/elektronik

Lego-traktor sprøjter marken bedre end landmænd

Automatiske traktorer udfører marksprøjtningen langt bedre, end landmanden selv ville være i stand til. Det viser en demonstration med en lille Lego-traktor.

Af Kent Krøyer, onsdag 31. aug 2011 kl. 07:04

En lille, computerstyret plastic-traktor bygget i Lego viser i disse dage, hvordan marker kan sprøjtes mest effektivt og med mindst mulig brug af sprøjtemidler. Det sker ved en daglig festuge-demonstration i Ridehuset i Aarhus.

Traktoren og dens trailersprøjte er proppet med computerteknologi og rummer en stor del af de seneste ti års forskning fra Forskergruppen for Automation og Systemteknologi under Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

I hele festugen kører traktoren rundt på en modelmark i Ridehuset, som den sprøjter mere eller mindre – i forhold til markens farveskift. Der er sensorer under sprøjtebommen, som kommunikerer med traktorens indbyggede computer og optimerer forbruget af sprøjtemiddel.

Computeren beregner den kortest mulige rute på marken forud for hver sprøjtning, og den justerer ruten løbende, hvis der sker afvigelser fra idealet.

En del af de forskere, der står bag teknologien, vil være til stede på udstillingen i hele festugen, som varer til og med i dag den 31. august.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.