Mediernes absurde ræs efter daglige valgresultater
Af Overingeniør Petersen,
mandag 29. aug 2011 kl. 14:37
Aviserne og tv-kanalerne er nu om dage nærmest gået fuldstændigt bananos i den daglige jagt på at spore de mindste udsving i vælgernes sym- og antipatier. Mens erhvervsøkonomien kører i slæbegear og boligsalget ligger stille her i valgkampens hede, buldrer omsætningen i vejret hos de såkaldte analysebureauer.
Til Jyllandsposten leverer det ellers velrenommerede ingeniørnavn 'Rambøll' resultaterne med tilsyneladende en tiendedels nøjagtighed. DR bruger firmaet Epinion dagligt med samme overbevisning lagt på første ciffer efter kommaet. På TV2 bruger man vist Megafon på samme måde og Berlingske holder sig til Gallup, mens dagbladet Information bringer Ritzaus Bureaus tal fra Voxmeter.
Både DR, TV2 og de landsdækkende aviser skriver daglige historier om forskellen i tilslutningen til rød og blå blok, gerne baseret på udsving i deres egne tal, der ligger langt indenfor usikkerheden i selve ’målingen’. Mit problem er såmænd ikke, at man skriver sådanne historier, men at man gør det hver eneste dag – baseret på forskelle i tallene, som slet ikke holder i byretten.
Lad os lige snuppe et eksempel fra i dag (29. august). Her refererer Information.dk eksempelvis en måling, som Voxmeter har foretaget, hvor S går tilbage fra 27,5 procent til 26,4 procent, SF går fra 14,6 til 14,1 procent, mens Enhedslisten står til 4,8 procent af stemmerne.
Samme dag måler 'Dagens Rambøll' hos jp.dk S til 27,3 pct., SF 12,5 pct. og enhedslisten 5,7 pct. I Voxmeters måling står forholdet mellem blokkene i øvrigt med 52,6 pct. til rød og 47,0 til blå og hos Rambøll har blokkene 53,8 pct. til rød imod 46,1 til blå.
Udsvingene i tallene er faktisk lige så store mellem de forskellige analysebureauers tal for den samme dag, som udsvingene fra samme bureau fra den ene dag til den næste.
Hvad kan vi bruge sådanne tal til? Til at lave idiotiske avishistorier om at "blå blok haler ind på rød" eller "DF mister terræn", når blokkene flytter sig et ½ procentpoint i forhold til hinanden eller DF taber 0,2 pct. I de fleste tilfælde langt mindre udsving end den statistiske usikkerhed på tallene.
Men ak, selv i de tilfælde, hvor vi får præsenteret tallene med angivelse af usikkerhederne, altså hvilke forskelle, der er signifikante og hvilke ikke, så er usikkerhedsberegningen baseret på, at der er tale om statistisk tilfældigt udtrukne respondenter. Men det er stort set aldrig tilfældet, og da slet ikke for de daglige valganalyser.
Forleden faldt jeg tilfældigt over et notat, hvor Ebbe Berg fra firmaet Berg Marketing (der vist ikke beskæftiger sig med måling af vælgerudsving) omhyggeligt redegør for begreberne i forbindelse med måling af statistisk usikkerhed ved bl.a. den type stikprøveundersøgelser, som vi her taler om.
Det fremgår, at analysefirmaerne af praktiske grunde ofte bevidst går på akkord med kravene til egentlig tilfældighedsudvælgelse. Når man kontakter respondenterne - uanset om man har forsøgt at gøre populationen tilfældig - vil der ved enhver svarprocent under 100 være tale om en ikke statistisk tilfældig stikprøve. Men ingen telefonisk, postal eller personlig kontakt har en procent for "nægter interview" eller manglende kontaktmulighed på 0.
Alene denne skævhed giver altid en ekstra usikkerhed, hvis omfang vi ganske vist ikke kender, men som skal lægges til resultatet af signifikansberegningen. Hertil kommer andre mulige fejlkilder, afhængig af stikprøvens udvælgelse og kontaktmetoden.
I det nævnte notat anbefaler Ebbe Berg fornuftigvis, at hans kunder "kun baserer væsentlige markedsføringsmæssige beslutninger på forskelle, der virkelig er tydelige. Virkelig er signifikante. Altså: Glem decimalerne og regn kun med de runde tal. Normalt vil det også være fuldt tilstrækkeligt og forsvarligt."
Kun bruge meningsmålingerne med runde tal uden decimaler? Men det vil jo gøre det helt umuligt for aviser og tv-kanaler at levere de daglige historier om vælgerfolket skiftende sindstemninger.
Ja, netop!
Rrrrrr!
Petersen, overingeniør
4
