En grundlæggende del af Københavns Kommunes netop fremlagte skybrudsplan er allerede på planlægningsstadiet løbet ind i problemer.

Det handler om den rørledning, der er udset til at løse en stor del hovedstadens problem med oversvømmelse efter skybrud.

Problemet er banelegemet, som rørledningen fra Lyngbyvejen til Svanemøllebugten nødvendigvis må krydse.

»Vores erfaring med at krydse baner er, at det er svært og kostbart. Banedanmark stiller skrappe krav til ledningsejere for at krydse banen,« siger en af ledningsejerne, sektionsleder Carsten Cronqvist fra Københavns Energi.

Med henvisning til banenormerne kan Banedanmark gøre det så dyrt og vanskeligt, at det nærmest bliver umuligt at krydse banen, vurderer han.

»I Københavns Energi er vi enige i de krav og normer, der skal sikre togtrafikken og passagererne. Men til tider savner vi, at Banedanmark forstår, at banedrift ikke er det eneste samfundshensyn,« siger Carsten Cronqvist og påpeger, at en rørledning, der afhjælper problemerne på Lyngbyvejen oven i købet er i Banedanmarks interesse:

1) Både banelegeme og spor ved Svanemøllen og Nordhavn blev oversvømmet under sommerens skybryd.

2) Mange af Banedanmarks elinstallationer bliver også oversvømmede, hvilket generer togdriften.

Desuden stammer en del af det vand, der ophober sig i Lyngbyvejens skål fra nedbøren på banelegemet og Ryparken Station.

Banen skærer byen over
»Meget af det vand, der kommer på Banedanmarks område, løber jo også til kloakken. Og netop derude er et nøglepunkt, hvor Kystbanen og Farumbanen hegner os ind og skærer byen over. Derfor har Banedanmark også en interesse i at få vandet væk,« fastslår Carsten Cronqvist.

»Alligevel skal vi betale erstatning til operatøren lige så snart, vi laver et stykke ledningsarbejde, som i en periode resulterer i aflyste tog. Men vi gør det jo ikke for sjov, men til glæde for samfundet.«

»Det virker som om, Banedanmark først og fremmest forsøger at få godtgjort udgifter til deres operatører, og det går ud over forståelsen for, at andre også laver noget samfundsnyttigt.«

»Men ved oversvømmelse er det jo hele samfundet, som lider tab. Og hvis togarealet alligevel bliver spærret af vand, hvad får de så ud af at nægte os at krydse deres bane?« spørger Carsten Cronqvist, der siger, at han igennem mange år har søgt forståelse for problematikken i Banedanmark.

Banedanmark: Vi er forsigtige
Og en politisk organisation som Banedanmark er nok lidt forsigtig, erkender Niels Sørensen, der som kontraktchef på den kommende banestrækning mellem København og Ringsted ofte forhandler med andre ledningsejere.

Så hvis der skal laves en rørledning fra Lyngbyvejen og ned til Svanemøllebugten, er det så muligt at dispensere fra normerne?

»Det beror på en helt konkret vurdering. Vi ved jo, at i det øjeblik, der bliver dispenseret fra en norm, og der så sker noget, går alle medier og politikere til angreb og siger, at det var også, fordi der blev dispenseret fra en norm, og så er det Banedanmark, der står med fletningerne i postkassen. Uanset rigtigheden af sådan en påstand, vil dét være årsagen, som man fokuserer på,« forudser Niels Sørensen.

Men Banedanmark får jo også glæde af en rørledning, der vil forhindre oversvømmelse af banelegemet. Vil det ikke på den baggrund være fornuftigt at dispensere fra banenormer?

»Jo, det vil det nok. På København-Ringsted bestræber vi os generelt på at lave løsninger, som alle kan være tjent med, som samfundsøkonomisk totalt set er fornuftigst, dvs. med skyldige hensyn til både trafiksikkerheden på den nye bane og til forsyningssikkerheden for vand- og varmeværker.«

Hvilke normer er det, der kan komme i konflikt med at blive krydset af rørledninger?

»Mange af vores normer baserer sig på, at du laver en ny ledning under den eksisterende bane. I den anlægsfase er der jo en risiko for, at der sker noget med en dæmning eller med jernbanen, under anlæg af den nye ledning under banen. Derfor er der skærpede sikkerhedskrav til afstand fra spor og til, at eksempelvis trykledninger skal være foret,« siger Niels Sørensen.