I fremtiden bliver det formentlig noget nemmere af fange signalerne fra de fire satellitter, der kræves for at fastslå, hvor på jorden man befinder sig. I hvert fald hvis positioneringen foregår via et GNSS (Global Navigation Satellite System), som det amerikanske GPS.

Ikke alene bliver det kommende europæiske GNSS Galileo nemlig kompatibelt med det amerikanske GPS. Det russiske Glonass er ved at blive ændret, så det også bliver interoperatibelt med de øvrige GNSS'er - inklusive kinesiske Compas.

I dag kommunikerer de russiske satellitter via FDMA (Frequency Division Multiple Access), hvilket vil sige, at de enkelte satellitter bliver identificeret ud fra den frekvens, de sender på. Galileo og GPS benytter derimod CDMA (Code Division Multiple Access), hvor satellitterne bliver identificeret ud fra en kode.

»Det er noget, vi har diskuteret. Glonass anvender, set fra et teknisk synspunkt, et anderledes access-scheme. Det vil med andre ord sige, at hver enkelt Glonass-satellit sender på en forskellig frekvens, men med den samme kode. Alle andre systemer bruger den samme frekvens, men med forskellige koder,« siger direktør for EGNOS og GNSS-udviklingsprogrammet under ESA Günter Hein, som ing.dk mødte ved en netop overstået Galileo-konference i København.

FDMA- og CDMA-baserede systemer er to uforenelige størrelser, idet den samme hardware ikke kan modtage signaler fra begge teknologier. I dag findes der ganske vist modtagere, som tilsyneladende både kan aflæse data fra Glonass og GPS, men reelt set er der tale om to separate modtagere implementeret på den samme chip, forklarer Günter Hein.

Men det tegner snart til at ændre sig.

»Russerne er begyndt at overgå fra FDMA til CDMA. Alle Glonass-satelitter, som bliver sendt op fra nu af, vil have CDMA,« siger Hein.

Det betyder, at en Galileo eller GPS-modtager i fremtiden også vil kunne anvende data fra Glonass. Det kommer i sidste ende brugerne til gavn, da flere tilgængelige satellitter gør positionering via GNSS hurtigere og mere pålideligt.

Ifølge Günter Hein er det helt naturligt, at Glonass overgår til CDMA frem for, at eksempelvis GPS skulle begynde at anvende FDMA. CDMA er nemlig mere båndbredde-økonomisk i et stadig mere trængt frekvensbånd.

»Vi har ikke råd til FDMA, altså at anvende en frekvens for hver satellit. For at blive medlem af det, jeg kalder for klubben for navigationssystemer, så bliver man nødt til at anvende det samme princip. Og CDMA er et nyere princip end FDMA,« siger Günter Hein.