Hvorfor blev himlen orange under tordenvejret?

Klik for at se billedet i stort

Omtrent sådan kan himlen have set ud oven over det lave skydække.


Spørg Scientariet

I 'Spørg Scientariet' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".

Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.


Dokumentation

Af Julie Maria Callesen, lørdag 03. sep 2011 kl. 09:00

Villads Egede Johansen undrer sig over himlens farve under sidste weekends store uvejr:

»Det voldsomme tordenvejr natten mellem 26. og 27. august i København gav himlen en lysende orange farve, som jeg ikke synes, man normalt ser ved tordenvejr – eller i hvert fald ikke så kraftigt. Hvad er det, der producerer denne farve/dette lys?«

Pensioneret meteorolog Leif Rasmussen svarer:

»Det var en meget usædvanlig himmel, mange indvånere på især det østlige Sjælland vågnede op til den lørdag morgen. 'Uheldssvanger' har nogle sikkert tænkt, fordi det iøjnefaldende gullige eller askefarvede lys var ledsaget af en vedholdende og voksende rumlen af et tordenvejr, som nærmede sig. Hvad havde vi i vente?

En umiddelbar forklaring var ikke til få øje på. Himlen var dækket af et lavt skydække af stratocumulus, som vi oftest ser i nuancer af gråt. Nuancer, fordi skyerne tager farve efter det, der ligger oven over.

Og netop oven over foregik der noget, som det ellers havde været værd at se på: et bjerg af en bygesky – en cumulonimbus, som iflg. radiosondemålinger let voksede op til 12 km i højden. Allerede før solopgang har toppen været belyst af solen og antaget farver, der med tiden skiftede fra rosa over orange og gult til hvidt. Det var det farvespil, vi på bygens solside var vidne til, set gennem det lave skydækkes gråfilter.

Bygen kom og gik. Herunder blev det så mørkt, at det var nødvendigt at tænde lys, for nu var vi inde i bygeskyens skygge. Til gengæld kunne man så (eventuelt) lade sig fascinere af de usædvanligt mange lynnedslag, uvejret bød på.

Den gule eller askefarvede himmel forudsætter, at solen står nær horisonten, således at de rødlige farver dominerer i dens lys. Om morgenen sker det på bygeskyens østside, dvs. typisk før dens ankomst. Om aftenen kan man opleve fænomenet på bygens vestside op dermed typisk efter dens passage.«


Uvejrets vej op over Sjælland, beskrevet af DMI’s lynpejlere.



04. sep 2011 kl 11:09

Peter Vind Hansen

NOX ?

Der må være dannet en del NOX under de usædvanlige kraftige og mange lynnedslag. Den kemiske forbindelse nitrogendioxid (NO2) her denne gulbrune farve. Men NOX bør først dannes i forbindelse med lynnedslaget.

DMU har målestationer der måler NOX fra motortrafik i København. Det kunne være interessant at se måleresultaterne fra den 26. og 27. august. Jeg kunne ikke finde dem i DMUs database på nettet da den kun er opdateret til år 2009.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen


04. sep 2011 kl 11:34

avatar

Steen Jensen

Re: NOX ?

Ja, og ved meget kraftigt regnvejr, så dannes der lyserøde lyn.
Men, det kan jo ligge i, at lyset bremses pga. molekylerne og derved går over mod længere bølgelængder i spektrummet.


04. sep 2011 kl 22:30

Thomas Nørskov Nielsen

Re: NOX ?

Ja, og ved meget kraftigt regnvejr, så dannes der lyserøde lyn.
Men, det kan jo ligge i, at lyset bremses pga. molekylerne og derved går over mod længere bølgelængder i spektrummet.

Tillad mig at korrigere: "Spredt" eller "absorberet", ikke "bremset".

Det er korrekt, at synligt lys bevæger sig langsommere i f.eks. vand og vinduesglas end i atmosfærisk luft. Det er også korrekt, at bølgelængden af samme lys derfor er længere inde i disse materialer; men det skifter det jo ikke farve af. Det, vores øjne detekterer, er lysets frekvenser.

Hvis et lyn, der set tæt på ser hvidt ud, ser pink ud på længere afstand, er det fordi mediet mellem lynet og beskueren har spredt eller absorberet visse frekvenser i lyset mere end andre.


04. sep 2011 kl 23:19

avatar

Steen Jensen

Re: NOX ?

Ja, og der er også noget med temperaturen i lynet.

http://videnskab.dk/sporg-vide...rode


07. sep 2011 kl 03:02

avatar

Tine Andersen

Jeg læste om den der himmel

Men få dage efter oplevede jeg selv, at morgenhimlen på Nordfyn var helt gullig i Syd ved solopgang- og i vestlig retning bare normal blygrå og tordensvanger, som himlen er om sommeren før torden.
Jeg gik egentlig ud fra, at det skyldtes den opstigende lave sol, der lyste på de lave skyer.

Flot så det imidlertid ud! Og der kom vand og lyn og torden. Kun en kortvarig byge.

Hvis jeg skal brokke mig: Vi har haft mindre torden og mere regn i denne sommer end, normalt. Der var lige en aften, hvor det tordnede en times tid- den morgen, hvor københavnerne så, så gulorange himmel.

Og første gang i årevis så jeg bagefter "kornmod".

Vi bor ud til kysten, så normalt tordner det ret meget og flot!

Mvh
Tine


08. sep 2011 kl 13:04

Jens Toudal

Billeder

Jeg tog et par billeder af uvejret, men det var selvsagt ret svært at tage et billede der helt gengiver farverne.

http://www.flickr.com/photos/6...136/


11. sep 2011 kl 14:39

Peter Vind Hansen

NOx ?

Dmus målestationerne i København kan ikke måle NOx fra det kraftige tordenvejr den 27 august. Dmus forsker forklarer at den NOx der dannes i forbindelse med lyn fortyndes inden den når ned til målestations sensorer. Dmu kan heller ikke oplyse kvantiteten af den dannede NOx.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen


14. sep 2011 kl 11:06

Kristian Knakkergaard Nielsen

NOx og farve af lys

Som det står i artiklen, er det ikke pga. dannet NO2, skyerne tager den farve som de gør. Det er simpelthen fordi, regndråberne i de højtliggende skyer reflekterer lyset og gennem det grålige skydække får det så den farve.

Mht. farven af lys, er det ganske rigtigt, at det er bestemt ud fra frekvensen, men frekvens og bølgelængde er altså to sider af samme sag, for lys gælder der:
c=λ*f, hvor c er lysets hastighed (som er konstant indenfor samme medium), λ er lysets bølgelængde og f er lysets frekvens.
Når lys ryger igennem f.eks. glas fra luft, sænkes hastigheden, det betyder, at både bølgelængde og frekvens ændres, og jo SÅ FÅR lyset en anden farve, det kan der ikke være NOGEN som helst tvivl om.

Dette kommer af noget som kaldes det absolutte brydningsforhold, og hvis hr. Thomas Nørskov eller hr. Peter Vind ønsker at læse om dette, kan jeg da lægge det ud til dem, så de kan blive overbevist.

Mvh

Kristian Knakkergaard


14. sep 2011 kl 12:07

Thomas Nørskov Nielsen

Re: NOx og farve af lys


Når lys ryger igennem f.eks. glas fra luft, sænkes hastigheden, det betyder, at både bølgelængde og frekvens ændres, og jo SÅ FÅR lyset en anden farve, det kan der ikke være NOGEN som helst tvivl om.

Hej Kristian.

Jeg var overbevist om, at frekvensen ikke forandres, når en monokromatisk bølge går fra et medie til eet med et andet brydningsindeks end det første. Post gerne din henvisning, så jeg kan blive klogere :-)


Og lige et par spørgsmål til dig:
1) Når vi taler om monokromatisk lys, er de bølgelængdeområder, vi normalt tale knytter til farver, da bølgelængderne i vakuum, og ikke i glas, er det ikke?

2) Når det kommer til vores subjektive farveopfattelse, hvordan kan vi så fastslå, hvilken farve lys har inde i glas? For at vi kan opfatte en farve, må lyset nødvendigvis ud af glasset og ind i vores øjne.


Vh
Thomas


14. sep 2011 kl 12:07

avatar

Steen Jensen

Re: NOx og farve af lys

Til Kristian K. Nielsen

Ja, her er noget om dette emne

http://www.studieportalen.dk/O...ge=2

Vh.
Steen


14. sep 2011 kl 12:18

avatar

Steen Jensen


14. sep 2011 kl 12:24

Thomas Nørskov Nielsen

Re: NOx og farve af lys

Jeg prøver lige igen:

http://www.studieportalen.dk/O...ge=2

Jeg har desværre ikke adgang til studieportalen... gik i folkeskolen og gymnasiet i en tid, hvor opgaver stadig blev skrevet af i hånden ;-)


14. sep 2011 kl 22:10

Peter Vind Hansen

Re: NOx og farve af lys

Hej Kristian

Jeg anfægter sådan set ikke den meteorologiske forklaring som Leif Rasmussen giver. Jeg påpeger at der dannes NOx samt at nitrogendioxid har en gulbrun farve. De to ting er ikke i modstrid med hinanden.

NOx dannes p.g.a. termisk oxidation af luftens kvælstof og reaktionen forløber når luftens temperatur er høj (over 800 gr. C, den forløber meget langsommere når temperaturen er under 800 gr. C ).

Man kan opskrive massevirkningsloven for den kemiske process :

N2 + O2 <=> 2NO

[NO]^2/[N2]*[O2] = k(T)

og forvisse sig at den forløber ved at bestemme [NO].

Temperaturen i lynets kerne er op til 30.000 K men det er nok ikke lige her den kemiske process sker men i omegnen rundt om kernen.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen


15. sep 2011 kl 16:23

Kristian Knakkergaard Nielsen

Re: NOx

Kære Peter

Jeg anerkender fuldt ud det, du skriver, men jeg forstår ikke relevansen i forhold til artiklen. Som du selv skriver, sker denne omdannelse ved en for os mennesker meget høj temperatur, hvilken ikke er til stede under normale forhold i atmosfæren - jeg går ud fra, at dette ikke foregår i termosfæren. Så er det måske mht. det med lynene, det ved jeg ikke, men det heller ikke nogen relevans, fordi det netop skrives, hvorfor det har den farve det. Hvis der var dannet nok NO2 til at farve hele himlen gulbrun, eller blot tilføre mere farve til den allerede gulrøde farve, så ville jeg nødig være på landjorden, for NO2 er bestemt ikke en gas man skal spøge med.

mvh

Kristian


15. sep 2011 kl 17:50

Kristian Knakkergaard Nielsen

Re: lys

Kære Thomas og Steen

Jeg medgiver, at frekvensen ikke ændrer sig, selvfølgelig gør den ikke det, min fejl. Mht. farven af lyset kan jeg altså ikke finde nogen pålidelige kilder, der skriver noget om, om det afhænger af frekvens eller bølgelængde. Jeg kan godt se logikken i, at det er bestemt af frekvensen alene, da det - i mit hoved - skulle være ligegyldigt, hvor langt der er i meter mellem bølgetoppene, når man opfatter. Derfor giver jeg jer - i hvert fald midlertidigt - ret, indtil jeg har rådført mig med en, der i hvert fald ved det.

Tak for en god debat, mvh

Kristian


15. sep 2011 kl 17:52

Kristian Knakkergaard Nielsen

forresten til lys

Jeg vil lige påpege, at dette er den meget fundamentale måde at se det på. I situationer hvor lyset ikke bremses, er det jo lige meget, om man bruger bølgelængde eller frekvens som betegnelse for farven, da lysets hastighed indenfor et bestemt medium er konstant.

mvh

Kristian


15. sep 2011 kl 18:19

Thomas Nørskov Nielsen

Re: forresten til lys

Jeg vil lige påpege, at dette er den meget fundamentale måde at se det på. I situationer hvor lyset ikke bremses, er det jo lige meget, om man bruger bølgelængde eller frekvens som betegnelse for farven, da lysets hastighed indenfor et bestemt medium er konstant.

Helt enig :-)

Så længe vi snakker om bølgelængden i samme medium, kan vi godt knytte farver til bølgelængder.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto