Nu aflives 60W glødepæren - en helt rigtig beslutning for miljøet
Af Kronikør Günther Oettinger ,
torsdag 01. sep 2011 kl. 08:18
De har været en del af vores dagligdag så længe, at det virker underligt, at de snart er væk: Fra den 1. september forsvinder 60 W-pærerne gradvis fra butikshylderne, fordi denne type pærer forbydes i henhold til EU's lovgivning. Og hvorfor så det? Den klassiske glødelampe, som har været anvendt i de seneste 100 år, er simpelthen ikke tidssvarende mere, når det gælder belysning – pærerne bruger alt for meget energi i forhold til det lys, de giver.
Nye lamper med et tilsvarende lys – uanset om det er energisparepærer eller kompaktlysstofrør – bruger op til 80 % mindre energi end de klassiske glødelamper og har en levetid, der op til 10 gange længere. En gennemsnitsfamilie kan spare mindst 400 kr. om året på elregningen ved at udskifte alle sine el-pærer, og i EU som helhed kan der årligt spares 10 kraftværker og 15 mio. tons CO2, hvilket svarer til at fjerne syv mio. biler fra vejene, hvilket svarer til hele Hollands bilpark.
Det er et væsentligt bidrag til vores strategi for nedbringelse af vores energiforbrug og drivhusgasemissioner: Europa har simpelthen ikke råd til energispild. Energieffektivisering spiller en central rolle i EU’s Europa 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og i omstillingen til en ressourceeffektiv økonomi. Det er en afgørende faktor, når det gælder om at nå vores langsigtede energi- og klimamål, fordi energi, som vi ikke forbruger, ikke kan forurene miljøet eller påvirke klimaet.
Energieffektivisering er også en af de mest omkostningseffektive måder, hvorpå vi kan forbedre energiforsyningssikkerheden. Hvis vi forbruger mindre energi, er vi også mindre afhængige af at importere energi. Også for de medlemsstater, som har besluttet sig for, at de ikke - eller ikke længere - vil benytte sig af atomkraft, vil det være af afgørende betydning at nå energisparemålene. Vedvarende energikilder alene er ikke nok. Energieffektivisering er derfor på mange måder Europas største energiressource.
Det var på denne baggrund, at stats- og regeringscheferne så tidligt som i 2007 fastsatte ambitiøse energieffektiviseringsmål: Frem til 2020 skulle energiforbruget i EU skæres ned med 20 %. Udfasningen af glødelamperne er kun ét element i denne strategi. Skytset blev også rettet mod andre energislugere i hjemmet, navnlig ved hjælp af indførelsen af energimærkning, som fortæller forbrugeren, om et produkt er energieffektivt eller ej.
Som følge af de teknologiske forbedringer, som energimærkningen har udløst, kan 90 % af alle køleskabe, vaskemaskiner og opvaskemaskiner nu opfylde kravene til klasse "A", som er den højeste klasse under den gamle energimærkningsordning. Det sparer både energi og penge: Vaskemaskiner, som blev bygget for 15-20 år siden, brugte i gennemsnit 1,5 kWh og 100 l vand pr. vask. En moderne vaskemaskine forbruger henholdsvis 0,85 kWh og 40 l vand. Den nye vaskemaskine vil derfor give en besparelse på ca. 600 kr. om året.
Disse foranstaltninger alene er dog ikke nok til at opfylde energisparemålene. Som sagerne står i dag, vil vi kun nå en energibesparelse på 10 % frem til 2020 – det vil sige kun halvdelen af målet. Det er grunden til, at Europa-Kommissionen i juni i år fremlagde nye forslag, som omfatter langt mere end private husholdninger, nemlig offentlige myndigheder, energivirksomheder og erhvervslivet.
Et vigtigt område er bygninger, da næsten 40 % af vores energiforbrug i EU forbruges i private og offentlige bygninger til belysning, elektriske apparater og – for størstedelens vedkommende – opvarmning (67 %).
Det betyder, at god isolering og renovering af bygninger er en nøglefaktor. Derfor foreslår vi, at offentlige myndigheder bør fordoble deres renoveringsrate fra 1,5 % til 3 %. Vi foreslår også, at energivirksomheder får pligt til at hjælpe deres kunder med at nedbringe energiforbruget. I Danmark, Frankrig og Storbritannien er det allerede indført med stor succes; forbrugerne sparer energi, og energivirksomhederne udvider aktiviteterne til andre sektorer ved at tilbyde energitjenester i stedet for kun at sælge energi.
Ligesom med el-pærerne vil der være nogen, som siger: Det er ikke praktisk, det kan vi ikke lide. Man kan altid komme med indvendinger. En ting er dog helt sikkert, - vi er nødt til at gøre noget nu, hvis vi skal gøre os håb om at opfylde energisparemålet. Det er kun den samlede virkning af en fuldstændig gennemførelse af de nuværende og de foreslåede nye foranstaltninger i energieffektivitetsplanen og energisparedirektivet, der kan give en mærkbar ændring i dagligdagen, give en årlig besparelse på 7500 kr. pr. husstand, forbedre det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne, skabe op til to mio. arbejdspladser og reducere drivhusgasemissionerne med 740 mio. tons.
Lad os være ærlige! Det er ikke kun EU eller nogle bureaukrater i Bruxelles, der ønsker at spare energi. Det er et internationalt fænomen. Lad os tage glødelamper som eksempel. De er blevet forbudt i USA, Australien, Canada og Sydkorea. Kina og Indien, og Rusland agter at følge trop. Det gælder vores trivsel. Det gælder vores fremtid.
Günther Oettinger er energikommissær i EU
4
