Rød og blå blok får 50 pct. af ingeniørernes stemmer hver. Fordelt på mandater vinder rød blok imidlertid.
Rød blok sejrer blandt ingeniørerne
Valg 2011: Hvis ingeniører alene skulle sammensætte det nye folketing, ville Venstre og De Radikale blive størst, rød blok ville få flertal og DF ville kun lige klare spærregrænsen.
Målingen af, hvordan danske ingeniører forventer at stemme ved folketingsvalget den 15. september, og hvordan de stemte i 2007, er foretaget i perioden 18.-23. august af Epinion for Ingeniøren. 2.598 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af ingeniørerne ligger til grund for svarene.
Tema
Læs også
-
Valg 2011: Kun marginale forskelle på blokkenes energipolitik
Hver femte af landets ingeniører vil sætte sit kryds ved De Radikale, når de 15. september skal være med til at sammensætte det nye folketing.
Det fremgår af en meningsmåling, som Epinion har foretaget for Ingeniøren og betyder, at ingeniørerne sender rød blok i regering med 89 mandater, mens blå blok må nøjes med 86 (hertil kommer de fire nordatlantiske mandater).
Opbakningen til rød blok står i skarp kontrast til stemmefordelingen blandt ingeniørerne ved valget i 2007, hvor 57 pct. stemte på blå blok.
Procentmæssigt står de to blokke lige med 50 pct. hver, men en omregning til mandater, som Epinion har foretaget, giver A, B, F og Ø flertal.
Lektor Rune Stubager, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, mener, at den økonomiske krise er en væsentlig del af årsagen til venstredrejningen denne gang - ikke bare blandt ingeniører, men generelt:
»Dansk økonomi er ude i alvorlige vanskeligheder, og det er typisk noget, der kan gå ud over en siddende regering,« siger han.
Med en tilslutning på 21 pct. bliver De Radikale det næststørste 'ingeniørparti', kun overgået af Venstre, der som ved valget i 2007 er størst blandt ingeniørerne, men dog går tilbage fra 27 til 22 pct. I 2007 stemte 13 pct. af ingeniørerne på De Radikale, så der er tale om en markant fremgang på 8 procentpoint.
Anders Buch, lektor ved DTU Management, peger på, at når ingeniørerne forærer rød blok sejren, skyldes det netop, at De Radikale tæller med:
»De Radikale går til valg som et borgerligt parti, og når de ikke peger på Lars Løkke, skyldes det, at de vil arbejde hen over midten. Det kan forklare deres succes, for den pragmatiske, løsningsorienterede holdning appellerer til ingeniører. De står ikke fast på ideologier, men vil have tingene til at virke,« siger Anders Buch.
Som eksempel på pragmatismen peger han på, at De Radikale valgte at gå med i regeringens tilbagetrækningsreform sammen med DF.
Anders Buch mener også, at det spiller en rolle, at De Radikale er et parti, der har profileret sig på, at de tager eksperter alvorligt med deres slogan: 'Vi lytter - også til økonomer':
»De Radikales anerkendelse af, at der er viden på et felt, når man laver politik, appellerer til ingeniørerne, som selv er eksperter og derfor har stor respekt for andre eksperter. Ingeniører er også meget villige til og vant til at lytte til eksperter fra andre fagområder i deres arbejde.«
Samtidig vinder partiet stemmer hos ingeniører, mener han, fordi det er et klassisk akademikerparti med globalisering, forskning og erhvervspolitik som mærkesager. De to sidstnævnte områder vurderer ingeniørerne ifølge undersøgelsen som de vigtigste temaer i valgkampen.
Ingeniørerne giver også Liberal Alliance (LA) et rigtig godt valg. 12 pct. forventer at sætte deres kryds her. Det er en fordobling i forhold til ingeniørernes tilslutning til det daværende Ny Alliance ved valget i 2007 og ville give LA 21 mandater.
Når netop De Radikale og LA går mere frem blandt ingeniører end i befolkningen generelt, er det egentlig ganske logisk, mener Rune Stubager:
»Høj uddannelse trækker i retning af De Radikale og høj løn trækker mod LA, Venstre og Konservative.«
Med en tilslutning på 3 pct. nærmer Dansk Folkeparti sig spærregrænsen i ingeniørernes folketing, hvilket ikke overrasker Stubager:
»DF er ikke et parti for ingeniører eller andre med en høj uddannelse, der som regel er mere venstreorienterede. Samtidig fremstiller DF sig som den lille mands parti, der kæmper for folk på overførselsindkomster. Det passer ikke på ingeniører.«
Anders Buch er enig:
»Mange ingeniører har en dagsorden, hvor viden og globalisering tæller højt. De arbejder globalt og har kolleger udefra. Jeg tror, det er derfor, DF scorer lavt,« siger han.
I 2007 fik De Konservative et rigtig fint ingeniørvalg med 20 procent af stemmerne. Denne gang går de 8 procentpoint tilbage og er nu nede på 12 procent, som dog stadig er næsten dobbelt så stor opbakning som i befolkningen generelt.
Ifølge Epinions opgørelse er 22 pct. af De Konservative ingeniørstemmer fra 2007 endt hos LA. Så selv om Rune Stubager vurderer, at den generelle konservative ledelseskrise bærer sin del af skylden for tilbagegangen, så er der også en anden forklaring:
»Det er delvist lykkedes LA at stjæle noget af den Konservative førerposition på skat og erhvervsliv. Når LA er fordoblet blandt ingeniører, skyldes det, at de vil sætte skatten ned og tale om reformer i endnu skarpere vendinger end V og K. De er et af de mere erhvervsvenlige partier, så de ligger lige på den flade hånd for ingeniører,« siger han.
Socialdemokraterne, som står til at blive det største parti i Folketinget med knap 28 pct. af stemmerne og som med stor sandsynlighed får statsministerposten, opnår kun det halve antal ingeniørstemmer. Det er der ikke noget nyt i, for tilbage i 2007 ville kun 13 pct. af ingeniørerne sætte kryds ved liste A.
SF klarer sig ikke helt så godt som i 2007. De går 4 procentpoint tilbage, og har en ingeniørtilslutning på 10 pct.; lidt lavere end de 13 pct., som befolkningen generelt giver dem.
Ifølge Anders Buch skyldes det sandsynligvis, at ingeniører ikke opfatter S og SF som dynamiske og erhvervsrettede nok. Og så spiller de famøse 12 minutter måske en rolle:
»Ingeniører arbejder meget i forvejen, og jeg tror slet ikke, de kan finde sig selv i det forslag. Det er alt for luftigt for ingeniører,« siger han.
