Energidebatten overser solceller
Peder Vejsig Pedersen, civilingeniør, direktør for Cenergia.
I den seneste udgave af Ingeniøren er der fokus på, hvordan partierne stiller sig til energipolitik, herunder vedvarende energi, og der ses i den forbindelse både på vindenergi og biomasse. Som én, der de seneste 20 år har arbejdet meget med solceller i samspil med lavenergibyggeri, stiller jeg mig uforstående over for, at denne energikilde overhovedet ikke nævnes i den forbindelse, på samme måde som der desværre heller ikke er nogen særlig fokus på betydningen af solceller i de officielle handlingsplaner for energi her i landet.
Realiteten er, at der har været nogle meget betydelige prisfald inden for solcelleområdet de seneste to-tre år, og at dette betyder, at det – med brug af den danske nettoafregningsmodel – allerede i dag er rentabelt at etablere solceller med tilbagebetalingstider på helt ned til syv-ni år ved større anlæg.
Samtidig er der lige lanceret en ny lavenergiklasse 2020, hvor det af præmisserne fremgår, at solceller anses for et af de mest oplagte virkemidler til at leve op til den fremtidige ‘Næsten 0-energi’-standard for byggeriet, som ifølge EU-krav skal træde i kraft senest i år 2020.
I mit firma, Cenergia, er vi i løbet af de næste tre år involveret i et nyt EUDP-støttet projekt vedrørende udvikling af ‘solenergitage’, hvor der skal udvikles helhedsløsninger for energirenovering, som både omfatter solceller og solfangere, der fungerer som en ‘solenergi-kraftvarme’-løsning. Den kombineres med det almindelige kraftvarmebaserede fjernvarmesystem og kan derved bidrage meget betydeligt til energirammen for nye renoveringsbyggerier (se nedenstående beregningseksempel). Store firmaer, som f.eks. Velux og Danfoss, kan godt se fremtidspersktiverne i dette og deltager derfor i projektet.
Med den nye internationale Active House-standard, som Velux-koncernen har taget initiativ til, og som både indeholder krav til energi, indeklima og miljøforhold, er der givet et af de mest oplagte bud på, hvordan det kan være muligt at leve op til 2020-kravene fra EU. Det er muligt at klassificere en bygning i fire klasser, inklusive direkte nul-energi-standarder, ud fra den årlige energibalance, ligesom der som en meget vigtig ting indgår krav til måling og opfølgning. Der er hermed et oplagt bud på, hvordan danske ‘Smart Cities’ i samarbejde med danske virksomheder kan sikre, at der bliver stillet krav til fremtidens bæredygtige byggeri på en gennemtænkt måde. Og her vil de ovennævnte ‘solenergitage’ helt sikkert kunne spille en vigtig rolle.
I forbindelse med solenergitage er der et stort behov for at fjerne barrierer for udbredelsen af solcellestrøm.
Det er eksempelvis meget vigtigt at sørge for, at solceller kan placeres så optimalt som muligt, så solenergiproduktionen bliver maksimeret, og samtidig gælder det om at få sikret udviklingen af nye organisationsmodeller på området. Dette er dog vanskeligt i dag, fordi nettoafregningsmodellen stiller krav om, at den, der nettoafregner solstrøm ved, at elmåleren kan gå baglæns, selv skal eje solcelleanlægget, samtidig med at anlægget skal være placeret på den samme matrikel, som bruger strømmen.
Et Beregningseksempel vedr. ‘solenergitag’ med ‘solenergi-kraftvarme’ ser således ud:
Med henholdsvis 12 m² solceller (1,5 kWp) samt 3 m² solfangere pr. bolig til et etageboligbyggeri, hvor solvarmen fødes direkte ind i fjernvarmenettet, er det beregnet, at der årligt kan produceres henholdsvis 1.200 kWh solstrøm og 1.200 kWh solvarme, som vil kunne give en årlig energibesparelse på 2.760 kr.
Ved store anlægsstørrelser vil merprisen for sådanne solenergitage typisk være omkring 30.000 kr. pr. bolig, så der allerede i dag kan opnås en simpel tilbagebetalingstid på 11 år. For en 80 m² bolig vil der herved kunne opnås en meget betydelig indflydelse på energirammetallet, svarende til 42 kWh/m², så muligheden for at leve op til fremtidens EU-initierede ‘Næsten nul-energi’ 2020-standard ligger lige for – også for renoveringsbyggeri.
Ses der f. eks. på et renoveringsbyggeri, hvor der opnås en lavenergiklasse 2015-standard uden brug af solenergiløsninger, så vil ovennævnte ‘solenergitag’ for eksempel kunne sikre, at der opnås en driftsmæssig nul-energi-løsning, svarende til en klasse B i den nye Active House-standard. Og ligger man henholdsvis 15 eller 30 kWh/m2 højere i energirammetal, så vil man kunne opnå en Active House-C- eller -D-kvalitet.
Peder Vejsig Pedersen er civilingeniør og direktør for Cenergia
4
