Få drengene med

Statistikken viser, at drengene halter efter pigerne i uddannelsessystemet -- relativt færre drenge gennemfører en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

I skolealderen har piger åbenbart nemmere ved at sidde stille og høre efter, hvad der bliver sagt, og de er åbenbart bedre til at lave lektierne uden at forældrene er i nakken på dem. Så det kan være, at undervisningsformerne i folkeskolen skal ændres, så drengene aktiveres mere. Alternativt kan man starte hver dag med en intensiv gymnastiktime, så drengene ikke har krudt i numsen resten af skoledagen. MHT lektier, så kan man måske bruge IT til at gøre lektierne mere interaktive -- hvis man får feedback med det samme, øges motiveringen, og hvis man kan gøre det til et spil, hvor man scorer point, kan det også være motiverende. Og det gør ikke noget, at man gør det til en konkurrence. Det er eleverne alligevel vant til fra andre computerspil på Vii, Facebook eller Gameboy, så 70er devisen om at det er skadeligt og udstiller taberne tror jeg ikke på. Hvis blot man undlader at lave samlede point, så skal hver enkelt elev nok finde en disciplin, hvor han eller hun kan komme i top 5.

Det ville heller ikke skade, hvis flere lærere i folkeskolen (specielt de yngre klasser) var af hankøn. De kan være bedre til at motivere drengene end kvindelige lærere. Og i nogle fag kan det måske være en ide at lave kønsopdelt undervisning -- hvor drenge undervises af mænd og piger undervises af kvinder. Det vil måske også få flere kvinder til at vælge tekniske fag i seminariet, hvis de får i udsigt, at de kan undervise rene pigeklasser.

Penge gør ikke forskellen

Selvom jeg har skrevet et lignende indslag på en tidligere leder angående valget, så vil jeg nu igen tage emnet op, da jeg synes det er yderst relevant i denne sammenhæng. Jeg skrev som følgende:

Netop dette emne, er det så kun mig, som tænker at det er elevernes sløsede indstilling til folkeskolen, karriere og uddannelse generelt, som er den store synder her? Det er fint at smide en masse penge efter regionerne, for at sikre solide studierammer, men jeg tror ikke det er her forskellen skal gøres rent fagligt.

Jeg har i mine år i folkeskole, teknisk gymnasium, tømrerlærer osv. været meget engageret på optimering og kvalitet bl.a. gennem bestyrelsesarbejde og lignende. Undervejs har jeg mødt mange forskellige typer, men synes generelt, at der har været et stigende antal af personer, hvori prøven var at bestå (alt over karakteren 2 er spild af tid), frem for at opnå faglig viden og succes :(

Synes det er synd og skam, at dette nok desværre er en realitet, da der kan smides seriøse økonomiske biddrag denne vej, uden et egentligt udbytte :(

Hvilket jeg stadig holder helt ved er den kritiske størrelse i dagens uddannelsessystem!

Fortsat god fredag,
Jesper Bandsholm

Re: Penge gør ikke forskellen

Selvom jeg har skrevet et lignende indslag på en tidligere leder angående valget, så vil jeg nu igen tage emnet op, da jeg synes det er yderst relevant i denne sammenhæng. Jeg skrev som følgende:

Netop dette emne, er det så kun mig, som tænker at det er elevernes sløsede indstilling til folkeskolen, karriere og uddannelse generelt, som er den store synder her? Det er fint at smide en masse penge efter regionerne, for at sikre solide studierammer, men jeg tror ikke det er her forskellen skal gøres rent fagligt.

Jeg har i mine år i folkeskole, teknisk gymnasium, tømrerlærer osv. været meget engageret på optimering og kvalitet bl.a. gennem bestyrelsesarbejde og lignende. Undervejs har jeg mødt mange forskellige typer, men synes generelt, at der har været et stigende antal af personer, hvori prøven var at bestå (alt over karakteren 2 er spild af tid), frem for at opnå faglig viden og succes :(

Synes det er synd og skam, at dette nok desværre er en realitet, da der kan smides seriøse økonomiske biddrag denne vej, uden et egentligt udbytte :(

Hvilket jeg stadig holder helt ved er den kritiske størrelse i dagens uddannelsessystem!

Fortsat god fredag,
Jesper Bandsholm

Det er en god pointe som du fremfører, men jeg tror ikke at synderen er eleverne, men derimod det pensum som man skal op i!
Jeg gik selv i folkeskole i 90'erne, og dengang var der tid til den enkelte elev, og tid til reelt at lære nyt stof, af en fagligt kompetent lærer med forståelse for hvordan han/hun kunne få os til at forstå. Da jeg kom på HTX var der imidlertid sket et politisk skift der gjorde at underviserne her ikke længere underviste for at vi skulle lære stoffet, men derimod lære hvordan man består eksamen da tiden ikke var til at gå i dybden. Samtidigt blev der fra undervisningsministeriet dengang udsendt en ny lærersætning: "Ansvar for egen læring", der af mange af mine undervisere blev brugt lidt som en sovepude, da vi jo bare kunne have lyttet noget bedre efter hvis der er noget som vi ikke forstår (det er en farlig sætning hvis man ikke samtidigt sætter et regelsæt op for hvad der reelt så er underviserens ansvar).
Hvis man i sin ungdomsuddannelse bliver mødt med undervisning til hvordan man laver en god eksamen, fremfor hvordan man opnår (og efterfølgende i praksis anvender) viden, så tilskynder det jo ikke ligefrem lysten til at gøre det bedre end OK (alt over 2 er spildt arbejde).

Undervisningssystemets fejl og mangler

Jeg vil kun forholde mig til folkeskolen, da jeg stadig har noget kendskab til folkeskolen, men kun i mindre grad de andre ungdomsuddannelser.

Begge mine forældre er folkeskolelærer (den ene pensioneret, den anden stadig i aktiv tjeneste), og jeg har haft nogen kontakt med folkeskole elever, mens jeg ikke kender nogen som p.t. er igang med andre ungdomsuddannelser.

1) Den primære problemstilling. Folkeskolen er kedelig.
Dette er en problemstilling som mange forældre eller de endnu ældre generations ikke kan forstå. Folkeskolen har trods alt altid været kedelig, da den jo heller ikke har haft som målsætning at underholde.
Problemet er, at der siden TV'ets indførsel har været en stigende efterspørgsel på underholdningstilbud til børn så deres forældre ikke behøvede at forholde sig til dem. Folkeskolen er derfor i direkte konkurrence med andre tilbud som rent faktisk er underholdende, med hensyn til fritid. Da folkeskolen ikke er blevet mærkbart bedre til at formidle stoffet inden for undervisningstiden og der ikke er blevet givet mere tid, taber folkeskolen alle børn som ikke er kloge nok til at fange meningen i stoffet uden at man laver lektier, eller hvis forældre ikke tvinger dem til at lave lektier.

Resultaterne af den manglende opgradering af folkeskolens underholdningsværdi eller tidsvarighed er at finde i statistisk materiale omkring ordblindhed og andre basalvidens mangler blandt de sidste mange årgange.


2) Fokus er skiftet.
Der har gennem de sidste 20-40 år været et skift i fokus i hele danmark hvor kvalitet som hovedmål af arbejde er udskiftet med "passende/ønsket kvalitet til passende/ønsket tid" denne fokus er at finde i folkeskolen, industrien og alle andre steder. Effekten af dette drive efter middelmådighed er at aflæse bland børn og unges tolkning/filosofi af at "alt over 2 er spildt arbejde".


3) Teknologisk er folkeskolen 100-1000 år bag dens elever
FACT: Det er i stor grad muligt at tage alle fag i folkeskolen og overfører undervisning direkte til stentavler.
Papirets indtog har forøget mængden af arbejde der er muligt inden for en tidsramme hvilket ville have givet et større plus hvis ikke lærene i princippet underviser ved hjælp af stentavler.
Slides/overheads er teknologi som kun i ringe grad benyttes til undervisning på trods af at alle forstår at det ville være hurtigere at vise ting med denne teknologi end på tavlerne.
Computere bruges sjældent til undervisning, da de er distraherende...*
Børn har computerkraft nok tilrådighed i deres mobiltelefoner til at kunne løse alle opgaver frem til 6 klassetrin uden at have speciel grad at forståelse for stoffet. Denne teknologi er distraherende og derfor slukket "generelt*" i undervisningen...

*forsøgs ordninger med denne nomodens teknologi bliver periodisk gennemført af undervisningsfosilerne, uhm.. lærene, men er endnu ikke vurderet til at være praktiske til vidensdeling... (personlig vurdering/tolkning..)

Sv. Penge gør ikke forskellen

Martin Nielsen - Jeg kan på mange måder følge dig. Synes ligeledes vi snakker i samme retning, bare med forskellige vinkler.

Jeg snakker om lysten til at lære (fremtidig brugbar viden osv.) og du snakker om kvaliteten af fagligheden - som jeg forstår som anvendelig viden.

Jeg kan desuden godt følge dig I, at "kvalitet/tid" er direkte rettet mod eksamen, som er den størrelse, som kan benchmarkes og sammenlignes. Men desværre ikke den der mærkes i hverdagen på de forskellige institutioner :(

Hroar Jordan:
Folkeskolens emner og faglige input er kedelige langt hen af vejen. Men tror det i dagens Danmark skaber bedre kvalitet at anvende papir end f.eks. laptops. Jeg har selv insisteret meget på at lave alt på papir både i folkeskolen og på HTX. Alt sammen i den hensigt at gøre det fordi JEG kunne, og fordi jeg går ind for at vide hvorfor og hvordan, frem for at kunne. Med hensigt på fremtiden - samme grund gik jeg til eksamen i det jeg kunne på stående fod, frem for det jeg havde læst mig til dagen inden. Du kunne vække mig midt om natten enhver dag og jeg ville kunne det samme, som i eksamensøjeblikket.

Når man så har forståelsen for hvorfor/hvordan, kan man begynde at "snyde" og springe hurtigt over det forståede stof.

Men men men, når alt dette er sagt, så skal der nye metoder til, metoder som passer bedre ind i den nutidige livsstil. Om det er brug af digitale medier eller papir og blyant, det skal jeg ikke kunne sige. Men står stadig inde for, at der skal arbejdes med indstillingen, formålet og motivationen hos eleverne. Give dem lysten til at udfordre deres faglige grænser i håbet om ny viden udvikling som individ.

Re: Undervisningssystemets fejl og mangler

Verden er desværre ikke så simpel...

1) Den primære problemstilling. Folkeskolen er kedelig.
Dette er en problemstilling som mange forældre eller de endnu ældre generations ikke kan forstå. Folkeskolen har trods alt altid været kedelig, da den jo heller ikke har haft som målsætning at underholde.
Problemet er, at der siden TV'ets indførsel har været en stigende efterspørgsel på underholdningstilbud til børn så deres forældre ikke behøvede at forholde sig til dem. Folkeskolen er derfor i direkte konkurrence med andre tilbud som rent faktisk er underholdende, med hensyn til fritid.

Skolen er ikke et reality show ! og ikke underholdsningsindustri. Det er måske snarere et motivations/opdragelsesproblem vi har...

3) Teknologisk er folkeskolen 100-1000 år bag dens elever
FACT: Det er i stor grad muligt at tage alle fag i folkeskolen og overfører undervisning direkte til stentavler.
Papirets indtog har forøget mængden af arbejde der er muligt inden for en tidsramme hvilket ville have givet et større plus hvis ikke lærene i princippet underviser ved hjælp af stentavler.
Slides/overheads er teknologi som kun i ringe grad benyttes til undervisning på trods af at alle forstår at det ville være hurtigere at vise ting med denne teknologi end på tavlerne.
Computere bruges sjældent til undervisning, da de er distraherende...*
Børn har computerkraft nok tilrådighed i deres mobiltelefoner til at kunne løse alle opgaver frem til 6 klassetrin uden at have speciel grad at forståelse for stoffet. Denne teknologi er distraherende og derfor slukket "generelt*" i undervisningen...

*forsøgs ordninger med denne nomodens teknologi bliver periodisk gennemført af undervisningsfosilerne, uhm.. lærene, men er endnu ikke vurderet til at være praktiske til vidensdeling... (personlig vurdering/tolkning..)

Power point og smartboards osv redder intet - måske snarere tværtimod. At deres lommeregner kan "regne den ud" betyder overhovedet ikke at eleven har lært nogetsomhelst udover at trykke på knapper. Det er det mellem ørene der skal trænes.

Det der skal til er simpel motivation af eleverne og det problem kommer måske hjemmefra...

Håndskrift læres ikke med IT.

Deter rent ud sagt fortvivlende at se de gennemsnitlige håndskrevne tekster begået af mennesker under 40 år.Jeg har været efter mine børn så resultatet er blevet rimeligt.

Jeg blev forleden præsenteret for en håndskrevet regning i et af de store varehuse, fra en nydelig ekspedient, hvor nærmest alle kendte bogstavfonde var anvendt i tilfældig rækkefølge og hvor linierne fik sporene i en pløjemark til at ligne et parketgulv.

Der skal selvfølgeligt anvendes IT i skolen, men læringsprocessen sker kun hvis en person har behov for at lære noget. Her mangler IT den verbale motivering som en lærer kan præstere, når IT udstyret bliver bliver anvendt til kabalelægning.

Et bidrag til en løsning?

Et forslag til en kollektiv IT-løsning i åben kildekode kan studeres/afprøves på QuizComposer.org.

Verbale og konkrete bidrag til videreudvikling er meget velkomne.

Det er fint at stille krav til andre ...

men hvorfor ikke benytte lejligheden til at kigge i egne rækker ?

Hvordan kan kan avisen gøres læseværdig ?

Et par misforståelser

Når nu Folkeskolen er i tale, vil jeg benytte lejligheden til at henvise til min tidligere kronik her på ing.dk http://ing.dk/artikel/120803-f...olen

Den handler om de elektroniske nationale test i Folkeskolen - og sætter fokus på, at testene savner enhver form for statistisk dokumentation

Som lærer i Folkeskolen kan jeg fortælle, at der praktisk talt ingen forskning findes, der viser, at undervisning med IT er mere effektiv end undervisning uden IT. Selv om den elektroniske skole lyder som et fantastisk fænomen, kan virkeligheden være, at endnu flere børn ville få problemer med læsning, skrivning eller matematik i denne skoleform.

Måske ville det klæde ugebladet Ingeniøren først at undersøge, om der findes forskningsmæssigt belæg for ideen, før den elektroniske skole opråbes som løsning på alle folkeskolens udfordringer. Jeg læser Ingeniøren hver uge, og troede egentlig, at det besad lidt højere akademisk niveau...

Jeg kan også opklare en mindre misforståelse: I international målestok klarer danske drenge sig bedre end danske piger, når man også tager kønnet i betragtning. I PISA 2009 rapporteres det, at danske drenge klarer sig 16 point bedre end piger i matematik. Danmark er det eneste land i Norden, der har en så stor kønsforskel.

På naturfagsområdet viser det sig, at drengene klarer sig 10 point bedre end pigerne. Kun ét land i OECD, USA, har en kønsmæssig forskel i drenges favør, som er større. Det er normale er at der ikke er kønsmæssige forskelle i naturfagsresultaterne.

Hvad angår læsning, så viser det sig, at danske piger ikke har samme forspring over drengene som i de øvrige nordiske lande og i OECD som helhed. Danske piger opnår en lavere score end pigerne i de øvrige nordiske lande, mens danske drenge klarer sig på samme niveau som drenge i de andre nordiske lande (Finland undtaget).

Der kan være et overset problem for pigerne i den danske folkeskole: De underpræsterer i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Skyldes det, at drenge er i større fokus og oftere får tildelt specialundervisningsresurser? Jeg ved det ikke.

Sammenligninger, køn eller faglighed

Jeg synes umildbart det er forkert at sætte fokus på det ene køn frem for det andet. Vi må løfte i fælles flok hvad det angår.

Med alt respekt for benchmark's og sammenligninger, så tænker jeg umildbart, at vi er tilbage i en resultatsammenligning, som er baseret på et nyere fokus, som Hroar Jordan skrev tidligere:

Citat: Hroar Jordan, Undervisningssystemets fejl og mangler
2) Fokus er skiftet.
Der har gennem de sidste 20-40 år været et skift i fokus i hele danmark hvor kvalitet som hovedmål af arbejde er udskiftet med "passende/ønsket kvalitet til passende/ønsket tid" denne fokus er at finde i folkeskolen, industrien og alle andre steder. Effekten af dette drive efter middelmådighed er at aflæse bland børn og unges tolkning/filosofi af at "alt over 2 er spildt arbejde".

Jeg tænker, at det igen er baseret på tal, som jeg mildest talt ikke har den store respekt for i form af en karakter, der bedømmer en given præstation, i et "tilfældigt" emne på uhyre kort tid :( Synes der er stor forskel på det og operativ viden.

Re: Håndskrift læres ikke med IT.

Deter rent ud sagt fortvivlende at se de gennemsnitlige håndskrevne tekster begået af mennesker under 40 år.Jeg har været efter mine børn så resultatet er blevet rimeligt.

Jeg blev forleden præsenteret for en håndskrevet regning i et af de store varehuse, fra en nydelig ekspedient, hvor nærmest alle kendte bogstavfonde var anvendt i tilfældig rækkefølge og hvor linierne fik sporene i en pløjemark til at ligne et parketgulv.

Der skal selvfølgeligt anvendes IT i skolen, men læringsprocessen sker kun hvis en person har behov for at lære noget. Her mangler IT den verbale motivering som en lærer kan præstere, når IT udstyret bliver bliver anvendt til kabalelægning.

Indenfor den medicinske verden hvor jeg færdes til dagligt er der en neurologisk huskesætning der hedder: "Use it, or loose it". Den handler om at hvis man ikke bruger en bestemt hjernefunktion, så degenerer den og forsvinder da det kræver uforholdsmæssigt meget energi at bibeholde.
Dette er i princippet lidt det samme med håndskrift. Der er idag ikke den samme nødvendighed i at beherske en letlæselig håndskrift, da moderne IT, i form af PC'er, tablets og smartphones som gør det muligt at klare sig uden håndskrift. Spørgsmålet er snarere om ikke håndskrift indenfor 10-20 år vil blive udfaset fra folkeskolepensum, udover et basalt kendskab?

Men spørgsmålet er om det i grunden er så slemt? For idag er der jo heller ikke så mange unge der lærer hvordan man plukker en håne, håndterer en le forsvarligt, eller malker en ko, hvilket jo længere tilbage i tiden var vitale kundskaber, som er blevet overflødige pga. udviklingen. Til gengæld så kan nutidens unge væsentligt mere IT end tidligere generationer da det er blevet en nødvendighed for at kunne klare sig i et mere og mere automatiseret samfund, med klokkeklare standarder for hvordan f.eks. skrift skal være udformet, samtidigt med at færre skriftsager klares på papir, mens mere og mere klares elektronisk. Der er ingen grund til at hænge fast i fortiden, hvis ikke den tjener nutiden på vej mod fremtiden.

Et kollektivt projekt?

Weekend Avisen nr 34: Ideer s.12 henviser til forsøg, hvor deltagere fik et væsentligt forbedret udbytte af undervisning via egen aktiv "trial and error"-indsats end ved modtagelse af passiv præsentation af et emne.

Øget indsigt for alle vil kunne opnås med et kollektivt udviklet IT-system, der gør det relativt let for enhver at formulere interaktive øvelser, hvor fejlsvar præsenterer spørgsmålet igen, evt. med et vink, evt. et simplere spørgsmål, og korrekt svar kan præsentere et sværere spørgsmål.Systemet kan inkludere evaluering, egen og opgavestillers

Lærere vil så i højere grad kunne koncentrere sig om at motivere og inspirere.

Re: Et kollektivt projekt?

Den anden dag stod jeg i et fysiklokale og snakkede om salte sammen med syvende klasse. Vi havde en kridttavle, det periodiske system og et sæt puslespilsbrikker med iondele, som vi kiggede på, før klassen lavede nogle forsøg med opløselighed og krystaldyrkning.

Alle fik nogle erfaringer med en bunsenbrænder, og betragtede de fantastiske saltformationer ved nedkøling af en kaliumnitrat-opløsning. Nu står der en nydelig flok petriskåle med himmelblå kobbersulfat-opløsninger og venter på at fordampe.

For mig at se, har e-learning bare ikke samme magi, og jeg er ikke stødt på overbevisende pædagogiske forsøg med skolebørn, der påviser, at e-learning er en overlegen læringsform. Som studerende på Danmarks Pædagogiske Institut har jeg adgang til en del internationale forskningsdatabaser, og her er jeg heller ikke stødt på metaanalyser, der påviser, at e-learning er mere effektiv end almindelig undervisning af skolebørn.

Re: Et kollektivt projekt?

Den anden dag stod jeg i et fysiklokale og snakkede om salte sammen med syvende klasse. Vi havde en kridttavle, det periodiske system og et sæt puslespilsbrikker med iondele, som vi kiggede på, før klassen lavede nogle forsøg med opløselighed og krystaldyrkning.

Alle fik nogle erfaringer med en bunsenbrænder, og betragtede de fantastiske saltformationer ved nedkøling af en kaliumnitrat-opløsning. Nu står der en nydelig flok petriskåle med himmelblå kobbersulfat-opløsninger og venter på at fordampe.

For mig at se, har e-learning bare ikke samme magi, og jeg er ikke stødt på overbevisende pædagogiske forsøg med skolebørn, der påviser, at e-learning er en overlegen læringsform. Som studerende på Danmarks Pædagogiske Institut har jeg adgang til en del internationale forskningsdatabaser, og her er jeg heller ikke stødt på metaanalyser, der påviser, at e-learning er mere effektiv end almindelig undervisning af skolebørn.

Re: Håndskrift læres ikke med IT.

”Det er rent ud sagt fortvivlende at se de gennemsnitlige håndskrevne tekster begået af mennesker under 40 år. Jeg har været efter mine børn så resultatet er blevet rimeligt”.

Tja - jo - måske. Problemet for mig og håndskrift er, at jeg er 100% venstrehåndet. Skal jeg skrive hurtigt eller smukt skriver jeg spejlskrift, men det er der ikke mange der kan læse flydende. Det er i hvert fald ikke velset i den danske folkeskole.

Heldagsskolen er efter min opfattelse det enkelte tiltag der gør den største forskel. Så er der tid til fordybelse, og ressourcer til ren børnepasning kunne anvendes mere målrettet.

Et eksempel

Jeg fandt et helt dugfrisk eksempel på pædagogisk forskning i IT

http://www.nytimes.com/2011/09...html