Spørgsmål

Er jeres korstog mod det frie elmarked ikke bare et udtryk for at folk ikke har udnyttet det?

Det KUNNE skifte, men gjorde det ikke.

Baggrund for spørgsmålet:

Note: Beregnet ud fra et årligt forbrug på 4.000 kWh for en kunde, der ikke har skiftet elleverandør.

Halvanden og ikke en halv milliard

"En milliard er dobbelt så meget, som forbrugerne i 2010 betalte til de vindmøller, der leverer en femtedel af strømmen. Tanken var ellers, at vi skulle have billigere el, da elmarkedet omkring årtusindskiftet blev frit."

Ovenstående regnestykke i artiklen næppe korrekt, for i år 2010 betalte de danske el-forbrugere tæt ved tre milliarder i PSO-afgifter, hvoraf omtrent halvdelen faldt i vindindustriens lommer, altså omtrent en halvanden milliard!

Den er gal allevegne

1: Liberaliseringen af busdrift - skulle give billigere biletter - de blev dyrere
2: Liberalisering af togdriften - skulle give billigere biletter - de blev dyrere
3: Liberalisering af elsektoren - skulle give billigere strøm - den blev dyrere
4: Liberalisering af vandforsyning- skulle give billigere vand - det blev dyrere.

Min Tese nr 2, fremsat i anden forbindelse giver et bud på en enkel forklaring:
@....Main Stream økonomerne laver den klassiske begynderfejl at bytte om på debet og kredit. Herved giver økonomiske fremskrivninger og modeller DET STIK MODSATTE resultat af det forventede.@

Re: Den er gal allevegne

1: Liberaliseringen af busdrift - skulle give billigere biletter - de blev dyrere
2: Liberalisering af togdriften - skulle give billigere biletter - de blev dyrere
3: Liberalisering af elsektoren - skulle give billigere strøm - den blev dyrere
4: Liberalisering af vandforsyning- skulle give billigere vand - det blev dyrere.

Min Tese nr 2, fremsat i anden forbindelse giver et bud på en enkel forklaring:
@....Main Stream økonomerne laver den klassiske begynderfejl at bytte om på debet og kredit. Herved giver økonomiske fremskrivninger og modeller DET STIK MODSATTE resultat af det forventede.@

Det underliggende problem er at de udgifter i forbindelse med driften i offentligt regi lægges over på andre områder. Så ved en privatisering opnår det offentlige store besparelser fordi drænet (underskuddet ved drift) fjernes.

Brugerne får dermed lov til at betale den pris det reelt koster, i stedet for at skatteyderne står med en del af regningen i fællesskab. Hvad er det galt med det?

Re: Den er gal allevegne

Brugerne får dermed lov til at betale den pris det reelt koster, i stedet for at skatteyderne står med en del af regningen i fællesskab. Hvad er det galt med det?
Der er det galt, at det resulterer i en SKATTEFORHØJELSE, der IKKE er vedtaget i Folketinget. Er det ikke ulovligt???

Re: Den er gal allevegne

Brugerne får dermed lov til at betale den pris det reelt koster, i stedet for at skatteyderne står med en del af regningen i fællesskab. Hvad er det galt med det?

Det er "galt" fordi du mangler den (udenlandske)kapital fond der nu også skal have fortjeneste på det. (De driver det jo ikke med underskud og jo mere de tjener, jo bedre for deres medlemmer/aktionærer.)

Re: Den er gal allevegne

Nu betyder liberalisering jo heller ikke billigere priser. Liberalisering betyder nærmest at der er flere som skal tjene mere på det - i den dur, må det nødvendigvis blive dyrere.

Re: Den er gal allevegne

....Liberalisering betyder nærmest at der er flere som skal tjene mere på det - i den dur, må det nødvendigvis blive dyrere....

Tjah så opstår vel spørgsmålet: Hvorfor skulle der så liberaliseres i det hele taget. Er vi derhenne at vi kan konkludere at LIBERALISERINGEN ER ET FLOP???

Ensidig og forfejlet kritik i Ingeniøren

Af Torben Møller Pedersen, afdelingschef, Dansk Energi
Ingeniøren fortsætter sin kritik mod elselskaberne i fredagens udgave af avisen. Og her i netudgaven.

Grundlæggende synes jeg, at det er en højst besynderlig journalistik, at den angrebne part - elsel-skaberne - ikke får lov at komme til orde i dagens kritiske artikler i Ingeniøren. Det er vel ellers god skik at lade den kritiserede komme til orde. Men nok om det. Lad mig tage kritik-punkterne én for én.

Overpris for energibesparelser: Ingeniøren påstår, at energibesparelser kan gennemføres for 20 øre pr. kWh, hvilket slet ikke er dokumenteret. Energibesparelser er andet og meget mere end at skifte en kedel, hvor kun et tilskud på 20 øre. pr. kWh er nødvendig. Morgendagens besparelser kræver en langsigtet indsats i form af rådgivning. Det er den rådgivning, der er hjørnestenen i at gennemføre de energibesparelser, der årligt skærer en mia. kr. af kundernes energiregning og som kræver ekspertise og kompetencer. Der er ellers også grund til at glæde sig over, at energi-selskabernes indsats på området skaber masser af arbejde i det øvrige erhvervsliv.

Politisk aftale gav tilfældige tariffer: Fakta er, at elnetselskaberne har effektiviseret med mere end 25 procent siden 2004, som målet var med Elfor-aftalen var. Forrentningen af investeringerne er under tre procent. Altså langt under hvad man normalt i virksomheder kræver af en investering. Dansk Energi vil dog meget gerne være med til at give konstruktive forslag til, hvordan vi kan få en bedre regulering af netselskaberne, så lovgivningen svarer til en fremtid med det intelligente ener-gisystem.

570 mio. kr. i overpris for strømmen: Det er en forkert metode, som Ingeniøren anvender til at beregne et effektiviseringspotentiale på 570 mio. kr. Ingeniøren tager udgangspunkt i et gennem-snit af de 15 selskaber med de laveste tariffer og sammenligner med de øvrige selskabers tariffer og fratrækker en sikkerhedsmargin. Det er imidlertid naturligt, at tariffer varierer mellem selskaber bl.a. som følge af, at det er forskelle i rammevilkår og nettenes alder

Fakta er, at elnetselskaberne siden 2007 har effektiviseret deres driftsomkostninger med mere end 25 pct. Hertil kommer, at elnetselskaberne i den samme periode har opretholdt en meget lav for-rentning af kapitalen på 2,7 pct. om året.

400 mio. kr. i overpris for strømmen:
Ingeniøren påstår, at elkunderne betaler en overpris for strømmen på 400 mio. kr. Ifølge Ingeniø-ren er det, fordi kunderne ikke selv vælger elleverandør og elprodukt, men vælger at lade den loka-le elleverandør med forsyningspligt stå for elleverancen – hvilket ifølge avisen sker til en pris, der er for høj.

Faktum er, at der findes ca. 29 forskellige leverandører og 140 produkter at vælge i mellem på elmarkedet pt. Prisen på forsyningspligt-strøm er så lav, at de fleste private kunder holder fast i deres forsyningspligtselskab. Herudover er pristillægget på 4-5 øre pr. kwh. betaling for den risiko, forsyningspligtselskaberne tager for kunderne ved at kunne give en fastpris et kvartal ad gangen. Hvis der var mere at spare for kunderne, ville de i stigende grad skifte elleverandør. Her har de valgt en model, hvor deres forsyningspligtprodukt er betydeligt dyrere. Vi kan konstatere, at det giver større kundevandringer, og vi er åbne for at se på den model.

Prisportal bondefanger kunder: Forbrugerrådet sidder i følgegruppen for Elpristavlen.dk og har presset på for, at prisen skal opgøres til et årligt skøn. Derfor undrer det, at samme organisation i Ingeniørenkritiserer det. Men det skal ikke skygge for, at vi er klar til at se på, hvordan vi kan gøre Elpristavlen endnu bedre, og det vil vi da tage op med Forbrugerrrådet.

I Danmark er råvareprisen ligegyldig

Hvis man er så heldig at have en indtægt så man betaler topskat kan man købe varer for en pålydende værdi på ca. 20 kr. hver gang man har tjent én 100 krone.
Så om el-selskaberne/gasselskaber/vandleverandører/benzin-producenter etc. sætter prisen op eller ned. Det er hamrende ligegyldigt. Fiktive grønne afgifter, brandbeskatninger samt moms oveni medfører, at ydelserne/varerne typisk bliver 300 – 400 % dyrere.
Længe leve socialismen !!

Re: Den er gal allevegne

1: Liberaliseringen af busdrift - skulle give billigere biletter - de blev dyrere
2: Liberalisering af togdriften - skulle give billigere biletter - de blev dyrere
3: Liberalisering af elsektoren - skulle give billigere strøm - den blev dyrere
4: Liberalisering af vandforsyning- skulle give billigere vand - det blev dyrere.

Min Tese nr 2, fremsat i anden forbindelse giver et bud på en enkel forklaring:
@....Main Stream økonomerne laver den klassiske begynderfejl at bytte om på debet og kredit. Herved giver økonomiske fremskrivninger og modeller DET STIK MODSATTE resultat af det forventede.@

Det underliggende problem er at de udgifter i forbindelse med driften i offentligt regi lægges over på andre områder. Så ved en privatisering opnår det offentlige store besparelser fordi drænet (underskuddet ved drift) fjernes.

Brugerne får dermed lov til at betale den pris det reelt koster, i stedet for at skatteyderne står med en del af regningen i fællesskab. Hvad er det galt med det?

Der er det galt, at hver gang man privatiserer noget så er der nogen som er ejere der skal have profit (forrente deres kapital). Det vil altid betyde der skal flere penge i kassen hvilket sker på en af to måder; besparelser (kvalitetsforringelser) eller prisstigninger eller måske endda begge, for så kan profitten blive dobbelt så stor.. :)

Re: Den er gal allevegne

....Liberalisering betyder nærmest at der er flere som skal tjene mere på det - i den dur, må det nødvendigvis blive dyrere....

Tjah så opstår vel spørgsmålet: Hvorfor skulle der så liberaliseres i det hele taget. Er vi derhenne at vi kan konkludere at LIBERALISERINGEN ER ET FLOP???

Jeps! Det er et ideologisk begreb som gennemføres af ideologiske årsager set fra mit synspunkt. Jeg kan ikke tænke mig frem til steder hvor en liberalisering har været til prismæssig fordel for brugerne.. Hvis nogen kan så kom endeligt med eksempler så jeg kan blive klogere.. :)

Re: I Danmark er råvareprisen ligegyldig

Længe leve socialismen skriver Niels Linding Kristensen

Men er der ikke noget om at vi i DK har haft en liberal regering
der sidste 10 år????

Boe Jørgensen

I Danmark er råvareprisen ligegyldig

Boe Jørgensen minder os om, at vi igennem de sidste år har haft en "liberal" regering.
Men hvad F.. hjælper det når der føres en socialistisk politik. Man skal ikke glemme, at ca. 60 til 70 % af landets befolkning i bund og grund er socialister.

Havde der været ført en ægte liberal politik tror jeg ikke Venstre m.f. havde siddet for bordenden. Og da ikke med støtte af Danmarks nye socialistiske parti DF

Re: Den er gal allevegne

Jeg kan ikke tænke mig frem til steder hvor en liberalisering har været til prismæssig fordel for brugerne.. Hvis nogen kan så kom endeligt med eksempler så jeg kan blive klogere.. :)

Det er ikke nødvendigt med så megen tankevirksomhed for at finde eksempler, kig blot på din hverdag hvor de facto monopoler/duopoler er blevet liberaliseret:

Flybillettter
Telefontakster
Bøger
Musik
etc.

Re: Ensidig og forvfejlet kritik i Inge

@ Torben Møller Pedersen

Alene love os besparelser ved skifte El leverandør, hvor dum har Vi lov at være?
Spar EL og Go'Energi deres udmeldinger og andre forhold får mig til krumme tæer.

En hel anden grund til prisstigningerne er at vi bliver tvunget til spare i forbruget, og lavere forbrug må kun resultere i højere priser,

Re: Den er gal allevegne

et er ikke nødvendigt med så megen tankevirksomhed for at finde eksempler, kig blot på din hverdag hvor de facto monopoler/duopoler er blevet liberaliseret:

Flybillettter
Telefontakster
Bøger
Musik
etc.

Bilsyn - idag kom jeg til med det samme og fik bilen synet for kr. 475 - jeg husker stadig de lange køer foran statens bilsyn i Silkeborg hvor man kun kunne komme først i køen vha. bestikkelse

Husker også stadig den statslige synsmand der hånligt sparkede døren i på en nyistandsat veteranbil der var ham i vejen, der sker ikke med frit valg..

Metodiske fejl i artiklens analyser

Her sammenstiller jeg en kritik af artiklens forskellige metoder og konklusioner.

Hvis man skal sammenligne elpriser før og efter liberaliseringen af elmarkedet skal man huske at de danske elpriser i meget høj grad er styret af elpriserne i vore nabolande og af forhold som internationale priser på kul og olie samt fragtrater. Også skal vi huske at en tønde olie i 1998 lige før liberaliseringen var nede og blive handlet under 10$ pr tønde, hvor prisen i dag er over 100$ pr tønde og at der er nogle prismæssige koblinger mellem markederne for olie, gas og kul.

Energinet.dk 16% mindre effektiv end de mest effektive

Problemet er bare at det danske elmarked er væsentligt mere komplekst de fleste af vores nabomarkeder. Det skyldes dels den meget høje andels af vindenergi, En meget stor andel af decentral kraftvarme, Stor varmebindinger på de centrale værker samt meget store mængder af transitstrøm fra Norge og Sverige til Tyskland og omvendt. Derfor skal Energinet.dk bruge flere kræfter end gennemsnitligt på at analysere og styre det danske elnet. Derudover er Energinet.dk førende inden for forskning i smartgrid og cell løsninger til styring af elnettet. Det er måske nok omkostningstungt at drive forskning her og nu, men vi kan da håbe at det giver et afkast over en årrække. Dette giver tilsammen at energinet.dk naturlig vil have større omkostninger end middel af systemansvarlige. derfor er det heller ikke rimeligt at sammenligne Energinet.dk med de billigste.

De lokale monopoler og deres prissikring strategi

I et faldende marked vil forbrugerne tabe på at prissikre og i et stigende marked vil forbrugerne vinde på at prissikre. Vi har et faldende marked siden 2008.

Da jeg som analytiker i Elsam i 2005 analyserede Elsams daværende prissikringsstrategi viste det sig at Elsam tabte på den daværende prissikringsstrategi – dermed vandt forbrugerne. Siden 2008 har det så været omvendt. Så derfor kan man ikke konkludere at der er nogen der har tabt eller vundet ud fra så simpel en analyse.

Der ud over skal en prissikringsstrategi ikke sammenlignes med de bedste i markedet, for hvis alle undlader at prisikre vil alle i gennemsnit komme ud med et gennemsnit af markedet. Derfor skal sammenligningen foretages med et gennemsnit af markedet.

Jeg medgivet at de meget store forskelle på nettariffer virker urimelige og det kan også virke mistænkeligt at DONG som kommercielt selskab har en af de højeste tariffer – selv om det er organiseret i et separat selskab.

Men konklusionen må være at analysen i artiklen er væsentligt fordrejet og det ser ud til at der er foretaget datafiskeri.

Re: Den er gal allevegne

Der er det galt, at hver gang man privatiserer noget så er der nogen som er ejere der skal have profit (forrente deres kapital). Det vil altid betyde der skal flere penge i kassen hvilket sker på en af to måder; besparelser (kvalitetsforringelser) eller prisstigninger eller måske endda begge, for så kan profitten blive dobbelt så stor.. :)

Jeg kan se at du helst vil have andre til at betale din busbillet.

Fair nok, sådan har vi andre det nok også hvis vi kunne få lov til det.

Men realistisk set, så er den prisstigning du har set bare et signal om at den offentlige drift var underfinansieret og dermed lagde et dræn på det offentlige budget (eller også var buschaufførerne underbetalt og led forfærdelig skæbner) - dvs. en regning vi alle betaler selvom vi ikke kører i bus.

Og det var selve formålet med privatiseringen. Statsunderskuddet skulle gøres mindre, og det gøres nemmest ved privatisering.

Re: Den er gal allevegne

Jeps! Det er et ideologisk begreb som gennemføres af ideologiske årsager set fra mit synspunkt. Jeg kan ikke tænke mig frem til steder hvor en liberalisering har været til prismæssig fordel for brugerne.. Hvis nogen kan så kom endeligt med eksempler så jeg kan blive klogere.. :)

Sikke et argument.

Du fokuserer udelukkende på brugerne, hvad så med os andre der betaler via skattebilletten? Vi har sgu sparet penge! Men det er jo blasfemi at sige sådan noget, i et land der som regel opfatter at alle penge der findes tilhører staten som vi private bare har til låns for vores slid på arbejde! Vi er heldige at vi overhovedet kan få lov at bestemme bare lidt over vores egen produktivitets frugter.

Statsafgifterne er hovedproblemet

Liberalisering eller ej. Diverse statsafgifter, moms, bidrag til vindmølleindustrien og sågar CO2-afgift (der ganske vist har fået et andet navn) på vindmøllestrøm udgør en stor del af elregningen. Det skriver journalisterne sjovt nok ikke om.

Re: Den er gal allevegne

et er ikke nødvendigt med så megen tankevirksomhed for at finde eksempler, kig blot på din hverdag hvor de facto monopoler/duopoler er blevet liberaliseret:



Flybillettter

Telefontakster

Bøger

Musik

etc.

Bilsyn - idag kom jeg til med det samme og fik bilen synet for kr. 475 - jeg husker stadig de lange køer foran statens bilsyn i Silkeborg hvor man kun kunne komme først i køen vha. bestikkelse



Husker også stadig den statslige synsmand der hånligt sparkede døren i på en nyistandsat veteranbil der var ham i vejen, der sker ikke med frit valg..

Liberaliseret bilsyn er da den største joke - den eneste årsag til at det var nødvendigt med alle de synshaller, var indførelsen af det totalt unødvendige periodiske syn.

Da jeg tog kørekort i starten af halvfemserne, lærte jeg at 95% af ulykkerne skete pga fejl fra førerens side, 2% pga fejl på vejen, og 3% pga fejl på bilen. Her må man da med rette kunne påstå, at det er direkte tåbeligt at sætte samtlige bilister i yderligere udgift, for at kunne pille lidt ved de 3%.

Havde man ment noget alvorligt med det, havde man da indført periodisk "syn" af dem bag rattet i stedet... Men det havde måske været sværere at lade privatisere?

Og så til de private synshaller: Jo bedre de gør deres arbejde, jo mindre er chancen for at kunderne kommer igen. For hvor vil man helst have synet sin bil? Der hvor de finder et par småting eller slet ingenting, eller der hvor man får en alenlang liste over ting der skal fikses inden 30 dage?

Og deres timepris er der intet i vejen med. Sidst jeg fik synet bilen tog jeg tid. 450,- for 12 minutters arbejde ved første syn. En slidt styrekugle fundet - fair nok, den var slidt - men det var den anden styrekugle også, for ikke at tale om begge bærekugler, men det blev ikke opdaget. Da jeg så var nede til omsyn, blev der bare kastet et blik ind i skærmen - "Jeg kan se du har fået en ny styrekugle"... 200,- for mindre end et minuts arbejde...

Hvorfor sender man ikke bare et (lidt større) girokort til bilisterne i stedet, og skaber nogle arbejdspladser som gør lidt gavn? De periodiske syn leder tankerne hen på papiret med teksten "vend" på begge sider...

/Rasmus

Re: Den er gal allevegne

Du fokuserer udelukkende på brugerne, hvad så med os andre der betaler via skattebilletten? Vi har sgu sparet penge! .

Hvor er de penge sparet - det er da ikke på elregningen - eller hvad???

Så støt da Elforbundet.dk, OG SPAR PENGE

Og nej, det er ikke en fagforening, men en samkøbsforening, så jo flere der er med, jo billigere bliver det.

Det er ikke ligesom Nordjysk Studehandel m.fl. hvor man kan spare nogle få kroner, eller tage en risiko med mulighed for en lidt større besparelse, men hos dem får I ikke en sikker besparelse af betydning.

Det får man hos ELFORBUNDET.DK, så de kan varmt anbefales.
Så tag et kig på deres website og vurder selv. :o)

Re: Den er gal allevegne

Men det er jo blasfemi at sige sådan noget, i et land der som regel opfatter at alle penge der findes tilhører staten som vi private bare har til låns for vores slid på arbejde!

Nu er det jo sådan at værdien af pengene er bestemt af hele samfundets indsats og ikke den enkelte. Så ja, pengene tilhøre staten, det er også dem der har trykt dem i første omgang :)

Staten trykker pengene, staten søger for at værdien holdes og staten skal have en del af indtægterne fra borgernes arbejde for at opretholde staten og sikkerheden for den enkelte (og der igennem sikre at de penge som borgeren får for sit arbejde har en værdi)...

Værdien at den enkeltes arbejde indgår selvfølgelig i hele samfundets samlet værdi :)