/energi

København får verdens mest effektive slamforbrænding

3.000 husstande bliver nu forsynet med varme fra københavnernes eget slam. Det er tre gange så mange som det gamle anlæg.

Af Bjørn Godske, torsdag 01. sep 2011 kl. 14:08

På Lynetten i København har en markant arkitektonisk bygning taget plads. Her har det tyske firma Bamag installeret verdens mest energieffektive anlæg til forbrænding af spildevandsslam.

Som noget helt nyt, og medvirkende til at sende energieffektiviteten helt i top, er anlægget udstyret med en kondenseringsenhed til røggassen placeret efter diverse filtre. Tidligere er energien i røggassens vanddamp gået tabt og sendt direkte ud gennem skorstenen.

Slam på flydende sand
Også selve forbrændingen er optimeret i forhold til det 30 år gamle anlæg, det erstatter. Slammet sendes ind i kedlen og bliver med det samme blandet med en 'flydende' bund af sand. Da sandets temperatur ligger på 800 grader C, sker forbrændingen effektivt og lynhurtigt, hvilket sikrer en mere ren forbrænding. Det betyder, at anlægget i langt højere grad end tidligere kan nøjes med at bruge den egenproducerede biogas fra Lynettens rådnetanke.

Den højere energieffektivitet betyder, at 3.000 husstande i København kan forsynes med fjernvarme fra Lynetten. Det er en tredobling i forhold til det gamle anlæg.

Naturlig ventilation
Ved at åbne og lukke bygningens vinduer er det også blevet muligt at bruge den naturlige ventilation, så temperaturen over ovnene kan holdes under 40 grader C. I alt er der installeret 32 ovenlysvinduer og 50 facadevinduer, som åbner og lukker automatisk ved hjælp af et styreprogram, som tager hensyn til det aktuelle vejrlig og årstiderne. Dermed spares der penge til traditionel mekanisk ventilation.

For at kaste glans over det nye slamforbrændingsanlæg har man fået kronprins Frederik til at stå for indvielsen i dag, torsdag.



01. sep 2011 kl 18:14

Boe Carslund-Sørensen

Er det spild af energi?

Er det ikke spild af energi, at bruge ca. 800'C varmt damp til fjernvarme?



02. sep 2011 kl 09:32

Jesper Hemmingsen

Re: Er det spild af energi?

Er det ikke spild af energi, at bruge ca. 800'C varmt damp til fjernvarme?



Der nævnes ikke i artiklen at dampen opvarmes til 800'C blot at temperaturen i forbrændingszonen er 800'C, hvilke ikke må samlignes med den egentlige damp temperatur.


02. sep 2011 kl 17:24

Boe Carslund-Sørensen

Re: Er det spild af energi?

Er det ikke spild af energi, at bruge ca. 800'C varmt damp til fjernvarme?






Der nævnes ikke i artiklen at dampen opvarmes til 800'C blot at temperaturen i forbrændingszonen er 800'C, hvilke ikke må samlignes med den egentlige damp temperatur.

Tja - men det nævnes heller ikke i artiklen, hvilken temperatur dampen så har, og logisk set må dampen vel været tæt på de 800'C, som salmmet varmes op til på vejen gennem kedlen sammen med en 800'C varm bund af sand


06. sep 2011 kl 19:55

jesper jensen

Re: Er det spild af energi?

Anlægget udvinder fjernvarme via det sidste trin på røggasrensningen. Den ellers relative afkølede røggas er tilstrækkelig til at udvinde fjernvarme.
Den omtalte vanddamp nævnes, idet varmen udvindes vha kondensering.

I anlæggets kedelsektion fjernes varme fra røggassen vha. hedtolie og der er derfor ikke tale om et dampanlæg.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk