Spørg Læserne: Giver malede radiatorer et højere forbrug?


Spørg Læserne

I 'Spørg Læserne' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og lader de klogeste hoveder svare: ing.dk's læsere.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".

Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.

Dokumentation

Af Julie Maria Callesen, mandag 12. sep 2011 kl. 14:18

Torben Gerdes Wegge spørger:

» Jeg er flyttet ind et sted, hvor den tidligere beboer har malet radiatorerne med vægmaling – oven i købet to gange. Jeg mener, det 'isolerer' dem, så de ikke kan komme af med varmen og derved giver mig et unødvendigt overforbrug.
Hvor mange procent øger det mit varmeforbrug med?«

Vi lægger spørgsmålet ud til jer læsere. Har du et godt bud på et svar? Så skriv det i debatten nedenfor. Vi følger alle jeres gode bud i debatten.



12. sep 2011 kl 14:34

Jacob Svejgaard

Tykkelse

Altså uanset hvor hvilken varmeledningsevne malingen har så er lagene af maling nok så tynde, at jeg tvivler på det er målbart.

Vh


12. sep 2011 kl 15:20

Tykkelse og areal

Mon ikke det øgede areal (Jeg ved godt det er minimalt) går nogenlunde op med den øgede isoleringsevne :D


12. sep 2011 kl 15:40

Bue Tryel

Emissivitet.

En radiator afgiver sin energi som konvektion og termisk stråling. Om malingen påvirker konvektionen skal vurderes op mod luftstrømme, overfladens temperatur og størrelse. Det der nok er mere interessant er malingens emissivitet, altså dens evne til at starte termisk stråling. Er der valgt en maling med en lav emissivitet bliver dens evne til at komme af med varmen ganske nedsat.


12. sep 2011 kl 15:40

avatar

Henning Therkildsen

Nej

Malingen giver blot en højere returtemperatur.


12. sep 2011 kl 15:42

Finn Jensen

Kølesystemet i en Bil

På den måde som man har vedtaget at Radiatorer bestemte steder "Skal have forskellig temperatur imellem top og bund". Her tror jeg varmeledningen fra det øverste varmere vand ned til det køligere i bunden; at dette har større betydning end malingen.


12. sep 2011 kl 15:42

Bue Tryel

Fjernvarme

Højere returtemperatur kan være ganske dyr. Specielt hvis man har fjernvarme.


12. sep 2011 kl 15:43

Bue Tryel

Fjernvarme

Højere returtemperatur kan være ganske dyr. Specielt hvis man har fjernvarme.


12. sep 2011 kl 15:48

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Nej

Malingen giver blot en højere returtemperatur.

Hvilket afhængig af afregningsform kan betyde en større varmeregning - - -


12. sep 2011 kl 15:52

Boe Jørgensen

Specielt hvis man har fjernvarme

Jeg er reativ ny fjernvarmekunde.

Kan der siges noget generelt om hvad der er den mest økonomiske
returtemperatur. Der er jo mange penge at hente her.
Vores returtemp ligger ca. 33 grader
Boe Jørgensen


12. sep 2011 kl 16:00

Erik Nørgaard

Re: Emissivitet m.m.

Hvis malingen er porøs isolerer den noget bedre, hvorfor det kan være en ide at stryge den med en gang fernis/lak for at fylde porerne ud, så det hele er mere massivt. En mat overflade har nominelt en større overflade end en blank, men den blanke er nemmere at rengøre.
Jo mørkere overfladen er jo mere energi stråles ud.
Evt. kan man male bagsiden sort.

Malingen kan , men behøver ikke nødvendigvis at give højere returtemperatur, da radiatorventilens åbning bestemmer energitilførslen. Returvandet kan næppe blive koldere end gulvtemperaturen i rummet. ;-)
Det er først et mindre problem, hvis bunden af radiatoren er varmere end rumtemperaturen, og det er først dér der kan tales om promiller i relation til overforbrug.


12. sep 2011 kl 16:03

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Specielt hvis man har fjernvarme

Jeg er reativ ny fjernvarmekunde.



Kan der siges noget generelt om hvad der er den mest økonomiske

returtemperatur. Der er jo mange penge at hente her.

Vores returtemp ligger ca. 33 grader

Boe Jørgensen

Det kommer an på, om du har en m2 måler eller en joule måler - hvis du har en måler der kun registrer antal indkommende m2 fjernvarmevand, skal returvandet være så koldt som muligt, har du en joule (kalorie) måler, er det i princippet ligegyldigt.


12. sep 2011 kl 16:16

Boe Jørgensen

Specielt hvis man har fjernvarme

Tak for svaret Flemming
Vores måler viser brugte KW timer
Er det, det samme som en joule måler .
Boe


12. sep 2011 kl 17:18

Knud Larsen

Ubetydeligt - men målerplacering

Nej det er ubetydeligt.
Værre er det at varmemålerne placeres over midten. Dvs. beregning af varmeafgiften hviler på et grundlag, der er højere end den dimensionerende varmeafgivelse - nemlig middel temperaturen i midten.
Nu har man tilmed sat nye målere op, der sættes op fra tidligere 32 cm fra kant (på en 64 cm høj radiator) til nu 48 cm altså 50% forventelig stigning i afgiften for den samme varme.
Dette er et langt alvorligere problem og som jeg opfatter det ren svindel.
Der er ikke afgivet nogen forklaring eller anden baggrund for ændringen og de evt. konsekvenser evt. ændrede beregningsforudsætninger.
Dette sker i selvtægtskommunen København.


12. sep 2011 kl 17:42

Janos Winter

Målerplacering

Nej Knud, hvis alle måler er placeret på det samme måde så giver det nogenlunde det samme resultat. Forbruget vil blive målt centralt og bagefter kun vægtet efter overfladen af radiatoren og den målte værdi.
Jeg er enig med at de skulle informere folk om det.

Hilsen
Janos


12. sep 2011 kl 19:17

Svend Ferdinandsen

Re: Specielt hvis man har fjernvarme

Kan der siges noget generelt om hvad der er den mest økonomiske
returtemperatur. Der er jo mange penge at hente her.
Vores returtemp ligger ca. 33 grader
Boe Jørgensen

Selvom der måles og afregnes kWh eller Mj, så har de fleste værker en straf/bonus afhængigt af returtemperaturen. Resultatet er at det kommer lidt henad en m3 afregning.

Hvis du kan varme huset op og stadig holde lav retur, så er det godt nok.
Med hensyn til varmestråling, skal du ikke tro på malingens farve, du skal finde ud af malingens emissivitet (strålingsevne) ved 50C eller omkring 10um bølgelængde. En god "sort ved 10um" maling kan faktisk forbedre varmeafgivelsen. Is er f. eks "sort" ved 10um men det er ikke brugbart.
Overflader til solfangere er sorte ved lys, men nærmest "blanke" ved 10um.


12. sep 2011 kl 19:26

Richard Tøpholm

Re: Ubetydeligt - men målerplacering

Radiatoren afgiver jo mere varme til rummet hvor den selv er varmeste, derfor afkøles vandet også hurtigst dér. Med andre ord sker afkølingen ikke jævnt eller linært over radiatoren. Den effektive middeltemperatur findes derfor IKKE midt på radiatoren. Men hvor den findes, afhænger af temperatursættene... Hvis man kører med meget høj returtemperatur er det tæt på midten, men kører man med meget lav retur, er det tæt ved det varme indløb (så bliver en stor del af radiatoren "kold").
Det er som Janos siger en anden ordens effekt, når man kun bruger det til at beregne fordelingen, og ikke absolut varmemængde. Så er det vigtigste, at alle sætter måleren ens.
Man har nok vedtaget, at man nu generelt kører med lavere retur, og at det derfor var mest retvisende, at flytte måleren lidt.
Hvis det skal være helt præcist, skal man jo både måle fremløb og retur, samt mængde...


12. sep 2011 kl 19:51

Richard Tøpholm

Re: Emissivitet m.m.

Jo mørkere overfladen er jo mere energi stråles ud.
Evt. kan man male bagsiden sort.

Det er egentlig overfladens "sorthed" (emissivitet) i det dybt infrarøde område, der er relevant for varmeafgivelsen. Så det kan man ikke vurdere visuelt.
Der er vist noget der hedder "radiatormaling", mon ikke det er optimeret for infrarød emissivitet? Eller har jeg for høje forventninger?

MVH Richard


12. sep 2011 kl 21:59

avatar

Richard Wettstein

Ingen tab...

Når en i forvejen malet radiator bliver malet over med malerrullen, bliver overfladen måske større. Vil sige, at når man holder hånden på den, føles den umiddelbart lidt køligere, men i den sidste ende afgiver den lige så meget varme til omverdenen som før. Infrarødstråling fra en (malet) metaloverflade kommer ikke rigtig med i billedet, da opvarmede metaloverflader hovedsagelig afgiver kortbølgede varmestråler (som er godt til at opvarme luften, men ikke genstande og mennesker).

Infrarød ligger i et andet spektrum.
Vil man omdanne varmen fra en radiator til en varmekilde med høj infrarødandel, skal man i bund og grund pakke den ind i keramik, eller murværk. Høj infrarødandel i en varmekilde gør, at man faktisk kan holde rumthemperaturen 3 til 5 grader lavere for at opnå samme følelse af behaglighed overfor varmluftsystemer (eller konvektionssystemer)

Opvarmet keramik eller murværk kommer tættest på solvarmen, som jo er den mest behagelige og sundeste varme.
...Holder man luftthemperaturen ned tørrer luften mindrer ud og man sparer en h.... masse penge.

Men tilbage til emnet:

Du får ikke højere forbrug på grund af malingen.
Det der er mere bekymrende er:
Hvad afgiver den brugte maling når den bliver opvarmet og damper af?

Mvh.
også en Richard


12. sep 2011 kl 23:20

Kenney Andersen

Re: Ubetydeligt - men målerplacering

Placering af en varmefordelingsmåler er ganske rigtigt over midten da dette giver et mere retvisende billede af forbruget. Det specifikke punkt afhænger af typen af radiator og typen af måler.
En lidt længer beskrivelse:
http://brunata.dk/dk/dokumenta...nkt/

Monteringspunkt skal forøvrigt fremgå af varmealæggets kontrolmanual. Denne skal den enkelte beboer efter ønske få adgang til..
https://www.retsinformation.dk...4688


13. sep 2011 kl 01:55

Michael Henningsen

Ingen termostater.???

Er jeg lige pludselig blevet helt "debil cement", eller bliver rumtemperaturen nu om dage ikke længere reguleret af termostaten, der dermed bestemmer hvor meget energi, der skal afgives til rummet, og dermed hvor lang tid vandet opholder sig i radiatoren og afgiver sin varme til omgivelserne.
Jeg går da ud fra som en selvfølge, at der er monteret termostater på de omtalte radiatorer, eftersom spørgeren begynder på denne slags myreknepperi - i hvert fald i forhold til alle de øvrige parametre i problematikken.


13. sep 2011 kl 10:21

Benny Østerbye

Ingen termostater

Bemærk at vandets opholdstid i radiatoren ofte er for kort, hvilket giver dårlig afkøling.
Dette kan skyldes forkert dimensioneret ventiler eller for små radiatore.
PT. hvor mange isolerer deres hus eller får skiftet termoruder til energiruder, vil radiatorene ofte være store nok, men hvis radiatorventilen ikke er med forindstilling, vil den ofte være blevet "for stor" hvilket giver dårlig afkøling.
Fremløbs temperaturen spiller naturligvis også ind her.
Så maling af radiatorene er nok det mindste parameter.


13. sep 2011 kl 11:04

Knud Larsen

Målerplacering - gennemstrømning

Tak til Kenney. Ja desværre bliver målingerne da kun relative og indikative. Det er således udelukket at henføre det til faktuelle forbrug og tab.

Din henvisning angiver netop 40 cm oppe på radiatoren trods dette at den er sat på 48 cm altså ganske meget højere.

Jo der er da termostater.


13. sep 2011 kl 13:33

Frits Knudsen

Re: Specielt hvis man har fjernvarme

Jeg er reativ ny fjernvarmekunde.





Kan der siges noget generelt om hvad der er den mest økonomiske


returtemperatur. Der er jo mange penge at hente her.


Vores returtemp ligger ca. 33 grader


Boe Jørgensen

Det kommer an på, om du har en m2 måler eller en joule måler - hvis du har en måler der kun registrer antal indkommende m2 fjernvarmevand, skal returvandet være så koldt som muligt, har du en joule (kalorie) måler, er det i princippet ligegyldigt.

Jeg troede, man målte vand i m3.


13. sep 2011 kl 17:19

Kenney Andersen

Re: Målerplacering - gennemstrømning


Din henvisning angiver netop 40 cm oppe på radiatoren trods dette at den er sat på 48 cm altså ganske meget højere.


Nu ved jeg ikke hvilken måler du har, men bemærk at de 40cm er for en radiator på 60cm med en af Brunatas elektroniske målere. Fordampningsmåleren står der 3/4. Det samme gælder forøvrigt typegodkendelsen for Istas elektroniske måler:
http://www.ista.dk/no_cache/pr...7a97

Hvorfor de så er forskellige, skal jeg ikke lige kunne sige.


13. sep 2011 kl 17:45

Carsten Scherrebeck Møller

Luftstrøm og stråling

En hed radiator udstråler ikke ret megen varme, hvis den er hvidmalet. En bedre farve til varmeudstråling er sort, eller mørk i farve.

Spørgsmålet er, om man i et rum har behov for mest mulig varmeudstråling fra en radiator, eller om man ønsker at undgå det.

Fordi, alternativet til varmestråling er, at man nøjes med at ophede luften kun allernærmest radiatoren, og lade luften stige til vejrs, og flyde henad under et loft, og ned ad en fjern væg. Tankegangen er i dette, at lade luften rotere i et rum, således fordele varmen. Det er et brugbart koncept, fordi bygninger normalt har det godt sådan, men det danner en sagte støj der er ubehagelig, de færreste tænker på det, og desuden provokerer det at støv bliver hvirvlet i luften, og desuden opheder man især kun loftet, ikke gulvet. Om det er skidt, eller tåleligt, afhænger af højden til loftet og rummets størrelse, i forhold til størrelser og antal af radiatorer. Det er faktum, at jo højere til loft, og jo større rumlighed, jo mere behageligt er der i et rum, men hvis man anvender konvektionsvarme, rotation af luft i et rum, er det dyrt i varmeforbrug hvis der er højt til loftet. I Danmark har vi typisk ubehageligt lavt til lofter, fordi vi typisk anvender radiatorer der har til formål at få luft til at rotere i et rum. På den positive side, har vore bygninger det typisk godt, fordi lunen er godt fordelt i hvert rum.

Modsat: Hvis en varmekilde især udstråler varme til rummet, for eksempel en sortmalet radiator, så er der typisk kun lunt i nærheden af radiatoren, som kan danne en kulde ved rummets fjerne vægge, ubehageligt, og måske usundt for bygningen, kan danne revner og råd.

Hvis vi ignorerer en bygnings behov: Den bedste løsning for mennesker er
at man indretter sig i et rum, så man har det dejligt hvor man især opholder sig, kun lunet af stråling, og uden konvektionsvarme, fordi luften således står stille i rummet, så man føler en bedste ro og kan høre bedst, og så man ikke indånder støv fra gulvet. Samtidig skal man sørge for, at de kølige dele af et rum aldrig bliver for koldt. At opfylde de betingelser, er videnskabeligt, kræver eksperimenter med farver på vægge, materialer på vægge, valg af møbler, anbringelse af møbler, anbringelse af spejle, og valg af størrelser af spejle, fordi, et flot pyntespejl kan forhindre varmeudstråling fra en lun væg, så varmen stråler bedre i et andet rum, blot et eksempel. Der er usagt i dette, at måske skal der være en varmekilde midt i en tyk indre væg i bygningen, ret hurtigt kan det blive kompliceret, hvis man ønsker at skabe optimal velvære i sine rumligheder. Hvis man er gæst i et hjem for første gang, og undrer sig meget over rummenes indretning, så kan forklaringen være, at der er optimeret på velvære med mange eksperimenter og suppleret af skjulte teknologier.

Konvektionsvarme fra radiatorer, er en løsning der virker godt, uden at være god. Sådan lever de fleste af os alle sammen i Danmark.

Hvis man lever i en bolig som man ikke kan påvirke ret meget, og hvor der er en radiator der skaber en rotation af luften i rummet, hvad bør man optimere på?

For det første, skal radiatoren have så let som muligt ved at lade luft flyde opad forbi, det betyder at der skal være rent, og at man ikke tørrer vasketøj på radiatoren, og overfladerne på radiatoren skal være så glatte som muligt. Jo bedre flydning af luft opad forbi radiatoren, jo mere lydløst og roligt vil det foregå, som vil gøre et rum mere behageligt, end ellers.

En lys farve på radiatoren, omtrentlig lysegrå i retning af hvid, er en god farve til at forhindre varmestråling fra radiatoren til rummet, men, samtidig bør radiatorens "indre udvendige farver" være så mørke som muligt, for bedst muligt at ophede den nære luft og få den til at stige til vejrs. Sådan er det aldrig i praksis, og hvorfor ikke? Der er to årsager til dette svigt: For det første gider fabrikkerne ikke at optimere for kunderne, fabrikkerne maler med én farve for at spare på omkostninger. For det andet, ønsker boligudlejere at snyde lejerne: Jo hedere radiator, jo varmere er returvandet til bygningens kælder, og det er en fordel for bygningen som helhed, fordi spildvarmen luner og fordi den er betalt af hver lejer, fordi hver lejer ofte betaler i takt med hvor hed en radiator er.

Hvis man har en varmeaflæst radiator, så er det billigst hvis man sørger for at radiatoren er så kold som muligt, i forhold til at man opnår en så god lune som muligt. Problemet bider sig selv i halen, for en bygning må ikke blive for kold om vinteren, temperatur og luftfugtighed skal holdes på den sunde side af en grænse. Et brugbart koncept kan være, at man gør sit bedste for, at det er naboerne i bygningen, der betaler mest.

Flerdobbelte lag af maling på en radiator: Det er ikke optimalt, og tanken er desuden ubehagelig, fordi en radiator ofte er hed, fordi man kan mistænke at et tykt lag af maling udsender kemiske dampe. Problemet er indlysende: Det kan være svært at fjerne maling fra en radiator, og bagefter vil den se grufuld ud, måske også gulvet og væggen bag, og radiatoren vil behøve en ny omgang, og det er næsten helt umuligt at male en radiator der er monteret på væg, der er aldrig plads nok. Hvis man kan slippe af sted med det, bør man forlange at få en helt ny radiator. Måske kan man tilbyde en lille selvbetaling, et bidrag, måske reelt ikke ret meget, og bagefter er man måske glad for sin nye perfekte radiator. Hvis, altså, at den ikke bliver monteret forkert og hele tiden udsender støj.


14. sep 2011 kl 07:52

avatar

Ruben Hansen

Kalkede varmelegemer

Hvad med tilkalkede varmelegemer så? Her betyder lagets tykkelse vel en del?


15. sep 2011 kl 10:03

Henning Rolapp

Radiatorer og gardiner


Radiatorer og gardiner kan være en farlig cocktail. Mange glemmer det, men måske ikke ingeniører.
Det bremser luftstrømmen omkring radiatoren, og leder varmen det forkerte sted hen.

Måske sætte en plade nogle få cm fra radiatoren, for at acellerere luftstrømmen op forbi radiatoren, så måleren holdes mest afkølet.


15. sep 2011 kl 11:02

Søren Nielsen

Sort varme

Hvis en sort overflade afleder varmen bedre, så må en hvid jo være lige så god om natten :-)


15. sep 2011 kl 12:21

Svend Andersen

Billigere varme

Da jeg i sin tid boede i lejlighed, havde jeg fordampningsmålere på.
Jeg bemærkede en dag, at min radiator kun var varm i den ene halvdel, og kold fra måleren og til den anden ende.
Den var fuld af luft.
Da jeg lukkede luften ud, kom der varme i hele radiatoren, men desværre også ved måleren.
¨Måske man skal sørge for, at have luft i sine radiatorer, hvis man har en fordampningsmåler...


15. sep 2011 kl 12:35

avatar

Ruben Hansen

Re: Billigere varme

Der er mange måder, men en våd klud over køler en del, f.eks en luftbefugter


15. sep 2011 kl 13:34

Rasmus Møller

Re: Kalkede varmelegemer

jeg kan ikke se, hvorfor tilkalkede elektriske varmelegemer skulle betyde mærkbart øget forbrug. Energi kan ikke forsvinde, og selv et tykt lag kalks varmecapacitet er forsvindende i forhold til vandets ditto.

Dog vil et tykt lag kalk isolere, således at der skal en større temperaturforskel til for at kunne overføre de f.eks. 1KW der afsættes i varmelegemet. Dermed skal der bruges lidt ekstra energi til at opvarme varmelegemets indre. I vandkogere vil kalken skalle af/sprænges fra når temperaturforskellen bliver stor nok. Den ekstra oplagrede varme i varmelegemet holder så vandet varmere i lidt længere tid, og til sidst vil vandet i alle tilælde afgive sin varme til omgivelserne.


17. sep 2011 kl 09:16

Glenn Møller-Holst

Re: Luftstrøm og stråling

En hed radiator udstråler ikke ret megen varme, hvis den er hvidmalet. En bedre farve til varmeudstråling er sort, eller mørk i farve.
...

Hej Carsten

Det er ligemeget hvilken overfladefarve en radiator har ved UV-lys, synligt lys og kortbølget infrarødt lys.

Det der betyder noget er udstrålingsevnen ("farven") ved langbølget infrarødt lys - også kaldet termisk IR - bølgelængder ca. 5-30 um.

Infrarød stråling:
http://da.wikipedia.org/wiki/I...ling


17. sep 2011 kl 09:29

Glenn Møller-Holst

Re: Luftstrøm og stråling


Kig især på slide 35 (49 for forskellige gasser):

Climate Change
Keith Burrows
AIP Education Committee:
http://www.vicphysics.org/docu....ppt

Bemærk at 273K=0 grader C sortlegeme lambdainterval ca. 4-40 um - top ca. 10um.


17. sep 2011 kl 09:43

Glenn Møller-Holst

Re: Tykkelse

Altså uanset hvor hvilken varmeledningsevne malingen har så er lagene af maling nok så tynde, at jeg tvivler på det er målbart.

Vh

Hej Jacob

Det absolut værste man kan påføre en radiator er en selektiv overflade som reflekterer termisk infrarød stråling. En tyndt lag på f.eks. 1 mikrometer (1 milliontedel meter) er nok til at lav ravage:

Selective surface:
http://en.wikipedia.org/wiki/S...face
Citat: "...
Typical values for a selective surface might be 0.90 [sollys] absorption and 0.10 [termisk-IR] emissivity. but can range from 0.8/0.3 for paints on metal to 0.96/0.05 for commercial surfaces and [termisk-IR] emissivities as low as 0.02 have been obtained in laboratories.
..."

Kig på:

Web archive backup: Selective Surface for efficient Solar Thermal Conversion:
http://web.archive.org/web/201....PDF

redrok.com: Table of absorption and emissivity for various materials:
http://www.redrok.com/concept....vity


17. sep 2011 kl 10:27

Frits Knudsen

Hvad med gulvvarme

Det er åbenbart ikke så enkelt at afgøre, hvilken overflade på en radiator, der giver det bedste resultat.
Carsten Scherrebeck Møller nævner, at radiatorer, især i højloftede rum, er tilbøjelige til at sende varmen op under loftet, hvor den så bliver.
Én ting er, hvis man har radiatorer, hvordan man så udnytter dem bedst, men hvis man nu begynder med et nybyggeri eller grundig renovering -- er gulvvarme så ikke det mest økonomiske i højloftede rum?


17. sep 2011 kl 11:28

avatar

Lars Helbro

Re: Luftstrøm og stråling

Konvektionsvarme fra radiatorer, er en løsning der virker godt, uden at være god. Sådan lever de fleste af os alle sammen i Danmark.

Hvis jeg må sætte lidt tal på:
En typisk vandbåren radiator afgiver ca. 80% som konvektionsvarme og 20% som langbølget strålevarme.
En typisk enkeltplade brændeovn af jern har det lige omvendt og strålevarmen er mere kortbølget.
Kakkelovne (af kakler) og stenovne/masseovne befinder sig typisk midt i mellem med 50% af hver, og strålevarmen er ret langbølget.

Som Carsten og andre er inde på, så opleves især strålevarme meget forskelligt. Langbølget strålevarme udvider blodkarrene, ikke bare i huden, men et godt stykke ind i vævet. Blodkarrene udvides og hjertet kommer på mindre arbejde.
Ligesom andre materialer, har kroppen sit eget absorbtionsspektrum, hvor varmen kan gå i dybden i stedet for bare at brænde huden.

Bølgelængden af strålevarmen afhænger dels af materialet, dels af overfladetemperaturen. Ser vi på det sidste, er det klart, at en lille jernovn med en overfladetemperatur på flere hundrede grader, kan afgive den samme energimængde, som en stenovn med større overflade og væsentlig lavere overfladetemperatur. Forskellen på arten af strålevarme giver forskellen på hvor behagelig/ubehagelig vi oplever varmen.

Gulvvarme afgiver selvsagt strålevarme ved en endnu længere bølgelængde end en stenovn, da overfladen er større og temperaturen lavere. Det kan være udmærket hvis man ligger ned på gulvet, men da vi hovedsageligt står oprejst, vil fødderne modtage den største andel.
Det er ikke noget ukendt fænomen med hævede fødder hvis overfladetemperaturen på gulvvarmen er mere end 22°C.

Når strålevarmen har den for os mennesker rette bølgelængde og der afgives tilpas med konvektionsvarme også, så varmen kan komme rundt i huset, så vil man have det fint ved en lavere rumtemperatur, end hvis man opholder sig i ren konvektionsvarme, som begrænser kroppens egen emission, men uden at give noget den anden vej.

Jeg beklager den fatale mangel på dokumentation.
Der forskes i dette emne i både Kina og Finland og jeg har forsøgt at google efter det, meeenn ....;-)
Kroppen er dog ikke i tvivl. Enhver der har prøvet at stå i skjorteærmer på højfjeldet ved det. Ligesom dem der har været en tur i en god stenovnssauna og bagefter rullet sig i sneen.
Noget varme går i dybden i vores krop (giver et energitilskud) og andet forhindrer bare varmen i at forlade vores krop. Fugtig konvektionsvarme forhindrer os tilmed i at svede.

Velvære kan ikke måles med et termometer. (Medmindre man har feber;-)

Maling på en radiator har selvfølgelig en betydning. Især ved mange lag (overgangsmodstanden fra et lag til det næste skal medregnes), men denne betydning er nok minimal i.f.t. ovenstående.


17. sep 2011 kl 12:40

Torben Wegge

Re: Nej

Henning Therkildsen

Det er jo lige netop derfor det bliver dyrere - fordi: det sted hvor måleren sidder vil få en højere temperatur ved forhøjet temperatur på returvandet.


18. sep 2011 kl 22:05

avatar

Holger Skjerning

Ikke hvis elradiatorer...!

Jeg så først nu spørgsmål og svar, og måske har andre allerede svaret det, jeg straks tænkte:
Der står ikke, om det er central-varme-radiatorer eller el-radiatorer!
Hvis det er el-radiatorer er svaret: NEJ! - Radiatorens effekt er uafhængig af maling og andre forhindringer, fordi det er spændingen og radiatorens elektriske modstand (resistans), der entydigt bestemmer effekten.
MEN... alligevel ikke smart at male den (især flere gange!). Fordi varmelegemerne (modstandstrådene) i radiatoren derved får lidt højere temperatur og derfor kortere levetid.
Det samme gælder for vaskemaskiner, hvor en sælger engang skrev, at man skal afkalke varmelegemet for at undgå et højere elforbrug! Nix! - Samme elforbrug, men varmelegemet brænder hurtigt af, hvis det skal sende effekten ud gennem et tykt lag kalk.
Det samme for glødelamper, der sidder i for lille "hus". De lyser fint, men holder kortere.


18. sep 2011 kl 22:10

avatar

Holger Skjerning

Fordampnings-varmemålere...!

Til Svend Andersen, der gerne vil betale mindre for varmen (!):
Jeg troede, at fordampnings-varmemålere var "ut", men hvis de stadig bruges, er her et fuldt lovligt spareråd:
Sæt en lille blæser til at puste på radiatoren. Så afgiver den mere varme ved en lavere radiator-temperatur, - og måleren viser mindre.


19. sep 2011 kl 08:14

Frits Knudsen

Re: Fordampnings-varmemålere...!

Til Svend Andersen, der gerne vil betale mindre for varmen (!):

Jeg troede, at fordampnings-varmemålere var "ut", men hvis de stadig bruges, er her et fuldt lovligt spareråd:

Sæt en lille blæser til at puste på radiatoren. Så afgiver den mere varme ved en lavere radiator-temperatur, - og måleren viser mindre.

Er du sikker på, at den øgede ventilation ikke øger fordampningen i måleren, så man alligevel kommer til at betale mindst lige så meget som uden blæser?
Noget andet er, at her i huset består alle køkkeners varmesystem af et tykt rør, som gennemstrømmes af fjernvarmevand. Alle disse rør sidder i serie, så stuen til højre får det varmeste vand at varme sig ved og stuen til venstre det koldeste. Der er ingen individuel måler på. Her kan man øge temperaturen i køkkenet, når vinden er i nord eller øst, så det ellers bliver for koldt i køkkenet, ved at blæse luft på røret.
Der kan åbnes eller lukkes for varmen i samtlige køkkener med én afspærringsventil -- ikke noget med fine termostater, som der ellers er på radiatorerne!


19. sep 2011 kl 16:20

Torben Wegge

Re: Tykkelse

Vægmaling lægges i tykkere lag end radiatormaling, men det væsentliger er at radiatormaling giver en glat overflade.
Dette igen giver laminar stømning langs overfladen i modsætning til den ru overflade en vægmaling giver - der giver turbulent strømning.
Ved turbulent stømning "afsættes" varmen ikke til den passerende luft og radiatoren afkøles derfor ikke optimalt eller som det den er beregnet efter.

Jeg efterlyste ikke noget om trosretninger, men reel viden.


19. sep 2011 kl 16:27

Torben Wegge

Det var dog forbløffende!

Jeg stillede et teknisk spørgsmål og der er en utrolig masse amatører der dels ikke aner hvad der bliver spurgt om og endnu flere der benytter lejligheden til at få løst fuldstændigt uvedkommende problemer.
Jeg havde forventet et svar fra en ingeniør, der vidste noget om termodynamik.
Er der én med reel viden på området?


19. sep 2011 kl 18:25

avatar

Lars Helbro

Re: Det var dog forbløffende!

Jeg havde forventet et svar fra en ingeniør, der vidste noget om termodynamik.
Er der én med reel viden på området?

Har du overvejet, om det kunne være dig selv der ikke har forstået svarene ?

Ikke svar på dit eget spørgsmål, for du har rent grammatisk ikke stillet noget, men kun fremkommet med postulater uden dokumentation !
Det er en god idé at lære at læse før man begynder at skrive.


19. sep 2011 kl 21:08

Søren Nielsen

Re: Det var dog forbløffende!

Jeg stillede et teknisk spørgsmål og der er en utrolig masse amatører der dels ikke aner hvad der bliver spurgt om og endnu flere der benytter lejligheden til at få løst fuldstændigt uvedkommende problemer.

Jeg havde forventet et svar fra en ingeniør, der vidste noget om termodynamik.

Er der én med reel viden på området?

.
Jeg synes godt nok der er kommet mange input i dette emne - også noget helt hen i vejret, men også mange velovervejde input.
Du havde vel ikke forventet ét entydegt svar - 0,00134% i timen pr. grad, ganget med farven + prisen på malingen ??


19. sep 2011 kl 21:13

Torben Wegge

Lars Helbro

1. "Giver malede radiatorer et højere forbrug?" er et korrekt formuleret spørgsmål.
2. Jeg er uddannet Teknikumingeniør af maskinretningens konstruktionstekniske line, Europæisk Svejseingeniør, GIS specialist, tidligere Pilot - for blot at nævne noget.
3. Mine argumenter er erhvervet viden fra modul 1 & 2 i termodynamik.
4. Jeg har ikke længere bøgerne, derfor søgte jeg en seriøs besvarelse her, so jeg kunne bruge overfor min udlejer.
5. Det undrer mig også, at ingen har spurgt om der var tale om en konvektions- eller en radiations varmeflade - og der er tale om en radiations varmeflade.
Deres svar tyder på De er et infantilt umbilicalfixeret pseudoakademisk embicilium uden reel viden om noget som helst.
Deres perfide bemærkninger om undertegnedes sproglige færdigheder hører ikke hjemme i dette forum.


19. sep 2011 kl 21:48

Torben Wegge

Lars Helbro, Re: Luftstrøm og stråling

I dette indlæg viser De med al tydelighed at De end ikke har læst mit spørgsmål.


19. sep 2011 kl 21:52

avatar

Lars Helbro

Re: Lars Helbro

Ad 1: Ja, men meget mangelfuldt, da der bl.a. mangler oplysninger om returtemperatur for at kunne besvares.
Ad 2: Jeg er uddannet hjemmeslagter og psykoterapeut - og hvad f... kommer det sagen ved ???
Ad 3: Lidt reel praktisk erfaring ville nok hjælpe dig videre i.f.t. din boglige viden, som du, Ad 4., har ladet gå tabt..
Ad 5: Tag lige og læs forfra Erasmus Montanus !

Det oprindelige spørgsmål er stillet af Thomas Gerde Wegge, ikke af dig.
Du kommer ret sent ind i denne tråd og forventer åbenbart, at du straks er hovedperson uden at bidrage med noget som helst andet end forlagte gamle eksamensbeviser.
Det kan vi altså ikke rigtig tage alvorligt.

Men du er da velkommen til at redde verden med placeringen af din fordampningsmåler.


19. sep 2011 kl 21:54

avatar

Lars Helbro

Re: Lars Helbro, Re: Luftstrøm og stråling

I dette indlæg viser De med al tydelighed at De end ikke har læst mit spørgsmål.

Korrekt.
Jeg har ikke læst noget relevant spørgsmål fra din side som ikke allerede er besvaret.


19. sep 2011 kl 21:57

avatar

Ruben Hansen

Penge?

» Jeg er flyttet ind et sted, hvor den tidligere beboer har malet radiatorerne med vægmaling – oven i købet to gange. Jeg mener, det 'isolerer' dem, så de ikke kan komme af med varmen og derved giver mig et unødvendigt overforbrug.
Hvor mange procent øger det mit varmeforbrug med?«

Her mangler jo en masse oplysninger, som er blevet efterlyst i flere af de ovenstående indslag, og som du ikke har kunnet oplyse. Hvor tykt et lag er der lagt på? Hvilken farve har malingen? Er den glat eller ujævn. Har du fjernvarme? Hvilken form for måling af dit varmeforbrug har du? Hvilken type radiatorer har du?
Lyder mere som om du sidder og er sur over at skulle betale for meget for varmen, og ikke kan få medhold i dette forum.


19. sep 2011 kl 22:15

avatar

Lars Helbro

Re: Penge?

Ruben - læg mærke til, at det oprindelig spørgsmål blev stillet af Thomas Gerde Wegge, som siden overhovedet ikke siden har kommenteret !
Så er det hele spildte ord på "balle lars" (eller Trollen, i moderne terminologi) ?
Forhåbentlig ikke ;-)


19. sep 2011 kl 23:03

avatar

Lars Helbro

Re: Penge?

Nå - beklager at jeg tog fejl af Thomas Gerde Wegge og Torben Wegge, men det ændrer faktisk næsten ingenting.

Torben, du stiller et indledende spørgsmål som i den grad stiller spørgsmålstegn ved værdien af de uddannelser du siden praler med. Det er sgu pinligt !

De svar du har fået rummer alt fra tåbeligheder, over almen viden, udvidet viden, til fabuleren over noget som endnu mangler at bliver udforsket.
Hvad mere kan du forlange på noget jeg vil tillade mig at kalde et "dumt spørgsmål".

"Dumme spørgsmål" kan ofte være anledningen til rigtig gode debatter, og de er ikke forbeholdt oplægsholderen her. I mit indlæg om Luftstrøm og stråling, forholder jeg mig således til Carsten Scherrebeck Møllers udmærkede indlæg, som jeg finder langt mere interessant end dit spørgsmål.
"Indlæg skal føre debatten videre", som der står i debatreglerne.
Vi er heldigvis ikke forpligtet til at sovse rundt i et særdeles mangelfuldt formuleret spørgsmål, men har derimod lov til at bruge det til inspiration.

M.v.h.
Hjemmeslagteren




19. sep 2011 kl 23:37

Torben Wegge

Lars Helbro

Sikke da en gang ævl.


20. sep 2011 kl 03:32

Torben Wegge

Lars Helbro

Lige for en ordens skyld:
Kig lige på hvem der startede denne "tråd" - med tydeligt navn og velformuleret spørgmål.
Der er ikke så meget at tage fejl af.
De tilader Dem at kalde mit spørgsmål for dumt - De er uforskammet - og hvis De mener det er dumt hvorfor så i det hele taget nedværdige Dem til at komme med svar? Nåh nej - De svarede jo heller ikke men benyttede dem af lejligheden til at "brilliere" eller få afløb for Deres "munddiaré".
Der findes to måder at bruge sproget på:
!. til at udveksle ideer og tanker.
2. til at dække over at der ingen ideer eller tanker er.


20. sep 2011 kl 06:23

John Vedsegaard

Maling af radiatorer

Der er selvfølgelig forskel på hvordan maling påvirker varmeafgivelsen.
1: Færdigmalede radiatorer fra fabrikken.
2: Radiatorer der males efter de er sat op.

Under 1 skal man lægge mærke til at radiatoren er malet overalt, også hvor det ikke ses.

Under 2: Er radiatoren kun malet der hvor man kan se det og i det hele taget kan komme til.

I trådens oprindelige oplæg, ser det som om forfatteren prøver at få en billigere varmeregning til sig selv, men hvis tidligere beboere har malet med vægmaling, vil man med noget så simpelt som et spejl, kunne se at det meste af radiatoren ikke er blevet malet, ofte under 30%. Dette skal selvfølgelig medregnes i den teoretiske beregning nogle eventuelt vil lave.
Endvidere kan man blive nødt til at regne på antallet af lag, tykkelsen af hvert lag og hvilken malingstype der er anvendt på hvert enkelt lag, nok en stort set uanvendelig formel i praksis.
Radiatorer med varmemåler er igen anderledes, da der oftest ikke vil være malet der hvor måleren sidder.
Mit gæt, der vil gå en lille smule længere tid før radiatoren bliver varm, men så lidt at det er bedøvende ligegyldigt i forhold til en varmeregning.

Jeg er selv maler og har malet mange tusinde radiatorer, både med sprøjte, pensel og rulle. Sprøjter man dem, er et en fordel de er varme, særligt med billige udgaver af sprøjter da malingen så skal være ret meget fortyndet, derfor lægger man mærke til hvor hurtigt de bliver varme, men oftest er det igen afhængig af hvor hurtigt varmt vand bliver tilført og nogle steder er den del så dårlig at radiatoren simpelthen ikke kan blive varm over det hele. De skal være et meget kraftigt lag, før man mærker forskel op opvarmningstiden i praksis, og selv ved meget kraftige lag er forskellen minimal.


20. sep 2011 kl 08:32

Søren Nielsen

Re: Lars Helbro

..... De er et infantilt umbilicalfixeret pseudoakademisk embicilium uden reel viden om noget som helst.
Deres perfide bemærkninger om undertegnedes sproglige færdigheder hører ikke hjemme i dette forum.


.
Ja de spoglige færdigheder fejler skam ikke noget :-)


20. sep 2011 kl 09:52

avatar

Lars Helbro

Re: Lars Helbro

Nu synes jeg, at du skulle tage og stikke piben ind Torben Gerdes Wegge !

Du har fået utroligt mange svar på et spørgsmål, som naturligvis ikke lader sig besvare uden yderligere oplysninger, hvilket tydeligt fremgår af de fleste svar ("det kommer an på....").

I stedet for at bidrage med disse yderligere oplysninger, som naturligvis kun du kan bidrage med, så begynder du at kalde os andre for amatører, fordi vi ikke vil give dig et eller andet antal % du kan dunke din udlejer i hovedet med.
Det er dig der er groft uforskammet.
Og ja - dit spørgsmål er "dumt", eller du forholder dig i hvert fald til det på en dum måde, når du ikke vil indse at det ikke lader sig besvare entydigt ud fra de få oplysninger du har givet.

Ja jeg tog fejl af dit navn, da det pludselig var meget kortere i.f.t. det i oplægget. Det har jeg beklaget for længe siden, men det har du sikkert heller ikke læst.

"Man skal kunne læse før man kan skrive."
Du forholder dig ikke til de svar du har fået og skriver derfor noget ubrugeligt sludder, som ikke bringer dig nærmere en afklaring.

Nu har du fået tværsummen af svarene penslet ud af en rigtig maler, at det sandsynligvis ikke gør nogen forskel af betydning.
Det må du så stille dig tilfreds med.


20. sep 2011 kl 10:15

Asger Hyldgård

Svar på diverse spørgsmål

Der kan laves en række ret vidtgående beregninger af varmeovergangstal, malingens isoleringsevne osv. for at beregne hvor mange procent varmeforbruget teoretisk forøges pga. malingen.

Der er dog et par forhold, der gør at jeg aldrig ville begynde at starte lommeregner, regneark eller andet tungt skyts for at forfølge spørgsmålet:

1. Malingens isolering er lille i forhold til varmeovergangstallet fra maling til luft.

2. Radiatoren er med garanti ikke malet overalt - med mindre der er tale om en rigtig gammel radiator.

3. Radiatoren er i sin tid dimensioneret ud fra rummets varmetab (hvis det er lavet rigtigt) ved f.eks. 70 °C fremløb og 40 °C returløb. Siden lejligheden blev bygget er der formentlig skiftet vinduer og evt. lavet andre energiforbedringer såsom mere isolering på loftet (to lag maling på radiatoren bevidner om en vis alder på hus og radiator). Derfor er radiatorens nødvendige ydelse helt sikkert lavere idag end den var da huset blev bygget. Med andre ord, vil en gammel radiator næsten altid være overdimensioneret til dens nuværende opgave.

4. Der er ingen radiatorproducenter der oplyser om, at radiatorens ydelse afhænger af den valgte RAL-farve. Selvom der teoretisk er forskel og forskellen kan måles i laboratoriet, betyder den i praksis ikke noget.

5. Når jeg skal dimensionere en radiator, regner jeg først varmetabet ud. Det kan f.eks. være 348 W ved 20 °C rumtemperatur og -12 °C dimensionerende udetemperatur. Herefter ser jeg i radiatorkataloget og finder den radiator som bedst passer i ydelse, bredde, højde og design. Det kan f.eks. være en radiator med en ydelse på 385 W. Jeg har derfor i princippet overdimsioneret radiatoren eller lagt en sikkerhed ind.

Af de ovenstående grunde ville jeg aldrig begynde på en doktorafhandling om den principielle dårligere ydelse på radiatoren.

Det, man som husejer kan gøre for at mindske sin varmeregning er følgende:

a. Ved m³ afregning gælder det om at opnå lavest mulige returløbstemperatur, for at trække mest mulig varme ud af fjernvarmevandet.

b. Ved kWh eller Joule afregning (energimåler) gælder det om at finde et driftspunkt så tæt på den højest tilladelige returtemperatur. Hvis fjernvarmevandet er 70 °C og returtemperaturen er 40 °C, er radiatoren i gennemsnit 55 °C. Hvis man sænker returtemperaturen til 20 °C bliver radiatoren i gennemsnit 45 °C. Da den koldere radiator afleverer mindre varme til rummet, vil det være en dårlig forretning at afkøle fjernvarmevandet mere end til de 40 °C. Men det vil formentlig være bedre for miljøet, da returvandet formentlig alligevel er koldt når det når retur til fjernvarmeværket.

c. Ved fordampningsmålere gælder i princippet det samme som ved m³ afregning. Ved lavere overfladetemperatur på radiatoren reduceres fordampningen fra måleren.

Derfor er det i reelt energimåleren (punkt b) der er dårligst for miljøet. Når forbrugere med m³ afregning eller fordampningsmålere sparer på varmen giver det den bedste udnyttelse af fjernvarmen og dermed den bedste økonomi og mindst miljøbelastning. Det samme gør sig desværre ikke gældende, når forbrugere med energimåler benytter det optimale økonomiske driftspunkt.


I praksis kan du gøre følgende:

1. Holde øje med om din radiatortermostat og ventil virker som de skal. Regulerer radiatoren op og ned efter behovet, er det fint. Når der er varmt i lokalet og der ikke er brug for varme, må røret til fremløbet ikke være varmt.

2. Mærk på returrøret fra radiatoren. Det må ikke være varmt, hvis du har m³ afregning. Det skal være ca. 40 °C, hvis du har energimåler.

3. Skru helt ned for termostaten hvis du lufter ud og i sommerhalvåret, hvor du ikke har brug for varme i stuen.

4. Hvis du har problemer med et varmt returrør på radiatoren efter udluftning, kan du evt. skrue op for termostaten indtil radiatoren bliver varm ved retur røret og så skrue ned igen. Når radiatoren er kølet af, kan der så igen skrues op for termostaten. Besværlig løsning, der kan løses med næste punkt.

5. Du kan evt. montere en returventil på radiatoren for at reducere den maksimale gennemstrømning. Her vil der ofte kunne hentes en varmebesparelse i størrelsesordenen 25-30 %. Alternativt kan der monteres en returventil med termostat, hvor returtemperaturen kan indstilles.

6. Du kan i princippet sandblæse radiatoren og male den mat sort (absolut sort eller så tæt på man nu kan komme). Men det er dyrt, besværligt og udbyttet vil sandsynligvis ikke være målbart på din radiator - og slet ikke besværet værd. Men man kan jo af æstetiske grunde vælge at afrense radiatoren og male den.

Det er ikke raketvidenskab - men det virker!


20. sep 2011 kl 22:15

avatar

Holger Skjerning

Bare en kommentar...!

Faktisk er jeg nødt til at give Lars Helbro ret vedr. spørgsmålets "saglighed", - dog ikke i sprogbrugen!
Der er en konstatering i formuleringen (dårligere varmeledning), som nærmest er en selvfølge - og et konkret spørgsmål, som ikke kan besvares med så få oplysninger.
- Og vi er mange, der har svaret grundigt både på konstateringen og på spørgsmålets umulighed.
Spørgeren har ikke engang bekræftet, at det drejer sig om en "vandbåren" radiator. - Derfor udvidede jeg svaret ved at inddrage en elradiator, hvor svaret er simplere.
Er emnet ikke uddebatteret?


21. sep 2011 kl 07:54

avatar

Lars Helbro

Re: Bare en kommentar...!

Er emnet ikke uddebatteret?

Jo Holger, det synes jeg det har været længe hvad angår maling på radiatorer.
Nogle af de andre ting der dukkede op i denne forbindelse, konvektionsvarme kontra strålevarme og bølgelængden af denne, og hvordan det påvirker hus og mennesker, det synes jeg til gengæld fortjener langt mere opmærksomhed, men ikke i denne tråd.

Jeg vil tage emnet op i en tråd for sig selv senere.

M.v.h.
Lars


21. sep 2011 kl 10:38

kurt christensen

sort hvid

et enkelt spørgsmål, hvor stor er forskellen på udstrålingen på en henholdvis 1m2 sort eller hvid flade malet på en jernplade?


22. sep 2011 kl 17:54

avatar

Holger Skjerning

Sort eller hvid...?

Kurt: Mit bud er, at det alene er temperaturen af overfladen, der bestemmer udstrålingen. Ikke farvewn. Bolzmanns strålingslov.
Men varmeabsorptionene for en overflade er større, jo mørkere pladen er. Bedst mat-sort, så den ikke reflekterer strålingen.
Men andre er velkommen til at protestere og/eller uddybe.


22. sep 2011 kl 21:24

Glenn Møller-Holst

Re: Sort eller hvid...?

Hej Holger

Så skal han bare købe/leje sådan en:

FLIR lancerer fantastisk nyt IR-kamera.
FLIR i5
http://www.ptnordic.no/?module...s_dk


FLIR i5 är det idealiska verktyget för snabb felsökning och det till ett av marknadens lägsta priser:
http://www.flir.com/Thermograp.../se/

Og lave sammenligninger med temperatur på ekstra malet og ikke-ekstra malede områders temeraturer.


23. sep 2011 kl 11:59

Erik Bruus

Mine forsøg med ventilator på radiator.

Hos en kammerat, som har målere på radiatorerne, har jeg lavet følgende forsøg. Radiatorerne er efter min mening alt for små, da de er meget varme over det hele, selvom der ikke er ret koldt udendørs. En mulighed jeg så kom på var at sætte en håndfuld elektronikblæsere 80X80 12V, nede under radiatoren i stuen. Der er termostat på radiatoren, og med en datalogger kan det ses, at termostaten faktisk klarer det ret godt. 21 grader +/- 1 grad. over 24 timer. Temperaturen på radiatoren er når det er værst ca 47 grader. Hvis der tændes for blæsererne falder temperaturen til 38 grader. Temperaturen i rummet er den samme som før 21, men nu holder den sig indenfor 0,7 grader. Så koblingen fra radiator til rummet er blevet meget bedre, og forbrugs-måleren vil sikkert også måle et lavere forbrug. Det var mine erfaringer på dette område. Ovenstående målinger blev naturligvis udført med kalibrerede instrumenter, med sporbarhed. mvh, Erik


23. sep 2011 kl 18:25

avatar

Lars Helbro

Re: Sort eller hvid...?

Kurt: Mit bud er, at det alene er temperaturen af overfladen, der bestemmer udstrålingen. Ikke farvewn. Bolzmanns strålingslov.
Men varmeabsorptionene for en overflade er større, jo mørkere pladen er. Bedst mat-sort, så den ikke reflekterer strålingen.
Men andre er velkommen til at protestere og/eller uddybe.

Erfaringsmæssigt må jeg give dig ret Holger.
Jeg har bygget ovne af ret mørke sten og også ovne som er hvidkalket, og jeg har ikke konstateret nogen mærkbar (dog ikke målt) forskel.
Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at der er stor forskel på absorptionen af indstrålet solenergi. Kan en lavthængende vintersol ramme ovnen igennem vinduet, så er det ikke smart at den er hvidkalket.

Ligesom - hvorfor går folk i meget varme lande i sorte klæder (p.g.a. skorstenseffekten), så er der områder omkring vores måde at holde varmen på i de nordiske lande som trænger til meget mere forskning.


23. sep 2011 kl 19:25

Svend Ferdinandsen

Re: sort hvid

Der er ikke noget enkelt svar bortset fra at sorte overflader naturligt nok har stor emissivitet ved synligt lys, men det siger meget lidt om egenskaberne ved 10um (radiatortemperatur).
Et eksempel:
Metal, plated Nickel oxide 0.92 0.08 11.00 This is stainless steel heated until the nickel oxidizes.
Det første tal er ved synligt lys og det andet er ved langbølget stråling.

Se på denne side: http://www.redrok.com/concept....vity
Øjet kan bedrage, særligt hvis du ikke kan se det.


23. sep 2011 kl 20:04

avatar

Lars Helbro

Re: sort hvid

Der er ikke noget enkelt svar bortset fra at sorte overflader naturligt nok har stor emissivitet ved synligt lys, men det siger meget lidt om egenskaberne ved 10um (radiatortemperatur).

Du mener vel absorbtion ???


25. sep 2011 kl 17:58

avatar

Holger Skjerning

Marginal virkning...!

Erik: Fin måling, og resultatet er jeg enig i. Faktisk skrev jeg det allerede den 18.9.
Glenn: Hvis det er en "vandradiator", vil overflade-temperaturen være ganske lidt lavere, når radiatoren er malet en ekstra gang. Men marginalt mindre, så det skal være en meget følsom temp-måler, du bruger.
Generelt er mit bud, at lidt ekstra maling kun nedætter varmeafgivelsen marginalt.


26. sep 2011 kl 14:04

avatar

Lars Helbro

Marginal virkning, eller slet ingen..!

Hvis radiatoren er overdimensioneret (som de fleste er), så har malingen slet ingen virkning, da en lidt større del af overfladen blot vil afgive den samme energimængde ved en lidt lavere temperatur.
Kun hvis returtemperaturen ændres, som i Eriks tilfælde, vil det have nogen betydning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto