Biogas er Barmarksværkerne om igen

Hensigten med at bruge gylle til biogas er at reducere CO2-tabet og miljøbelastningen, men prisen kan gå hen at blive meget høj. Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark, og gyllen forsvinder? Med investeringer på 100-500 millioner kroner for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion alene, for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk.

Gylle er ikke en "gratis" ressource som vind, sol, geotermisk m.m. Kan biogasværkerne klare sig uden tilskud er det fint, ellers kan jeg frygte at det bliver Barmarksværkerne om igen.

I slutningen af 90erne fik en del af barmarksværkerne en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. I 2000 fik barmarksværkerne 370 mio. kr. fra staten og naturgasselskaberne til gældssanering. I 2003 kom den anden hjælpepakke på 85 mio. kr. Samtidig blev kraftvarmebeskatningen ændret til fordel for barmarksværkerne og andre decentrale kraftvarmeværker.

Gas og vind!

Hvis vi skal være CO2 neutrale primært via vind, får vi brug for el produktion som også er CO2 neutral men som kan tænde når der er brug for det. Det kan biogassen. -jeg mener begge dele er for dyre men biogassen er rent faktisk brugbar!! efter min mening i modsætning til vind som vi flittigt støtter!!

Biogasværker øger forurening.

- man skal ikke glemme, at afgasset gylle faktisk er VÆRRE for miljøet end ikke-afgasset ditto.
Da gylle faktisk mest virker som procesvand i biogasværkerne og ikke i sig selv producerer nævneværdig mængde gas, er man tvunget til at tilsætte andre former for organisk materiale til "suppedasen" - herunder slagteriaffald, storbyslam etc. Uønskede stoffer herfra - bl.a. tungmetaller (kobber), hormonstoffer osv. - ender således ude på vores marker og siver til vores vandmiljø og grundvand.
Og bønderne får så at sige tilladelse til at smugle større mængder næringsstoffer ud i naturen pr. hektar.
Biogas er muligvis "grøn energi" - men det er under ingen omstændigheder vedvarende energi. Og man kan kun fraråde at bruge offentlige midler til disse gas -og luftkasteller.

Dyrevelfærd?

Er der nogen statistik der viser hvor nedrig svinenes politik overfor grise er?
Ellers tag børnene med på en uforglemmelig oplevelse på et miljøcenter.

Negativitet og fordomme

Sikke dog de negative og fordomsfulde kommentarer pibler frem. Måske skulle skeptikerne gøre sig den ulejlighed at besøge et par af de store anlæg (Hashøj, Fangel, Linkogas, Ribe, Lemvig, Blåhøj, Filskov, Thorsø m.fl. - der er nok at vælge imellem). Det ville nok udrydde de værste misforståelser.

Re: Negativitet og fordomme

Jeg vil ikke modsige dig Søren T, indsigt fremmer forståelsen af ethvert kompliceret emne og her er du på hjemmebane.......men Peter Størups indvending, der gør opmærksom på ,at der skal være et levende landbrug som leverer råvarerne, er jo egentlig ret relevant når man tænker på den kalkunjagt, der er rettet mod bønderne

Re: Biogas er Barmarksværkerne om igen

Hej Peder,

Hensigten med at bruge gylle til biogas er at reducere CO2-tabet og miljøbelastningen, men prisen kan gå hen at blive meget høj. Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark, og gyllen forsvinder? Med investeringer på 100-500 millioner kroner for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion alene, for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk.

Biogasproduktion er ikke ustabil. Biologien fungerer særdeles stabilt (og har i øvrigt gjort det i mange millioner år). Og selv hvis husdyrbestanden i Danmark blev halveret, ville biogasanlæggene fint kunne klare sig. Der bruges jo alt muligt til biogasproduktion - også i dag med den bestand af husdyr, vi har.

Gylle er ikke en "gratis" ressource som vind, sol, geotermisk m.m. Kan biogasværkerne klare sig uden tilskud er det fint, ellers kan jeg frygte at det bliver Barmarksværkerne om igen.

Biomassen er lige så "gratis" i Guds grønne natur som vind, som og geotermi. Men når vi skal 'indfange' den vedvarende energi til brug i energiforsyningen, koster det selvfølgelig noget. I den sammenligning er biogas ikke nødvendigvis dyrere end vind, sol eller geotermi. Sammenligningen med barmarksværkerne er helt ærligt grebet ud af luften.

Mvh Søren

Re: Biogas er Barmarksværkerne om igen

Men hvis der ikke er nok gylle fra dyrene, så kan man vel bruge menneskes gylle, det er der nok af, i både den ene og den anden forstand. :)

Re: Biogas er Barmarksværkerne om igen

Men hvis der ikke er nok gylle fra dyrene, så kan man vel bruge menneskes gylle, det er der nok af, i både den ene og den anden forstand. :)

Helt korrekt. Renseanlæggene producerer jo også biogas (ca. 20 % af den samlede produktion), og nogle af dem er ved at få appetit på at producere mere. Så vidt jeg husker producerer vi årligt 5-600 mio. m3/tons spildevand, som passerer igennem renseanlæggene. Til sammenligning udgør gylle og gødning fra landbruget en årlig mængde på omkring 40 mio. m3/tons (lidt mere koncentreret, naturligvis).

Re: Biogas er Barmarksværkerne om igen

I slutningen af 90erne fik en del af barmarksværkerne en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. I 2000 fik barmarksværkerne 370 mio. kr. fra staten og naturgasselskaberne til gældssanering. I 2003 kom den anden hjælpepakke på 85 mio. kr. Samtidig blev kraftvarmebeskatningen ændret til fordel for barmarksværkerne og andre decentrale kraftvarmeværker.

Denne sag har ikke det fjerneste med barmarksværker at gøre, men alligevel:
En af hovedårsagerne til barmarksværkernes kranke skæbne var en fulstændigt vanvittig overbeskatning - her kunne kunderne sagtens opleve at betale mere alene i afgifter, end storbyboerne betalte for varmen alt inkl.!
Dvs. de efterfølgende hjælpepakker kunne egentligt lige så godt betragtes som tilbageføring af for meget betalt afgift.
Den efterfølgende "lempelse" af kraftvarmebeskatningen skar toppen af vanviddet, men heller ikke mere. Alt iberegnet udløser en kubikmeter gas til kraftvarme fortsat væsentligt mere afgift end der udløses af den samme kubikmeter til separat el- og varmeproduktion. Det er statsunderstøttet ineffektivitet, så det klodser.

Jeg tror ikke på det

Hej Søren

Når jeg skriver ustabil så mener jeg at leverancerne er ustabile, da vi ikke kender omfanget at gylleproduktionen i fremtiden. En stabil og økonomisk leverance af gylle forudsætter industriproduktion - intet peger på at det har en rentabel fremtid i Danmark. Jo mindre gylle der bliver produceret, jo dyre vil det bliver og økonomien vil blive presset i værkerne - derfor sammenligningen med barmarksværkerne.

Det er muligt at der kan puttes meget i et biogasværk, men der skal jo være rentabelt. En faldende svineproduktion vil også betyde mindre slagteriaffald, som jo er blevet et eftertragtet spildprodukt.

Biogas er baseret på en kunstig produktion af kød, og ville ikke være der hvis det ikke havde været gennem en omfattende industriproduktion. Forskellen på de andre energikilder er at de er gratis når energien skal høstes ud af dem - det er gyllen til biogas ikke.

Kan man lave biogas på husholdningsaffald og menneske . . . . giver det mening, da det må formodes at være et forholdsvis stabilt affaldsprodukt. Her er det dog altafgørende, at der ikke er en overkapacitet da det kan betyde konkurrence om affaldet og stigende energipriser.

Re: Jeg tror ikke på det

Hej Peder,

Du er fremme ved - forstår jeg - at du tror på en del af biogasproduktionen, den del, der ikke er baseret på husdyrgødning. Det er klart, at hvis du vil afskaffe husdyrene helt, så er der ikke rigtig noget at kommer efter fra dem.

Men biogassen er interessant uanset. For du vil næppe afskaffe landbruget. Og de økologiske landmænd er meget interesserede i biogas, fordi den anaerobe proces - samtidig med energiproduktionen - sikrer mineralisering og holder på kvælstoffet, hvilket er en at de store udfordringer i det økologiske jordbrug.

Biogasanlæggene er forbindelsesleddet til recirkulering af kvælstof og andre næringssalte. Derfor er biogas også et vigtigt redskab, selv hvis vi nedlægger vores husdyrbrug.

Vi er lidt ude i det teoretiske. Det vil ikke være noget problem for biogasudbygningen, selv hvis husdyrbruget i Danmark halveres. Nogle vil mene, at det i den situation vil være mere forsvarligt at afsætte f.eks. 5 % af det dyrkede areal til energiafgrøder til biogasproduktion, fordi et langt større areal til foder er sparet. Og som sagt vil biogasanlæggene være lige efterspurgt til recirkulering og levering af bæredygtig/økologisk gødning til jordbruget.

Mvh Søren

Re: Jeg tror ikke på det

@Peder Størup, jeg fornemmer lidt det er din personlige holdning til at biogas er "bøvlet" i forhold til de andre ting, for den med en stabil leverance burde ikke være så svær at systematisere da der er masser af kilder. F.eks. smider supermarkeder utroligt meget organisk affald ud, i form af datovare og for gammelt frugt og grønt. Der kan bruges træflis, opsamles/høstes tang, det er kun fantasien der sætter grænser, hvis uheldet skulle være ude og vi løb tør for lort,gylle og slagteri affald. Men jeg er enig i, at man ikke skal satse på, og gå efter at importere udlandsgylle m.m.

Jeg tror ikke på det

Det er ikke min spidskompetence dette her - men min fornuft og den viden jeg trods alt har, gør mig meget usikker på det rentable og fornuftige i biogas baseret på gylle. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg hellere så at vi satse på Co2 deponering i naturen.

Jeg er ikke specielt begejstret for størrelsen på den industribaserede kvæg- og svineproduktionen i Danmark og har svært ved at se en fornuftig natur og miljømæssig fremtid uden en væsentlig reduktion. Når det så er sagt, så skal der selvfølgelig være plads til landbrug i Danmark også den industribaserede men ikke som den dominerende.

Få det til at køre uden tilskud, så ser jeg ingen problemer i biogas - ellers mener jeg at pengene kan bruges mere fornuftigt.

Re: Jeg tror ikke på det

Få det til at køre uden tilskud, så ser jeg ingen problemer i biogas - ellers mener jeg at pengene kan bruges mere fornuftigt.

Vores nuværende energiforsyning med kul, olie, naturgas og a-kraft bygger på et bjerg af statstilskud gennem årtier. Men kravet til de vedvarende energiformer er, at de skal kunne klare sig uden støtte?

Gyllen er problemet

Jeg tror grundlæggende vi ønsker det samme Søren, men skal vi give tilskud i fremtiden skal vi være sikre på at det er til det rigtige. Jeg tror ikke på biogas fra gylle, men kan det fungere på baggrund af "rene" affaldsproduktioner vil jeg nok være mere positiv

Re: Gyllen er problemet

Gyllen er ikke på nogen måder nødvendig. -den er besværlig grundet lavt energiindhold, men den er billig og tilstede. Som andre påpeger kan det meste affald bruges i en biogas reaktor, og især biomasse med stor væske del eller salte der gør dem uegnet til forbrænding. Alle former for gas har gode effektiviteter ved selve forbrændingen, samt mulighed for lagring til behov forekommer.
Jeg forstod din modstand hvis den går generelt på tilskud til el-produktion, men offshorevind som vi ikke kan styre får optil 115øre for strømmen når vi ikke har brug for den, -tilsammenligning står der på energinet at biogas får 78 øre for strøm som kan produceres som last følge!! -Jeg vil hellere basere mit energibehov på en regulerbar kilde end en der ikke kan styres. -Begge er lige meget VE!!