Sjusk og dårlige løsninger gør radonsikring ubrugelig i nye huse
Radonsikring er ingen sikkerhed for, at den kræftfremkaldende gas holdes nede på et lovligt niveau. Rapport rejser tvivl om sikringen i op mod 1.000 nye huse.
Hidtil har man i de danske anvisninger antaget, at radon ikke kan trænge gennem en armeret betonplade, men Niras’ undersøgelse og flere udenlandske rapporter viser, at der over tid opstår både store og mikroskopiske revner i betonpladen, som gassen kan trænge op gennem.
Læs også
-
13 år efter nye regler kæmper byggebranchen stadig med radon i nye huse
-
Rådgivende ingeniør: »Radonfund i børnehaver er grebet ud af luften«
-
Efter 25 års advarsler om radon-død: Nu kræver politikere handlingsplan
Læs mere om
Hvis du tror, dit nye hus beskytter dig og din familie mod den kræftfremkaldende gas radon, kan du godt tro om igen. Den hidtil mest grundige danske undersøgelse af radonsikring viser, at usikre tekniske løsninger og håndværkerfejl resulterer i et alt for højt radonindhold i mange nye boliger.
Undersøgelsen, som rådgivningsfirmaet Niras har lavet for Boligfonden Kuben, har fulgt et byggeprojekt i Midtjylland med 16 boliger. Entreprenørerne fik på forhånd at vide, at radonniveauet ville blive målt i de færdige huse.
Alligevel kunne halvdelen af husene ikke overholde den radongrænse på 100 Bq/m3, som siden er indført, og i en enkelt bolig havde håndværkerne simpelthen glemt at lægge den membran ud, som skulle sikre mod radon.
»Her har vi en meget stor udfordring, som vi bare har lukket øjnene for i mange år,« siger lederen af undersøgelsen, Mette Neerup Jeppesen.
Niras: Fejl i mange huse
Niras' undersøgelse omfatter ret få huse, men den høje fejlrate viser ifølge Mette Neerup Jeppesen, at der med stor sandsynlighed er fejl i radonmembranerne i mange nyopførte huse:
»Med den viden, vi har om radonsikring fra andre projekter, kan jeg se, at entreprenørerne her hverken var mere sjuskede eller opmærksomme end andre entreprenører.«
Troværdigheden understøttes af, at det måleteknisk er den mest grundige radonundersøgelse, der endnu er lavet i Danmark.
Siden 1998 har nye huse skullet tætnes mod radon, som stiger op fra undergrunden. Bortset fra rygning er den radioaktive gas nemlig den væsentligste årsag til lungekræft. Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon skyld i cirka ni procent af alle lungekræfttilfælde i Danmark - omkring 300 nye tilfælde om året. Desuden indikerer en enkelt undersøgelse en sammenhæng mellem et højt radonindhold i boliger og akut lymfatisk leukæmi hos børn.
I 2010 blev Bygningsreglementet yderligere strammet, så bygherren er erstatningspligtig, hvis radonindholdet i et nyt hus overstiger 100 Bq/m3.
Samme metoder i dag
Undersøgelsen fra Niras er foretaget i huse bygget før den seneste stramning, men radonsikringsmetoderne er ifølge Mette Neerup Jeppesen de samme i dag.
Er undersøgelsens resultater repræsentative, kan der være fejl i radonsikringen i halvdelen af de omkring 2.000 enfamilieshuse, der er bygget i år. Fejl er dog ikke ensbetydende med, at radonniveauet i de nye huse overskrider 100 Bq/m3-grænsen - det afhænger af radonniveaet på den grund, huset er bygget på.
Teknisk chefkonsulent Niels Strange fra Dansk Byggeri tror dog ikke på, at der er fejl i radonsikringen i halvdelen af de nye huse:
»Jeg tror, at omkring 90 procent af de huse, vi laver, kan overholde 100 Bq/m3-grænsen, hvis man bygger med gængse metoder og et radonsug. Siden reglerne blev strammet, har vi holdt mange kurser for vores medlemmer, så der er større opmærksomhed om radonsikring i dag.«
Men ingen ved det med sikkerhed, for radonindholdet i nye boliger skal ikke måles i dag.
Erhvervs- og Byggestyrelsen, som har indført reglerne, vil ikke under valgkampen vurdere, om der er behov for lovændringer. Oppositionen har til gengæld fremlagt et forslag om, at der skal udføres radonmålinger i alle huse, så fejl bliver opdaget.
