De faktiske forhold i geofysikken

Jeg tror bestemt at Susan L Svane Stipp må have et overblik over de faktiske forhold i geofysikken, som muliggør en mere konkret beskrivelse af forholdene omkring klodens "kulstofstofskifte".
Det er efter al sandsynlighed korrekt, at fortidens atmosfæres store indhold af CO2 efterhånden er bundet i carbonatmineraler, især calcit, samt som fossilt kulstof. Dette er ifølge Gaiahypotesen sket som en selvregulerende proces med klodens levende organismer således at en nogenlunde optimal atmosfære (for de levende organismer) over tid er opretholdt.
Når nu atmosfærens indhold af CO2 er stigende, sker der en forsuring idet Co2 + H2O giver kulsyre, dihydrogencarbonat. I mine ører giver det ikke mening at sige at CO2 bliver til carbonat ved en passende høj pH.
Calciumcarbonat reagerer med kulsyre ved at danne hydrogencarbonat, Ca(HCO3)2. Der vil være en ligevægtstilstand mellem mineralerne bestemt af tryk og temperatur. Derfor vil der på kort sigt i det geofysiske perspektiv være et lagringspotentiale for CO2 i klodens calcitforekomster. I det store perspektiv må det dog være som at urinere i sine underbenklæder for at opretholde en tålelig legemstemperatur.
Bjørn Rasmussen, Samsø

Re: De faktiske forhold i geofysikken

Derfor vil der på kort sigt i det geofysiske perspektiv være et lagringspotentiale for CO2 i klodens calcitforekomster. I det store perspektiv må det dog være som at urinere i sine underbenklæder for at opretholde en tålelig legemstemperatur.

Det gælder jo alt stof på jorden. Det er vist 5 milliarder år, teorierne giver os, før alt stof opløses i plasma eller fritsvævende atomer i rummet. CO2, bundet i kalkklipperne rundt omkring, bliver der rigtigt længe og frigives ikke på én gang, før det regner med H3O+.

Der vil være en ligevægtstilstand mellem mineralerne bestemt af tryk og temperatur.

Nemlig, og derfor vil du kun finde meget, meget lidt kulsyre i vandet ved 1 atmosfæres tryk. Så lidt at du nok må se dig om efter noget andet, der forsurer oceanerne; men fortvivl ikke. Der er masser af andre muligheder blandt vores affald. Det er der godt nok ikke meget politik i.....

Re: De faktiske forhold i geofysikken

Nemlig, og derfor vil du kun finde meget, meget lidt kulsyre i vandet ved 1 atmosfæres tryk. Så lidt at du nok må se dig om efter noget andet, der forsurer oceanerne; men fortvivl ikke. Der er masser af andre muligheder blandt vores affald. Det er der godt nok ikke meget politik i.....

Men, det må jo så være muligt, at pumpe CO2'en ned i vandet, på store vanddybder, hvor trykket er stort.

Som jeg ser det, så vil højere temperatur medføre mindre CO2 kan opbevares i havet, og derfor frigives CO2 ved øget temperatur. Det er vist det modsatte af Gaia teorien. Større temperatur, medfører højere temperatur, som medfører problem for livet.

Bop-bop...

Det er garanteret muligt at oplagre CO2 på alle mulige måder, om ikke andet så at fremstille nogle store ståltanke som man kan hælde det ind i.
Problemerne er for det første at CO2 ikke er noget der kommer ud af en hane som man kan hælde derhen hvor man vil. Det skal fjernes fra røg og udstødning, eller direkte fra atmosfæren. Det er en temmelig omfattende proces.
For det andet skal man passe på ikke at producere mere CO2 i den proces som skal skaffe os af med det, end processen rent faktisk kan skaffe os af med! Lidt ligesom at køle sit hus ned ved at lade køleskabsdøren stå åben. Køleskabet producerer mere varme end den køler, så huset ender med at blive varmere alligevel.

Næh, løsningen på lang sigt er at få gjort alting elektrisk! Ikke mere med at brænde kul og olie af!
-Biler skal over på el, brint, eller biobrændstof. Varmeproblemet om vinteren kan fint løses med sprit- eller bioethanolradiatorer.
-Store maskiner (lastbiler, gravemaskiner, blokvogne, flyvemaskiner) skal køre på biobrændstof.

Argumentet om at vi stadig producerer strøm ved at afbrænde kul og olie er ligegyldigt. Alting skal elektrificeres først. Så kan vi skaffe strøm på alle mulige måder bagefter: Vind, sol, KK, etc.
Som det er nu står alle og siger: "Overskudsstrøm fra vindmøller? Hvad rager det mig? Jeg skal bruge benzin til min bil!"

Når alting bruger strøm istedet for olieprodukter, så er CO2 ikke længere et problem.
Den anden vigtige ting i dette er, at vi bliver uafhængige af forsyninger fra mellemøsten og andre lande som vi rent faktisk ikke ønsker at være afhængige af. Vi bliver selvforsynende!

Det er et dejligt scenarium.

Farligt biobrændsel

Jeg er enig med Henrik Eriksen i, at vi snarest muligt må gøre os fri af fossile energikilder. Men jeg er skeptisk mht biologiske brændsler da fremstillingen af disse i sig selv er energikrævende og, hvad der er værre, lægger beslag på landbrugsarealer, som bruges til fødevareproduktion.
Jeg er også skeptisk overfor ideen om at lagre CO2. Det kan være rigtigt, at lagringen kan ske sikkert i et tidsperspektiv, som rigeligt rummer i det mindste menneskehedens sandsynlige eksistens. Men metoden koster energi. Hvorfor ikke bruge naturens soldrevne metode, altså fotosyntesen. En del af kulstoffet kan bruges til jordforbedring, så slår man to fluer i et smæk. Metoden blev brugt af Maya -indianerne. Det trækul, de efterlod i jorden, er der stadig og er dermed fjernet fra atmosfæren i en rum tid.

Re: Bop-bop...

Når alting bruger strøm istedet for olieprodukter, så er CO2 ikke længere et problem

Næ, men det kan den indfagne og i fremtiden den lagrede energi blive. Om det er skyer af vand eller andre gasser, der hindrer energien i at forlade vores biosfære,eller om det skyldes vores bestræbelser, er jo underordnet. Problemet er ophobning af energi på en uhensigtmæssig måde.

Re: De faktiske forhold i geofysikken

Men, det må jo så være muligt, at pumpe CO2'en ned i vandet, på store vanddybder, hvor trykket er stort.

Ja, hvis vandet står fuldstændigt stille.

Vegetation, jord mv.

Vegetation, jord mv. menes at have et lager på 2190 gigatons kulstof på verdensplan.
Kan det ikke betyde, at en relativt lille forøgelse i arealet af skove og moser kan have en vis effekt på CO2 koncentrationen i atmosfæren?
http://www.nepenthes.dk/files/....pdf

Det er ikke umuligt.

Jeg forstår ikke helt følgende:

At pumpe CO2 ned i dybdehavet: om temperaturen stiger eller falder, så er der noget der hedder diffusion, og CO2én vil ende med at forsure havene og til sidst ende i atmosfæren.

Hvad med at løse problemet med CO2 samt fosfor manglen ved hjælp af Kiselalger, kalkflagelater og hurtig voksende blå/grøn-alger.

1) Kiselalger og kalkflagelater binder det meste af deres vægt i CO2 som deres kalkskjolde består af. Disse bundfalder og skaber ny stenmasse (det har fungeret i millioner af år, og er resultatet af for eksempel Møns klint).

2) Blå/grøn-alger kan høstes, komposteres og bruges som næringsstoffer til landbrugsjorden. Og evt. først presses for olier som kan bruges til brændsler, plast osv…

Vi mennesker har haft skruet op for respirationen i al for lang tid… og det er på tide at vi skruer op for fotosyntesen, ved at hjælpe naturen med dens egne evner…

For eksempel ved at:

1) Hjælpe alge væksten i gang ved at tilføre jern eller andre næringsstoffer der mangler i det område vi vil accelerere processerne af algevækst.

2) Lave flydende næringstabletter i lukkede områder på åbent hav (isoleret af flydende barriere, ligesom banerne i svømmehallen). Tilsat den algetype der bedst løser opgaven vi vil have løst. (jorden er jo dækket at et ocean der fylder over 70% af jordens overflade… det skulle være muligt at finde areal nok).

3) Lave lukkede bassiner i solrige områder hvor man kan ”så” og høste DEN BEDSTE VÆKST mennesket kan tænke sig… (Afrika kunne for eksempel blive den nye leverandør af olie, muld og fosfor i nær fremtid).

Re: Det er ikke umuligt.

At pumpe CO2 ned i dybdehavet: om temperaturen stiger eller falder, så er der noget der hedder diffusion, og CO2én vil ende med at forsure havene og til sidst ende i atmosfæren

Hvis vandet står stille?
Fr Wiki:
I tre søer i Afrika er der en meget høj koncentration af kuldioxyd. Det drejer sig om Kivusøen, Nyossøen og Monounsøen der alle ligger i vulkanske områderI tre søer i Afrika er der en meget høj koncentration af kuldioxyd. Det drejer sig om Kivusøen, Nyossøen og Monounsøen der alle ligger i vulkanske områder

http://ing.dk/artikel/83558-ga...oner

Endnu en løsning på et ikke problem

Før vi begynder at bruge en masse tid og energi på at gemme CO2, skulle vi måske lige blive enige om at det er anstrengelserne værd.
Det kobles til GW, men koblingen er efterhånden meget tvivlsom, og de forudsagte katastrofer er mere selvopfundne end virkelige.
Det er nærmest lige så politisk som den krise der blev talt om før valget.
For mig at se var det vist mere inde i politikernes hoveder der var en krise. Dertil skal så lægges, at det jo er meget lettere at løse de selvopfundne kriser.
Du starter med løsningen (mere beskatning) og så finder du en krise der passer til den.

Uanset alt dette, er det da fornuftigt at begrænse vores afhængighed af fossile brændstoffer, men venligst med de rigtige argumenter og deraf fornuftige tiltag. Vi skulle jo nødig dø af kuren mod et selvopfundet problem uden særlige eller synlige symptomer.

ikke problem?

Kære Svend Ferdinandsen
Der er jo også, som nævnt i artiklen, det problem, at havene bliver mere sure.

Re: ikke problem?

Ja, det er nævnt, men der er blot ikke så mange målinger der viser det, og de eksisterende variationer i surhedsgraden er større end det man frygter.
http://www.nipccreport.org/arc...html
Oceanerne har stadig en ph et godt stykke over 7, så der skal noget til før kalken begynder at blive opløst.
Visse undersøgelser tyder også på, at der bliver mere kalk til rådighed ved en lavere ph, så det også kan gavne.

Re: Farligt biobrændsel

Jeg er enig med Henrik Eriksen i, at vi snarest muligt må gøre os fri af fossile energikilder. Men jeg er skeptisk mht biologiske brændsler da fremstillingen af disse i sig selv er energikrævende og, hvad der er værre, lægger beslag på landbrugsarealer, som bruges til fødevareproduktion.

Så vidt jeg forstår kan man lave biobrændsel af affaldsprodukter fra fødevareproduktion.
Nu kender jeg så ikke hele den store sammenhæng, og hvis man normalt bruger disse affaldsprodukter som en slags gødning man hælder tilbage i jorden, så mangler der naturligvis noget hvis det i stedet for bliver hældt på biler.
Men i stedet for at lave biobrændsel af de planter vi dyrker i dag, kunne det måske lade sig gøre at oprette nogle store algefarme til at dyrke vores brændstof i?

Ellers er der jo også brint. Jeg ved godt at der er noget med en temmelig lav udnyttelsesprocent af den tilførte energi, men det må da være bedre end at give tyskerne penge for at aftage vores overskudsstrøm?

Hvad med træer?

Jeg tvivler ikke på at man sikkert kan finde en væsentlig bedre løsning til CO2 binding i havene, men kunne CO2 binding i træer ikke også være værd at overveje? Hvis formålet skulle være at reducere CO2-indholdet i atmosfæren, skulle træerne selvfølgelig fjernes fra kredsløbet, f.eks. ved at grave dem ned. Det koster jo desværre også på CO2 regnskabet, men jeg har ingen anelse om hvor meget det koster.

Et lille overslag over effekten af CO2-binding ved skovbrug:

Ved valg af hurtigtvoksende skov, kan man producere 30m3 træ per hektar per år (http://en.wikipedia.org/wiki/P...stry)

Densiteten af fyr er ca. 500kg per m3, dvs vi får 15 tons træ per hektar per år.

Denne densitet dækker over den tørrede vægt, så hvis vi antager at massen udelukkende udgøres af C6H12O6 afledte produkter, vil ca. 71% af den bundne masse komme fra CO2 (CO2 ca. 44g/mol, H2O ca. 18g/mol, "blandes" 1:1 gives 44/(44+18)=0,71)

Dvs vi får bundet ca. 11 tons CO2 per hektar per år.

Jeg husker det som, og tager sikkert fejl, at vi tilstræber en reduktion af CO2 udledning til 2 tons per person per år. Det ville så betyde at vi skulle bruge 2/11=0,19 hektar per person eller ca. 2000m2 per person i runde tal.

Beregningen er mest for at jeg kan få lidt styr på størrelsesordnerne, men jeg håber andre også kan bruge den til samme formål. Er der nogen der ved noget om hvor meget CO2 der skulle bruges for at fjerne træerne fra kredsløbet?

Grøn Sahara

Den kombination af opfindere, biologer, forstfolk, ingeniører og entreprenører der finder metoden til at gøre Sahara grøn igen tager prisen - størst CO2 lagring, afskaffelse af sult i det nordlige Afrika, standsning af flygtningestrømme, osv, osv . . .

Re: Grøn Sahara m.v.

Det er vist stadig uklart hvorfor Nordafrika, der i sin tid var kornkammer for Romerne igennem et par tusinde år er blevet mere og mere tørkeramt. Da vejrsystemerne er kaotiske burde de kunne påvirkes med en blanding af skygge/opvarmning fra store styrbare rumspejle, så der opnåes en bedre fordeling af nedbør m.v. Er der overhovedet nogen der forsker i dette?

Re: Hvad med træer?

Træer er fint, men de skal helst blive på jorden, da biologisk materiale, der nedbrydes uden ilt (anaerobt) har en kedelig tendens til af udvikle methan. Men i levende og produktiv skov kan træerne i varierende grad fungere som stående lager af carbon (C udgør ~50 % af massen) og carbonkilde som substitut for fossile kilder.

Re: Farligt biobrændsel BioChar

En del af kulstoffet kan bruges til jordforbedring, så slår man to fluer i et smæk. Metoden blev brugt af Maya -indianerne. Det trækul, de efterlod i jorden, er der stadig og er dermed fjernet fra atmosfæren i en rum tid.

Det er netop rigtig interessant at "deponere" kulstof i jordskorpen, hvor man i Brasilien har kunnet datere kulstof der er mere end 1000 år gammelt og som stammer fra svedjebrug. Jordtypen er idag meget eftertragtet og kaldes Terra Preta - som betyder "sort jord".

I mit firma arbejder vi bl.a. med at fremstille en ny kulstofholdig gødningstype ud fra fast husdyrgødning. Det delvist aktiverede kul fra en lav temperatur forgasningsproces indeholder gødningsstofferne i planteoptagbar tilstand og kulstoffet er endvidere i stand til at holde på næringsstofferne til planterne har behov herfor. Kulstoffet kan endvidere holde på andre gødningsstoffer i jorden, så udvaskningen forsinkes eller undgås. Endelig - så udgør den "deponerede kulstof" et "carbon sink" og medvirker på denne måde til at reducere atmosførens CO2 indhold. Der hersker dog tvivl om trækullets "henfald". Nogle studier siger ned til 10 - 20 år på vore breddegrader. Det er dog sikkert, at Terra Preta har mere end 1000 år "på bagen".

Muldjords CO2-bindingsevne

Jeg læste engang i Ingeniøren, at muldlaget er reduceret ganske drastisk de sidste 50 år - også i danmark - og at der derved er frigjort meget store mængder CO2.
Hvis det er tilfældet skulle man tro, at der er store muligheder ved, at udvikle vore dyrkningsystemer mod mere bæredygtighed (der indeholder CO2 regnskabet).