Hvis Danmark får en rød regering den 15. september, vil den dels indføre ensartede krav til, hvordan kommunerne håndterer klimatilpasningen eksempelvis i forhold til oversvømmelser, dels til, hvordan de sænker energiforbruget i de kommunale bygninger. Lige nu er der for stor forskel fra kommune til kommune, mener energi- og miljøordførere fra oppositionspartierne.

Nyhedsbrevet Teknologisk Indsigt har forsøgt at afdække, hvilken betydning et magtskifte i regeringen får for arbejdsrutinerne i landets teknik- og miljøforvaltninger, og her trænger en national handlingsplan for fremtidige oversvømmelser sig på som aktuelt emne.

»Naturligvis skal vi have en national handlingsplan, så vi ikke står om et år, og det kun er fem kommuner, der har planer for håndtering af oversvømmelser. Det er derfor, vi i SF har foreslået at nedsætte en task force, som skal hjælpe kommunerne med at få gang i planlægningen,« siger SF’s miljøordfører, Ida Auken.

Pengene til udfærdigelsen af selve planerne – en plan forventes at koste cirka en million kroner – skal betales af staten, mens de konkrete tiltag i de 98 kommuner skal hentes ind via spildevandstaksterne.

Eksempelvis ønsker Ida Auken at ændre lovgivningen, som ifølge hende i dag lægger meget snævre rammer for, hvad Forsyningssekretariatet kan give forsyningsselskaberne tilladelse til at bruge pengene på, og som i dag ifølge Auken betyder, at der ikke bliver sat ind over for oversvømmelserne.

Miljøordfører for Socialdemokraterne Mette Gjerskov mener, at man kan bruge behovet for klimatilpasning til at sætte gang i væksten. Men først kræver det, at kommunerne lærer at samarbejde bedre.

»Der bliver nødt til at være mere samarbejde på tværs af kommunerne. Jeg kunne godt tænke mig, at kommunerne arbejdede sammen i KKR (kommunekontaktrådene, red.) med klimatilpasning, ligesom de gør det med vandplanerne. Det kan ikke være rigtigt, at der er nogle kommuner, der er langt fremme i skoene med hensyn til nye tiltag, mens andre slipper af sted med ikke at foretage sig noget,« pointerer miljøordføreren.

Energibesparelser
Begge miljøordførere er enige om, at der skal stilles klare krav til kommunerne om mål for energibesparelser. Det skal ske via kommuneaftalerne, hvor der også fastsættes mål for energibesparelser. Samtidig skal staten dog begynde at overholde sine egne forpligtelser på området, som den i dag er milevidt fra at leve op til, mener Gjerskov.

Både SF og S har som mål at opsætte flere landmøller. SF nævner, at partiet ønsker 1.000 MW flere møller end i dag. S foreslår, at hver af de fem kommunekontaktråd får minimumskvoter for opstilling af vindmøller, og at der skal være økonomiske sanktionsmuligheder over for de kommuner, som ikke opfylder kravene, samt flere statslige midler til etablering af biogasanlæg.

Her er et udpluk af Tekologisk Indsigts opsamling af klima- og energiudspil fra S og SF:

Flere statslige midler til etablering af biogasanlæg
SF: Biogasproducenterne skal have ret til at sende gas ind på de mellemstore kraftvarmeværker til en pris, der er fair for biogasproducenten, neutral for varmekunderne og samfundsøkonomsik billigere end andre modeller. Kraft-varme-værkerne skal altså skifte fra naturgas til biogas, hvis der er en biogasproducent i oplandet. Prisen (inklusive afgiftsfordel og elpristilskud) for biogas må ikke overstige prisen for naturgas.

S: Der bliver nødt til at komme flere penge på bordet, hvis biogasanlæggene skal kunne betale sig. Der er dog ikke konkrete planer om at løfte den statslige finansiering fra de aktuelle 20 procent.

Penge til udrulning af infrastruktur til elbiler:
SF: Plan for udrulning af elbiler sammen med de kommuner, der går forrest i arbejdet. Netselskaberne skal have mulighed for at være med til at finansiere infrastrukturen, hvilket regeringen har afvist som juridisk ulovligt. Samtidig er der brug for mere end de 25 millioner kroner, som regeringen har afsat til indsatsen.

S: Afsætter 100 millioner til udrulning af elbiler. Den høje danske registreringsafgift betyder, at det vil kunne betale sig at investere i elbiler i Danmark tidligere end i andre lande. Det skal udnyttes til at gøre Danmark et naturligt testmarked for elbiler.

Sænkning af kalkulationsrenten:
SF: Renten skal sænkes til 3-3,5 procent, som blandt andet OECD anbefaler det.

S: Man vil ikke lægge sig fast på et bestemt tal. Men når renten generelt er lav i Danmark, er det oplagt at gå ned til eksempelvis 4 procent.

Garanti fra staten for mislykkede geotermiprojekter:
SF: Nej til statsgaranti. Partiet arbejder for en kollektiv forsikringsordning, der understøttes af staten, så det enkelte værk ikke tager hele risikoen, hvis det går galt – når de da ellers har foretaget en kvalificeret forundersøgelse, som for eksempel kunne kontrolleres af Geus.

S: Der skal laves en forsikringsordning. Det bliver aldrig en ordentlig ordning, hvis ikke det offentlige bidrager med penge. Risikoen ved projekterne er for stor, og forsikringspræmien vil tilsvarende være alt for høj. Derfor er staten nødt til at komme på banen.

Fremrykning af kvælstofsreduktion i vandplanerne:
SF: Det er ikke nok at fremrykke de 10.000 ton kvælstof, som tidligere på året blev udskudt til 2027. Der er brug for yderligere 5-10.000 ton. Teknikerne i kommunerne skal have mulighed for at betjene sig af et bredere sæt af redskaber – herunder stenrev og minivådområder.

S: De 10.000 ton skal fremrykkes til 2015. Det bliver svært at nå, men man skal forsøge.

Læs resten af artiklen i Mediehuset Ingeniørens nyhedsbrev om teknik og miljø i kommunerne, Teknologisk Indsigt.