Hamp flis og kalk

En blanding af hamp flis og kalk giver en meget stærkere mur/mursten end en betonmur.... CO2 lagring i hampen.

http://www.youtube.com/watch?v...dded

Re: Hamp flis og kalk

Hvorfor lige hamp, hvorfor ikke bare halm og lignende strå fra andre korn- og græsarter? Var engang meget interesseret i BioCore (bærende byggeplade af sammenpresset halm). Ideen var god, men idag er isoleringsværdien for ringe i forhold til de stadig skrappere isoleringskrav. Og så var (er?) der Claytec, som egentligt stadig er interessant. Men et af problemerne med denne type alternative materialer - for den sags skyld også træfiberplader som Steico - er at efterspørgslen er for lille, priserne for høje - og hvis man overvejer at bruge det som primær isolering, samtidig som bærende konstruktion, er isoleringsværdien for ringe.

Forskning i egne fejltagelser...

... kan være lærerigt.
Nu er overskriften ændret. Tak for det, for den var noget misvisende.

Cement øger kun trykstyrken i en mørtel.
Alle andre egenskaber man kan ønske sig forsvinder, såsom fleksibilitet, diffusion af såvel varme som fugt, reparationsvenlighed og genbrugelighed.
En stærk væg er homogen. D.v.s. at fugen ikke er stærkere end stenen.
Det betyder, at huse kan blive meget gamle. Gå på opdagelse i Ribe f.eks.

Trykstyrken af den svageste mørtel vi kan bruge, lermørtel (1 del ler til 5 dele skarpt sand) er fin nok op til 5.sals højde !!!
Jeg havde forleden besøg af en gammel murer (90år) som mindedes at dette blev nævnt da han blev uddannet.

Gamle teknikker er i den grad blevet underkendt og næsten glemt.
Husene bliver grimmere og grimmere, holder kortere og kortere tid, og bliver mindre og mindre menneskelige at bo i.

Jeg vil nødig køre over storebæltsbroen i regnvejr hvis den var bygget i lermørtel, så beton har sin berettigelse.
Ramses 2. byggede sine kornkamre ved Nilen for 4000 år siden som hvælv i ler, og de står der endnu.

Jeg tror på, at masser af beton kunne undværes og ikke bare spare fremstillingsprisen og Co2 udledningen, men også give mulighed for en langt højere grad af genanvendelse af mursten og et bedre indeklima i vores boliger.
"Mere flyveaske i beton" - jeg gider ikke bo i kraftværkernes affald !

Mange glemmer

At beton optager CO2 under hærdningen, Mange ved heller ikke hvad Pozzolaner er (romersk beton).Mangege glemmer også at de fleste byggematerialer, mursten gasbeton, ekspanderet polystyren og Rockwool har store krav til energi tilførsel i deres produktionsfase.

Vi bor ikke mere bindingsværk med lerflet eller i tørveboliger, eller i adobehuse og slet ikke træblokhuse.

Re: Forskning i egne fejltagelser...

Jeg er heller ikke den aller største tilhænger af betonhuse til boliger - men nu arbejder jeg for et firma, der bygger i både træ og beton, så jeg ser også betonens kvaliteter. Jeg bor for øvrigt også i et betonhus, men dengang jeg skulle finde noget at bo i, tænkte jeg ikke så meget over det.

Hvad angår alternative byggematerialer, kan man jo sige at ubrændte mursten à la Claytec eller andre kunne erstatte halvdelen af murstenene i et fuldmuret hus, nemlig på den indvendige side. Det koster jo også enorme mængder energi at brænde mursten. Selv kunne jeg godt tænke mig at bruge Claytec's "lerpuds", hvis jeg skulle have nogle pudsede overflader indvendigt.

Det er muligt at gamle teknikker, som egentligt godt kunne bruges den dag idag, bliver underkendt eller undertrykket på grund af udviklingen. Jeg er dog ikke enig i, at husene bliver grimmere og grimmere, at de holder i kortere tid og at de bliver mindre menneskelige at bo i. Lavenergi- / passivhus konceptet bygger netop på at opnå høj komfort. Som f.eks. Komforthusene.

Jeg skrev engang en artikel - jeg skal se om jeg kan finde den og om jeg kan finde en måde at lægge den op på, så folk kan læse den.

Re: Mange glemmer

Jeg er enig i, at mange andre byggematerialer end beton koster meget energi at lave. Stål, mursten,stenuld/glasuld isolering osv. - og de materialer du også nævner.

"og slet ikke træblokhuse". Har du noget imod træhuse? Man kunne faktisk godt lave huse hvor væggen udelukkende er massivt træ. Problemet er at væggen skal være 1 m tyk, for at få en acceptabel U-værdi i forhold til isoleringskravene.

Re: Mange glemmer

At beton optager CO2 under hærdningen, Mange ved heller ikke hvad Pozzolaner er (romersk beton).Mangege glemmer også at de fleste byggematerialer, mursten gasbeton, ekspanderet polystyren og Rockwool har store krav til energi tilførsel i deres produktionsfase.

Vi bor ikke mere bindingsværk med lerflet eller i tørveboliger, eller i adobehuse og slet ikke træblokhuse.

Det har du fuldstændig ret i Bjarke.
Reel viden om byggematerialers energiforbrug og livscyklus er ikke det der præger håndværkeruddannelserne, så de har ikke noget at give videre til kunderne. Amatøren der går i byggemarkedet har heller ikke en chance.

Stadig flere vælger dog at bygge af træ, ler, halm, m.v. af nøjagtig disse årsager. Pris og genbrugelighed.
At cement optager Co2 under hærdningen.... ja ja, det gør kalk også, da det er en del af processen, (brænding = Co2 ud - hærdning Co2 tilbage igen), men nettoenergiforbruget til fremstillingen med dets Co2 bidrag er stadig det samme.

Den helt store forskel for mig at se, er genbrugeligheden.
Efterlader vi byggeaffald, eller noget fremtidige generationer kan bygge af, som ikke har ændret sig væsentligt fra vi selv brugte det.
Ler som et hamrende godt eksempel, da det kun kræver en tår vand og en rugbrødsmotor at gøre genanvendeligt, også selvom det har været en væg i et hus i 200 år.

Det er såmænd..

...heller ikke noget man lærer om i byggeingeniør og arkitektudannelserne :o)

Hvorfor håndværkerne skal skoses for uvidenhed ,når deres foresatte også er nogle håbløse amatører, har jeg sbvært ved at forstå Lars.

Re: Det er såmænd..

Hvorfor håndværkerne skal skoses for uvidenhed ,når deres foresatte også er nogle håbløse amatører, har jeg sbvært ved at forstå Lars.

Enig - det var nu heller ikke for at hænge dem specielt ud.
Langt mere uddannelsesinstitutionerne, som burde have deres historiske rødder langt mere i orden.
Kirkeministeriet og Fredningsstyrelsen ligger inde med viden som burde gives videre til enhver håndværker. Hvorfor det ikke sker er mig en gåde.
Mange håndværkere som får restaureringsarbejde, er jo ofte himmel henrykte.

Må jeg anbefale nogle små pjecer "Kirkens kalk og mørtel" - "Kirkens murværk" - og "Kirkens indeklima". Alle udgivet af kirkeministeriet.
Selv har jeg dem kun inde i hovedet. Jeg kan ikke finde dem hverken på hylden eller på nettet.

Vi smider god gammel viden væk hurtigere, end vi tilegner os ny, - Eller i hvert fald konsekvenserne af ny viden.
(Cement er ikke ny viden, men måden at bruge det på i så massivt omfang, og konsekvenserne af det, er nyt).

Min artikel.

Hej.

Jeg fandt den artikel jeg havde skrevet engang og som også blev bragt i "Ingeniøren" i en forkortet udgave. Artiklen blev betragtet som ret kontroversiel og jeg fik en advarsel på arbejdet. Men det bliver det jeg siger i artiklen ikke mindre sandt eller mindre væsentligt af. Jeg ville gerne have uploaded artiklen som en samlet PDF-fil, men på Photobucket som jeg bruger, kan man kun uploade billeder. Så her kommer de:
- Artikel side 1: http://i744.photobucket.com/al....jpg
- Artikel side 2: http://i744.photobucket.com/al....jpg
- Artikel side 3: http://i744.photobucket.com/al....jpg

Re: Mange glemmer

Den helt store forskel for mig at se, er genbrugeligheden.

I dagens Danmark genbruges 90 procent af al nedreven beton til ny beton eller bærelag under veje, hvor den nedknuste betonen erstatter - og er bedre end - naturmaterialer.

Re: Mange glemmer

I dagens Danmark genbruges 90 procent af al nedreven beton til ny beton eller bærelag under veje, hvor den nedknuste betonen erstatter - og er bedre end - naturmaterialer.

"Genbrug" er blevet et noget forslidt ord.
I dette tilfælde ville jeg nærmere sige, at man har fundet en måde at komme af med det på, hvor det dog gør lidt gavn.

En af konsekvenserne, som mærkes tydeligt på Sjælland, er, at det snart ikke er til at opdrive godt skarpt muregrus til at lave lermørtel af.

@Thorvald.
God artikel. Jeg forstår godt at din arbejdsplads fandt den kontroversiel.
Alle indvendige mure i et hus kunne med stor fordel for såvel håndværkerne, værktøjet, beboerne, og for fremtidsperspektiverne udføres i ler, sand, strå (halm eller hampefibre gør ikke den store forskel).
De eneste som ville "lide skade", er dem der tjener penge på, at nedbrydning skal køres bort, knuses/behandles under stort energiforbrug og nyt skal køres til i sække eller som prefab.

En nedrevet lervæg skal bare have en tår vand og en tur i blandemaskinen, så kan den sættes op igen, evt. et andet sted på matriklen.

Det kræver ikke den store raketforskning. Selv et barn kan finde ud af dette, og gøre det helt trygt. (Med en voksen ved blandemaskinen).
3 af mine børnebørn hjalp mig for nyligt med sådan et stykke arbejde og havde det herligt :-)

Re: Mange glemmer

I dagens Danmark genbruges 90 procent af al nedreven beton til ny beton eller bærelag under veje, hvor den nedknuste betonen erstatter - og er bedre end - naturmaterialer.

"Genbrug" er blevet et noget forslidt ord.
I dette tilfælde ville jeg nærmere sige, at man har fundet en måde at komme af med det på, hvor det dog gør lidt gavn.

En af konsekvenserne, som mærkes tydeligt på Sjælland, er, at det snart ikke er til at opdrive godt skarpt muregrus til at lave lermørtel af.

Fremragende argument. Genbrug af beton ødelægger halalhippiernes mulighed for at opdrive muregrus - lad os få standset det straks, så vi kan vende tilbage til middelalderen!

Faktisk foretrækker vejbyggerne det såkaldte betonstabil, fordi det teknisk set er bedre end naturens tilsvarende produkt.

Lige som betonhuse er langt bedre end lerhytter. Du er da vist så forblændet af din egen ideologi, at du glemmer at forholde dig til virkeligheden.

Men man lever sikkert godt af at udnytte godtroende menneskers naturromantik - lige som krystalhealere og numerologer.

Re: Mange glemmer

"Lige som betonhuse er langt bedre end lerhytter." Ikke nødvendigvis. Beton er godt som bærende materiale i mange tilfælde og som klima beskyttende materiale, så hvad det angår er beton bedre end ler. Men indeklimaet i et hus, bygget med f.eks. lervæg indvendigt eller massiv træ, vil være bedre end et betonhus, idét variationerne i indetemperatur og fugt sker hurtigere og er større i et betonhus end i et træhus eller lerhus, hvor træet og leret giver mindre variation i temperatur og fugt hen over døgnet. På det punkt er ler og træ bedre end beton.

Re: Mange glemmer

"Lige som betonhuse er langt bedre end lerhytter." Ikke nødvendigvis. Beton er godt som bærende materiale i mange tilfælde og som klima beskyttende materiale, så hvad det angår er beton bedre end ler. Men indeklimaet i et hus, bygget med f.eks. lervæg indvendigt eller massiv træ, vil være bedre end et betonhus, idét variationerne i indetemperatur og fugt sker hurtigere og er større i et betonhus end i et træhus eller lerhus, hvor træet og leret giver mindre variation i temperatur og fugt hen over døgnet. På det punkt er ler og træ bedre end beton.

Øh, hvis du læser alverdens vejledninger og anvisninger om at udnytte den termiske masse i byggeri til at spare engeri, vil du se, at beton er det byggemateriale, der bedst udjævner temperaturen over døgnet - så du får køligere eftermiddage og lunere nætter.

Bygningsreglementet og tilhørende beregningsprogrammer indregner faktisk denne effekt til fordel for betonbyggerier.

Ler er bedre end træ, som vel nok er det dårligste byggemateriale, hvis man vil udnytte termisk masse - hvorfor tror du egenlig, at Lars er så glad for sine stenovne, hvis træ er bedre til at gemme på varme end sten...

Re: Mange glemmer

Jeg tror nu der er en anden grund til at Lars ikke bruger træ til sine ovne........ hehehehehehehe :-) Han ville jo ret hurtigt sidde uden en ovn - og måske også uden et hus.

Ok - ja, det har jeg godt set, men jeg har ikke forstået det (endnu). Men jeg er meget interesseret. Jeg har ikke haft tid til rigtigt at undersøge det. Jeg har altid troet at træ (især massiv træ) er bedre som varmebuffer, idét varmekapaciteten for træ er væsentligt højere end for beton, med ca. en faktor 3. Men som jeg kan se på følgende link, er det ikke hele historien - volumen og tyngde spiller åbenbart også en rolle. Men som det ses er træ (og ler og især sandsten), godt med, når det gælder varmelagring. Så jeg vil holde fast i, at det er en god idé at bygge sit hus af massive træ elementer, også fordi træet isolerer væsentligt bedre end betonen og fordi massive træelementer generelt er tyndere end beton elementer, hvilket giver plads til mere isolering. Og nu skal jeg ikke glemme linket:
http://www.solenergi.dk/aktivl....htm

Re: Mange glemmer

Du er da vist så forblændet af din egen ideologi, at du glemmer at forholde dig til virkeligheden.

Jeg har sikkert glemt meget mere, end du nogen sinde får lært Anders Bargmann.

Stort set alle huse i Danmark, som er ældre end 100år, er mere eller mindre bygget med ler og grus som grundmateriale. Nogen af dem har flere hundrede år på bagen og det siger da ikke så lidt om dette materiales holdbarhed og reparationsvenlighed.
Ramses d.2. byggede sine store kornkamre som hvælv i ler ved Nilens bred.
Det er 4000år siden og de står der endnu.

Hvordan er det lige det ser ud med parcelhusbyggerierne fra 60erne og 70erne ?
Hvor nemt er lige at flytte en dør eller et vindue i et betonhus ?

Det er at forholde sig til fortidens, nutidens, og fremtidens virkelighed og ikke mindst det, som ovenstående artikel handler om hr skolelærer !

@Thorvald
Som klimabeskytter skal man i hvert fald ikke smøre det udenpå et gammelt hus, da man så kan være stensikker på frostsprængninger.
Det har alt for mange bitterligt erfaret.

Re: Mange glemmer

Der er ikke den store forskel i varmekapaciteten mellem beton og ler.
Der er stor forskel på diffusionsevnen (til fordel for ler) og der er pokker til forskel på energiforbruget til fremstilling og bortskaffelse.

Genopfindelse af dansk, grøn beton

Det er tankevækkende at læse nyheden om, hvad forskere på MIT har fundet ud af mht. beton. Vi er fuldstændigt enige i betydningen af beton for de samlede CO2 udledninger, og vi er også fuldstændigt enige i, at der er mange muligheder for forbedringer i hele betonens livscyklus. For mere end 10 år siden startede hele den danske betonbranche sammen med Teknologisk Institut en udviklingsindsats kaldet ”Grøn beton”, der stadig pågår, hvor forskellige muligheder for at reducere betonens CO2 udledning og andre miljøparametre analyseres og dokumenteres. Indsatsen inkluderer blandt andet anvendelse af industrielle restprodukter til at erstatte dele af cementen, CO2 optag ved genanvendelse og anvendelse af betonens termiske egenskaber til at spare energiforbrug i bygninger. I artiklen nævnes flyveaske som et godt restprodukt til at erstatte dele af cement. Nyhedsværdien i dette er dog begrænset, da stort set alle betoner i Danmark igennem flere årtier år er produceret med dette materiale. I dag er fokus på industrielle restprodukter rettet mod biosamfyret flyveaske, aske og slagge fra forbrænding af affald og kloakslam, samt geopolymerer.

Læs mere om dansk Grøn beton på
http://www.teknologisk.dk/5371...5371 og
http://www.teknologisk.dk/314.../314

Re: Mange glemmer

Jeg tror nu der er en anden grund til at Lars ikke bruger træ til sine ovne........ hehehehehehehe :-) Han ville jo ret hurtigt sidde uden en ovn - og måske også uden et hus.

Ok - ja, det har jeg godt set, men jeg har ikke forstået det (endnu). Men jeg er meget interesseret. Jeg har ikke haft tid til rigtigt at undersøge det. Jeg har altid troet at træ (især massiv træ) er bedre som varmebuffer, idét varmekapaciteten for træ er væsentligt højere end for beton, med ca. en faktor 3. Men som jeg kan se på følgende link, er det ikke hele historien - volumen og tyngde spiller åbenbart også en rolle. Men som det ses er træ (og ler og især sandsten), godt med, når det gælder varmelagring. Så jeg vil holde fast i, at det er en god idé at bygge sit hus af massive træ elementer, også fordi træet isolerer væsentligt bedre end betonen og fordi massive træelementer generelt er tyndere end beton elementer, hvilket giver plads til mere isolering.

Varmekapaciteten i træ er måske nok større pr kilo end varmekapaciteten af beton - men den er mindre pr. volumen. Derfor har en betonvæg typisk en større varmekapacitet end en trævæg.

Men endnu vigtigere er varmeledningsevnen. Hvis du vil udnytte den termiske masse til temperaturudjævning, skal du have en varmeledningsevne, der så at sige passer med den udvendige temperaturvariation fra den varme eftermiddag til den kolde nat.

Masser af simuleringer viser, hvordan temperaturforløbene er i tungt og let byggeri. Mindre døgnvariation i tungt byggeri og større i let.

Beton er simpelthen heldigt stillet, idet varmeledningsevnen er så tilpas, at varme optaget om eftermiddagen kan gøre gavn i den tidlige morgen.

Træ - derimod - har en så lille varmeledningsevne, at varmelagringen ikke kan bruge til at udjævne døgnvariation. Og dermed kan varmekapaciteten ikke udnyttes i praksis.

Re: Genopfindelse af dansk, grøn beton

Tak Mette Glavind
Jeg synes heller ikke jeg kunne se de store nyheder, men det er det åbenbart i USA.
Det er jo så heller ikke det første byggemateriale der skal genopfindes.

Kan du sige noget om, hvor stor en del af den Co2 som produktionen giver anledning til, som genoptages af betonen i sin livscyklus ?
Det er ikke kvantificeret i dokumenterne fra Teknologisk.

Genopfindelse af gammel viden.

”Træ - derimod - har en så lille varmeledningsevne, at varmelagringen ikke kan bruge til at udjævne døgnvariation. Og dermed kan varmekapaciteten ikke udnyttes i praksis”.

Det er ikke helt rigtigt. Det afhænger af tykkelsen. I et kystklima som det danske, regner man med at minimumstykkelsen skal være 1” før træet tørrer helt op over en sæson. Det betyder at størstedelen af den tilførte varme går til løbende at tørre klejnt træ. Fugt og blæst er den største ”varmedræber” i et kystklima som det danske.

Massive træhuse er traditionelt opført i 5” eller 8” tømmer - her tænker jeg på huse der er opført før isolering kom på tale, og disse huse har en komfort og varmeøkonomi der tåler sammenligning med dagens standard.

Varmeledningsevnen for massivt træ er ca. 0,13 w/mK hvis træets densitet er 500 kg/m³.
I praksis regner man med at træ isolerer ca. 15 gange bedre end beton, men da massive træhuse kan bygges i kraftigere dimissioner der i det færdige byggeri har samme vægtykkelse som beton, er varmelagringen i praksis betydelig såfremt man holder fugten væk.

Nogle steder er massive træhuse indvendigt pudset med ler eller kalk som efterfølgende er kalket. Holdbarheden er betydelig, 4-500 år eller mere er ikke ualmindeligt og komforten er væsentlige bedre end i nye huse. Du kan også roligt se bort fra diffusionsspærre af plast. Kalken opsuger og afgiver fugten helt automatisk så indeklimaet føles behageligt.

Udvendigt bruges ofte ren kalkpuds på træbygninger opført i bjergegne eller hvor temperaturen om vinteren er under frysepunktet størstedelen af tiden hvor der er rigelig adgang til kalk. Kalkpuds virker som trækpapir der nærmest suger fugten ud af træet. Det betyder naturligvis at overfladebehandlingen også skal være diffusionsåben. 13% kalk bruges både som puds af massive træbygninger i skovrige områder og udmuring af tavl i bindingsværk som i Danmark, da det er fleksibelt og følger træets svind og udvidelser over året.

Samlet set er der store miljøfordele ved at anvende tradionelle materialer som træ, ler og kalk. Disse materialer har desuden den store fordel som Lars nævner - de kan genanvendes i det uendelige uden at forringes.

Re: Genopfindelse af gammel viden.

Hmmm. Massive træ elementer, indvendigt pudset med lerpuds - i stedet for at påmontere gips. Interessant tanke. Lerpudsen burde brandbeskytte som gips, lerpudsen gør dampspærre overflødig, på samme måde som gips. Problemet kan være at bruge sådan en løsning, fordi den ikke kan dokumenteres. Den er f.eks. ikke dokumenteret mht. brand. Men hvis man alligevel laver en installationsvæg på den indvendige side af trævæggen, så får man jo et lag gips alligevel. Og så vil lerpudsen være en ekstra omkostning og ekstra arbejdsgang.

- Sidder bare lige og tænker højt, lidt...

Re: Genopfindelse af gammel viden.

”Træ - derimod - har en så lille varmeledningsevne, at varmelagringen ikke kan bruge til at udjævne døgnvariation. Og dermed kan varmekapaciteten ikke udnyttes i praksis”.

Det er ikke helt rigtigt. Det afhænger af tykkelsen. I et kystklima som det danske, regner man med at minimumstykkelsen skal være 1” før træet tørrer helt op over en sæson. Det betyder at størstedelen af den tilførte varme går til løbende at tørre klejnt træ. Fugt og blæst er den største ”varmedræber” i et kystklima som det danske.

Jo, det er helt rigtigt. Udjævningen af døgnvariationer sker nu en gang indvendigt i bygningen, og der kan træ bare ikke være med. Det er en kendsgerning, undersøgt, målt og bevist, at der er større temperaturudsving gennem døgnet i træbyggeri end i tungt byggeri.

Blæst har absolut intet med sagen at gøre, fugt heller ikke. Det er inde i bygningen varmeakkumuleringen finder sted - både i gulv, loft, skillevægge og den indvendige side af ydervægge.

Med træs lille varmeledningsevne (gode isolation) sker varmeakkumuleringen på døgnbasis i et lag på få millimeter. I beton svinger temperaturer på døgnbasis i et lag, der er nogle cm tykt.

Det er kun disse forholdsvis tynde lag, der er aktive ved døgnudjævning.

(Ligesom jordtemperaturen kun svinger i det øverste lag og bliver stabilt på årsbasis nogle meter nede i jorden).

Derfor eksperimenteres der også med at tilsætte beton (og gipsplader) faseskiftende materialer med en smeltetemperatur på cirka 20 grader for at øge effekten gennem smelte- og størkningsvarme.

Citat fra en rapport fra Miljøstyrelsen:

"Resultaterne viser, at der opnås en stor reduktion af energibehovet ved at anvende bygninger med stor termisk masse. Dette gælder både for kontorbygningen og enfamiliehuset. Forskellen i energibehov mellem modellen med den mindste og den største varmekapacitet er mellem 4 % og 13 %."

Rapporten opererer også med et såkaldt "varmeindtrængningstal", som måles i J/(m2·K·s½).Tallet afhænger af densiteten, varmeledningsevnen og varmekapaciteten, og det benyttes ofte til at karakterisere et materiales varmeakkumulerende egenskaber ved en bestemt tykkelse.

For træ er varmeindtrængningstallet 322. For beton er det 2.245 - næsten 7 gange så stort.

Og så er det vist sat på plads på en naturvidenskabelig korrekt måde.

Re: Genopfindelse af gammel viden.

Problemet kan være at bruge sådan en løsning, fordi den ikke kan dokumenteres. Den er f.eks. ikke dokumenteret mht. brand

Selvfølgelig kan det dokumenteres, og det er det også.
Der ligger faktisk dokumentation, og godkendelse, for lerpuds på selv halmvægge.

Så mon vi ikke skulle kalde det genopdagelse af gammel viden, i stedet for genopfindelse ?

Det er fint at der bliver forsket i at reducere energiforbrug og Co2 udledning ved beton, men tænk hvor meget man kunne reducere selvsamme, ved kun at anvende det der hvor dets egenskaber virkelig gør gavn !

Forskellen på ler og betons varmeakkumulerende egenskaber er så lille, at den vundne besparelse næppe nogensinde vil indhente forskellen i energiforbruget ved fremstillingen før huset er faldet sammen.

Re: Genopfindelse af gammel viden.

Jeg tror ikke vi taler om det samme Anders. Fugt og vind vil altid afkøle en mur, og beton vil alt andet lige afkøle huset mere end træ i tilsvarende tykkelse under tilsvarende forhold. Laboratorieforsøg af materialernes egenskaber er ikke det samme som virkelighedens samlede påvirkninger, men det er korrekt at masse betyder meget for varmeakkumuleringen.

Miljøstyrelsen i Danmark har aldrig undersøgt, målt eller bevist noget med massive trækonstruktioner i de dimissioner jeg har nævnt. Det er en kendsgerning.

Massivt træ i disse dimissioner har markant andre egenskaber og varmeindtrængningstallet er ikke konstant for alle dimmisioner under alle forhold, fordi træet udtørres dels over tid, dels af beklædningens materialevalg og forholdende ude og inde. Fugt er for træ den vigtigste regulator af varmeabsorberingsevnen. Ler og kalk virker som nævnt som trækpapir og hjælper til at udtørre træet. Varmekapaciteten udnyttes derfor i høj grad i praksis ved massive trækonstruktioner hvor de er bevaret.

Papir er et godt middel til at vurdere disse egenskaber i praksis. Papir krummer eller ligefrem bølger når fugtighed og temperatur svinger for meget over for kort tid og det gør det i rum af beton. Betonrum er den sikreste vej til at nedbryde gamle bøger.

CO2 optag i Danmark

Til Lars Helbro
Du spørger om, hvor stor en del af den CO2, som frigives ved produktionen, der genoptages i betonens levetid.
I Danmark er det ca. 60-70 % af den CO2, der frigives ved brænding af kalk ifm cementproduktionen, og den svarer ca. til 50 % af den totale CO2 udledning fra produktionen. Det er primært efter nedrivning og knusning, at CO2 optaget sker, og det er pga Danmarks høje genanvendelsesrate af betonaffald, at CO2 optaget er så stort.
Det burde fremgå af rapporterne.

Re: CO2 optag i Danmark

Tak Mette, jeg kunne ikke finde tallene i rapporterne.
Er det rigtigt forstået, at det altså er max 35% (70% af halvdelen) af den frigivne Co2, som genoptages, og langt det meste af dette først når betonen nedbrydes ?

Det er jo så lidt den omvendte proces i.f.t. træ som byggemateriale, hvor Co2 optages først, lagres i bygningen i dens levetid, og frigives igen ved nedbrydning.
Undskyld at jeg gentager mig selv, men selvom man vil kunne nedsætte Co2 belastningen ved cementfremstillingen, så er der fortsat særdeles god grund til at vælge andre byggematerialer, hvor det kan lade sig gøre.

Husk at sammeligne rigtigt

Lars, tallet for træ er også et stykke vej fra 100 procent, hvis du laver en LCA som den for beton.

Husk at medregne CO2 fra skovdrift, fældning, bearbejdning, transport, opførelse, nedrivning, træbeskyttelse m.v. - så har du tal, der kan sammenlignes.

Re: Husk at sammeligne rigtigt

… og husk også Anders, at samme håndteringsomkostninger også skal medregnes ved anvendelse af beton.

Re: Husk at sammeligne rigtigt

… og husk også Anders, at samme håndteringsomkostninger også skal medregnes ved anvendelse af beton.

Ja, selvfølgelig - men det er de faktisk allerede i Glavinds tal, der jo stammer fra en grundig livscyklusanalyse.

Re: Husk at sammeligne rigtigt

Det er korrekt Anders, men for træ og ler skal du ikke starte forfra hver gang det genanvendes. Træ skal kun fældes én gang. Opførelse og nedrivning af trækonstruktioner kræver ikke maskiner i samme grad som beton. Transport er lettere end beton, og træbeskyttelse kan også udføres miljømæssigt forsvarligt.

Skovdrift kan desuden udmærket kombineres med anden aktivitet. Selv noget så uproduktivt som at gå en tur i skoven med konen/kæresten skal ikke undervurderes.

Ler skal kun have en tår vand som Lars nævner, så alt i alt vil traditionelle bygningsmaterialer over tid miljømæssigt være beton langt overlegent, så der er god grund til at vælge disse materialer hvor det giver mening.

Er man desuden forsynet med en kone/kæreste fyldt med gode ideer hvordan huset kan ændres, så ved du også hvad det indebærer - mere arbejde til dig, og så er det praktisk at det kan klares med almindeligt håndværktøj uden brug af dynamit.

;-)

Re: Husk at sammeligne rigtigt

Det er korrekt Anders, men for træ og ler skal du ikke starte forfra hver gang det genanvendes. Træ skal kun fældes én gang. Opførelse og nedrivning af trækonstruktioner kræver ikke maskiner i samme grad som beton. Transport er lettere end beton, og træbeskyttelse kan også udføres miljømæssigt forsvarligt.

Skovdrift kan desuden udmærket kombineres med anden aktivitet. Selv noget så uproduktivt som at gå en tur i skoven med konen/kæresten skal ikke undervurderes.

Ler skal kun have en tår vand som Lars nævner, så alt i alt vil traditionelle bygningsmaterialer over tid miljømæssigt være beton langt overlegent, så der er god grund til at vælge disse materialer hvor det giver mening.

Er man desuden forsynet med en kone/kæreste fyldt med gode ideer hvordan huset kan ændres, så ved du også hvad det indebærer - mere arbejde til dig, og så er det praktisk at det kan klares med almindeligt håndværktøj uden brug af dynamit.

;-)

Hvorfor skriver du egentlig alt det?

Jeg har bare sagt, at I skal huske at tage alt med i regnestykket, hvis I vil sammenligne CO2 og livscyklus-belastning. Hvad er i øvrigt CO2-udslippet ved produktion af træbeskyttelsesmidler - kender du det overhovedet?

Træ er lettere at transportere end beton, korrekt - men træ hentes ofte langt længere borte i Finland, Litauen eller Polen - du kender regnestykket, må man formode af dine udtalelser? Kan du ikke indvi os andre i det.

Men man må åbenbart ikke engang ønske sig spørgsmålet belyst, fordi ler og træ er helligt - og så skal man have et fur, hvis man ikke straks kryber på knæ? Virker sært.

I øvrigt er tanken om at bruge ler jo alligevel dødfødt, hvis Lars har ret i, at man ikke engang kan opdrive muregrus til det nuværende lerbyggeri...

Re: Husk at sammeligne rigtigt

Hvorfor skriver du egentlig alt det?

@A. Bargmann
Det gør Johan nok fordi han er et venligt menneske, og det ser ud til at du har svært ved at forstå selv det mest indlysende, uanset hvor mange gange du får det at vide.
Da du lægger hårdt ud med at være groft uforskammet overfor erfarne folk (halalhippier), gør det endnu mere imponerende, at Johan stadig gider debattere med dig, da du tydeligvis ikke ønsker at lære noget.

Læs venligst PHKs tråd om intelligent debat, og lær i øvrigt at opføre dig ordentligt !

Ler produkter.

Hej.

Jeg går ud fra at Jer der er interesseret i ler produkter er godt kendt med Claytec? Se: http://www.claytec.de/claytec-...html

Re: Ler produkter.

Jo da, men som regel kan man købe ubrændte mursten hos det lokale teglværk.
Der er jo ingen grund til, at transporten skal koste mere end produktet ;-)

En sidebemærkning

Huse afsoltørrede ubrændte mursten som dem man ser i "cowboyderfilmene", kaldes ADOBE huse!

Re: Ler produkter.

Ja ja, selvfølgelig - det kan man vel. Eller det vil sige at det vidste jeg ikke at man kunne... Men det var nu også mest for at vise at der findes et decideret firma, der lever af at tage ler produkter seriøst. Ved ikke om der findes andre lignende firmaer, men Claytec er det eneste jeg kender.

Re: Ler produkter.

Der var engang man kunne købe økologisk ler på Læsø :-0
"Økologisk" ??? Ler er flere millioner år gammelt !

Der er masser af firmaer der tager ler meget seriøst.
Selv har jeg levet af at anvende det i 22 år, da andre mørteltyper ganske enkelt ikke duer til de ovne jeg bygger.

En tysker jeg kendte for en del år siden, fik et 2årigt stipendiat fra et dansk firma (vist nok "Egen Vinding & Datter" til at studere ler. Jeg skal love for, at han fik meget ud af det. Han endte med at være lige så passioneret for ler, som jeg selv er med ild og varme.

Jeg kan ikke nære mig for at sige, at jeg hyggede mig lidt med denne video, efter ovenstående debat om betonhuses "herligheder" ;-)
http://ing.dk/artikel/121729-s...ejde

Re: Ler produkter.

Ja, Egen Vinding & Datter husker jeg godt. Jeg var engang på studietur til noget byggeri i nærheden af Roskilde (en del år siden).