Skulle ingeniørene bare gå lidt ned i løn, så det bliver lettere at konkurerer på et internationalt marked. Muligvis ville vi stadigvæk ligge i et højere løn lag men vi kan så også konkurerer på den bedre kvalitet...
Og nej der er ingen ingeniør der er 60000kr værd om måneden.
At gå ned i løn er som at tisse i bukserne for at holde varmen - det varmer kortvarigt men lugter grimt i længden; selv hvis du når ned til kineserens f.eks. 5.700 kr/md (
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge....htm) for samme arbejde så gør den den så smukt kaldte 'frie konkurrence' bare at alle er 'frie' til at ende med den livsnødvendige skål ris - og ingen får mere så længe bare to parter er villige til at slås om det samme job.
Problemet med outsourcing skal dermed ikke gøres til et pengeproblem, hvilket det formentlig heller ikke er; outsourcing kan skabe så mange problemer at der virkelig skal mere end en lønforskel på selv 25-30.000 kr./måned til at provokere det. At nogle ledere alligevel vælger den vej er ofte et spørgsmål om manglende overblik – eller manglende indsigt i deres muligheder. Outsourcing (og forhåbentligt enhver anden ændring i strategi) handler om at skabe et bedre fundament for fremtiden, og her kan det meget vel også være en mentalitetsforskel der søges; vil du have danske ansatte der bruger det meste af tiden på at pive over deres i forvejen høje lønninger og sludrer arbejdsgiver-fjendtlig politik ved den arbejdsgiverbetalte kaffemaskine en stor del af dagen, eller en asiat der arbejder topmotiveret 10-15 timer i døgnet, 6 dage om ugen, næsten 365 dage om året og kun er syg i feriedagene? – en asiat som i øvrigt efterhånden er kvikkere og mere kreativ end sin vestlige modpart, fordi de vestlige uddannelsessystemer er blevet udvandede af kortsigtet kommercialisering.
I sidste ende, og især ved udviklerjobs, handler det oftest om at få den absolut bedste mand til jobbet. Og så er det altså alt andet lige nemmere at få ’den perfekte ansatte’ blandt 1,4 mia. kinesere end blandt få millioner danskere; der er formentlig flere ingeniører i Kina end der er mennesker i Danmark, så det skulle da være underligt om der ikke også findes mindst én der er bedre end den bedste i Danmark på ethvert felt – ’quality of quantity’ har også stor betydning; hvis din ekspert i Danmark bliver kørt ned er du fastfrosset i måneder eller år; i Kina hyrer du bare en ny der er marginalt dårligere end den bedste og lærer ham op på 3 måneder sammen med de 50 andre i afdelingen der er af ca. samme kaliber.
Skal vi sikre os mod udflytning af arbejdspladser er der således umiddelbart kun et par veje frem, hvis de fleste af os ikke skal ende med at stå med en skål ris ved siden af de riges bord:
- Udvikling og innovation: Hvis vi er første med noget som alle andre vil have, så er vi sikret arbejde – og smed så mens jernet er varmt; at prøve at holde på noget som ’sit eget’ ender bare med at man bliver overhalet af en anden gruppe der samarbejder, især når det tages i betragtning de beskedne mængder vi trods alt kan producere i så lille et land som Danmark.
- Kreativitet: De asiatiske lande vinder efterhånden ind, men fortsat er stort set alle fremtidsforskere der lyttes til vestlige, når vi altså ser bort fra de japanske. Ikke fordi de er kvikkere, men fordi det i et samfund bygget på teknologi og velfærd er meget nemmere at tænke sig til de næste udvidelser, end hvis man står udenfor det samfund man tænker for / udvikler til.
- Samarbejde: Dette er én af de ting vi generelt gør bedre i Norden end i Kina – udnyt tilliden til hinanden og skab mere end summen af hver enkeltes arbejde. Og samarbejd også med kineserne, inderne, chilenerne, mm.; de har lige så meget ret til at skabe et velfærdssamfund som Danmark har, måske endda mere fordi de er så mange flere. Hjælper vi dem vil arbejdet vi giver dem flyde tilbage til os, mens indædt modstand blot vil se os bytte rolle med dem før eller senere.
- Automatisering: Mod teknologien taber selv den mest stræbsomme kineser; maskinen arbejder som 100 mand på 10 mands plads, 24/7/365 og kræver hverken kantine, fagforening, forsikring eller feriepenge, fås på afbetaling og kræver blot at man kan ringe til et andet firma med den rette ekspert når noget holder op med at virke. Med den rette automatisering kan vi i Norden producere lige så meget som Kina, hvis blot der er plads til råmaterialerne i havnene og på vejene – og da maskinen er dyr og derfor skal omstiles og repareres hurtigt, så må udvikleren og reparatøren nødvendigvis også befinde sig i nærheden. Så er det bare lidt ærgerligt at Norden kan har så få naturressourcer som det koster voldsomt at transportere fra andre steder, så produktionen logisk set bør ligge nærmere disse i mange tilfælde alligevel…
- Velfærd: Sørg for at de nordiske velfærdssamfund er så indbydende at mange dem vi konkurrerer med tiltrækkes til Norden – udviklingen er nødt til at ligge der hvor hjernerne er, og insisterer de på at være i Norden så kommer udviklingsafdelingerne også til at ligge her, og dermed er det også i al anden arbejdskraft end udviklerne til disse afdelinger og deres medarbejderes forbrug i samfundet der kommer fra Norden. Så længe udviklerarbejdspladserne forbliver i Norden sikres således også mange andre end udviklerne jobs; vi tager jo ikke til Kina efter mælk, børnepasning, advokat mm..
BR SOE
PS: Jeg kan skaffe mange der vil skrive under på at jeg er mere end 60.000 kr. værd om måneden, derunder ikke mindst mine kunder - et større problemet, som jeg ser det i samfundet i dag, ligger I at jeg får pengene, mens den pædagog, SOSU medarbejder eller underviser, som jeg godt vil skrive under på er lige så meget værd, kun får 1/5 deraf...
