For amerikanernes yndlingsforfatter er ingeniøren samfundets overmenneske
For fem år siden havde stort set ingen herhjemme hørt om den amerikanske forfatterinde Ayn Rand (1905-1982) – i dag er hun nærmest nyklassisk. Hvordan gik det til, og hvorfor er hendes helte ingeniører?
Da amerikanske læsere i 1998 blev bedt om at nævne de værker, de oplevede som de vigtigste for det 20. århundrede, var både nummer 1 og 2 på listen skrevet af Ayn Rand. Bøgerne var 'The Fountainhead'(1943) og 'Atlas Shrugged' (1957).
Nogle år tidligere havde Library of Congress undersøgt, hvilken bog amerikanerne var blevet mest påvirket af at læse. Nr. 1 blev selvfølgelig Bibelen, men nummer 2 blev Ayn Rand med murstensromanen 'Atlas Shrugged'.
Med sine omtrent 645.000 ord er 'Atlas Shrugged' en af de længste romaner, der nogensinde er skrevet. En gennemsnitlig roman indeholder ca. 80.000 ord, og 'Atlas Shrugged' er således godt og vel otte standardromaner i ét bind. Både 'The Fountainhead' og 'Atlas Shrugged' er afsindigt lange værker, som Ayn Rand selv regnede for 'filosofisk skønlitteratur'.
Med de to romaner ønskede hun at promovere sin hjemmebryggede filosofi, hvis grundsætninger lyder som følger: (1) Tilværelsen er objektiv. (2) Mennesket bør altid følge fornuften og aldrig tænke eller handle irrationelt. (3) Moralske principper er objektive og erkendes via fornuften. (4) Egoisme er moralsk rigtigt, så længe man ikke skader andre. (5) Kapitalismen er den eneste retfærdige samfundsform.
For at illustrere disse principper benytter 'Atlas Shrugged' sig af skarpe grænsedragninger mellem heltene, de kreative skabermennesker, og skurkene, de foragteligt snyltende velfærdsmennesker. Eller som en dansk litteraturkritiker har udtrykt det: En opdeling mellem 'over- og undermennesker'.
Undermenneskene kan være hvem som helst, der ikke kan klare sig selv, men i Ayn Rands Aristoteles-inspirerede univers bliver overmenneskene objektive, anvendelsesorienterede, logisk-tænkende typer, og således ligger det lige for at gøre dem til en art ingeniører: Arkitekter (der selv udfører ingeniørdelen af deres projekter), fysikere, opfindere og metallurger.
Løfter vi sløret for handlingen i 'Atlas Shrugged', bliver det snart klart, hvad vi har med at gøre: De to søskende Dagny og James Taggart ejer Amerikas største jernbaneselskab som et familieforetagende. Og hvor Dagny er en klarttænkende 'objektivist', er James en velfærdsbaby, der ønsker firmaet i seng med staten og dens mange skattekroner.
På jagt efter en mystisk ingeniør, som måske kender hemmeligheden bag en ny og revolutionerende energikilde, styrter Dagnys flyvemaskine ned i en dal, hvor det viser sig, at Amerikas skabende ingeniør-overmennesker har slået sig ned i protest mod det omsiggribende socialistiske velfærdssamfund, der hærger Corporate America. De innovative, intelligente, idérige og frem for alt objektivt tænkende overmennesker gemmer sig her for socialismen med hjælp fra en luftspejlingsteknologi, der for overflyvende får det til at se ud som om, dalen er øde.
Her venter ingeniør-heltene på, at de venstreorienterede velfærdsskvat får kørt USA så meget i sænk, at de omsider bliver klar til at afgive magten til de liberalistiske overmennesker, der har gemt sig i protest. Når dén dag oprinder, vil Amerika omsider være klar til en ny begyndelse, hvor de skabende ingeniører igen kan komme til deres ret.
Og således forstår man måske, hvordan Ayn Rand, der som 'objektivist' var voldsomt imod religion, kan figurere side om side med selveste Bibelen.Den pinligt primitive handling er hugget fra Johannes' Åbenbaring, der er Bibelens sidste bog. Det samme er opdelingen af menneskeheden i synderne og de frelste, og med deres synder skaber førstnævnte den store velfærds-Satan. Men synderne kan også omvende sig, og vil til sidst og erkende, at liberalismen er den sande tro.
Ayn Rand har altid haft sine modstandere, og disse har haft rigeligt at kritisere hende for. Forfatterskabets kunstneriske kvaliteter lader meget tilbage at ønske: Karaktererne er flade og robotagtige, passagerne er for lange og ordtunge, og frem for alt er det tydeligt - alt for tydeligt - hvad Rand ønsker, at læseren skal mene. På denne måde er Rand den totale modsætning til Dostojevskij, hvor alle karakterer har både styrker og svagheder. Rands overmennesker har kun gode kvaliteter, mens undermenneskene er så udpræget dumme at høre på, at det virker urealistisk og kunstigt. Selv karakterernes fysik afspejler, hvem der er de ridderlige liberalister, og hvem der er de spytslikkende socialister, og på den måde bliver bøgerne til en slags romantik.
Og netop derfor kan romanen alligevel læses som det underholdende helteepos, den trods alt er: en slags 'Lord of the Rings' for liberalister og måske også for ingeniører.
Da finanskrisen kom, luftede bl.a. tyske Zeitmagazin og britiske Sunday Times den tanke, at krisen var forudsagt af Karl Marx, og at den derfor bekræftede hans politiske evangelium. Ved nærmere eftersyn lader det imidlertid til, at Rand havde forudsagt krisen med langt større nøjagtighed - som en velfærdskrise, ikke som en klassekamp. Rand var med andre ord om nogen den, der kom tættest på at forudsige den nuværende krise.
Tilmed satte den amerikanske tv-debattør Glenn Beck fornyet fokus på Ayn Rands forfatterskab i sin omtale af corporate bailouts under finanskrisen - også en faktor, der kan være med til at forklare hendes re-aktualisering og stigende popularitet.
Herhjemme genudgav Saxo Bank 'Atlas Shrugged' i 2008 som 'Og verden skælvede' og første del af en filmatisering af bogen havde premiere i USA 15. april i år.
Ayn Rand: 'Atlas Shrugged'. 1.184 sider, Penguin, 2007 (først udgivet 1957). ISBN 0141188936.
