/byggeri

Niras-chef: »Jeg turde ikke bygge et hus uden radonsug«

Radonsikringen skal holde i hele husets levetid, slår Erhvervs- og Byggestyrelsen fast. Derfor er det at spille hasard med sin økonomiske fremtid, hvis en bygherrer dropper radonsug, mener rådgiver.

Af Ulrik Andersen, mandag 05. sep 2011 kl. 06:03

Betragtelige regninger kan vente de bygherrer – private, entreprenører og rådgivere – som ikke laver radonsug i nye huse. Det seneste bygningsreglement slår nemlig fast, at radonindholdet i indeluften i nye huse ikke må overstige 100 Bq/m3, og hvis en ejer på et senere tidspunkt opdager, at radongrænsen er overskredet, kan han kræve erstatning fra bygherren.

»Kravet gælder, uanset hvilken løsning til radonsikring, der anvendes, og uanset hvor meget radon, der er i undergrunden på det sted, hvor bygningen opføres. Ansvarsfordelingen er entydig: Hvis der i et nyopført hus måles et radonniveau over 100 Bq/m3, har den professionelle bygherre ikke opfyldt bygningsreglementets krav om en radonsikker konstruktion,« siger chefkonsulent Marie Louise Hansen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Og der er ikke nogen tidsbegrænsning på kravet, slår hun nu fast:

»Hvis byggetilladelsen til f.eks. et enfamilieshus er modtaget, efter at det nye krav er trådt i kraft, så må der ikke være mere end 100 Bq/m3 i indeluften. Dette krav har ingen tidsgrænse. Det samme hus skal også om f.eks. 20 år overholde alle bygningsreglementets funktionskrav, der var gældende, da huset blev opført. Det gælder således både kravene til radonsikring, ventilation, luftskifte og konstruktionens tæthed mod jord.«

Sikringsmetoder holder ikke
En ny undersøgelse lavet af det rådgivende ingeniørfirma Niras for Boligfonden Kuben, som Ingeniøren omtalte i fredags, viser, at de radonsikringsmetoder, som man indtil nu har regnet for tilstrækkelige, slet ikke er det. I undersøgelsen målte Niras radonniveauer i 16 nyopførte huse, hvor radonsikring havde været særligt fokus. Husene var opført med forskellige typer membraner og tætning omkring rørgennemføringerne, men alligevel var radonindholdet i halvdelen af husene over 100 Bq/m3.

Ifølge rapporten er de hidtil brugte metoder til radonsikring meget sårbare i den forstand, at der ikke skal meget sjusk, skader eller uheld til, før membranerne eller tætningen omkring rørene ikke holder radon ude. Ydermere er der ingen, der kender holdbarheden af de radonsikringsmetoder, som byggebranchen hidtil har brugt. Eksempelvis kan sætningsskader og den mekaniske påvirkning fra rør, der bevæger sig på grund af temperaturforskelle, få membraner og tætninger til at svigte over tid.

Derfor råder forretningschef Mette Neerup Jeppesen fra Niras, som har ledet undersøgelsen, alle husbyggere til at installere et radonsug – et udluftningsrør, der medvirker til at eventuel opstigende radon bliver suget væk i stedet for op gennem huset.

»Jeg turde ikke opføre et hus uden radonsug af bekymring for efterfølgende sagsanlæg,« siger hun.

Samtidigt understreger hun dog, at der fortsat mangler dokumentation for, hvordan radonsuget skal konstrueres, for at det virker med sikkerhed.
»Indtil videre er undersøgelsen for Boligfonden Kuben den eneste undersøgelse af sin art, og det er skræmmende, at man ikke har været mere fokuseret på at opnå tilstrækkelig viden på området, når man ved hvor mange huse der opføres hver eneste år, og at mange af disse huse er direkte sundhedsskadelige at bo i,« siger hun.
Samtidig med at myndighederne indførte grænsen på 100 Bq/m3, udfærdigede Statens Byggeforskningsinstitut to nye anvisninger om radonsikring. Der anbefaler de også, at bygherrer både sørger for god ventilation, god tæthed mod jorden og radonsug.

Alligevel kendte formanden for Nyhusforeningen under Dansk Byggeri, direktør Svend Pedersen fra HHM A/S i Hillerød ikke til de nye anbefalinger, da Ingeniøren spurgte ham. Og hans eget firma bruger ikke radonsug.

»I vores firma udfører vi husene på den traditionelle måde med kantmembraner og armerede gulve i særligt stærk beton. Det regner vi med er tilstrækkelig sikring,« siger direktøren.

Men han lover, at Nyhusforeningen nu vil se nærmere på anbefalingerne fra Niras og SBi.

»Det skal vi have op på vores næste bestyrelsesmøde,« siger han.



05. sep 2011 kl 06:55

Claus Andreaseen

Ja

Ja hysterisk kan man altid være...præcis som med CO2 udledningen der ifølge visse eksperter er blevet enige om at det er menneskeskabt.


05. sep 2011 kl 06:58

jesper thusgaard

Hvad så med et hus fra 1981

Tja, hvis det er galt med nye huse, hvordan er det så ikke med det hus jeg købte sidste år. 2/3 dele af huset er fra 1981 resten er fra 2008.

Så hvordan finder jeg ud af hvordan huset er RADON sikret?
Hvis der ikke er nogen sikring, dækker ejerskiftet så?
Kan jeg radon sikre i forbindelse med at jeg alligevel skal renovere køkken, bad og bryggers?

Mvh Jesper


05. sep 2011 kl 07:12

Michael Intile

Re: Hvad så med et hus fra 1981

Kan jeg radon sikre i forbindelse med at jeg alligevel skal renovere køkken, bad og bryggers?

Mvh Jesper


Jo, men pas på jordstrålerne...................


05. sep 2011 kl 07:17

Frithiof Andreas Jensen

Re: Hvad så med et hus fra 1981

Kan jeg radon sikre i forbindelse med at jeg alligevel skal renovere køkken, bad og bryggers?

Nej, som det står i artiklen:
... der fortsat mangler dokumentation for, hvordan radonsuget skal konstrueres, for at det virker med sikkerhed.

Det er latterligt at man overhovedet kan finde på at lave love som man ikke kan få at vide hvordan man overholder!

Man skal have skudt en membran ind under hele huset og den skal være tæt - eller placere huset på piller ved ventileret krybekælder som man tit ser det i Sverige - det er ikke noget man lige gør i forbindelse med noget ombygning.

I praksis så gør byggefirmaerne nok det at man laver et selskab til at håndtere hvert byggeri som man lukker ned efterfølgende. Derved slipper man for det ubegrænsede ansvar som loven forsøger at indføre.


05. sep 2011 kl 09:26

avatar

Carsten Wagner

Radonsikring

Det kan blive temmelig umuligt at skyde en membran ind under et eksisterende hus og gøre den tæt i alle ender og kanter.

Men man kan montere et lille ventilationsanlæg med varmeveksler. Mit anlæg har en 12 Watt motor og er specificeret til 100 m3/time. Så har jeg samtidig fordelen med dejlig frisk luft i huset til alle tider. Udsugningen sker igennem badeværelset, som nu er knastørt 15 minutter efter at jeg har taget bad.

Det behøver ikke være et Nilan-anlæg til 20 KKR. Et Vent-Axia kan også gøre det. Man skal lige huske et par lyddæmpere, som disse: http://www.vvs-grossisten.dk/i...-409

Jeg har ikke fortrudt omkostningerne og besværet med at montere anlægget !


05. sep 2011 kl 09:55

Hans Henrik Hansen

Re: Radonsikring


Jeg har ikke fortrudt omkostningerne og besværet med at montere anlægget !

- fint nok! Og hvor meget har du så derved fået 'radonindholdet' nedbragt?

(Og hvor effektiv er din varmeveksler??).


05. sep 2011 kl 10:17

avatar

Peder Wirstad

Fare! - Ja, men for hvad?

Ifølge overskriften er chefen for NIRAS - der jo må være "ekspert" - tilsyneladende bange for radon.

Først efter at have studeret indholdet bliver man opmærksom på det paradoks, at det er et erstatningsansvar, der er hans bekymring.

Niraschefens reaktion er fuldstændig rationel fra en veluddannet mand, idet radon har så lav giftighed, at selv en konstant belastning af hele danmarks befolkning med et radonniveau på det mangedobbelte af "lovlig værdi" ikke ville kunne spores i den nationale livlængdestatistik.
- Her i Norge - og i Sverige - viser statistikken f.eks., at en øget kræftforekomst grundet meget radon kun er statisktisk signifikant blandt rygere.

Danske studier (nyligt offentliggjort i videnskab.dk) viser, at dem, der får pulsen på top ved jævnligt at cykle på arbejde med høj fart, lever 5,6 år længere end dem, der bare cykler jævnligt på arbejde.
- I forvejen er det godgjort, at jævnlig motion forlænger livet med ca. 10 år i forhold til en passiv livsstil. - Altså lever man 15 år længere ved at tvinge pulsen på top nogle gange om ugen i forhold til at være passiv.
- Tilsvarende viser store tyske undersøgelser, man kan forlænge livslængden ved at holde op med at ryge.

- Hvor er relevansen ved ing.dk's udvælgelse af emner?
Pesticider i drikkevand, hvor man skal drikke 4 milliarder liter på en time for at dø af vandets indhold af pesticider - og så disse helt forsvindende farer ved radon - optager en væsentlig del af mediets plads, mens livsstilændringer, der kan forlænge livet med titals år, ingen opmærksomhed får!!
- Er det fordi, mangel på motion og rygning ikke kan skyldes på "de andre"?

Mvh Peder Wirstad


05. sep 2011 kl 10:35

stig per andersen

Re: Fare! - Ja, men for hvad?

Hej Peder

Måske du skulle bygge dit indlæg op på fakta?

Ifølge overskriften er chefen for NIRAS - der jo må være "ekspert" - tilsyneladende bange for radon.

Det er altså "kun" forretningschef Mette Neerup Jeppesen - der er langt vej op til Carsten Toft Boesen ...

Dernæst er Mette Neerup Jeppesen en veluddannet KVINDE.

Så slå lige autopiloten fra ...


05. sep 2011 kl 11:08

Thomas Appel Hansen

Ventilationsanlæg med varmeveksler

Jeg har et ældre hus fra 1966, hvor jeg har målt et for højt radonniveau. For at nedbringe radonindholdet har jeg installeret et ventilationsanlæg med varmeveksler (Nilan anlæg). Hvis man justere anlægget, så det trækker en lille smule mere luft ind end det blæser ud, så der skabes et lille overtryk i huset burde radonproblemet kunne løses. Jeg afventer dog stadig en ny radonmåling.


05. sep 2011 kl 11:28

Hans Kofod

Re: Ventilationsanlæg med varmeveksler

Hvordan får man lavet en radonmåling, og hvad koster det ?


05. sep 2011 kl 11:38

Thomas Appel Hansen

Re: Ventilationsanlæg med varmeveksler

radonanalyse.dk har et tilbud på 3 bokse til 750 kr, hvilket er den mest anvendte målemetode i et enfamilieshus. Læs om de forskellige muligheder for måling på deres hjemmeside. Der er også nogle som udlejer elektronisk udstyr, men det er noget mere upræcist.


05. sep 2011 kl 11:38

Johannes Korsholm

Re: Ventilationsanlæg med varmeveksler

@ Thomas

Det kan være uheldigt med overtryk i huset, da du over tid får en vis mængde luft med højere fugtindhold trykket gennem husets skal, hvorved det kan kondensere og give mindre fugtskader/frostskader. Derfor er det god praksis at have et mindre undertryk når man anvender genvindingsanlæg så den relative fugtighed formindskes når udeluften evt. trækkes gennem murene!


05. sep 2011 kl 11:59

Bo Christiansen

Ventilation

for mig lyder det helt vildt at der kan være Randon i nye huse. Hvis luftskiftet er engang i timen, så kan der da ikke være meget Randon tilbage. Burde man måske også lave Randon sikkering, når man ligger i telt på en camping plads?


05. sep 2011 kl 12:21

Tommy Henriksen

Ventilering af boliger

Jeg vil ikke tro at det hjælper med et ventilationsanlæg, da det allerede er et lovkrav med mekanisk ventilation i ny opførte boliger med enten 0,3 l/s/m2 eller 10, 15, 20 l/s i henholdvis bryggers, bad og køkken.

Hvis ventilationsanlægget kunne nedbringe radon niveauet i nybyggeri ville der vel ikke være noget at være bange for, for bygherrer???


Hvis man justere anlægget, så det trækker en lille smule mere luft ind end det blæser ud, så der skabes et lille overtryk i huset burde radonproblemet kunne løses.

Dette vil måske være en god ide ved lidt ældre huse da luften nok skal finde en vej ud igennem konstruktionen, men med de isoleringsstandarder der er idag, vil et overtryk i boligen medføre at alt fugten i luften vil trænge ind i konstruktionen, og blive der.


05. sep 2011 kl 15:10

Jacob Barfoed

overtryk og undertryk..

1. Undertryk er skidt mht Radon. Undertryk i huset øger radon mængden - eller maksimerer den nærmere, da det letter adgangen til huset for gassen.

2. Hvorfor er overtryk skidt i nye huse? De skulle jo netop være tætte, med dampspærre etc? Det er vel kun ved forkert udført dampspærre at fugt presses ud i konstruktionen...?


05. sep 2011 kl 17:24

Søren Jespersen

Re: Fare! - Ja, men for hvad?

I danmark dør der årligt 200 rygere på grund af radon. Eller måske 199 rygere og 1 ikkeryger. Problemet vil altså løse sig selv hvis vi forbød rygning.

Hvis alle danske huse skal installere en ventilator på f.eks 12 W, hvad kommer det så til at koste i engangsudgift og drift?
Der er ca. 1,5 mio boligbebyggelser i danmark, så strømforbruget alene vil beløbe sig til ca 18MW.


05. sep 2011 kl 19:31

Frithiof Andreas Jensen

Re: overtryk og undertryk..

De skulle jo netop være tætte, med dampspærre etc?

Det er de kun cirka 20 minutter før den lovbefalede trykprøvning. Bagefter kommer elektrikeren, VVS-manden eller mureren og borer huller igennem plasticposen som huset er pakket ind i.


05. sep 2011 kl 20:35

Jacob Barfoed

byggereglement vs byggesjusk

Det findes der jo rent faktisk løsninger til at undgå...
F.eks placerer man i dag dampspærren bag fem cm isolering ved letvægge og lofter, fremfor lige bag vægpladen (f.eks gips). Dette giver mulighed for at VVS og elektriker kan føre rør og ledningen FORAN dampspærren, så den ikke brydes.
Ved loftspots fås i dag dåser der slutter tæt og ikke kompromiterer dampspærren.
Mht radon sikring mangler åbenbart tilsvarende klare retningslinier for rørgennembrydning af betongulvet.


05. sep 2011 kl 21:43

Jens Madsen

Re: byggereglement vs byggesjusk

Man skal have skudt en membran ind under hele huset og den skal være tæt - eller placere huset på piller ved ventileret krybekælder som man tit ser det i Sverige - det er ikke noget man lige gør i forbindelse med noget ombygning..
De fleste ældre huse i Danmark, har også udluftning under gulvet. Tror, at det er noget nyt, man ikke gør det. Førhen, viste alle, at sådan skulle det være.


05. sep 2011 kl 22:29

Bjarke Mønnike

Sådan undgår man radon

Man bygger huse med krybekælder :o)

http://www.fas.org/programs/en....pdf

Man skal så huske en rampe til rullestole :o)


05. sep 2011 kl 22:29

Jacob Barfoed

fugt vs radon

Det handlede vist mere om udluftning pga fugtoptrængning gennem betonklaplaget, fordi man ikke havde et ordentligt kapilarbrydende lag under betonen. Idag har man 30 cm eller mere i form af polystyren isolering.
Mit hus havde på tegningerne 15 cm grus under klaplaget. Da vi bankede det op var der i stedet en plastikmembran og sand..

Jeg tror næppe det var radonudluftning man lavede disse udluftningshuller til...


06. sep 2011 kl 05:45

Thorvald Johannes Pedersen

Re: overtryk og undertryk..

De skulle jo netop være tætte, med dampspærre etc?

Det er de kun cirka 20 minutter før den lovbefalede trykprøvning. Bagefter kommer elektrikeren, VVS-manden eller mureren og borer huller igennem plasticposen som huset er pakket ind i.

Som en anden også nævner, så er der jo den mulighed at anvende installationsvæg, på den indvendige side af den primære væg. Damspærren ligger så på den indvendige side af den primære væg og før installationsvæggen. Det samme kan som nævnt, gøres ved lofter, eller hvor taget, direkte slutter husets rum af opad. I et projekt jeg lige har lavet, har jeg beklædt den indvendige side af den primære væg med OSB - dvs.: Primær væg (træskelet væg 245 mm), dampspærre, OSB, installationsvæg. Så er dampspærren beskyttet yderligere med OSB, bl.a. under transport af vægelementerne og når kunden selv sætter installationsvæg og installationer op.

Tykkelsen af installationsvæggen kan vælges frit - op til ca. 1/3 af den samlede isoleringstykkelse. Så man kan godt vælge f.eks. 75 eller 100 mm, så man f.eks. kan køre Nilans ventilationsrør rundt i væggene.

Nå, men det er egentligt lidt off-topic. Det, det handler om med radonspærre må være: 100-150 mm terrændæk, radonspærre lægges ud over det hele og tapes i samlinger med f.eks. SIGA produkter. Udstøbning af 50 mm overbeton, f.eks. med gulvvarme. Ydervægge sættes på terrændækket, ovenpå radonspærren. Kan man godt bruge tagpap som radonspærre? I så fald kunne man brænde eller klæbe tagpap på terrændækket før man fortsætter med gulvopbygningen (beton eller let flydende gulv). Så har man også samtidig en murpap under sine vægge.

Var det nogle løsninger, der kunne bruges?


06. sep 2011 kl 14:05

Svend Ferdinandsen

Bekymringsindustrien

Det er da godt at vi ikke bor i USA, for der ville det være 3000 døde om året.
Indimellem kan man undre sig over prioriteringerne.

Hvornår kommer der forslag om at indhegne alle badestrande, fordi nogle dør af at bade.


06. sep 2011 kl 14:10

Thorvald Johannes Pedersen

Re: Bekymringsindustrien

Hej.

Enig - men byggeindustrien er nødt til at forholde sig til de regler der er. At reglerne så måske burde laves om i nogle tilfælde, er noget helt andet.


07. sep 2011 kl 07:13

Jacob Mathiasen

Ville det ikke

være lettere, hvis man bare gjorde det lovpåkrævet at gå rundt i rumdragt med selvstændig luftforsyning? Jeg kan dårligt forstille mig nogen situationer, hvor der ikke er skadelige partikler og gasarter i luften...

Og vor mad....
Og vort tøj...
Og vore møbler...
Og alt....

Nå ja og sikkert også rumdragten samt pumpen til at komprimere luften afgiver nok også ubehagelige ting ... og luften selv igen.... pffff...

Der damper sikkert også mange "sjove" ting af nye byggematerialer elektronik - ja og alt andet, som man nu holder sikkert indenfor i huset ved at pakke alting så grundigt ind... Måske er det dem udenfor huset, som skal beskyttes?

Skruen uden ende igen igen...


07. sep 2011 kl 09:18

Jesper Petersen

Re: Bekymringsindustrien

.Hvornår kommer der forslag om at indhegne alle badestrande, fordi nogle dør af at bade.

Hvis der døde 300 af at bade om året så er jeg sgutte sikker på at jeg turde... ;)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.