Det må være en ret god forretning for Sverige hele døgnet at fylde kabelkapaciteten op med strøm fra Sydnorge, gange prisen med 7 og sælge de 26 TWh tilbage til mellem og Nordnorge.
Det er en god forretning, generelt, at være smart. Klogskab er, at score energi når den er gratis eller billig, og oplagre den klogt, og formidle den så let som muligt til andre, og sælge så dyrt som muligt, eller bruge energien selv, når alternativet er at skulle indkøbe til en høj pris.
Vi ved, at vi i Danmark har et stort antal af vindmøller, og vi ved, at vi i fremtiden vil eje et stort antal af el-biler med indbygget batteri, at det konceptuelt hænger sammen, men det gør det måske slet ikke i praksis, fordi afstanden imellem møllerne og bilerne er store, i geografi, og måske også i tid. Vi taler om et "smart grid". Er det smart at trække kostbare tykke kabler alle vegne?
At være smart, i Danmark, kan handle om drikkevand. Vi kan bygge vandtårne i vore højhuse, hver gang vi bygger nye højhuse, og lade dem opbevare helt rent destilleret vand. Hvis vi bygger vor kapacitet stor nok, kan vi nøjes med at destillere vand når el-prisen er billig, og så har vi på en billigste måde noget vand der aldrig vil gøre os syge, som vil dæmpe på vore sundhedsudgifter, og desuden er rent drikkevand dejligt, noget som er værd at ofre penge på, og desuden vil vi spare megen sæbe når vi rengør i vore hjem, og når vi vasker vort tøj, og vi vil opleve mindre slitage i vore badeværelser, og så videre. Velfærd, scoret til en laveste mulige pris, ved at anvende energi når prisen er i bund. I konceptet er indbygget, at bygningerne behøver at være solide, som altid koster penge, men merudgiften er aldrig ret stor, og så har vi således tvunget os selv til at bygge en kvalitet der kan holde i mange flere år end vi normalt tvinger os selv til, som giver os renter af renters rente, med tiden, i forhold til i dag, hvor vi ofte bygger alt for usselt og bliver ramt af udgifter til reparationer. Solide bygninger er desuden mere behagelige at leve i, fordi der er mindre støj, argumenterne hober sig op.
I vore nybyggede højhuse kan vi desuden opbevare ekstra depoter af vand øverst oppe, til at lade bruse nedad igennem turbiner, når vi har el-biler der skal oplades meget hurtigt, fordi, det er den art af energikilde der brat kan levere en stor portion af energi.
Desuden: I vore nybyggede højhuse, som måske vil være meget høje, kan vi lade en pumpe presse vand i sidelæns retning, øverst oppe, når bygningens top skal stabiliseres imod en vind, og vi kan lade vandet drive tilbage igennem en turbine, hver anden gang i disse bevægelser. Altså en faktor der dæmper, gør det bedre at leve i høje bygninger, og som hænger sammen med andre behov, at vi har behov for at opbevare destilleret vand øverst oppe i vore bygninger. Desuden vil konceptet give en større tryghed imod brand.
Hvis vi optæller de mulige udbytter, ved at bygge smarte højhuse, da kan vi desuden også indregne, at jordpriser altid stiger i al evighed, sådan er trenden, som gør det klogt at bygge højt, helt generelt. Som måske peger på, at vi bør beslutte os om nye principper, om hvad bygherrer skal opfylde af krav, for at få lov til at bygge. Høje huse danner megen trafik, som gør det klogt at anbringe en togstation under hvert højhus. Se, nu begynder vi at skulle tænke, for hvilken energi bør drive vore tog i tunneler? Måske noget så simpelt som trykluft, fordi vore tog skal nedbremses før en station, det kan vi gøre ved at presse luft sammen, en trykluft som vi kan opmagasinere i hvert højhuse i et kælderrum, og anvende luften til at igangsætte toget igen, og samtidig opstår der en varmevirkning, der kan ophede vort brugsvand i bygningen, eller måske kan vi oplade en el-bil, hver gang et tog bremser ned. Alt dette hænger sammen med vort behov for at bygge solidt og smart.
Vi kan også kigge på Storm-P agtige ideer. Hvis en landmand er smart, en landmand der tilfældigt har en strækning der hælder nedad, så kan han/hun bygge sig en billig jernebane og belaste nogle vogne med sten, og lade en el-motor trække vægten op ad bakke via et kabel når el-prisen er billig, og sælge energien via en generator, når prisen på el-markedet er god, eller anvende elektriciteten selv, blive fri for at indkøbe den når prisen på markedet er høj. En praktiker må kunne lave sådant meget billigt, forbinde skidtet til en vindmølle. Måske kan en landmand få sine sveller og skinner helt gratis, ved at spørge en kommune der har sådant liggende et tilfældigt sted fra gamle dage. Måske kan også togvogne scores gratis, ved at kigge sig om. En landmand har ofte et tidspunkt nu og da, hvor han eller hun intet har at beskæftige sig med, tid til at lave smarte projekter. Måske kan jernbanen skjules imellem to diger af jord, blive til et hegn for vilde dyr som vi af miljøårsager forlanger alligevel. Dermed udnytter vi et sådant areal til at tjene penge, og dyrene er glade.
Regnvand: Også her har vi et eksempel, på noget som vi er pisket til at skulle, at beskytte os imod skybrud. Måske kan løsninger laves på en måde, så vandet når at producere elektricitet mens det løber nedad, og måske kan energien omveksles til destilleret vand øverst oppe i højhuse, og måske kan regnvandet være opmagasineret nede i dybe magasiner, indtil el-prisen tilfældigt er billig, da kan nogle pumper skaffe det af vejen.
Et rigt land, er et land der kobler ulemper og udbytter på smarte måder.
