En ny kræftbehandling, som stadig er på forsøgsstadiet, har fuldstændig kureret to amerikanske patienter, som var meget alvorligt syge. Metoden går ud på at gøre patientens eget immunsystem 'opmærksom' på kræftcellerne – og så lade naturen klare resten.

Metoden er stadig i støbeskeen, og en tredje patient, som også fik behandlingen, blev ikke helt rask. Hvorfor det ikke virkede 100 procent denne gang, ved man ikke. Men de to patienters historie viser, at behandlingspotentialet er stort. Langt flere forsøgsbehandlinger er nødvendige i videnskabelige laboratorier, før medicinalindustrien ventes at blive interesseret, skriver magasinet New York Times.

Blodkræft-patienten William Ludwig, en 65-årig pensioneret fængselsbetjent fra New Jersey, var ved at give op for et år siden, da hans kroniske lymfatiske leukæmi holdt op med at reagere på kemoterapien.

Leukæmi er den mest almindelige form for blodkræft i den vestlige verden, og den rammer oftest ældre mænd. Sygdommen angriber umodne hvide blodlegemer, såkaldte B-celler, som dannes i lymfeknuderne, og som danner antistoffer og medvirker i bekæmpelsen af virusinfektioner.

T-cellerne fik et dræber-gen
William Ludwig var ved at visne væk. Han havde svært ved at komme ud af sengen og havde tydeligvis ikke langt igen. På det tidspunkt skrev han under på, at lægerne ved University of Pennsylvania måtte bruge hans krop til at teste en forsøgsbehandling, en såkaldt 'fase 1'-forskning. Hans begrundelse for at skrive under var, at behandlingen måske kunne give ham et halvt eller et helt år mere med sin familie.

Det næste, der skete, var, at lægerne sugede en milliard T-celler ud af hans blod. T-celler er en særlig type hvide blodceller, som normalt bekæmper virus og kræft.

Lægerne behandlede nu T-cellerne i laboratoriet med en svækket hiv-virus. Hiv-virus er aldrig før blevet brugt i behandlingen af kræftpatienter, men denne virus er netop kendt for at være specialist i at bryde ind i T-celler. Og virussen var i forvejen blevet genmanipuleret sådan, at den nok kunne inficere, men ikke formere sig.

Ved hjælp af hiv-virussen lykkedes det at indføre et nyt arveanlæg i William Ludwigs T-celler. Et arveanlæg, som ifølge en af lægerne ville gøre T-cellerne til 'seriemordere' over for alle celler, der har proteinet CD19 på sin overflade. CD19 findes på alle B-celler, både raske og kræftsyge.

Inden de genmanipulerede T-celler blev sprøjtet ind i William Ludwigs blodbane, fik han først lige en ekstra omgang kemoterapi. Det skulle udrydde hans egne, raske B-celler, så de ikke fik overtaget over dem, der var blevet genmanipuleret. Men det var kun en ekstra sikkerhedsforanstaltning, for leukæmien havde allerede taget de fleste af hans raske B-celler. Og derfor var han allerede inde i vanen med at få jævnlige indprøjtninger med immunglobulin for at dæmpe infektioner.

Efter kemokuren var han endelig klar til at modtage indsprøjtningen med sine ændrede T-celler.

Kræften var væk
De første ti dage skete der ingenting, men så blev William Ludwig syg. Han fik feber, kulderystelser og hævet blodtryk. Han blev så syg, at han måtte flyttes til intensivafdelingen, og familien blev hidkaldt for at sige farvel til ham.

To uger gik på den måde, og så var det pludselig overstået. Nye prøver viste, at der ikke fandtes en syg blodcelle i hans blod og knoglemarv. Og lægerne beregnede, at cirka et kilo kræftceller var forsvundet.

Nu er der gået et år, og William Ludwig er blevet så frisk, at han spiller golf og graver have.

Ingen har dog vovet at sige, at han er kureret. Det skal tiden vise. Foreløbig er kun tre patienter behandlet med den nye kur, og én af dem havde ikke så meget held med sig, måske fordi han undervejs fik steroider på et hospital, som ikke var med i eksperimentet. Det lykkedes heller ikke at producere ret mange genmanipulerede T-celler til ham, fordi hans sygdom var meget fremskreden.

Behandlingsmetoden er bestemt heller ikke uden risici. Den anden patient, som faktisk slap af med sin leukæmi, fik store problemer, da feberen satte ind. Når T-cellerne går i gang med at slagte kræftceller, udskiller de store mængder cytokiner, som giver influenzaagtige symptomer. Samtidig kommer der mængder af dræbte kræftceller i omløb i kroppen, som skal fjernes. Og i hans tilfælde blev det så voldsomt, at han måtte have ekstra behandling for at undgå nyreskader.

Den eksperimentelle behandling er nu beskrevet i The New England Journal of Medicine og i Science Translational Medicine.