Mennesketom rumstation vil stoppe forskningsprojekter
Risikoen for, at rumstationen ISS bliver mennesketom i en periode, betyder ikke noget for danske rumforsøg. Der går alligevel et par år, før der skal sendes nye instrumenter derop.
Sidste mand slukker lyset. Rumstationen ISS bliver måske forladt i en periode. Det er aldrig sket før, og det er ikke uden risici. Men i øjeblikket er det kun russerne, der har en ruteflyvning til rumstationen, og Soyuz-raketten er midlertidigt taget ud af drift. (Foto: Nasa)
Læs også
-
Første private rumkapsel tilkobles rumstationen allerede til december
-
Testpiloter skal flyve Boeings kapsel til rumstationen om fire år
Læs mere om
Dokumentation
Dansk rumforskning bliver sandsynligvis ikke påvirket af problemerne på den internationale rumstation, ISS, efter opsendelsen af en russisk forsyningsraket mislykkedes i sidste uge.
Uheldet betyder, at rumstationens faste hold af astronauter kan blive tvunget til at vende hjem til Jorden – uden at det næste hold er kommet frem. Soyuz-modulerne, som de skal flyve hjem i, har nemlig begrænset holdbarhed. Især det ene modul skal snart bruges. Men der bliver ikke taget chancer med bemandede opsendelser, før problemet i den russiske løfteraket er fundet og løst.
Hvis ISS af den grund bliver affolket, vil det være første gang i over 10 år, at der bliver mennesketomt i rumstationen. Tilbage vil kun være robotterne Dexter og R2 i den kæmpestore rumstation, som kan dække to fodboldbaner.
ISS kan fjernstyres
Et af de danske projekter, der skal have udstyr skruet fast på rumstationen, er ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor). ASIM er et klimaobservatorium fra DTU Space, der blandt andet skal holde øje med 'sprites', altså kæmpelyn, der skydes ud i rummet fra den øverste del af atmosfæren. ASIM skal nemlig først monteres på ISS i 2014, og til den tid er rumstationen formentlig i fuld drift.
ISS kan godt fjernstyres fra Jorden. Men de fleste forskningsopgaver vil standse, når der ikke er nogen menneskelige assistenter til at udføre dem. Det værste er, hvis noget går i stykker, mens der ikke er nogen, der kan reparere det igen. Helt galt er det, hvis stabiliseringen af den kæmpestore rumstation holder op med at fungere.
»Det vil ikke være godt, men det er meget usandsynligt. Rumstationen bliver holdt i samme stilling med store svinghjul, som opretholder den rette orientering. En anden ting er, at rumstationen hele tiden falder, cirka 100 meter i døgnet, på grund af luftmodstand. Derfor skal den skubbes opad i sin bane cirka en gang hver anden måned. Det gør man typisk, når der kommer en forsyningsraket. Så bruger man rakettens motor,« siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetariet.
Robotterne er for primitive
Rumstationens robotter vil ikke kunne bruges til reparationer, siger han:
»Robotten Dexter er nærmest at betragte som et værktøj, og den nytilkomne R2, som har en torso, er mere et eksperiment for at se, hvordan robotter klarer sig i rummet. Med tiden er det jo meningen at udvikle robotter til at klare de farlige eller anstrengende opgaver på lange rummissioner, så eksperimentet er skam alvorligt nok.«
Hvis det værste sker, og man ikke kan holde ISS i sin bane, er den så for stor til at brænde op i atmosfæren?
»Ja, den er alt for stor. Det ville blive et fantastisk syn. Forhåbentlig ville det i den situation være muligt at styre den lidt, så man kan få den til at ramme i havet på den sydlige halvkugle, hvor man plejer at styrte satellitter ned,« siger Michael Linden-Vørnle.
Tycho Brahe Planetariet afholder i øvrigt et offentligt arrangement 7. september kl. 18-20, som netop handler om planerne for rumstationen og ASIM-eksperimentet. Astronauterne Thomas Reiter og Andreas Mogensen vil være til stede.






