Salg af sprøjtegifte til landbruget stiger voldsomt
Landbruget købte sidste år 2.400 ton ukrudtsmidler, en stigning på 56 procent. Alene salget af Roundup-aktivstoffet glyphosat steg med 538 ton. »Ildevarslende,« lyder det fra naturfredningsforeningen.
Læs også
-
Eksperter undsiger Miljøstyrelsen: Roundup kan true drikkevand
Læs mere om
De danske landmænd købte sidste år 861 ton mere ukrudtsgift end i 2009. Det svarer til en stigning på 56 procent.
Det viser tal, som interesseorganisationen for producenter og importører af sprøjtemidler, Dansk Planteværn, har offentliggjort efter at have indberettet dem til Miljøstyrelsen. Foreningen dækker efter sit eget skøn 90 procent af det danske marked.
Alene salget af glyphosat, aktivstoffet i Roundup, steg 538 ton, eller 84 procent.
Fremgangen i salget gælder udelukkende sprøjtegifte, der er beregnet til at slå ukrudt ihjel, herunder glyphosat, viser statistikken. De kaldes herbicider.
Stigningen kommer, efter at salget var styrtdykket i 2009. Men nu køber landbruget atter flere ukrudtsgifte end i det hidtidige rekordår, 2008.
Bortset fra netop 2009 er salget af sprøjtemidlerne steget hvert eneste år siden 2006, viser brancheorganisationens statistik. Set over en femårsperiode er salget vokset med en tredjedel, 587 ton.
Naturfredningsforening: Det er ildevarslende
Ifølge konsulent Claus Vangsgaard fra vandværksorganisationen Danva havner netop ukrudtsmidlerne oftest i drikkevandsboringerne.
»Derfor er det ikke tilfredsstillende, at salget stiger – særligt ikke, fordi der ikke er gjort noget for at etablere obligatoriske beskyttelsesområder nær vandboringer med forbud mod at sprøjte,« siger han.
Stigningen kommer dog hverken bag på Claus Vangsgaard eller på præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, netop fordi udviklingen har været i gang i mange år.
»Det er forventeligt, fordi regeringen ikke har grebet til de virkemidler, der vil få forbruget til at falde. De forventer, at landmændene af sig selv nedbringer forbruget, og de har ikke engang indgået frivillige aftaler,« siger hun.
Ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen er salgstallene 'ildevarslende' for, hvor mange sprøjtegifte der havner i miljøet, herunder i grundvandet.
Socialdemokrater: Frivillige aftaler med landbruget er håbløse
Det bedste mål for sprøjtegiftenes miljøbelastning er behandlingshyppigheden, som er et udtryk for, hvor ofte landmanden sprøjter sine marker. Det tal bliver udregnet af Miljøstyrelsen på baggrund af bl.a. salgstallene.
Udregningen er gennemført, men værdien for 2010 ikke offentliggjort endnu på grund af valget. Behandlingshyppigheden faldt i 2009 sammen med salget af sprøjtegifte, men lå stadig på 2,58, langt over regeringens mål på 1,7.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening kan kun kontante krav til landmændene nedbringe forbruget af sprøjtegifte.
Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, har gentagne gange kritiseret regeringen for ikke at indføre afgifter på sprøjtemidler.
»Tallene viser, hvor fuldstændig håbløst det er at indgå frivillige aftaler med landbruget. Regeringen har ikke lagt det pres på, der skal til. Vi har brug for den afgift,« siger hun.
»Vi bliver ved med at høre regeringens ævl om fortidens synder. Men lige meget hvor meget ministeren (miljøminister Karen Ellemann (V), red.) forsøger at undertrykke sandheden om glyphosat i grundvandet, så er sagen, at det havner dernede,« tilføjer hun.
Karen Ellemann vil ikke selv kommentere de nye salgstal over for Ingeniøren.
Landbrugsorganisation: Vi får mere og mere ukrudt
Organisationen Landbrug og Fødevarer ser intet underligt i, at forbruget af ukrudtsmidler er gået op.
»Vi har haft en tiårsperiode med milde vintre. Det gør, at ukrudtstrykket er stigende, og flere skadevoldere skal behandles,« siger plante- og energipolitisk chef Søren Korsholm.
»Ingen landmand sprøjter for sjov. Herbicider er en økonomisk omkostning,« tilføjer han.
»Det danske forbrug af herbicider er mellem de laveste i Europa. Vi er rigtigt gode, men selvfølgelig kan vi blive bedre,« understreger han.
Ifølge Søren Korsholm bruger landbruget mere miljøvenlige sprøjtemidler end tidligere, hvilket mindsker den belastning, det danske miljø er udsat for.
»Vi køber ikke præmissen om, at forbruget i sig selv er afgørende. Det afgørende er, om den samlede miljøbelastning er stigende eller faldende,« siger han.
Ifølge Landbrug og Fødevarer kan behandlingshyppigheden ikke svare på det spørgsmål. Derfor vil organisationen have en ny indikator for miljøbelastning.
Fakta: Derfor dykkede salget af sprøjtegifte i 2009
Der er flere årsager til, at landmændenes køb af sprøjtegifte styrtdykkede forrige år.
Ifølge Landbrug og Fødevarer hang det sammen med stærkt stigende kornpriser på verdensmarkedet. Det gjorde det mere attraktivt at udrydde ukrudtet, hvilket førte til stærkt stigende priser på midlerne. Det afholdt danske landmænd fra at købe.
Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at landmændene havde købt stort ind tidligere, fordi de vidste, at braklægningen ville blive ophævet. De skulle derfor i 2008 og 2009 bruge store mængder ukrudtsmidler til at slippe af med planterne på brakmarkerne, inden de igen kom under plov. Derfor havde de opbygget lagre af midlerne, som sidste år var brugt op.
