Den teknologiske stemme er vigtig i den politiske debat

Som formand for en organisation med over 80.000 medlemmer, glæder det mig naturligvis, at IDA-medlem og folketingskandidat Karl Iver Dahl-Madsen(LA), bakker op om at vi skal varetage ingeniørernes interesser – også på den politiske scene.

Politiske partier – over en bred kam – giver i valgkampen dagligt deres bud på, hvordan vi skal komme igennem det umiddelbare krisescenarie. Vi skal arbejde mere, skatten skal ned og kolonihaveejere skal have håndværkertilskud. Politiske udmeldinger, der set fra min stol ikke rykker ved det fundamentale spørgsmål om, hvad Danmark skal leve af.

Den teknologiske stemme må, dog ikke gå tabt. Derfor tillader IDA sig den frihed, at påpege 10 områder, som indspil til den politiske debat i den kommende folketingsperiode. Mange af disse punkter støttes i øvrigt af andre organisationer med et bredt spænd fra fagbevægelser til toneangivende netværk på virksomhedssiden.
Der er dermed ikke tale om at vælge side mellem den ene eller den anden blok. IDA er den teknologiske stemme med udgangspunkt i det faktum, at det er ingeniørerne der med deres innovative tilgang til opgaverne, er den mest vækstskabende faggruppe i Danmark – helt uden sidestykke – og jeg er derfor helt på linje med dig, når du angiver ”at ingeniører er lille smule mindre ringe til at forudsige især den teknologiske fremtid end politikere”.

Det er derfor vigtigt, at danske ingeniørers nuværende og fremtidige rolle bliver varetaget. Det gælder på centrale indsatsområder, hvor der kan handles nu, men også på uddannelsesområdet så det fremtidige grundlag er til stede. Danmark skal også om 20-30 år være toneangivende på forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier, og den udvikling vil IDA meget gerne bidrage til.

Er Ing.dk LA's husavis ?

Faktisk mener jeg at erindre at det parti der har grøn som "husfarve" er de Konservative, fra hvis hjemmeside jeg tillader mig at citerer:

"Høje krav er nødvendige

Danske virksomheder har været i stand til at honorere høje ambitioner – og i vidt omfang endda gjort en god forretning ud af det. Høje krav til eksempelvis CO2-reduktioner og miljøbeskyttelse er ikke alene godt for naturen og for danskerne, men vil ofte også betyde, at danske virksomheder bringer sig en smule foran, når det gælder ny teknologiudvikling. Og det kan bruges i den globale konkurrence."

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Karl Ivar Dahl-Madsens opfattelse af alt "grønt" som værende noget SF har skabt skyldes at han aldrig kom ud af 1980erne, eller om han bare er den dårligste i sit parti til at lave "de røde kommer!" skræmmekampagner.

Uanset om det er det ene eller det andet, har Danmark brug for mere kompetente MF'er end Karl Iver Dahl-Madsen.

Er IDA et politisk parti?

"Grøn teknologi som det vi skal leve af"

Dette er udtryk for både planøkonomisk tænkning hos politikere og kyniske særinteresser hos virksomhederne, pakket ind i politisk korrekte floskler.

Det er på sin plads at kritisere alle disse elementer.

Hvilke jobs er vigtigst?

Fokus er godt - støtte er farligt.

Hver en krone der går til at støtte af ét erhverv - kommer jo fra et andet erhverv der klarer sig uden støtte.

Sat på spidsen, så skaber støtte jobs i nogle virksomheder ved at tage penge/midler fra andre velfungerende virksomheder. Og hvilke jobs er så mest "rigtige" eller vigtige? Og er politikere de bedste til at vælge hvor fokus skal være?

Hvad gør man når politikerne vælger forkert?

Beskæmmende!

Jeg siger 1-0 til PHK

Folket har de politikere, de fortjener.
Suk.

Uafhængighed af fossile brændstoffer?

Læser jeg hvad Liberal Alliance skriver om energipolitik fremhæver de også at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer. Dog ikke af klimamæssige hensin, men som et sikkerhedspolitisk hensyn.

Så kan vi ikke blive enige om at uafhængighed af fossile brændstoffer er et fælles mål for både LA og IDA. Hvordan opnår vi det?

Mener Karl Iver Dahl-Madsen at der er tekniske forskelle på hvordan målet skal opnås afhængigt af årsagen til at man stræber efter målet? Er politik virkelig så betændt at vi ikke kan samarbejde om konkrete mål der er enighed om, bare fordi det er sjovere at smæde andre folks holdninger til.

Kilde: http://liberalalliance.dk/poli...#178

"Leve af i fremtiden"

Et beklageligt kendetegn ved de aktiviteter SF og andre hel- og halvkommunister mener, vi skal leve af i fremtiden, er, at de kun lader sig gennemføre takket være diverse statsmagters voldsapparater.

Skulle politikerne en dag miste interessen for vindmøller, f.eks. fordi det viser sig, at der ikke er nogen global opvarmning, eller fordi det viser sig at mængden af fossile brændstofffer er på det nærmeste uendelig, eller fordi det lykkes kernekraftindustrien at overbevise befolkningerne om, at kernekraft er en god energikilde, ja så er der ikke meget ved at have satset på vindmøller, solceller, bølgekraft, gyllegas osv.

Og energiskatterne er naturligvis kontraproduktive, idet de fordriver energitunge virksomheder og produktioner til lande med større energiforbrug per produceret enhed end i Vesteuropa. Iflg. klimakommissær Hedegårds bog "Da klimaet blev hot" bruger kineserne 6-8 gange så meget energi per produceret enhed som i USA eller Europa. (Personligt tror jeg at tallet er overdrevet)

Tværtimod burde vi trække energitung industri til Danmark ved at afskaffe energiskatterne.

Re: "Leve af i fremtiden"

[...]ja så er der ikke meget ved at have satset på vindmøller, solceller, bølgekraft, gyllegas osv.

Tilsvarende: Når der bliver ved med at indløbe flere og flere uigendrivelige videnskabelige fakta om CO2-forureningens katastrofale virkninger og klimaflygningne bliver mere og mere anmasende, ja så er der ikke meget ved at have lukket øjnene og ladet som ingen ting og ikke have noget alternativ til fossile brændsler.

Pt. er isen i det arktiske område meget tæt på at slå bundrekorden fra 2007.

Hvad er dit bedste datapunkt for at der ikke sker noget ved at forurene med CO2 ?

Re: Hvilke jobs er vigtigst?

Hver en krone der går til at støtte af ét erhverv - kommer jo fra et andet erhverv der klarer sig uden støtte

Alle de etablerede industrier: Olie, kul, landbrug, stål, transport, bilindustri, tekstilindustri, skibsbygning, energiforsyning, fiskeri, minedrift, privathospitaler, vandforsyning oma modtager på global basis enorme direkte eller indirekte subsidier.

Hvilken etableret erhverv modtager ikke støtte?

Subsidier er en effektiv måde at blokere for teknologisk nytænkning og konkurrence - og skatteyderne er jo nemme at narre. Se bare hvordan subsidier til VE lægges for had af de etablerede industrier fordi man her har en teknologi som har potentiale til at løse de problemer som er skabt af de etablerede energiindustrier og derfor potentiale til at afløse dem.

I stedet for at give subsidier til den fossile brændstofindustri skulle man beskatte dens forurening i forhold til de skader den forvolder. Det ville investorerne reagere på og susidierne til VE ville være overflødige.

For interesserede i subsidier er der dette link: http://www.globalsubsidies.org...mer/

Mvh Søren

Jeg glæder mig til.....

....at se resultaterne af dine teknologiske ikke subsidierede nytænkninger Søren.

Man privatiserede Postvæsenet af nytænkning og konkurrence hensyn.
Ligesådan DSB. Er resultaterne tilfredstillende?

Re: "Leve af i fremtiden"

Hvad er dit bedste datapunkt for at der ikke sker noget ved at forurene med CO2 ?

Efter i årevis at have hørt på at der ikke er beviser for global opvarmning er vi nu en situation hvos dens effekter ikke længere er teori men påvirker det daglige liv. Investorerne (sic!) stormer til arktis for at udnytte at isen forsvinder, ørkenen breder sig nordpå i Afrika, Europa og USA og sydpå i Australien og Sydamerika. Landbruget reorganiserer for at tilpasse sig, vinbønderne kravler op af bjergsiderne og arter flytter sig i takt med klimaændringerne. I Danmark vil forsikringsselskaberne ikke længere forsikre huse på Mosestien og vi skal til at finde penge til udbygning og renovering af kloaksystemer, diger og afvandingssystemer.

Når man har efterlyst beviser - hvad er så dette? Hvordan skal beviser se ud hvis ikke sådan? Kan vi snart få det at vide? Hvad skal der til for at vi kan samles for at reagere konstruktivt i stedet for at træde vande i uendelige diskussioner om kejserens skæg? Er der virkelig stadig nogen der tror at det klogste er ikke at gøre noget men bare se stift frem, holde retningen og tro på at markedet løser alt. Ja, Karl Iver selvfølgelig - men ellers?

Mvh Søren

Re: Jeg glæder mig til.....

at se resultaterne af dine teknologiske ikke subsidierede nytænkninger Søren.



Man privatiserede Postvæsenet af nytænkning og konkurrence hensyn.

Ligesådan DSB. Er resultaterne tilfredstillende?

Jeg er bange for at dit intellektuelle niveau er for højt til mig Bjarke. Jeg fatter ikke hvad du mener. Ikke at jeg vil beskylde dig for sort snak, jeg er sikker på at der skjuler sig megen visdom i dine betragtninger, men som sagt, de går helt hen over mit hoved og min simple hjerne læser dem kun som forvrøvlede og tåbelige. Givetvis en stor fejl fra min side.

Måske skulle du finde nogle ligemænd at kommunikere med.

Mvh Søren

Re: Er IDA et politisk parti?

"Grøn teknologi som det vi skal leve af"

Dette er udtryk for både planøkonomisk tænkning hos politikere og kyniske særinteresser hos virksomhederne, pakket ind i politisk korrekte floskler.

Det er på sin plads at kritisere alle disse elementer.

IDA er ikke et politisk parti men en naturfredningsforening med et megastort kontingent.De brede skuldre skal trække mest

Re: Jeg glæder mig til.....

Do Do Søren

Selvovervurdering skal man ikke kimse af :o)

Radikale har jo de længste uddannelser.....hvilket jo viser sig ganske nødvendigt.

Hvilket uimodsigeligt er sandt.

Jeg håber aldrig at jeg kommer til at nå dig til sokkeholderne Søren,for i det tilfælde har skaberen drevet gæk med mig :o)

Re: Hvilke jobs er vigtigst?

Hver en krone der går til at støtte af ét erhverv - kommer jo fra et andet erhverv der klarer sig uden støtte

Alle de etablerede industrier: Olie, kul, landbrug, stål, transport, bilindustri, tekstilindustri, skibsbygning, energiforsyning, fiskeri, minedrift, privathospitaler, vandforsyning oma modtager på global basis enorme direkte eller indirekte subsidier.

Hvilken etableret erhverv modtager ikke støtte?

Irrelevant. Bare fordi nogle andre gør noget skidt, betyder det ikke at vi skal tillade mere skidt.

Støtten bør minimeres for ALLE erhversgrupper. Ikke intensiveres for den ene-eller-anden-føljs yndlingsindustri. De grønne jobs der tales så meget om, kommer kun på bekostning af jobs i andre virksomheder. Kapitalen kan kun gøre nytte ét sted af gangen, og hvis en regering stjæler kapital fra én lønsom virksomhed for at give det til en anden (grøn) ulønsom virksomhed, så bliver der færre jobs, færre midler og derved mindre velstand for hele samfundet. Mindre velstand giver mindre velfærd.

Og at specielle job er særligt frelste og grønne og særligt vigtige, finder jeg besynderligt. Hvor mange af de store virksomheder vi har i dag i Danmark ville politikerne have satset på i sin tid og tildelt dem støtte, for netop de skulle vokse sig store og stærke?

Hvem mener at politikere er bedst til at udpege gode virksomheder? Og fremtidens teknologier?

Re: Hvilke jobs er vigtigst?

Hvem mener at politikere er bedst til at udpege gode virksomheder? Og fremtidens teknologier?

Det mener jeg. Private virksomheder vælger deres investeringer i forhold til hvad de mener kan betale sig for dem selv. Det offentlige vælger sine investeringer i forhold til hvad der kan betle sig for samfundet (vi ser her bort fra at det ikke i virkeligheden altid er så ideelt pga af lobbyisme, korruption eller inkompetance).

Samfundet investerer via skatter en meget stor del af den samlede pengemængde og disse investeringer er helt forskellige fra private investeringer, typisk sundhed, infrastruktur, undervisning, sociale systemer, sikkerhed, lov- og ordenshåndhævelse, militær osv. Investeringer sker på basis af politisk mandat som gives i henhold til en demokratisk politisk process.

En væsentligt kriterie i valget af offentlige investeringer er hvordan de understøtter det private erhvervsliv herunder undervisning, sociale og sundheds systemer, infrastruktur samt lov og orden (rule of law). (Velfærdsstaten er netop valgt fordi den sikrer et større udbud af arbejdskraft til industrien - det samme gælder f.eks. et effektivt sundhedssystem eller de sociale systemer).

De såkaldte grønne teknologier er teknologier som reducerer forureningen f.eks. CO2. Forurening tilhører de eksterne omkostninger ved økonomiske aktiviteter. Eksterne omkostninger er de omkostninger der bæres af samfundet. Derfor er det logisk - også ud fra et økonomisk sysnspunkt - at samfundet gennem sine valg af investeringer søger at fremme teknologier og brancher som er førende indenfor grøn teknologi. Dels betyder det reduktion af vores egen forurening og dermed reduktion af de eksterne omkostninger, dels har teknologi som kan reducere forurening et stort eksportpotentiale - fordi forurening er et globalt problem.

Strategien med investering i særlige forureningsreducerende industrier kaldes Green New Deal (GND) med reference til New Deal, et program for offentlige investeringer (Infrastruktur) i USA i 30erne som trak USA ud af recessionen og gjorde USA til verdens førende industrination. GND er en strategi som følges af en række lande f.eks. Sydkorea og blev anbefalet af Fogh i 2007: http://www.information.dk/1721...2182 (men er ikke fulgt op af VKO)

Se også her: http://www.un.org/esa/dsd/reso....pdf

Mvh Søren

Re: Hvilke jobs er vigtigst?

Hvem mener at politikere er bedst til at udpege gode virksomheder? Og fremtidens teknologier?

Strategien med investering i særlige forureningsreducerende industrier kaldes Green New Deal (GND) med reference til New Deal, et program for offentlige investeringer (Infrastruktur) i USA i 30erne som trak USA ud af recessionen og gjorde USA til verdens førende industrination. GND er en strategi som følges af en række lande f.eks. Sydkorea og blev anbefalet af Fogh i 2007: http://www.information.dk/1721...2182 (men er ikke fulgt op af VKO)

Se også her: http://www.un.org/esa/dsd/reso....pdf

Mvh Søren

Det der trak USA ud af det selvskabte mørke var WW2.
Verdensherrredømmmet fra 1945 til ca 1973 formedelst en halv million unge mænd.Stalin må have været syg af misundelse

Re: Hvilke jobs er vigtigst?

Det der trak USA ud af det selvskabte mørke var WW2.

Muligt, men ikke desto mindre er NGD et forsøg på at trække os ud af recessionen gennem løsning af miljøproblemerne. Så kan man iøvrigt mene hvad man vil om New Deal.

Se også her: New Deal skønnes i alt at have skabt seks millioner jobs. [14], samtidig med at den ekspansive finanspolitik forvandlede de mange års tilbagegang i bruttonationalproduktet til stigninger. I 1934 steg landets BNP med 7,7 % og i 1935 med hele 14,1 %. Samtidig faldt arbejdsløsheden fra omkring 25 % i 1933 til 16,9 % i 1935

http://da.wikipedia.org/wiki/N...Deal

Mvh Søren

Forureningsreducerende industrier

Problemet er, at disse ikke er forureningsreducerende. Da de nemlig sammen med energiskatterne gør energi dyrere fordriver de energitung industri til lande med lavere energieffektivitet. Summa summarum. Energiskatterne er kontraproduktive og bør afskaffes sammen med alle tilskud til vindmøller, biogas mm.

Vindenergi er iøvrigt kendetegnet ved ustabilitet og kræver derfor back-up. Dvs. fossilt baseret elproduktion idet vandkraft og biomasse aldrig vil kunne række.
Eksempel på ustabilitet: I uge 9 i 2010 producerede danske + østtyske vindmøller i gennemsnit 4910 MW. I uge 10 var gennemsnitsydelsen 1483 MW. Mindre end en trediedel.

Et moderne land kan ikke fungere med en sådan elforsyning. Og om vinteren er der næppe back-up at hente i Norge og Sverige. For i 1. kvartal i år eksporterede vi i gennemsnit 1715 MW til Norge og Sverige men vi fik kun 25 MW igen. Og det var ikke fordi det blæste regelmæssigt i første kvartal. Middeldelydelsen af vore vindmøller var 1290 MW og standardafvigelsen var 913 MW.

Re: Forureningsreducerende industrier

Problemet er, at disse ikke er forureningsreducerende. Da de nemlig sammen med energiskatterne gør energi dyrere fordriver de energitung industri til lande med lavere energieffektivitet

Fordi forureningen ikke beskattes. Hele pointen. Prøv at fokusere.

Mvh Søren

Re: Hvilke jobs er vigtigst?

Hvem mener at politikere er bedst til at udpege gode virksomheder? Og fremtidens teknologier?

Det mener jeg. Private virksomheder vælger deres investeringer i forhold til hvad de mener kan betale sig for dem selv. Det offentlige vælger sine investeringer i forhold til hvad der kan betle sig for samfundet

For at sætte det lidt på spidsen.Hvordan adskiller det sig fra plan-økonomi?

Strategien med investering i særlige forureningsreducerende industrier kaldes Green New Deal (GND) med reference til New Deal, et program for offentlige investeringer (Infrastruktur) i USA i 30erne som trak USA ud af recessionen og gjorde USA til verdens førende industrination. GND er en strategi som følges af en række lande f.eks. Sydkorea og blev anbefalet af Fogh i 2007: http://www.information.dk/1721...2182 (men er ikke fulgt op af VKO)

Mit problem er de "særlige forureningsreducerende industrier" som vælges på en abstrakt måde. Her skal folk udenfor markedet - politikere - vælge hvilke teknologier der skal velsiges med andres penge. Hvad nu hvis det viser sig at den valgte teknologi ikke virker? Eller de har valgt nitten?

Hvad nu hvis politikerne blindt køber lodsedler i den teknologiske tombola, og gang på gang brænder milliarder af på elendig teknologi, uden at kunne fremvise andet bagefter end gælden? Hvorfor KUN satse på det politikere har fantasi til at ville kaste andres penge efter?

Hvis problemet er fourening, så lav nogle ens rammevilkår for industrien, globalt, og derefter lade markedet løse de problemer der findes. Så investreres pengene der hvor kapitalen ser det største overskud - hvor chancen for succces er størst. Markedets usynlige hånd...

I Danmark har vi masser af teknologi til at reducerer energiforbruget, privat og industrielt, men de kan kun betales hvis energipriserne er endnu højere. Men hvis vi bare selv sætter energipriserne op, så mister vi konkurenceevene og industrien dør. Vi lever i en global verden og vi må agerer ud fra det. Vilkårene skal være forholdsvis ens.

Og så savner jeg liiige det gode eksempel på at politikere tidligere har udvalgt en industri til at "frelse alle vores problemer i fremtiden".

Tidligere støttede de massivt skibsbyggebranchen. Hvordan gik det nu lige med den? Mobilbranchen i Dk? Osv.
Er det ikke mere at de virksomheder der klarer sig godt her i landet gør det på trods af støtten, ikke på grund af støtte?

Re: Hvilke jobs er vigtigst?

Mit problem er de "særlige forureningsreducerende industrier" som vælges på en abstrakt måde. Her skal folk udenfor markedet - politikere - vælge hvilke teknologier der skal velsiges med andres penge. Hvad nu hvis det viser sig at den valgte teknologi ikke virker? Eller de har valgt nitten?

Det er en misforståelse. Det er investorerne som bestemmer teknologien afhængigt af de krav de stiller. Offentlige investorer vil (bør) stille krav om optimering af de samfundsmæssige omkostninger ved investeringerne. Det er ikke spor abstakt, men baseres på konkrete, kvantificerbare kriterier.

For at fremme de teknologier som reducerer forureningen skal udbyder (det offentlige) derfor vurdere tilbud på basis af samtlige omkostninger, herunder de eksterne, bl.a. gennem anvendelse af LCC (Life Cycle Cost), LCA (Livs Cyklus Vurdering) og specifikke bæredygtigshedskrav. Mao, forureningsbelastningen af samfundet skal indgå som en omkostning i evalueringen af den tilbudte projektløsning.

Det er ikke noget nyt. I finansministeriete guideline til CBA (Cost-Benefit-Analyse) er LCC, LCA og bæredygtighedsvurderinger medtaget. Jeg er ikke sikker på i hvor høj grad det implementeres imidlertid (formentlig på et temmelig lavt niveau i mange sektorer), men en sådan tilgang vil naturligvis give firmaer/teknologier med gode produkter/løsninger i forhold til miljø og forurening en konkurrencefordel.

Krav fra investorer om bæredygtige løsninger vokser tydeligvis både nationalt og internationalt og bæredygtighed anses af mange for tidens store innovationsdriver. Vi kan stadig nå at være med, men det haster efter 10 års ørkenvandring

mvh Søren

Re: Hvilke jobs er vigtigst?

Det der trak USA ud af det selvskabte mørke var WW2.
Verdensherrredømmmet fra 1945 til ca 1973 formedelst en halv million unge mænd.Stalin må have været syg af misundelse

Du praler i en anden tråd med at kunne læse. Men kan ikke din historie?

Det er ikke titlen af en statsfinansieret "professor" på ventepenge værdigt.

Re: Hvilke jobs er vigtigst?

Snip en masse buisnezz snak om analyser.

Krav fra investorer om bæredygtige løsninger vokser tydeligvis både nationalt og internationalt og bæredygtighed anses af mange for tidens store innovationsdriver.

Hvis der var et stort ønske fra investorer - dvs folk med penge - om bæredygtige løsninger, så kom der helt automatisk løsningsforslag fra virksomheder. Det er vi vel helt enige om? Udbud og efterspørgsel.

MEN hvor kommer staten ind i det? Hvorfor blande politik ind i det? Det skulle vel ikke være fordi de pengestærke investorer du taler om i virkeligeligheden er vores store fælles kasse?
For så er det jo netop andres penge der "smides"efter tvivlsomme investeringer, ud fra nogle luftige analyser om bæredygtighed...

Hvad andre investorer vil med deres penge, er frit for mig. Men statskassen skal dælme passe på pengene. De skal ikke investeres i virksomheder eller nye teknologier. Risikoen er for stor - uanset hvad - til at indskyderne skal løbe den chance at pengene er spildt.

Disse tvangsindkrævne penge er til vores fælles bedste, kaldet velfærd, ikke for at nogle politikere kan lege investorer i fremtidige teknologier. Det er risikovillig kapital der skal lege med umoden teknologi, ikke skattekroner. Sæt rammevilkår så alle kan konkurrere, sørg for ordentlig uddannelse, infrastruktur og socialt sikkerhedsnet osv, så skal risikovillige penge og opfindsomme personer nok finde hinanden.

Re: Hvilke jobs er vigtigst?

MEN hvor kommer staten ind i det? Hvorfor blande politik ind i det? Det skulle vel ikke være fordi de pengestærke investorer du taler om i virkeligeligheden er vores store fælles kasse?

Læser du ikke hvad du svarer på? Jeg taler om det offentlige som investor - f.eks. i infrastruktur. Hele min pointe er at offentlige investeringer skal optimeres i forhold til samfundsomkostningerne - ligesom private investeringer optimeres i forhold til den private investors omkostninger.

Derfor er det logisk at den offentlige udbyder søger de løsninger som giver den bedste økonomi for samfundet - altså ved at minimere de samlede omkostninger - dvs. interne såvel som eksterne.

Den private investor har ingen økonomisk interesse i at minimere de eksterne omkostninger fordi de bæres af samfundet. Derfor gælder andre økonomiske overvejelser for den offentlige og den private investor og derfor har man f.eks. miljølove som styrer den private investors beslutninger væk fra de mest samfundsskadelige løsninger.

I praksis optræder den offentlige investor ofte ligesom den private ved f.eks. kun at vurdere konstruktionsomkostningerne ved et projekt. Der er lang vej at gå før det problem er løst, men der er ved at komme fokus på det, ikke mindst i rød blok. At udvælge projektløsninger på grundlag af optimering af bæredygtighed er en disciplin som langt fra er veludviklet, så selvom politikere forlanger bæredygtige løsninger er det ikke sikkert at man kan definere hvad bæredygtighed er for et givet projekt.

Der er altså ikke tale om subsidier til udvalgte firmaer - som du synes at tro - men om at man evaluerer projekter i forhold til deres omkostninger for samfundet. De tilbydere som bedst lever op til kravene vil få kontrakterne. Som altid.

Når det handler om private investorer er sagen en anden. For at sikre at investeringerne ikke fører til store eksterne omkostninger - som altså bæres af samfundet - kan man internalisere de eksterne omkostninger ved f.eks. at beskatte eller forbyde forurening. På den måde vil industrier med højt teknologisk niveau mht til bæredygtighed klare sig bedst mens de lavteknologiske industrier vil forsvinde i stedet for som nu at kunne underbyde de mere avancerede firmaer fordi samfundet betaler for svineriet (F.eks. olieindustrien mod VE industrien). Altså ud med de eksisterende firmaer hvis ikke de kan finde ud af det. Beklageligvis er det netop disse firmaer som har blå bloks bevågenhed - det er jo vennerne.

Mvh Søren

Lad nu være med at få.....

...........hjertestop ,når jeg erklærer mig enig med dig:o)

Men jeg tror at du og Frederik taler forbi hverandre og som PHK anfører så skal man ikke antage hvad andre mener.

Jeg mener:o)...... at statens iver med at privatisere er gået for vidt, idet den ønskede samfundsfordel med en etat,DSB.Post .DR.sygehuse,skolevæsen fortsæt selv er forsvundet, i og med at der er sket en ændring fra samfundsmaximering til profitmaximering ,til stor skadefor områderne med taxameter betaling.........fordi det stadig er en minister der bestemmer hvem der skal være formand for bestyrelserne, men ministerens beslutninger skal ikke foreliges for folketinget!

Det medfører at vi partout skal have teknologiske maskinløsninger til alting, fremfor ,at give en, der har det svært på arbejdsmarkedet et job, med at feje på jernbanestationerne, feje gader og klippe huller i billetterne.

Det ville glæde flere, at der var rent og busserne ville kunne køre hurtigere med tomands betjening og have lettere ved at klare konflikter.....og lønnen dertil kunne fradrages arbejdløsheds puljen.

For hvad enten personen sad i en bus og klippede huller eller sled tangenter på jobsøgningscentrene, ville ikke give samfundsmæssige underskud, da HR afdelinger ikke skulle behandle 500 urelevante ansøgninger og bruge mandskab og porto på "desværre brevet" frem for kun at modtagede 20 relevante.

Det er en skam at vore samfundspiller ikke er mere, til at opsuge svagere samfundsborgere i nedgangstider ,som dem som der udsigt til vil komme.

Re: Hvilke jobs er vigtigst?

Hvis der var et stort ønske fra investorer - dvs folk med penge - om bæredygtige løsninger, så kom der helt automatisk løsningsforslag fra virksomheder. Det er vi vel helt enige om? Udbud og efterspørgsel.

Frederik - for at gøre mig selv mere tydelig henviser jeg til følgende definitioner:

A: Økonomisk analyse bruges af investor til at undersøge et projekts økonomi i forhold til samfundet:

Economic analysis: A systematic approach to determining the optimum use of scarce resources, involving comparison of two or more alternatives in achieving a specific objective under the given assumptions and constraints.

Economic analysis takes into account the opportunity costs of resources employed and attempts to measure in monetary terms the private and social costs and benefits of a project to the community or economy.

http://www.businessdictionary....html

B. Finansiel analyse bruges af den private investor til at undersøge økonomien i en investering set fra den private investors sysnspunkt.

Definition. Assessment of the (1) effectiveness with which funds (investment and debt) are employed in a firm, (2) efficiency and profitability of its operations, and (3) value and safety of debtors' claims against the firm's assets. It employs techniques such as 'funds flow analysis' and financial ratios to understand the problems and opportunities inherent in an investment or financing decision.

http://www.businessdictionary....html

(Jeg er ikke økonom - hvad nogen nok har fundet ud af, men økonomer er da velkomne til at blande sig. I mellemtiden kan vi vel godt diskutere på lægmandsniveau)

Bemærk forskellen. Når man vil privatisere offentlige foretagener (busdriften f.eks.) så skal man være klar over at det ikke bare handler om effektivitet, men at målet med aktiviteten også ændrer sig. Det offentlige busdrift har som mål at tilfredsstille samfundets økonomiske og sociale behov - politisk bestemt, den private busdrifts mål er at optimere ejereens profit gennem opfyldelse af en kontrakt med udbyder (det offentlige). Derfor er det farligt privatisere fortagender som i princippet er monoploforetagende. Den eneste grund til at foretrække privat virksomhed er jo konkurrencen, uden komkurrence har vi monopol og det er så bedre at have monopol under politisk kontrol i stedet for ingen kontrol.

Privatisering af hospitaler er et interessant eksampel. Det er i private hospitalers økonomiske interesse at folk er syge, det vil give dem større indtjening og som privat virksomhed er maksimering af indtjening målet med virksomheden.

Offentlige hospitaler har det lige modsat, deres interesse er at folk er raske - fordi det reducerer samfundets omkostninger.

Det er en vigtig forskel og forklarer f.eks. hvorfor folks udseende i stor grad sygeligøres så man kan begrunde kosmetiske operationer.

Mvh Søren

Søren du har tabt mig...

Kære Søren

Jeg er ikke længere med. Prøv at læs artiklen igen og så dit sidste indlæg. Jeg ser ingen sammenhæng. Jeg ser heller ikke at du svarer eller modargumenterer på det jeg skrev - i henhold til artiklen.

Dette er ikke en debat - vi snakker om vidt forskellige ting.

JEG er modstander af at staten skal udvælge og støtte udvalgte teknologiske løsninger på f.eks. energiområdet. Som jeg læser artiklens forfatter mener IDA bør blande sig uden om at rådgive folketingskandidaterne med.

Og BTW hvis du er SÅ meget imod privatisering - f.eks. på sygehus området at du mistænker lægerne for at sygeliggøre deres patienter - er du så også imod de praktiserende læger? Og vores tandlæger? For er de ikke private aktører på en statsfinansieret område?

Re: Den teknologiske stemme er vigtig i den politiske debat

Den teknologiske stemme må, dog ikke gå tabt. Derfor tillader IDA sig den frihed, at påpege 10 områder, som indspil til den politiske debat i den kommende folketingsperiode. Mange af disse punkter støttes i øvrigt af andre organisationer med et bredt spænd fra fagbevægelser til toneangivende netværk på virksomhedssiden.

Der er dermed ikke tale om at vælge side mellem den ene eller den anden blok.

IDA's tilgang til valget er (som så mange andres) i bedste fald naiv.

Når det kommer til stykket, er det altafgørende, hvilken type samfund politikerne og de politiserende foreninger (med eller uden fordækte kort) stræber efter.

Hvis man "på den lange bane" vil i retning af et samfund a la de menneskefjendske socialistiske samfund, vi har set praktiseret andre steder i verden, stemmer man på den socialistisk orienterede blok.

Hvis man vil i retning af et samfund med mest mulig frihed og ejendomsret for den enkelte (således som både de socialistiske ledere og deres vælgere også har det med at foretrække, når det gælder dem selv), stemmer man på den frihedsorienterede blok.

Hvis man vælger den socialistiske, frihedsberøvende vej, kan det hele stort set være lige meget. Så drejer det sig alligevel kun om at adfærdsregulere, ensrette og indoktrinere; så vil andre vise vejen og den bæredygtige bane; og så kan IDA stikke sine 10 bud skråt op i nærmeste vindmølleboble.

Partisk

Er IDA et politisk parti?

Alle fagforeninger er vel nærmest per definition politisk partisk.