Vidunderlig historie...
Og må den ikke dø fordi ingen vil betale... Nåleproducenterne burde udvise god karma og smide penge efter det...

Som mange af de rigtig gode ideer, tager Yellowone Needle Cap udgangspunkt i opfinderens eget liv. I dette tilfælde stod afsættet til Hân Phams opfindelse mejslet i hendes egen krop
Kære læser, hvis det synes voldsomt at læse artiklen som blogtekst kan den downloades som pdf- her
”Et ar er det der sker, når ordet bliver til kød.”
- Leonard Cohen, side 1 i Yndlingslegen (Originaltitel: The Favorite Game)
Hân Pham går i gang med at fortælle sin opfinderhistorie, mens hun sætter tallerkenen med wienerbrød foran Deres Udsendte, som hastigt får blok og pen op og iPhonen på diktafon-funktion, så vi kan få alle kornene med hjem. Vi har lige sat os ned.
Ingen tvivl om, at der er en ild der brænder i den industrielle designer. Hun har fundet på at lave et låg til sodavandsdåser, så de kan transformeres til beholdere for brugte nåle fra injektionssprøjter.
Som kategori kaldet bortskaffelse af risikoaffald.
Ideen, og de første kapitler af udviklingen af Yellowone Needle Cap, kom mens Hân Pham lavede afslutningsprojekt som industriel designer på Kolding Designskole i 2005.
Hun havde besluttet sig for, at det halve år skulle bruges til at udvikle et produkt og et design, som var hendes eget hjerteblod. Der var tid og plads til at eksperimentere, og det skulle udnyttes.
Men hvad skulle hun finde på?
- Det skulle være et produkt, der er holdbart, og som er mig. Jeg ville gerne lave noget, der er med til at forme verden til en vis grad. Jeg kredsede omkring temaet, at hjælpe dem, der hjælper andre, siger Hân Pham.
Arret satte det i gang
Hun gik i tænkeboks før eksamensperioden startede, og fik god hjælp af sin husbond. Hân bemærkede: ”Hân, du kredser hele tiden omkring det med, at du gerne vil lave noget til dem, der hjælper andre”, og sporede hende ind på hendes fortid som vietnamesisk bådflygtning, der kom til Danmark som 8-årig.
Undervejs på flugtruten med hendes familie, oplevede Hân Pfam i en flygtningelejr at få en stivkrampe-indsprøjtning med en beskidt kanyle. Den gjorde det modsatte af formålet. Hun blev syg. I dag vidner et ar på armen om den dyrekøbte barndomserfaring.
Det var arret, der sporede hende ind på opfindertankerne. Det blev afsættet til at tænke i kanyler på injektionssprøjter, og hvordan man skaffer sig af med dem.
- Jeg har altid gerne villet tage et ansvar. Jeg blev selv reddet, da vi var på flugt fra et kommunistisk styre og vil gerne betale tilbage. Der er folk, der lider nød i verden, og jeg prøver at bidrage gennem mit sociale design, siger Hân Pham, som i øvrigt påpeger, at hun fik stærk demokratisk dannelse af at gå på designskolen. Demokrati-bevidstheden var ikke givet med hendes baggrund. 
Så gik researchen i gang - med hendes egen søgemetode
Hân Pfams indledende research viste, at der sker over 200.000 registrerede stikulykker i USA om året og mere 100.000 i England. Det fik hende til at ræsonnere: hvor mange sker der så ikke i Afrika eller andre 3.verdenslande?
Ergo har verden brug for sikre nålebeholdere, der holder.
Hun brugte lang tid på researchforarbejdet - hvilket adskillige ringbind med undersøgelser, tabeller og grafer vidner om i hendes spisestue.
Hun har sin egen søgemetode. Hun starter med de almindelige søgeord, så læser hun sig ind på vigtige ord, der dukker op i søgningen og bruger dem til at grave et stik dybere. Det kan også være kombinationer af søgeord, der bringer hende længere i lagene. For eksempel ordet: injury + et mere.
Hun noterer sig referencerne undervejs og ringer til eksperter på området for at få syn for sagn og testet den indsamlede data og viden.
- Det duer ikke kun at søge på Wikipedia, du skal meget videre omkring, og det er vigtigt at dobbelttjekke kilderne, siger Hân Pham, der eksempelvis har lænet sig op ad WHO-rapporter og folk fra Læger uden Grænser i sit forarbejde med needle cap’en. 
Det særlige ved nåle
I 3.verdenslande har nåle og sprøjter en værdi. Det gør, at nogle folk kan skaffe sig indtægt og mad ved at sælge dem videre. Hân Pham fortæller, at de lægger frit ved skraldespande eller måske bliver smidt ud af vinduerne efter brug på klinikkerne.
Der kan de frit samles op og tages hen til den næste arm. Det er både farligt for samlerne, og for patienter der bliver stukket med brugte og måske inficerede sprøjter. Det er svært at skaffe sig af med nåle og sprøjter.
I Danmark bliver de brændt ved høje temperaturer i tokammersystemer og slaggen bliver måske bunddække i tyske motorveje. I Afrika brænder man dem af i olietønder. Afbrænding ved for lave temperaturer fører til dioxinforurening af atmosfæren.
Der findes mange bud på løsninger
Hân Pham har i sin research fundet langt over 20 forskellige bud på nålebeholdere i 3. verdenslande.
- Problemet er, at de løsninger der findes, enten kræver vedligeholdelse, er mangelfulde eller kræver for mange ressourcer. Hvis der er noget min research har påvist, så er det, at nålebeholderen skal være billig, nem og sikker, ellers kommer den ikke i brug.
Det er konklusionen i alle rapporter fra WHO. Men derfor kan du jo godt lave et flot designet produkt, siger Hân Pham, som har en mærkesag i, at alle skal have adgang til design i denne verden. 
Hân Phams gennembrud var tomme sodavandsdåser
Hendes gennembrud var at tænke i tomme sodavandsdåser.
- De flyder i 3. verdenslande og er et populært alternativt til at drikke vand, som du ikke ved om er forurenet. Der findes turister i Afrika, som børster tænder i Cola for en sikkerheds skyld. Dåserne er lige ved hånden i rigelige mængder, siger den industrielle designer.
Til hendes eksamen lå den færdige research, beskrivelsen af nålebeholder-produktet, en funktionsprototype og et bud på emballagen. Karakter fik hun ikke, men censor mente, at pilen opad kunne have sprængt loftet på skalaen.
Og udviklingsarbejdet forsatte. De næste par år blev brugt på at udvikle prototypen og få den testet, blandt andet ved hjælp af Ngo’ere, som har taget den med til Kina, Haiti og Afrika for at prøve den af. 
Designet af dåselåget
Undervejs lærte Hân Pham, at sodavandsdåser ikke holder standardstørrelse. De har forskellige mål forskellige steder i verden. Det gav ekstra udfordringer med at sikre, at de vigtige snaplåse var præcist så fleksible, at de kunne slutte tæt trods størrelsesforskelle, og at låget blev produceret i en plasttype, der kunne løfte opgaven uden at gå løs.
Når man ser Yellowone Needle Cap’en i dag, ligner den et overskueligt designet låg af gult plastik - skabt til at sætte fast på en rund sodavandsdåse. Men kompleksiteten var med på udviklingsrejsen. Faktisk frarådede vejlederne Hân Pfam at binde an med det som eksamensprojekt.
For eksempel giver lågets funktion kun mening, hvis det sidder helt fast. Den essentielle snap-lås gør, at låget kan sættes på dåsen med et klik, og der bliver den så.
Hullet i toppen af låget, hvor nålen skal ind, er designet sådan, at nålen bliver hægtet af sprøjten ved hjælp af små modhagere. Brugerens fingre kommer ikke kontakt med den brugte nål.
Plasttypen, der virker, er polyprolen. Det er et billigt og stabilt materiale kendt fra lægeverdenen og husholdninger.
Men det trak tænder ud at få det produceret.
- Jeg blev sendt hjem af producenten, S.P. Moulding i Juelsminde, fordi deres plastmager ikke mente, at det kunne lade sig gøre uden at udvikle et værktøj, fordi der skulle laves en to-trins-åbning. Det ville koste mange penge.
Men jeg gik hjem og designede en løsning med en række huller og lavede en rem henover dem, så de ikke forvirrede brugeren, og så blev vi gode venner, siger Hân Pham og griner.
Vejen mod at finde en licensaftager og et marked
Hun har drevet egen virksomhed efter studiet og løst designopgaver for kunder samt været gæsteunderviser på Kolding Designskole i en række fag - herunder brugerdreven innovation, servicedesign og designstrategi - mens Yellowone Needle Cap var undervejs.
Der er blevet udviklet en vandbeholder for Unicef sammen med studerende i Kolding, og hun har lavet en håndholdt nålebeholder, der passer i lommen for junkier i København på bestilling fra kommunen - fordi misbrugerne ikke brugte de ophængte bokse.
Yellowone Needle Cap er i forsommeren 2011 blevet solgt videre på licensaftale med virksomheden imakers.
Før det kom så vidt, var blandt andet Dansk Eksportråd inde og vende, efter en virksomhed havde screenet needle cap’ens potentiale, og udarbejdet en action plan for den internationale lancering af produktet. Som ikke blev ført ud i livet.
Dialog med Coca-Cola
Hân Pfam nåede at være i dialog med Coca Cola om de ville gå ind i det.
- De sagde til mig, at det ikke så meget var produktet i sig selv, der var interessant for dem. De lever af at sælge livsdrømme og synes, at min livshistorie er rigtig god - bådflygtningen som slap væk og fik sig en fin uddannelse og lavede en opfindelse, fortæller Hân.
Coca Cola har egentlig aldrig sagt nej til at gå ind i det, men det er lagt på lager. Formodentlig fordi hovedsædet i USA stadig overvejer konsekvenserne, hvis der en dag sker et uheld med en Yellowone Needle Cap.
Ved Væksthus Midtjyllands mellemkomst kom Hân Pfam til Opfinderådgivningen, som prøvede at hjælpe hende videre mod at finde en licenstagende virksomhed.
- Opfinderrådgiverne sagde til mig, at jeg havde opfundet noget, som ingen kunne være uenig i, var en god idé, men spørgsmålet var om der kan tjenes penge på det, fortæller Hân Pham.
Det var faktisk lige ved at ende med opgivelse, men via Væksthusets netværk blev der etableret en sidste kontakt til imakers i Aabenraa. Det endte lykkeligt. Opfinderrådgivningen bidrog til licensaftale-kontrakten.
imakers er specialiseret i kommercialisering samt internationalisering og salg af opfindelser, produkter og patenter og arbejder ud fra devisen ”no cure no pay”.
imakers har i sensommeren 2011 lavet en distributions- og forhandlingsaftale med Bestnet i Kolding, som i forvejen opererer i 3. verdenslande og Asien med salg af moskitonet.
Virksomheden har stadig salgsrettighederne og har lavet en særskilt aftale med Sydafrika via en lokal forretningskontakt. Baseret på positiv feedback fra Ngo’er, interesseorganisationer og sygehuse, er der store forventninger til Yellowone Needle Caps kommercielle muligheder.
Alle kan blive opfindere
- Alle kan blive opfindere, men alle kan ikke designe. Det er et håndværk, du kan lære. Ikke alle kan blive direktører eller sælger. Jeg er ikke selv skabt til at markedsføre og komme på markedet, men jeg kan tænke og skabe design, siger Hân Pham.
Og det har verden fået øjnene op for. Man kan opleve Yellowone Needle Cap på Museum of Modern Art (MOMA) i New York, som må siges at være det forjættede udstillingssted for designere i denne verden.
De kaldte den til huse, da Hân Pfam vandt designprisen Index Award i kategorien People’s Choice i 2007.
Cap’en er herhjemme permanent udstillet på Kunstindustrimuseet i Bredgade, København og er med i flere design-lærebøger.
Og wienerbrødet spiste vi til sidst.
Links
Hân Pham kalder sit firma for Yellowone (guess why) - her
Hân Pham er udvalgt til at præsentere dansk design - her
Hân Pham vandt Index Award prisen - her
Licenstagende virksomhed imakers - her
08. sep 2011 kl 23:33
Og må den ikke dø fordi ingen vil betale... Nåleproducenterne burde udvise god karma og smide penge efter det...
13. sep 2011 kl 00:54
Hân Pham påpeger rigtigt at der er en del problemstillinger vedr. håndtering af brugte kanyler i 3.verdenslande. hun nævner følgende :
a) utilsigtet genbrug
b) bortskaffelse
c) stikskader
d) pris
Som jeg ser det løser ingen af de nævnte problemer, den kan i værste fald forværre problemstillingen omkring genbrug, da beholderen er nem at åbne.
Derudover er tomme dåser ikke tilgængelige i mange områder af Afrika, og dermed reduceres tilgængeligheden sammenlignet med de allerede eksisterende og tilgængelige nålebeholdere.
mvh.