blogs kategori-billede

Hurtigste metode til at boarde et fly

Af Klaus Seiersen,  onsdag 31. aug 2011 kl. 16:04

Nu skriver medierne igen om fysikeren Jason Steffen, som vi sidst hørte fra i 2008.

Dengang havde han udviklet en formel, der beskrev, hvordan man hurtigst boarder et fly, altså om det er bagerste række først, vinduesrækken først, etc. Steffens metode er i praksis noget kompleks, da passagerne sendes ind i grupper svarende til hvert andet vindues-sæde først. Se detaljerne her på BBC News.

Den nye udvikling i historien er, at en TV-producer har lavet en udsendelse, hvor de forskellige metoder testes i praksis ved hjælp af en masse frivillige "passagerer". Og konklusionen er, at Steffens forudsigelser stemmer overens med den praktiske test. Teorien forudsiger eksperimentet.

Nu kører nyheden så verden rundt, primært fordi tilfældige journalister falder over overskriften og synes, den er sjov.

Men det vigtiste budskab er i mine øjne ikke, at der findes en kompliceret boarding-metode, der er suverænt bedre end det, man bruger i dag - det vigtigste er, at helt tilfældig boarding faktisk også er hurtigere end det, man som regel ser i dag, nemlig bagerste række først.

Og det er jo egentligt ikke en nyhed... det kunne man læse i Nature allerede i 2005.



31. aug 2011 kl 18:09

Michael Jensen

Dobbelt bredde gange

Det kunne være det kan betale sig, for korte ruter, at lave gangen i dobbelt bredde, så fyldning og tømning for passagerer går meget hurtigere. Derved bliver den kritiske turn-around tid mindre. Godt nok kan der være lidt færre passagerer ombord, men hvis forholdet mellem flyvetid vs groundtid bliver høj nok i forhold til de lidt færre passagerer, vil det sikkert kunne betale sig


31. aug 2011 kl 18:42

Michel Berggren

Re: Dobbelt bredde gange

Hvis man tager et std dansk indenrigsfly så vil sådan en bredere gang betyde en reduktion af pladser på 20 % - tror nok at det koster en del mere end lidt ekstra tid på jorden.

M


31. aug 2011 kl 19:08

avatar

Ruben Hansen

Boarding card

Nummerer boardingcard efter hvem der skal ind først. Hvis man kommer for tidligt frem i forhold til det nummer, der står på boardingcard, så ryger man bagerst i køen. Så skal alle nok lære at bruge det rigtigt.


31. aug 2011 kl 19:53

Henrik Pedersen

Occupied

Skønt når partikelfysikerne kan regne den ud, og det så passer: http://www.symmetrymagazine.or...-it/

Den ny Dreamliner er endelig på trapperne, og ANA i Japan får de første. Der er god plads på turistklasse, som det ses her: http://www.youtube.com/watch?v...dded

Men vil passagererne forlade toilettet, når først det er betrådt: http://inventorspot.com/articl...5554

Næppe – og der er derfor brug for en ny omgang beregninger, så andre trængende også kan komme til herligheden.

(Jeg er godt klar over, at det ikke overgår brusekabinerne på første klasse på A380 hos Emirates - også kaldet den flyvende brusekabine).


01. sep 2011 kl 16:24

Thomas Sørensen

Mindre bagage med i kabinen!

En effektiv måde at nedbringe boardingtiden vil være at "befri" de rejsende for deres store egoistiske kabinekufferter inden boarding.


02. sep 2011 kl 09:44

avatar

Torben Mogensen

Re: Mindre bagage med i kabinen!

Ja, det ville hjælpe. Men mange flyselskaber kræver ekstra for checked-in bagage eller for mere end et styk af ditto. Endvidere rejser mange kun med håndbagage for at undgå ventetid på indchecket bagage, og det betyder i reglen at håndbagagen har den maksimalt tilladte størrelse og ofte suppleres med en PC-taske eller lignende. Den ekstra check af håndbagage har reduceret den tendens lidt, men ikke væsentligt. Specielt er det de færreste, der vil have deres PC i checked-in bagage.

Så indtil checked-in bliver billigere end håndbagage og ikke væsentligt langsommere, så slipper man ikke for store mængder håndbagage.

Så der er behov for at udvikle metoder til at gøre checked-in hurtigere og nemmere for passagererne -- og billigere for flyselskaberne. En grund til, at flyselskaber tager ekstra for checked-in er, at de betaler lufthavnen for at transportere bagagen fra check-in til fly og fra fly til bagagebånd.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.