/forskning

Blind fisk har døgn på 48 timer

En fiskeart, der lever i konstant mørke, har stadig en døgnrytme efter to millioner år uden sollys. Dens døgn varer til gengæld 48 timer.

Af Marc Prosser, mandag 12. sep 2011 kl. 12:14

Det indre ur tikker stadig, når man har opholdt sig i totalt mørke i over to millioner år. Det er konklusionen som et hold forskere fra Karlsruhes tekniske institut er kommet frem til, efter at have studeret fiskearten Phreatichthys andruzzii.

Arten lever i fuldstændig mørke huler under den somaliske ørken, og har over to millioner års evolution mistet øjne, pigment og skæl. Den har dog stadig en døgnrytme – men det strækker sig over næsten 48 timer.

Lys regulerer internt ur – men ikke hos fisken
Lys spiller en afgørende rolle i reguleringen af det indre ur hos de fleste dyrearter. Hos mennesker er det primært øjnene, der opfanger lyset, men det har vist sig, at de fleste celler i kroppen reagerer på lys.

Hos dyr som fisk spiller denne ’perifere’ reaktion på lys gennem celler, der ikke er forbundet med øjnene, en større rolle end hos mennesket.

Derfor prøvede forskere at se, om man kunne regulere Phreatichthys andruzziis døgnrytme ved at udsætte den for lys og mørke i en rytme, der svarede nogenlunde til et 24 timers døgn.

De blinde fisk og en kontrolgruppe bestående af zebrafisk blev udsat for 12 timers lys, efterfulgt af 12 timers mørke.

Zebrafiskene viste sig at være langt mindre aktive i de tolv timer, hvor der var mørke. Det samme gjaldt ikke for Phreatichthys andruzziis. Det viste sig, at de to millioner års evolution i mørke havde gjort immun over for påvirkningen med lys, og den fastholdt sin egen døgnrytme.

Mad virker bedre end lys
Det lykkedes forskerne at få Phreatichthys andruzzii til at ændre døgnrytme ved at fodre dem ved forskellige intervaller.

Men hvis den stimulering stoppede, fandt fiskene hurtigt tilbage til sin egen døgnrytme igen.

Ved at kigge nærmere Phreatichthys andruzzii fandt forskerne frem til, at de gener, som normalt regulerer det indre ur hos dyr virkede normalt hos dem.

Forskellen på dem og for eksempel kontrolgruppen med zebrafisk var mutationer i de to ekstraretinale fotoreceptorer melanopsin og TMT-opsin.

Resultaterne fra forsøgene underbygger en række tidligere forsøg. Her er to fotoreceptorer blevet identificeret som afgørende for regulering af døgnrytmen i en række dyr.



12. sep 2011 kl 15:49

avatar

Flemming Sørensen

Jeg tror også ...

... at et længere døgn - ca. 36 timer - ville passe mig bedre ;)


12. sep 2011 kl 16:03

Bjarke Mønnike

Re: Jeg tror også ...

Og så ville 12 timers arbejdsdage også være passende, Flemming ?


12. sep 2011 kl 23:16

M. F.

Fantastisk ide!

12 timer i stedet for 12 minutter. Det må være noget der batter i slutspurten op til valget :-)


13. sep 2011 kl 06:24

Egon Jensen

Er det den måde forskere arbejder?

De ta'r en fisk med en døgnrytme på 48 timer og forsøger at give den en døgnrytme på 24 timer - hvilket ikke lykkes.
Som kontrol forsøger de at give en anden fisk (zebrafisk), med en døgnrytme på 24 timer, en døgnrytme på 24 timer - og det lykkes.

Hvad ville resultatet være hvis de i stedet havde forsøgt at give zebrafisken en døgnrytme på 48 timer?

Måske man skulle have forsøgt at ændre døgnrytmen fra 48 timer til f.eks. 46 timer?
Måske springet fra 48 til 24 timer er for stort?


18. sep 2011 kl 13:43

avatar

Joachim Michaelis

Enig

Eksperimentet er lidt "søgt".
Det er dog fascinerende at se hvor vigtigt det er for levende væsener at have disse rytmer. Øjne kan den godt undvære, men ikke rytmen! Månens cyklus synes også at have en stor betydning f.eks. krabbers adfærd, og det kunne være interessant at se hvor længe de ville holde fast i den rytme, hvis man afskar dem fra al visuel kontakt med månen.


18. sep 2011 kl 14:33

Ulf Larsen

Re: Enig

Eksperimentet er lidt "søgt".
Det er dog fascinerende at se hvor vigtigt det er for levende væsener at have disse rytmer. Øjne kan den godt undvære, men ikke rytmen! Månens cyklus synes også at have en stor betydning f.eks. krabbers adfærd, og det kunne være interessant at se hvor længe de ville holde fast i den rytme, hvis man afskar dem fra al visuel kontakt med månen.

Det er blevet undersøgt, også med mennesker (så godt som det nu kunne lade sig gøre). Gennemsnitligt, har vi en egen-frekvens på ca. 24-25 døgn, sikkert fælles med bl.a. krabberne (såkaldt "free-running", dvs. uden døgnets dag/nat lys-påvirkning). Det ville så være det naturlige, om man så må sige.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.