Selv om træk og højt energiforbrug så vidt vides ikke har slået nogen danskere ihjel, så kræver de danske myndigheder, at kommunerne hvert år får trykprøvet mindst fem procent af alle nye huse for at sikre, at de lever op til bygningsreglementets krav. Nogle kommuner kræver endda, at alle huse bliver trykprøvet. Men radon, som ifølge Sundhedsstyrelsen er årsag til 9 procent af alle danske lungekræfttilfælde og muligvis kan give børn akut lymfatisk leukæmi, er der ingen krav om at måle.

Det vil S og SF lave om på. Partierne vil have en national handlingsplan mod radon, som blandt andet indeholder krav om, at radonniveauet i nye huse skal måles efter opførelsen for at se, om bygningsreglementets krav om, at radonindholdet ikke må overstige 100 Bq/m3 er overholdt. Desuden skal radonindholdet i ældre huse måles ved salg og offentliggøres i et dansk radonregister, så radonindholdet i alle bygninger er målt med udgangen af 2020.

»Vi vil først og fremmest have anerkendt, at radon er et nationalt sundhedsproblem. Der er stort set ikke nogen, der kender til det i dag,« siger SF's klima- og energiordfører Anne Grete Holmsgaard.

Siden 1998 har det været et krav, at der laves radonsikring i nye danske boliger, men flere undersøgelser har vist, at radonindholdet i mange danske bygninger alligevel ligger langt over den grænse på 100 Bq/m3, som regeringen har indført for bygninger opført efter 1. januar 2011. Den seneste undersøgelse, som rådgivningsvirksomheden Niras har lavet for Boligfonden Kuben, fandt radonniveauer over 100 Bq/m3 i halvdelen af de boliger, som ingeniørerne målte i.

Derfor er det en rigtig god idé at kræve, at radonindholdet i nye boliger bliver målt i løbet af det første år efter indflytningen, mener Mette Neerup Jeppesen fra Niras.

»Det ville skabe meget mere opmærksomhed om problemerne med radon. I dag er ansvaret for radonsikringen entydigt placeret hos entreprenøren, men hvis der ikke bliver målt, så er der jo ingen, der kan se, om sikringen fungerer.«

I Dansk Byggeri er teknisk chefkonsulent Niels Strange ikke glad for endnu flere tjek.

»Vi går ikke ind for, at der kommer et krav om målinger, for det vil bare give endnu mere bureaukrati. Vi går ind for, at man laver arbejdet ordentligt. Men hvis myndighederne beslutter det, så må vi tage det til efterretning.«

Entreprenørerne er trætte af, at det er meget svært at lave radonsikringen ordentligt, selv om håndværkerne gør sig umage. Som reglerne er i dag, kan en ejer af et nybygget hus gå til sin entreprenør med en radonmåling og kræve, at han betaler for at forbedre radonsikringen eller laver et såkaldt radonsug, hvor gassen suges fra det kapillarbrydende lag under fundamentet og op over taget. Men det koster ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen 30.000-50.000 kr. afhængigt af, om der skal bruges en ventilator til at suge gassen ud. Derfor kan entreprenører nu blive mødt med store erstatningskrav.

Store regninger kan også ramme de boligejere, som - hvis S og SF får flertal for deres forslag - vil blive tvunget til at offentliggøre radonmålinger af deres huse. Hvis radonniveauet er så højt, at man er nødt til at etablere radonsug for at få det ned, kan det nemlig blive meget dyrt for ejerne. Partierne lægger nemlig op til, at det er ejerne, der skal betale for eventuelle forbedringer. Dog er det kun offentlige bygninger, der bliver underlagt krav om, at radonniveauet skal ned under 100 Bq/m3.

Erfaringer fra andre lande, hvor radonsug er blevet en standardløsning fra mange entreprenører, er dog, at radonsug kan laves for 8.000 til 15.000 kr.

Mette Neerup Jeppesen fra Niras mener, at politikerne enten skal efterligne Sverige, hvor man kan få støtte til at mindske radonindholdet i ens bolig eller etablere en slags forsikringsordning, som alle bygningsejere skal betale til.

»I og med, at der ikke har været den store opmærksomhed om radon før, er der mange, som vil havne i en situation, hvor de uforskyldt får en meget stor regning. Men jeg er sikker på, at det kan skrues sammen, så det kan hvile i sig selv.«

Det mener Anne Grete Holmsgaard også.

»Hvis man kan skrue det sammen på en anden måde, så vil jeg ikke afvise, at det er det, vi skal gøre. Nu må vi se på, hvilke høringssvar der kommer ind, når vi fremsætter forslaget igen.«

På grund af det kommende folketingsvalg, bortfalder det nuværende forslag, men S og SF har aftalt at genfremsætte det efter valget.