Sprængningsfirma: Vi anede intet om uvurderlig accelerator på universitetet
Både nedbryderfirmaet og entreprenøren bag sprængningen i kælderen under Aarhus Universitet var uvidende om, at der stod en uvurderlig accelerator i bygningen, som ikke tålte rystelser, siger de. Det er ikke korrekt, mener universitetets bygningschef, der kræver erstatning.
To strålingsporte magen til denne blev sprængt væk i forbindelse med renoveringen på Aarhus Universitet. Strålingsvæggene var bygget til at beskytte forskerne mod røntgen- og neutronstråling. (Foto: Aarhus Universitet)
Læs også
Sprængningsfolkene, der fjernede to betonporte under Aarhus Universitet, var fuldstændig uvidende om, at de arbejdede tyve meter fra en uvurderlig partikelaccelerator, der var ekstremt følsom over for rystelser og nu er ødelagt.
Det fastholder både entreprenørfirmaet Juel Ditlefsen og Nielsen samt nedbrydningsfirmaet Per Rasmussen Nedbrydning og Knusing fra Bjerringbro, der havde fået opgaven.
»Vi anede ikke, at der stod sådan en maskine i nærheden. Det allerførste, vi altid spørger om, før vi foretager sprængninger, er, om der er ting i området, som kan tage skade. Havde vi vidst noget om maskinen, så havde vi sat vibrationsmålere op,« siger Per Rasmussen.
Samme melding lyder fra entreprenørfirmaet Juel Ditlefsen og Nielsen, der hyrede Per Rasmussen til opgaven.
»Vi er aldrig blevet informeret om, at der var en følsom partikelaccelerator i bygningen. Det var først for to måneder siden, at vi blev bekendt med det, da vi fik besked om, at den var ødelagt,« siger Johnny Bæk, der er medindehaver af entreprenørfirmaet.
Sprængningerne af to betonporte indkapslet i metal var en del af en større renovering, som Universitets- og Bygningsstyrelsen fik udført for knap et år siden. Styrelsen havde hyret det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen samt arkitektfirmaet C.F Møller. Herunder blev entreprenøren Juel Ditlefsen og Nielsen samt sprængningseksperterne ansat.
Universitet kræver erstatning
På Aarhus Universitet fastholder bygningschef Bent Lorenzen, at både rådgiveren og entreprenøren var orienteret om, at der stod en følsom tandemaccelerator samt en række andre dyre instrumenter i bygningen. Og universitetet kræver derfor erstatning for den ødelagte accelerator. Så nu er det en sag mellem parternes forsikringsselskaber.
Og ender det med en erstatning, koster en ny accelerator omkring 30 millioner kroner. En del af acceleratorens værdi ligger dog i, at den blev skræddersyet til Niels Bohr Institutet i midten af 50'erne og er bygget så særligt, at der ikke findes reservedele længere.
»De er forpligtet til at dække skaden. Vi har sagt, at de ikke må udføre sprængninger, som ødelægger vores udstyr. Og vi har udtrykkeligt fortalt dem, at der står en følsom maskine 20 meter fra sprængningerne. Derudover var de fuldstændig klar over, at der var adskillige dyre og følsomme instrumenter i samme lokale, som sprængningerne blev foretaget. De har også været nede i kælderen sammen med entreprenøren og set alle instrumenterne,« siger han.
»Vi tillod jo kun sprængning som en metode, fordi vi fik en garanti for, at vores instrumenter ikke tog skade. Faktisk foreslog jeg selv, at vi skar portene ned i stedet, men vores rådgiver garanterede, at de kunne sprænge portene uden at gøre skade,« siger Bent Lorenzen.
Sprængstofekspert: Rystelser kan ikke være årsagen
Ifølge Bent Lorenzen har sprængningsfolkene formentlig været tidspresset og foretaget for mange sprængninger efter hinanden. Under sprængningerne lagde han nemlig mærke til, at der løbende blev foretaget flere og flere sprængninger efter hinanden.
Sprængningerne bliver foretaget som en såkaldt miniblasting, hvor der bliver udført en kæde af små sprængninger med det langsomt detonerende sprængstof gurit. Efter hver kæde af sprængninger er det nødvendigt at vente cirka en time på, at farlige gasser har forladt rummet.
»I starten lyder der cirka otte sprængninger per gang, men til sidst kan man høre 20 sprængninger per gang, og det har skabt for mange rystelser. Jeg tror simpelthen, at sprængstofeksperten er blevet utålmodig. Han har formentlig været tidspresset,« siger Bent Lorenzen.
Men sprængstofekspert Per Rasmussen har en anden udlægning af historien.
»Så vidt jeg husker, så sprængte vi fire til seks detonationer per gang. Men om vi havde foretaget flere sprængninger per gang, så havde det ikke gjort nogen forskel for rystelserne. De bliver ikke kraftigere, så længe hver detonation ikke indeholder mere sprængstof,« siger Per Rasmussen, der ikke tror på, at rystelser har ødelagt maskinen.
»Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det er sprængningerne, der har ødelagt maskinen. Vi sprængte hverken gulv eller vægge i luften, men udelukkende to betonporte, der var indkapslet i metal. Rystelserne kan ikke have forplantet sig videre gennem bygningen, og vi havde også åbnet alle døre og vinduer for at lukke tryk ud,« siger Per Rasmussen.
Bygningschef Bent Lorenzens teori er derimod, at rystelserne har forplantet sig ned til et sandlag under bygningen og bevæget sig op i rummet, hvor tandemacceleratoren står.
Nationalt klenodie
Acceleratoren er en såkaldt tandemaccelerator, der især er nødvendig for, at forskere kan fortsætte deres arbejde med klimaforskning og kulstof 14-dateringer for geologer og arkæologer over hele landet.
Acceleratoren var unik for Danmark, når det gjaldt kulstof 14-dateringer. Den var et slags nationalt klenodie, der først blev bygget til Niels Bohr Institutet i midten af 50’erne og siden flyttet til Aarhus i midten af 70’erne.
