelt for mere kontrol, men i sammenhænge hvor det drejer sig om investeringer for mange mio. eller endda flere mia. kr., ville lidt uvildig kvalitetssikring ikke skade.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk