Spildprodukt bliver til superkostfibre
En dansk forskningsgruppe har fundet en måde til at lave spildprodukter fra fødevareindustrien om til såkaldte superkostfibre. Fibrene kan muligvis være med til at få mennesker til at tabe sig.
Læs også
-
DTU: Spis bare sprøjtede grøntsager - økologiske er ikke sundere
Læs mere om
Millioner af tons kartoffelpulp, der i dag bliver til overs ved produktionen af kartoffelmel, kan i fremtiden være udgangspunktet for en storstilet produktion af nye superkostfibre.
Fibrene har i forsøg DTU i Lyngby vist sig at have en række sundhedsfremmende egenskaber. En af dem er, at de kan være med til at få mennesker til at tabe sig.
»Set fra et ernæringsmæssigt synspunkt så er der utrolig mange potentielt sunde komponenter i disse fibre. Og kartofelpulp er jo bare ét eksempel på, hvor vi kan finde dem. Vi har for eksempel også fundet rigtig spændende fibre i sukkerroepulp« siger Professor Anne S. Meyer, centerleder ved DTU’s center for BioProcess Engineering.
Hun er leder af projektet, som støttes af det Strategiske Forskningsråd.
Fra pulp til grobund
Produktionen af de nye fibre tager udgangspunkt i den kartoffelpulp, der bliver til overs ved produktionen af blandt andet kartoffelmel. Det drejer sig om over en million tons om året bare i Europa, og den rummer de nyttige fibre, der først skal udvindes af pulpen.
Det har tidligere været meget energi- og tidskrævende, men ved hjælp af en speciel metode som forskerholdet har udviklet til projektet kan det ske ved at tilsætte enzymer ved 60 grader celsius i et minut.
Forskerholdet har testet kartoffelfibrenes egenskaber, og de har vist at være ekstremt gode til at fremme væksten af bifidobakterier og laktobaciller. De tilhører en gruppe mikroorganismer, som kaldes for probiotika, som man mener blandt andet har positiv indvirkning på det menneskelige stofskifte.
»Når vi spiser fibrene bliver de fermenteret af vores bakterier nede i tarmen. Det betyder, at de er kostfibre. Vi har i vores laboratorieforsøg tilsat fibrene til fæces. Her viser det sig, at det stadig fermenteres. De bakterier, der så vokser frem tilhører en gruppe som vi ved har nogle potentielt sundhedsfremmende egenskaber,« fortæller Anne S. Meyer.
Begrænser vægtvækst hos rotter
En af de positive virkninger som tarmbakterierne ser ud at have er, at de kan være med til at begrænse, hvor meget man tager på.
I forsøg har det vist sig, at rotter som fodres med fibrene tager betydeligt mindre på, end hvis de får andre typer foder.
Men Anne S. Meyer advarer imod, at man allerede nu udråber fibrene til den nye frelser i kampen mod fedme.
»Vi ved ikke endnu præcis hvad effekten er af disse fibre. Vi har set en effekt på bakteriefloraen, der er parallel til det, vi i tidligere studier har set hos folk, der taber sig. Vi har altså indledende resultater, der tyder på, at det kan gå i den retning, og at vi via mad kan spise os til en gunstig tarmflora,« siger hun.
Opgradering og amerikansk knopskydning
Projektet har netop fået forlænget sin tidsramme af Strategisk Forskningsråd. Det kommer ifølge Anne S. Meyer til at køre i et par år endnu.
»Det er produktionsplatformen vi har opbygget, der gør det muligt at producere disse bestemte fibre, og næste skridt er selvfølgelig at producere præcist disse fibre i større skala. Den præcise produktion er en forudsætning for at undersøge fibrenes biologiske effekter nærmere,« siger Anne S. Meyer.
Projektet har været indtil nu været et samarbejde mellem DTU, Danisco Dupont, herlev Hospital og det svenske firma Lyckeby Stärkelse. Anne S. Meyer fortæller at det har nu tiltrukket sig interesse USA, hvor det amerikanske landbrugsministerium gerne vil indgå i et fælles, stort projekt.
