Overskrift vs. indhold

Der er absolut ingen sammenhæng mellem overskrift og indhold i artiklen.

Overskriften antyder, at GE snart er klar med en 15MW mølle, mens indholdet af artiklen beskriver, at de skal udvikle teknik og materialer, som kan bruges i produktionen af 15MW møller.

Bagefter

Så er vi bagefter igen

Kun de virksomheder der er på den ypperste forkant vil overleve

Re: Bagefter

Det er målsætningen der sættes, som USA gjorde i rumforskningen. Derfor er det tvivlsomt om disse mål kan nås på blot et par år, men skulle der et årti til vil det også være positivt.

Der vil utvivlsomt komme en del spin-off, også indenfor grundforskning.

Re: Bagefter

Så er vi bagefter igen

Kun de virksomheder der er på den ypperste forkant vil overleve

15 MW monster

En 15 MW gearløs mølle bliver så stor, at dimension og vægt på nacellen må blive et alvorligt håndtering problem.

Er man ved at være derhenne, hvor generatoren skal placeres i bunden af tårnet og kraften fra rotor overføres via et lodretgående rør samt kron- og spidshjul?

Disse giver naturligvis lidt tab, men med 15 MW som udgangspunkt kunne et tab nok accepteres, hvis konstruktionen i øvrigt bliver enklere og billigere?

Som kraftover føring er rør lig de der bruges ved olieboring formentlig rigeligt stærke, og 2 x kron og spidshjul eller noget enklere skulle være til at konstrurere.

Serviceomkostningerne ville falde meget på en mølle af den konstruktion.

Re: 15 MW monster

Håndtering ser jeg ikke som det store problem. En HTS 15mw vil vel have en THM på knap 1000 tons. Tror de største kraner der bruges til at montere offshore møllerne pt kan løfte omkring 700 tons. Så skibs branchen har mindst 10 år til at få bygget lidt større skibe. Det bliver ikke noget problem.

De andre vindmøllefabrikanter....

.... ryster nok ikke i bukserne af den meddelelse. Der er lang vej til en 15 MW mølle, og de andre er vist allerede en del foran GE Wind på mellemstationerne.

Jeg har moret mig med....

......tidligere at lave et lille Excelprogram der rammer Vestas møller ret præcist.

Hvis GE vil have 15 MW ud af en mølle der har samme effektivitet som V112 så skal diameteren på møllen være 350 meter, der giver et bestrøget areal på lidt over 96000 kvadratmeter.

Man skal være lidt af en optimist for at gå igang med et sådant projekt :o)

Re: Jeg har moret mig med....

Hmm hvis vi bruger V112 som reference så kommer jeg nu frem til en rotor på ca 250m for samme effekt per bestrøget areal. Og ca 240m hvis vi tager udgangspunkt i V164 som nok er mere realistisk

Re: Jeg har moret mig med....

Vi er enige om at V112 er en 3MW mølle der leverer denne effekt ved 12 m/s og diameteren er 112 meter

Jeg havde ikke taget vindhastigheden i ed da vinden var sat til 10 m/si programmet
Ved 12 m/s kan man klare sig med sølle 275 meter i diameter når man skal vride 15 MW ud af apparatet :o)

Re: Jeg har moret mig med....

Jeg kigger på hvor mange watt hver kvm2 bestrøget vinge areal kan producere. Og det er de tal jeg skrev

Re: Jeg har moret mig

Husker i at tårnet forhøjes med den kolossale radius og man dermed når højere op til mere konstante og kraftigere vinde. Det giver forbløffende meget.

Personligt syntes jeg at de løst beskrevne ideer om en ny generator konstruktion lød interessant.

Og så et kæmpe øhhhh mht. det angivne tilskud. Det tilskud hjælper vist ikke ret langt i forhold til ambitionerne.

Re: Jeg har moret mig

Nej jeg har blot brugt den forsimplede model med effekt vs bestrøget areal. Men du har helt rete. En større rotor betyder højere tårn og dermed større vind. Og det kan ma så benytte til at lave en lidt mindre rotor

Haha nej $3 mio rækker ikke langt. Meeen nu er det jo i vid udstrækning blot en masse teoretiske modeller der skal laves i den første fase. Det er ikke til konstruktion af selve møllen. Inden de har fået sat de første 3 prototyper op der har det kosteet dem over $100 mio.

GE var forøvrigt ikke det eneste selskab der har fået funding til at udvikle HTS møller. Som jeg husker det (det er faktisk omkring 1 mdr siden de fik bevilingen) så var det 4 eller 5 forskellige selskaber der fik funding.

Re: Jeg har moret mig

Jens Stubbe

Når møllen når højere op er det ikke ensbetydende med at den kraftigere vind deroppe gør forskelle, hvis møllen ikke kan tåle mere end 12m/sek.

Re: Jeg har moret mig

Så er det heldigt alle møller kan tåle mere end 12 m/sek :-) Selv en super, super lavvindsmølle med en forvokset rotor aka GEs nye 1,6mw mølle med 100 m rotor kan klare mere end 12 m/sek

Møller kopler typisk ud ved 25 m/sek. Nogle enkelte oppe ved 28. Så dvs at de producere max effekt fra 12-14 m/sek og hele vejen op til 25 hvor vingerne pitcher ud af vinden

Re: Jeg har moret mig

Ganske korrekt V112 giver Max 3MW fra 12 til 25.

Hvilket vil sige for normale danskere at den at den kun giver 3 af af de 22 mulige MW ved 25 m/s

Hvilket viser at den er beregnet således at pitchen(indfaldsvinklen) kan indstilles så vingene ikke overdrejer generatoren mere end den kan tåle, i dette tilfælde 3 MW

Hlket igen vil sige at denmølle har ingen glæde af at at blive højere for nå op i vindhastigheder større end 12 m/s



http://v112.vestas.com/Vestas_....pdf

Hele sandheden

Bjarke skriver:
"Hlket igen vil sige at denmølle har ingen glæde af at at blive højere for nå op i vindhastigheder større end 12 m/s"

Det kan være rigtigt, at denne mølle ikke udnytter vindhastigheder > 12 m/s, men det er ikke det samme som, at en større højde ikke vil give længere tid med højere vindhastighed ved </= 12 m/s, og dermed mere energi -....kW*h.

Mvh Tyge

Re: Hele sandheden

Jo stort set. Tyge

Navhøjden er 100 meter hvilket vil sige at vingerne når op i 161 meter og over hav tror jeg ikke vindgradienten forøges så meget at en eventuel større højde vil give en bonus der er målbar.

Men som sagt det tror vjeg ikke !

Gamle sandheder

Tyske wiki skriver:
"Bei einer Betrachtung der vertikalen Unterteilung der Atmosphäre ist alleine deren untere Schicht, die Troposphäre, für eine Nutzung der Windenergie von Interesse. Von besonderer Wichtigkeit ist die Höhe, in welcher der Übergang von der Prandtl-Schicht (bis 20 m bis 60 m) zur Ekman-Schicht verläuft. Diese zwei Schichten unterscheiden sich darin, wie sich die Häufigkeitsverteilung der Windgeschwindigkeit verändert. In der Ekmanschicht ist der Einfluss der Rauigkeit praktisch nicht mehr vorhanden, so ist die Windgeschwindigkeit dort stärker, gleichmäßiger und weniger durch Turbulenzen geprägt ("laminar"). Aus diesem Grund sind besonders im Binnenland Windenergieanlagen mit großen Höhen besonders wirtschaftlich zu betreiben."

Min gamle Hütte II s. 1033 bild 5 viser, at hastigheden stiger i hvert fald op til 400 m, og vindeffekten stiger med 3. potens af vindhastigheden.

Samme diagram viser, at luftens densitet først aftager over 800 m.

En udfordring må være den varierende hastighed ved vingernes varierende position med > 100 m højdeforskel.

Mvh Tyge

Re: Overskrift vs. indhold

Overskriften antyder, at GE snart er klar med en 15MW mølle, mens indholdet af artiklen beskriver, at de skal udvikle teknik og materialer, som kan bruges i produktionen af 15MW møller.

Hvordan kan EU?

Give så kraftig udviklingsstøtte til en enkelt farbrikant uden samtig, at give tilsvarende støtte til de andre? Det er da konkurrenceforvridning så det forslår!

Re: Hvordan kan EU?

Det er et forsknings projekt og der er 15 mio da ikke ret mget.

Alle producentene kan vælge at søge div tilskud hvis de ønsker. Nogvle gange gør de det mens der er masser af gange hvor de ikke vælger at gøre det. For hvis man får et tisskud så skal der typisk ogå offentligt publiceres nogle resultater. Og man ønsker at holde kortene helt tæt til kroppen indtil der er et færdigt produkt