Rød blok: Danske marker skal være GMO-fri zone
Forsk hellere i forædling af afgrøder i frem for gensplejsning. Potentialet er nemlig langt større, mener SF´s EU- og forbrugerordfører, der vil værne om økologien.
Forbrugerordfører i SF Pia Olsen Dyhr.
Læs også
-
Rød blok: Universiteter skal ikke tilpasse sig erhvervslivets behov
-
Ingeniører: Hellere regeringens 'holdbar vækst' end en 'fair løsning'
-
Gift fra gensplejset foder går i blodet på gravide og deres fostre
Læs mere om
Hvis det står til rød blok, skal der ikke genmodificerede afgrøder på danske marker. Det viser en undersøgelse lavet af Ingeniørforeningen og Ingeniøren. Opdeling mellem rød og blå blok er skarp, når det gælder spørgsmålet om genmanipulerede afgrøder.
En netop offentliggjort rapport fra fire miljøorganisationer bekræfter tendensen, hvor Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre alle kræver, at Danmark skal gøres til GMO-fri zone.
Men hvorfor er SF imod genmodificerede afgrøder på danske marker?
»Vi ønsker ikke GMO-afgrøder på danske marker, for det ville være for svært at dyrke økologiske afgrøder samtidig, da vi ikke har så store arealer, at vi kan have en ordentlig afstand mellem økologiske og genmodificerede afgrøder. Og vi kan se, at det giver et problem i USA, hvor det faktisk betyder, at man ikke kan slippe for at have GMO-afgrøder, fordi såsæden spreder sig til de andre marker,« forklarer Pia Olsen Dyhr, der er EU- og forbrugerordfører for SF.
Ifølge hende er SF ikke direkte imod genmodificerede afgrøder, men det er vigtigt at have styr på teknologien, før de gensplejsede afgrøder kommer ud i åbne systemer.
»Vi er indstillet på at forske i GMO i lukkede systemer, og vi er indstillet på, at man bruger teknologien. F.eks. er den jo fantastisk i insulin, men det foregår det stadig i et lukket system,« siger Pia Olsen Dyhr.
Forædling
SF ser økologien som det vigtigste område for det danske landbrug, og det er dér, der er den største markedsandel at vinde. Så det handler altså i mindre grad om GMO og mere om eksempelvis forædling, som Pia Olsen Dyhr ser et større eller mere sikkert potentiale i.
»Jeg synes, den helt store udfordring ligger i at forske i forædling. Det er noget, vi har benyttet os af i mange år, og som faktisk virker i forhold til at udvikle nye afgrøder. Forskellen på GMO og forædling er, at vi her bygger videre på kendt stof. Og ved forædling er der mulighed for at stoppe uheldige effekter, mens man med genmodificerede mekanismer tager celler og afgrøder og parrer dem sammen, hvor de ikke naturligt ville være, og det kan få konsekvenser, som vi slet ikke kan forudse.«
Et af argumenterne for genmodificerede afgrøder er ofte, at de er langt mere effektive og en af de eneste muligheder for at mætte de mange sultne munde rundt om i verden. Og det er ikke, fordi Pia Olsen Dyhr afviser den idé, man skal bare ikke bruge en teknologi med potentielle katastrofale konsekvenser uden at vide, hvad man gør.
Og så mener hun, at der i øvrigt er et stort potentiale i eksempelvis Afrika til at dyrke afgrøder.
»Vi har ikke problemer med at brødføde Europas befolkning. De meget store udfordringer ligger i at udnytte de gode jorde, som findes i Afrika. Tænk, hvis Zimbabwe kom i gang igen med en landbrugsproduktion i stedet for at have travlt med internt ævl og kævl,« siger Pia Olsen Dyhr.
