Valg: Gør reform af uddannelse til højeste prioritet
Læs også
-
Leder: Stop angsten – lad være med at spørge, hvad vi skal leve af
Læs mere om
Den anspændte økonomiske situation er blevet valgets tema. Det kunne være meget værre. Men desværre skygger holdningerne til, hvordan man på kort sigt skaber ny vækst, for det allervigtigste.
Lad os derfor for et sekund glemme boliggaver, tryghedspakker og efterløn og i stedet fokusere på dét kerneområde, som på afgørende vis er grundlaget for fremtidens velstand: ordentlig uddannelse af hele næste generation.
Partierne siger alle, at området er meget vigtigt, men det mærker man ikke meget til i valgkampen. Man savner konkrete initiativer til kødfulde forbedringer, der kræver mere avancerede bidrag end at diskutere, om der skal bruges færre eller flere penge.
Flere iPads i folkeskolen, trimning af SU-betaling for studerende og karakterskala-finesser forbliver initiativer, der blot nipper lidt i overfladen.
Mange unges ringe kundskaber og færdigheder, manglende uddannelse eller 'forkerte' studievalg udgør fordærvede ingredienser i velfærdens drømmekage af i morgen. Uddannelsesområdet kræver reform. Og vi må løse opgaven nu.
I folkeskolen kan vi begynde med at styrke ledelsen, reducere administrative byrder og bryde lærermonopolet ved blandt andet konsekvent brug af e-learning som primær undervisning. Herefter trænes forståelse, praktisk brug og lektier med læreren.
De tre tiltag vil modvirke såvel problemet med det store antal lærere på vej på pension som et massivt sygefravær, der medfører utallige fri- og unyttige vikartimer.
I gymnasiet bør vi forenkle kalejdoskopet af mulige studieretninger, som ingen alligevel kan overskue, og som risikerer at lede direkte ind i en blindgyde. Der er noget grundlæggende usundt i, at der tilbydes lefle-linjer med lave boglige krav, der nok sikrer gymnasiernes finansiering, men som efterlader studenterne i limbo uden de kompetencer, der for alvor kan bygges videre på i globaliseringskampen.
Og uden en rygsæk fyldt op med den almendannelse, der er en forudsætning for videreudviklingen af et velfungerende demokrati med oplyste borgere.
På universitetet kunne man måske i højere grad lade optaget af studerende og forskeraspiranter afspejle, hvad der efterfølgende giver job. Og oplyste skiftespor kan betænkes, så unge kan veksle fra teoretisk uddannelse til praktisk - og omvendt. Vi skal ikke alle være skrivebordsakademikere, og vi rammer ikke alle rigtigt i vores førstevalg.
Tiden er kommet til at skabe sømløs sammenhæng i uddannelsessystemet, så de mange, mange milliarder kroner, vi i dag anvender, ruster de unge til at nå at udvikle hele deres potentiale. Rituelt kunne man slagte Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet og skabe et nyt superministerium, der forener uddannelse og forskning.
Eller man kunne samle uddannelse og sociale forhold i et ungdomsministerium, der følger vores børn fra fødslen, til de afslutter gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse.
Noget drastisk skal der ske, så vi ikke fortsat broderer videre på en forvitret forvirring af undervisningstilbud præget af frafald og kvalitetsproblemer, og som efterlader alt for mange unge uden faglig ballast og redskaber til at skabe sig en fremgangsrig tilværelse. Det kan stadig nå at blive valgets tema.





