/byggeri

Finsk firma bygger 3-etagers kontorblok, der kan flyttes

Et byggesystem kopieret fra skibsbyggeri er så let, at et finsk firma har kunnet bygge en tre-etagers kontorblok på et værft og sejle den på plads bagefter.

Af Ulrik Andersen, onsdag 14. sep 2011 kl. 09:29

En 33 meter lang og 12 meter høj kontorbygning rullede i torsdags ud af en stor hal på Turku-skibsværftet i Finland. Ifølge producenten Neapo er det første gang, man har bygget så stor en bygning indendørs og efterfølgende flyttet den.

Normalt bygger Neapo et modul ad gangen og samler modulerne på byggepladsen, men denne kontorbygning skulle ligge på en havn og derfor var det muligt at samle hele bygningen indendørs og derefter sejle den på plads.

Når det overhovedet er muligt at flytte den 220 ton tunge bygning, er det ifølge Neapo fordi deres byggesystem Fixcel – en sandwichkonstruktion af stål med en bikubestruktureret kerne – giver bygningen så stor stivhed.

Byggesystemet blev oprindeligt udviklet til indretning på skibe af Neapos moderselskab Shippax, men med støtte fra den finske stats innovationsfond Sitra og kapitalfonden AC Cleantech Growth Find I, blev systemet tilpasset kravene til almindeligt byggeri og Neapo blev stiftet i 2007.

Siden har Neapo bygget alt fra elevatorskakte, trappetårne, tagboliger, modulbyggeri og nu også hele kontorbygninger med deres letvægtssystem.



14. sep 2011 kl 10:57

Peter Petersen

Vores egne danske lukkede værfter

Hvad bliver der er Lindøværftet? Skal der laves vindmølletårne der? Man kunne overveje at lade sådanne initiativrige virksomheder leje sig ind i nogle af hallerne eller fordre andre til at tænke stort..


14. sep 2011 kl 12:29

avatar

Peter Blazejewicz

Re: Vores egne danske lukkede værfter

Hvad bliver der er Lindøværftet? Skal der laves vindmølletårne der? Man kunne overveje at lade sådanne initiativrige virksomheder leje sig ind i nogle af hallerne eller fordre andre til at tænke stort..

Lindøværftets faciliteter er overgået til Lindø Industripark A/S, der netop har til formål at skabe rammer for tung industri:
www.lindo-industripark.dk
Et kig på listen over lejere vil afsløre, at vindmøllerelateret virksomhed allerede er et fokusområde, men der er stadig ledig kapacitet. F.eks. haller op til 12.000 m², med indendørs krankapacitet på 700 t.
Så kom bare frisk.... :-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.