Trafikforskere: Politiets stærekasser er allerede forældede
De danske politikere har valgt en gammeldags og ineffektiv teknologi til at sænke hastighederne på landevejene. Ny forskning viser, at teknologi med kontrol over en længere strækning både sænker farten mere effektivt og reducerer antallet af ulykker.
Fartkontrol i Sverige. På hovedvej 108 til Lund er der faste fartfælder, og de får folk til at sætte farten ned, men en engelsk undersøgelse dokumenterer, at bilisterne hurtigt sætter farten op igen.
Læs også
-
Nu er det dokumenteret: Stærekassers effekt rækker kun få hundrede meter
-
Afgørende dokumentation: Stærekasser tvinger farten ned med 10 km/h
Læs mere om
Antallet af trafikulykker med personskade kan reduceres med omkring 24 procent, hvis farlige danske landevejsstrækninger udstyres med den nyeste teknologi til automatisk hastighedskontrol.
Det konkluderer en gruppe trafikforskere fra Aalborg Universitet i en ny undersøgelse, som for kort tid siden blev fremlagt på årets trafikdage på Aalborg Universitet.
Dermed mener forskerne nu endeligt at kunne konkludere, at den nyeste hastighedsreducerende teknologi – strækningskontrol – er klart mere effektiv end fotofælder eller stærekasser til at forebygge ulykker på længere vejstrækninger.
»Det står nu klart, at myndighederne kan forebygge langt flere alvorlige trafikuheld ved at satse på den nyeste hastighedsreducerende teknologi frem for den ældre teknologiløsning, nemlig stærekasserne,«
siger en af ophavsmændene til undersøgelsen, Jonas W. Johansen fra Aalborg Universitet.
For stærekassernes hastighedsreducerende effekt bliver i disse år gradvist reduceret i takt med udbredelsen af GPS-navigationsanlæg, som vænner bilisterne til, at de kun skal sænke farten, når kørecomputeren advarer dem om en fotofælde 500 meter længere fremme.
Strækningskontrol i England
Forskergruppen – bestående af etablerede trafikforskere såvel som to afgangsstuderende – har undersøgt erfaringer fra England, hvor myndighederne ikke blot benytter de gammelkendte stærekasser til at reducere hastigheden på landevejene, men også har taget en nyere teknologi i brug, den såkaldte strækningskontrol.
Strækningskontrol indebærer, at et køretøj bliver registreret ved et målepunkt ved indkørslen til en vejstrækning. Når køretøjet passerer det næste målepunkt, f.eks. fem kilometer længere nede ad vejen, bliver det registreret igen, og gennemsnitshastigheden udregnes.
Hvis gennemsnitshastigheden overstiger den øvre hastighedsgrænse, bliver der udskrevet en bøde til bilens ejer via nummerpladegenkendelse.
Strækningskontrol måler altså hastigheden over en længere vejstrækning, og ikke blot – som med stærekasserne – på et isoleret punkt på vejstrækningen.
Og forskernes konklusioner er dårligt nyt for de danske trafikpolitikere, der har vedtaget at gøre stærekasserne til den bærende teknologi i fremtidens automatiserede hastighedskontrol på de farlige steder på vejnettet.
Bedre til at forebygge ulykker
For stærekassernes reducerende effekt på ulykkesfrekvensen bliver klart overgået af strækningskontrol, viser data fra de engelske landeveje.
»Konklusionen er indlysende: Stærekasserne er ikke den mest effektive teknologi til at reducere antallet af ulykker på landevejene,«
siger Bo Brassøe fra forskergruppen.
Han peger på, at stærekasserne har deres styrke, hvis man ønsker at reducere farten på et givent punkt, f.eks. før en skole.
»Men hvis det gælder om at reducere gennemsnitsfarten og antallet af ulykker på en af de farlige landevejsstrækninger, så er stærekasserne langt mindre effektive end andre teknologier,« siger Bo Brassøe.
Forskerne påpeger i deres rapport, at der findes landevejsstrækninger i England, hvor myndighederne har pillet stærekasserne ned og i stedet opstillet strækningskontrol. Det har givet forskerne mulighed for at undersøge, hvad der sker med gennemsnitshastigheden samt med antallet af ulykker, når politiet skifter teknologi.
Og også her er konklusionen entydig: I de tre år, hvor vejstrækningen var forsynet med stærekasser, skete der 43 dødsulykker og alvorlige personskadeuheld. Det tal faldt til 16 i de følgende tre år, hvor vejstrækningen var forsynet med strækningskontrol.
Det svarer til en reduktion på 63 pct. Og forskerne er ikke i tvivl om, at det skyldes, at strækningskontrol virker fartreducerende på HELE vejstrækningen, mens stærekasser kun har effekt på delstrækningerne lige før og lige efter stærekassen.
Det danske forsøg med stærekasser, som blev afsluttet ved udgangen af 2009, viste, at stærekasserne reducerede gennemsnitshastigheden mellem 12 og 14 procent umiddelbart ved stærekasserne.
Stærekasser er effektive – lige ved stærekassen
Når det gælder de engelske erfaringer med strækningskontrol, påviser Aalborg-forskerne en reduktion i gennemsnitsfarten på 7,5 procent på hele vejstrækningen.
»Det kunne jo lyde, som om stærekasserne er den mest effektive løsning. Problemet er blot, at stærekassernes effekt begrænser sig til strækningen lige før og efter stærekassen. Stærekassernes effekt på hastighederne er tilnærmelsesvist helt væk 500 meter efter stærekassen. Og det er altså vigtigere med en fartreduktion på 7,5 procent over en vejstrækning på 50 kilometer end en effekt, der kun holder 500 meter,« siger Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, som i adskillige år har forsket i teknologi til forbedring af trafiksikkerheden.
Stærekasser i serier
De danske myndigheder overvejer netop nu, om man skal stille de kommende danske stærekasser i serier – altså placeret med nogle kilometers mellemrum på en vejstrækning – for at modvirke, at bilisterne trykker speederen i bund, lige så snart de har passeret stærekassen. Herved kunne man forestille sig, at stærekasserne kunne tilvejebringe den samme effekt som ved strækningskontrol.
Men den løsning forholder Harry Lahrmann sig kritisk til.
»Det er meget usikkert, hvor tæt stærekasserne vil skulle stå for at opretholde den lavere hastighed over en længere strækning – navnlig i betragtning af, at fartglade bilister har gode muligheder for at omgå stærekasserne, fordi deres GPS-anlæg advarer dem, få sekunder før stærekassen passeres,« siger han
Den mest grundige undersøgelse af effekten af traditionelle stærekasser stammer fra 2007, hvor en gruppe amerikanske forskere nåede frem til, at stærekasserne havde en reducerende effekt på antallet af ulykker på mellem 20 og 25 procent.
Umiddelbart indikerer dette, at stærekasserne fint kan konkurrere med strækningskontrol på den ulykkesreducerende effekt.
Men disse undersøgelser er foretaget, før navigationsanlæg blev almindelige – og dermed muligheden for at få en advarsel kort før stærekassen.
»Andelen af trafikanter, der vil kunne få advarsler fra GPS-anlæg, vil stige i takt med, at stærekasserne bliver udbredt i Danmark,« siger Harry Lahrmann.
Indførelsen af stærekasser langs de danske veje er vedtaget politisk, og i øjeblikket er Rigspolitiet i færd med at udarbejde en rapport til Justitsministeriet med forslag til de tekniske og administrative detaljer omkring indførelsen af stærekasser.
Efterfølgende skal Justitsministeriet foretage et EU-udbud om det konkrete indkøb. Stærekasserne vil tidligst kunne være på plads langs vejnettet i midten eller slutningen af 2012.
