Hatten af for Aalborg.

Sådan skal det bare være - ikke mere snak, men handling :)

Martin.

Bravo

Ja, bare bravo. Offentlig betalt viden tilhører folket.

Jeg argumenterede for det på mit daværende DTU-institut for 8-10 år siden, men ingen fattede pointen.

Det nuværende publikationssystem er vanvittigt: Først betaler staten/EU for arbejdet, så overdrager universiteterne ophavsretten gratis til private firmaer for derefter at KØBE trykte kopier af deres eget arbejde (til heftige priser!) Og universitetsbibliotekerne må da også pænt betale forlagene ved kasse et. For universitets egenfinansierede forskning...

Sådan

Hatten af

se her

vbn.aau.dk

og det har faktisk været i drift en række år efterhånden.

og lad os så komme videre :-)

Re: se her

Det Jens siger :)

Den eneste forskel så vidt jeg kan gennemskue er at man nu skal have en meget god undskyldning for ikke at smide det hele på vbn (hvor der i øvrigt kvartalsmæssigt bliver sendt påmindelser ud om at vi skal huske at tilføje nye publikationer) :)

Re: Bravo

Herligt med fuld adgang!

Hvordan sikrer man sig at forskningen er "peer reviewed" og dermed kvalitetssikret? Sker det via en kvalittesprocedure på selve universitetet inden denne offentliggørelse, eller?

Som jeg forstår det har de store tidsskrifter i deres screening af artikler til offentliggørelse stået for en vigtig kvalitetssikring. Dette sker således ikke længere?!

Re: Bravo

Som jeg forstår det har de store tidsskrifter i deres screening af artikler til offentliggørelse stået for en vigtig kvalitetssikring. Dette sker således ikke længere?!

Re: Bravo

VBN er beregnet til at offentliggøre og vise sammenhæng mellem publikationer og forskere - langt det meste (hvis ikke alt?) er publiceret andetsteds og under hver enkelt publikation kan man således se hvor den er publiceret, status for peer review m.m.

De er seje de Jyder

Det er et budskab der giver respekt.

Midt i en tid hvor politikere taler om hvad de vil mens de planlægger og udfører det modsatte.

Hatten af

Smukt

Handling ;)

Re: Smukt

jamen hvor svært kan det være i disse IT tider :-)

Det er i bund og grund ikke et spørgsmål om teknik - kun om vilje - om man ønsker at nogle kan kigge en i kortene eller ikke...

Jeg mener dog at vores vigtigste produkt er ingeniører. Hvis bare vi kunne få ro til at gro dem uden indblanding fra både hid og did. Seneste nyt etr at vi lærer dem for meget.... (acc to Bologna)

Burde være selvfølge

Alle universiteter i EU, der ønsker statslig eller EU støtte burde følge trop. Det er meget enerverende ikke at kunne få adgang til artikler og rapporter. Abstracts er ofte misvisende og hvor er pointen i at vi skal betale for forskning to gange ?

I kommercielle projekter bør der som minimum være en fyldig offentlig del, der udformes så den ikke er nyhedsskadelig.

Uovervejet - 32% forskning mistes

Fantastisk at ellers kloge mennesker ikke undersøger sagerne inden så store beslutninger. Der er risiko for, at op til 32 % af forskningen mistes.

Når det ikke mere er abonnenterne, som skal betale, bliver det forskerne som kommer til at betale de private abonnenters abonnement - hvilket er omkring 7 %

Desuden kan man ved den gyldne Open Access miste op til 25 % af forskningen, idet forskere ved mange fag - ikke mindst i humaniora og samfundsvidenskab - ikke er tilknyttet en forskningsinstitution til at betale for sig.

Misinformering af læserne?

Efter at have læst Aalborg Universitets politik for Open Access, har jeg svært ved at se, at der er dækningen for journalistens påstand om "øjeblikkelig Open Access", "går enegang", "som det første universitet i Danmark", "kortslutter" videnskabsministerens beslutning eller at beslutningen vil sikre at forskerne uploader en fuld version af deres forskning.

Universitetets politik kan læses her: http://www.vbn-redaktionen.aau...ess/

Hvis jeg har ret i min påstand, er det endnu et eksempel på at Ingeniøren misinformerer sine læsere omkring Open Access.

Der er kun tale om "bør", "anbefaler" og lignende hensigtserklæringer.

Desuden har både CBS og DTU tidligere vedtaget lignende hensigtserklæringer, som i deres overordnede målsætninger er fornuftige, men hvor tvungen Open Access i praksis viser sig at have alvorlige bivirkninger for forskerne.

Iøvrigt kolporterer journalisten påstanden, at forskere vil få flere citater via en Open Access publikation. Det er ingen generel regel, hvilket man bl.a. kan få at vide af den omfattende forskning fra Tove Faber Frandsen på SDU.

Re: Uovervejet - 32% forskning mistes

Formentlig ikke rigtigt. Hvis alle skal betale for at publisere, vil dette blive en del af forskningsbudget/bevillingen, og der blive mere pris konkurrence mellem forlagene, og nye, billigere forlag kan skyde op. Indtil nu har de store forlag købt de små op for at kunne lave store pakker til bibliotekerne og kunne hæve priserne. Mange af de nye tidskrifter vil kun have digitale udgaver og vil blive meget billigere eller gratis at publicere i. De private udgivere Elsevier, Springer osv. eksisterer nok ikke om 10 år. De maksimerer deres udbytter i årene indtil de er væk.

Humaniora/samfundsvidenskab destrueres

Dine argumenter lyder egentlig fornuftige. Desværre er der ingen uafhængige videnskabelige undersøgelser til at støtte dem.

For humaniora og samfundsvidenskab vil Open Access med tvang blive en katastrofe. Det er der to grunde til.

For det første udføres en stor del af forskningen af forskere uden institution til at betale for publicering - en arbejdsløs eller pensioneret vil ikke have de store beløb, det koster. OA vil betyde, at vi mister op mod 25 % af forskningen.

For det andet skal forskerne til at betale den del af udgifterne til forskningspublicering, som de private abonnenter hidtil har betalt. Det har ingen betydning for high energy physics, hvor det offentlige stort set har alle abonnenterne. I dansk humaniora og samfundsvidenskab har bibliotekerne kun 7 % af abonnementerne, og det er helt urealistisk at forestille sig, at publicering kan gøres billigere, hvis kvaliteten skal holdes. Derfor må forskerne tage midler fra forskningsmidler til at betale - her vil vi miste 7 % af forskningen.

Du skriver, at det er gratis at publicere videnskab. Du mangler at forklare, hvem som skal betale for det redaktionelle arbejde med at vælge peer reviwere, sørge for at de bliver kontaktet, læst korrektur, lavet lay out, betale for illustrationer og alt det andet. Det er gift for vores højt specialiserede samfund, hvis sådanne misforståelser danner basis for politiske handlinger.

Re: Humaniora/samfundsvidenskab destrueres

i min lille ingeniør verden er det forfatter(ne) der kommer med print ready manuskript ofte baseret på en LaTeX style. Der er ingen hjælp fra publisher mht at lave illustrationer osv osv.

Dertil kommer at - efter min lille mening - at det er indhold og ikke glitter der tæller. Kunne til tider være rart at få skruet ned for farveladen så man kan se indholdet :-)

Om hum/samf synes det mig underligt at op imod 25% af forskningen kommer fra arbejdsløse og pensionister. Og selvfølgelig skal der afsættes penge i forskningsprojekter til offentliggørelse af resultater. Hos os afsætter der eks et beløb pr PhD til forsknings- og konferencerejser samt publicering.

Ikke alle fag er ens

Den akademiske verden er meget forskellig. I "våde" fag er der store udgifter til laboratorier og udstyr, mens forskertiden til at skrive er det mindste.
I humaniora og samfundsvidenskab er der meget små driftsudgifter, og derfor kan den pensionerede professor skrive, når han er blevet pensioneret og fri for administration og de fandens studenter ;-) Han kan nu nyttiggøre den viden, han har samlet op igennem et langt liv.

Det han skriver vil kunne forstås af en stor del af befolkningen, og ofte er der også mange almindelige mennesker, der er interesserede. Så faktisk ville Open Access have størst betydning for H/S fagene, men da de er de fattigste, vil tvungen OA betyde nedlæggelse af tidsskrifter eller at tredjeklasses forskere med god tid bliver redaktører.

Det er urealistisk i disse sparetider at skaffe de meget store ekstra beløb som det koster at kompensere for tabet af private abonnenter. Til eksempel har kunstvidenskab store udgifter til professionelle fotografers affotografering af kunst. Derfor er tvungen OA en gift for mange videnskaber, mens frivillig OA da er OK.