/byggeri

Kompliceret stålkonstruktion til tropiske planter

Botanisk Have i Aarhus får snart et 18 meter højt vartegn, hvor besøgende på gangbroer kan bevæge sig blandt trækronerne.

Klik for at se billedet i stort

(Ill: C.F. Møller)


Læs mere om

Af Birgitte Marfelt, mandag 05. sep 2011 kl. 09:29

Et særpræget, kuplet hus er i færd med at vokse frem midt i Aarhus.

Nu står kun stålprofilerne i en kompliceret, asymmetrisk form og læner sig let mod nord.

Men inden årsskiftet kan besøgende på gangbroer bevæge blandt trækronerne, når det nye væksthus, som der var rejsegilde på i dag, åbner.

I de kommende måneder bliver konstruktionen klædt på med en let dug af gennemsigtig polymer, EFTE, Ethylen TetraFluoroethylen, der bliver brugt i stedet for glas og plastic i mange moderne bygninger, fordi det både har gode optiske og isolerende egenskaber.

Ligesom det oprindelige, snegleformede væksthus i Aarhus’ botaniske have tog udgangspunkt i sine omgivelser, bygger det nye, 18 meter høje tropiske væksthus videre på det organiske og er samtidig baseret på energirigtige løsninger og viden om teknologi, materialer og indeklima.

Det er Aarhus-arkitekterne C.F Møller, der tegnede det gamle, som også står for det nye væksthus. Og husets form, der ifølge firmaet er fundet ud fra beregningsprogrammer, er den optimale i forhold til samspil med energiforbrug.

Det kuplede palmehus og husets drejning i forhold til verdenshjørnerne er netop den struktur, der giver den mindste overflade, men den største volumen. det giver mest muligt solindfald om vinteren og mindst muligt solindfald om sommeren.

De eksisterende væksthuse, opført i 1969, der har et bruttoareal på 2.071 m2, er placeret i den østlige ende af parken langs en højderyg, dvs. at terrænet skråner væk fra bygningerne på begge sider. Det nye hus på 1.241 m2 er placeret vest for de gamle huse og følger skråningen ned mod Den Gamle By.

Væksthusene har været en oase i hjertet af Aarhus og rummer flere end 4.000 forskellige plantearter fra områder med middelhavsklima, subtropiske og tropiske ørkner, tropiske bjergskove, tropisk monsunklima, og tropisk regnskov.



06. sep 2011 kl 10:10

Thomas Rubow

EFTE

Endelig et stort byggeri med EFTE i Danmark.
Dog står der at det har gode optiske egenskaber, så vidt jeg er informeret er det ikke gennemsigtigt som glas, nærmere mælkefarvet?


06. sep 2011 kl 11:46

avatar

Lars Hastrup


07. sep 2011 kl 07:45

Rasmus Lautrup

ETFE

En af fordelene ved brug af ETFE i væksthuse er bl.a., at det er transparent for UV-stråling samt har en lavere varmetransmission ift. alm. 1-lags glas der typisk benyttes i sådanne huse.

Ydermere er den lavere vægt samt muligheden for integrering af (dynamisk) solafskærmning i ETFE-konstruktionen en stor fordel.

Det er korrekt, at ETFE ikke har samme gennemsigtighed som alm. glas.


07. sep 2011 kl 10:33

avatar

Peter Warholm

Dårlig billed materiel.

Hvorfor har Ingniøren oftest et bedre billed på linket til artiklen end den der illustrere artiklen.

Netop for denne artikel vil et billed (gerne flere) have været meget relevant.
Bare en større version af forsides billed vil har været bedre end ingenting (med tilsvarende bedre oplysning selvfølgelig).

Men nej, billedet i artiklen er DÅRLIGERE,
og man prøver at erstatte den manglende billed med 'hundred ord' ...

Dette er et hyppig fejl hos Ingeniøren.

Å&F
Peter Warholm.

PS. hvorfor er der en kvinder der bruger stovsuger på artiklens billed (wire frame menneske i forgrunden? ! :-)


07. sep 2011 kl 11:00

Thomas Rubow

Re: Eden Project

Jeg er bekendt med Eden, det besvarer dog ikke mit spørgsmål.


07. sep 2011 kl 19:14

Jonathan Dybkjær

Re: Dårlig billed materiel.

Hvorfor har Ingniøren oftest et bedre billed på linket til artiklen end den der illustrere artiklen.

Netop for denne artikel vil et billed (gerne flere) have været meget relevant.
Bare en større version af forsides billed vil har været bedre end ingenting (med tilsvarende bedre oplysning selvfølgelig).

Men nej, billedet i artiklen er DÅRLIGERE,
og man prøver at erstatte den manglende billed med 'hundred ord' ...

Dette er et hyppig fejl hos Ingeniøren.

Å&F
Peter Warholm.

PS. hvorfor er der en kvinder der bruger stovsuger på artiklens billed (wire frame menneske i forgrunden? ! :-)


Jeg sad og undrede mig over PRÆCIS det samme.. det er SÅ irriterende. Og sådan er på mange artikler. Man kan stort set aldrig få lov at se billede fra forsiden i fuld format.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.